Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Krimi og spænding

Mangler du et godt gys og er du til nervepirrende krimibøger, så er du kommet til det rette sted at finde en spændingsbog.
Der bliver naturligvis budt på danske krimier såvel som engelske og svenske krimier. Her er gode krimier som både indeholder thrillers, mystik, politi og kriminalhistorier, og du vil med sikkerhed finde en krimi, som har mod på at udfordre dine gyselige svagheder. Krimi og spænding er populære for alle og byder på en masse kommende krimier i fremtiden, som vil få dine hår til at rejse sig endnu mere, imens du rykker endnu længere ud på kanten af stolen, end du gjorde i 2020.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Julie Hastrup
    72,95 - 97,95 kr.

    Kriminalefterforskeren Rebekka Holm bliver i "Blodig genvej" sat på en hård sag, da hun skal undersøge den 9-årige Sofie Kyhn Larsens mystiske forsvinden fra Valbyparken, hvor hun var på udflugt med sin familie. Sofies mobiltelefon bliver hurtigt fundet, men ellers er der ingen spor efter gerningsmanden. Rebekka Holm og hendes makker, Reza Aghajan, må finde rede i de få, forvirrende spor der er i deres kamp for at finde Sofie i tide. Pludselig tager sagen dog en meget personlig drejning for Rebekka, da efterforskningen begynder at række ind i hendes privatliv. Kender hun kidnapperen?"Blodig genvej" er Julie Hastrups tredje bog om Rebekka Holm.

  • - 3. Bind
    af Arne Dahl
    127,95 - 143,94 kr.

    Sam Berger er mistænkt for et mord, han ikke har begået. Hans makker, Molly Blom, ligger i koma. Berger flygter ud i skærgården, hvor han venter på ordre fra Säpos øverste chef, men det er umuligt for ham at vide, hvem han kan stole på, og hvem der har skjulte dagsordener. Stockholm trues af terror, og en eftersøgt morder, der nu også har kidnappet en pige i sin varetægt, risikerer at gå fri. Er Berger løsningen på problemerne eller en del af dem? MIDTVAND er tredje bog i Arne Dahls forføreriske spændingsserie om Berger & Blom. "Der er ingen i nordisk krimi lige nu, der kan mere end Arne Dahl." 5 stjerner, Jyllands-posten "Spring ud i det, dyk ned i Midtvands mørke og svøm med på en krævende, farlig, underholdende, uforudsigelig og suveræn oplevelse – elegant guidet af en af krimigenrens helt store mestre." Vildmedkrimi.dk " … et rent pletskud." Krimifan.dk, 5 af 5 hjerter "Spænding, intensitet, stærke persontegninger og uventede plot. Tredje bind i Arne Dahls anmelderroste krimiserie holder fortsat de gode takter." Litteratursiden.dk " … en anderledes og spændende måde at fortælle en krimigåde på … Og det er dejligt!" Krimisiden.dk ”Det er en drilsk og legesyg thriller... Arne Dahl er en mester i at vride sit plot i nye retninger.” 4 stjerner, Ekstra Bladet

  • af Jo Nesbø
    107,95 - 224,95 kr.

    Kniv er den nyeste bog i Jo Nesbøs serie om Oslo Politis  sagnomspundne drabsefterforsker Harry Hole. Harry er slået tilbage til start: han er blevet smidt ud af Rakel, er flyttet ind i en lejlighed i Sofies Gate en etage over sin gamle ungkarlelejlighed, og han er begyndt at drikke igen. Han vågner efter en druktur med sorte huller i hukommelsen og blod på hænderne – blod, der ikke er hans eget. Hvad Harry Hole endnu ikke ved, er alt meget snart skal blive endnu værre.Jo Nesbøs Harry Hole er en af de hovedpersoner, man elsker at følge, selv når det ser allersortest ud. Kniv er den 12. bog i serien om Harry Hole, men den kan sagtens læses uafhængigt af seriens øvrige bøger – men har man ikke læst Jo Nesbø før, har man heldigvis en række fantastiske bøger til gode.

  • af Lone Theils
    78,95 - 138,95 kr.

    En mand findes bestialsk myrdet på en kirkegård. Kort efter findes det maltrakterede lig af en lille dreng. London-korrespondent Nora Sand har mistanke om, at begge mord har forbindelse til en celeber skilsmissesag mellem en dansk reality-stjerne og en russisk oligark, der slås om forældremyndigheden over deres søn. Men har Nora for en gangs skyld gabt over mere, end hun kan klare? Jagten på sandheden bringer hende ud i de allermørkeste afkroge af London, dér hvor sort magi hersker. Tredje bog i Lone Theils' serie om den danske journalist Nora Sand.

  • af Frida Skybäck
    189,95 kr.

    En sen forårsaften finder to teenagere resterne af et lig i en forladt bygning i udkanten af Lund. De gamle mure husede engang et psykiatrisk hospital, men tilbage i 1987 blev stedet ramt af en skandale, da to patienter forsvandt sporløst.Politiefterforskerne Fredrika Storm og Henry Calment får til opgave at genoptage sagen, og de indser snart, at der gemmer sig en mørk hemmelighed på hospitalets område. Hvad skete der dengang, og hvor langt er de ansvarlige villige til at gå for at skjule sandheden?Jernblomsten er andet selvstændige bind i krimiserien om Fredrika Storm.

  • af Stephen King
    222,95 kr.

    Glæd dig til et gensyn med den geniale og elskelige Holly Gibney, der bliversat til at efterforske en række forsvindinger i en lille flække i Midtvesten.Da Penny Dahl ringer til detektivbureauet De Der Søger for at få hjælp til at finde sin forsvundne datter, er Holly Gibney ikke meget for at tage sagen. Hendes partner, Pete, har corona, hendes mor (med hvem hun havde en indviklet relation) er lige død, og Holly skulle egentlig være på orlov. Men noget i Penny Dahls desperate stemme gør det umuligt for Holly at afvise hende.Blot få gader fra Bonnie Dahls forsvindingssted bor professorerne Rodney og Emily Harris. De er indbegrebet af borgerlige dyder: De har giftet sig i livets efterår, de er fulde af hengivenhed over for hinanden, og de har begge en livslang akademikerkarriere bag sig. Men i kælderen under det polerede og velholdte hjem med bøger fra gulv til loft skjuler de en modbydelig sandhed, som muligvis er relateret til Bonnies forsvinden. Det bliver en vanskelig opgave at blotlægge den velbevarede hemmelighed, for Rodney og Emily er både kloge, tålmodige og nådesløse.Holly er en rædselsvækkende krimi om en privatdetektiv, som må sætte alle kræfter ind for at afsløre to forskruede menneskers gerninger.

  • af Mari Jungstedt
    97,95 kr.

    Det er stilheden umiddelbart før, at en storm af turister rammer Gotlands idylliske kystbyer. Mange af feriegæsterne vil strømme til det populære Ljugarn: et lille sted, der i generationer har været kendt som paradiset på Gotland. Men midt i idyllen findes den kendte kunstner og far til fire, Henrik Dahlman, myrdet i sit sommerhus. I soveværelset med blomstertapetet ligger hans døde krop nøgen og fastspændt til dobbeltsengen med håndjern. Rundt om halsen glimter nitterne i det, der kunne være et hundehalsbånd. Et lignende mord finder sted på fastlandet, og kriminalkommissær Anders Knutas og kollegaen Karin Jacobsen trækkes med ind i en intens jagt på morderen, samtidig med at deres kærlighedsforhold for alvor står sin prøve. Journalisten Johan Berg er tilbage på Gotland og bedriver sin egen efterforskning, hvilket hurtigt bringer ham i livsfare.En kriminalroman om kærlighed, bedrag og dødeligt begær og den trettende, fritstående bog i serien om kriminalkommissær Anders Knutas og hans kolleger fra Visby Politi. Siden debuten Den du ikke ser i 2003 er Mari Jungstedt blevet en af Sveriges bedst sælgende krimiforfattere. Hendes bøger er solgt i fire millioner eksemplarer bare i Sverige og udkommer i over tyve lande verden over.

  • af Lone Theils
    65,95 - 78,95 kr.

    Under en ferie i Danmark bliver Nora Sand vidne til et drab, der viser sig at have forbindelse til Storbritanniens absolutte elite. Hun kommer på sporet af en gruppe mennesker, der ikke skyr nogen midler for at dække over fortidens synder. Mennesker med penge, magt og indflydelse nok til at få ethvert problem til at forsvinde - og de anser Nora for at være præcis sådan et problem. Hendes eneste chance for redning bliver at opsøge sit værste mareridt. Femte bind i krimiserien om den danske journalist Nora Sand, der bor i London.

  • af Anders Roslund
    127,95 - 224,95 kr.

    Ewert Grens har det godt. Han er reservebedstefar for en lille dreng, og for første gang i tredive år har han en kvinde at klæde sig pænt på for. Hvorfor bliver det hele så til et mareridt af dødelige indsprøjtninger, bortførelser og handel med mennesker og organer? Og hvordan fører det til mordet på et menneske, der står Ewert nær?STOL PÅ MIG er en ustoppelig og ubønhørlig roman, hvor ingen er til at stole på. Anders Roslund cementerer sin status som en af tidens bedst skrivende krimiforfattere.

  • - -En Oxford-Krimi bind 2
    af Cara Hunter
    147,95 kr.

    En kvinde og et barn bliver fundet låst inde i en kælder. De er kun akkurat i live, og det er ikke muligt at identificere dem: Kvinden kan ikke snakke, og hverken hende eller drengen figurerer i politiets database over savnede personer. Den forvirrede gamle mand, som ejer huset, påstår, at han aldrig har set dem før. Hele nabolaget er i chok – hvordan kunne det ske? Kriminalinspektør Adam Fawley ved, at intet er umuligt, og at ingen er så uskyldige, som de ser ud til. Mens politiet desperat leder efter spor, falder Fawley over et gennembrud: en forbindelse til en uopklaret sag om en savnet kvinde og hendes barn. Da han indser, at den forsvundne kvinde boede i nabohuset, tror han at have opklaret begge mysterier. Men der er noget, som ikke stemmer med den lille dreng fra kælderen. Og sandheden er hårrejsende.Skjult er anden bog i serien om kriminalinspektør Adam Fawley og hans team fra den på overfladen så trygge by Oxford. En veldrejet kriminalroman og et hårrejsende mysterium, som tager pusten fra læseren.”Genialt – og uhyggelig aktuelt. Giv dig selv en god læseoplevelse med denne velskrevne krimi.” – SØNDAG om Familiens synde

  • af Tobias Bukkehave
    167,95 kr.

    Tobias Bukkehave er tilbage med opfølgeren til sin begavede og politisk engagerede spionroman Kongetro.Stilheden har sænket sig over den til- frosne grønlandske fjord. Efterretningsagent Tom Cortzen ligger i ly af mørket på et klippefremspring og betragter en mand ude på den hvide flade. Pludselig rejser isen sig og splintres så i tusind stykker, da en gigantisk ubåd frådende bryder gennem den metertykke iskappe. Manden på isen er en dansk geolog, og han har over en længere periode lækket hemmelige oplysninger til russerne …Sådan indledes Tobias Bukkehaves opfølger til den anmelderroste spionroman Kongetro, der udkom i april 2020.Et halvt år er gået, siden Tom Cortzen og den danske efterretningsenhed Sektor 7 var involveret i en omfattende sag om valgsvindel, der trak tråde til Østeuropa, USA og Mellemøsten. Tom har en fornemmelse af, at de ikke er kommet til bunds i sagen. Der er for mange ubesvarede spørgsmål, og den danske geolog lader til at være en af de manglen- de brikker i puslespillet. Tom har travlt med at finde svar, for den nyindsatte forsvarsminister, Lea Tourlin, sidder nemlig for enden af forhandlingsbordet med netop Rusland i en kynisk kamp mellem verdens stormagter om Arktis' eftertragtede ressourcer. Da en amerikansk erhvervsmand med tætte forbindelser til præsidenten tropper op på den grønlandske forskningsstation, hvor Tom befinder sig, kastes han ud i en intensiv jagt på sandheden, som fører ham fra Arktis’ golde isørken til Afghanistan og et Kabul i frit fald.Arvestål er en actionmættet og intelligent spionthriller med internationalt udsyn, men dybt rodfæstet i Danmark.

  • af Stefan Ahnhem
    65,95 - 98,95 kr.

    Den femte bog i den svenske krimiserie om Fabian Risk begynder få sekunder efter afslutningen på Motiv X. I X måder at dø på bygger Stefan Ahnhem videre på sit nervepirrende krimiepos og det univers han har skabt med Risk og hans kolleger hos politiet i Helsingborg i centrum. En sommeraften lægger en gummibåd ud fra Raa havn. Ombord sidder en mand med et sværd fastspændt på ryggen. Hans færd har terningen dikteret: Et menneske skal dø. Hvem det er, ved manden ikke. I X måder at dø på sætter den ultimative jagt på terningemanden ind ...

  • af Ninni Schulman
    143,94 - 247,95 kr.

    Schulman leverer en fænomenal, kompliceret og spændende murstenskrimi med dette syvende finalebind i Hagfors-serien.Kort før jul bliver Harry og Inga Tynning brutalt myrdet i deres hjem to kilometer nord for byen Hagfors. Huset er i gennemrodet, og der mangler både penge og smykker. Det ældre par lader ellers til at have levet et stille liv og har efter alt at dømme hverken fjender eller uvenner. Politiet, med Christer Berglund og Petra Wilander som hovedefterforskere, konkluderer, at det er et røveri, der er gået galt. Men jo mere de undersøger sagen, jo mere besynderlig og nederdrægtig viser den sig at være.Journalist Magdalena Hansson, er tilbage på arbejde efter en længere sygemelding, og begynder også at efterforske det bestialske mord på ægteparret. En gåde, der ryster hele det lille lokalsamfund. ”Det her er 576 sider stræklæsning af højeste krimikvalitet.” Skånska Dagbladet""Ninni Schulmans sprog er opfindsomt, isnende og legende let."❤️❤️❤️❤️❤️ Anna Møller, Femina om Når tiden går i ståNINNI SCHULMAN er en af Sveriges mest populære krimiforfattere. Hun er født og opvokset i Lesjöfors i Østre Värmland, ikke langt fra Hagfors, hvor hendes roste krimiserie om journalisten Magdalena Hansson og politimakkerparret Petra Wilander og Christer Berglund foregår. Serien har solgt over 1 million eksemplarer alene i Sverige og udkommer i mere end 20 lande.

  • af Mari Jungstedt
    97,95 kr.

    Roen har lagt sig på Gotland efter turistsæsonen, men september vejret er smukt, og havet er stadig varmt efter den lange, hede sommer. Frida Vallskog og tre studiekammerater tilbringer weekenden på den golde og isolerede ø Lilla Karlsö, inden de atter skal i gang med jurastudierne. Efter en kort lur på en afsidesliggende strand vågner Frida op i kærestens arm og gør en frygtindgydende opdagelse. Både han og de to andre studiekammerater er døde. Hun er den eneste overlevende. Hvem ville de unge mennesker til livs? Er nogen ude efter at myrde studerende eller befandt de sig bare på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt? Og hvorfor undslap Frida? Politikommissær Anders Knutas bliver trukket ind i en skræmmende sag, der trækker tråde langt tilbage i fortiden. En nervepirrende page-turner om udsathed, besættelse og forfølgelse.

  • af Anders Roslund
    127,95 - 224,95 kr.

    De var begge 4 år, da de forsvandt på samme dag. Nu sørger man over dem på samme kirkegård. Ved hver deres grav. Men hverken pigen under det hvide trækors eller pigen, der hedder Linnea, ligger i sin kiste. For at forstå, hvordan de to pigers historier hænger sammen, må kriminalkommissær Ewert Grens og undercoveragenten Piet Hoffmann besøge den mørkeste af alle mørke verdener og udkæmpe deres hidtil sværeste, farligste og mest ubehagelige kamp. ”Djævelsk spændende.” – Expressen ”Har en krimi om vold mod børn virkelig en berettigelse? I dette tilfælde er svaret ja.” Svenska Dagbladet

  • - Varg Veum
    af Gunnar Staalesen
    138,95 - 185,95 kr.

    Privatdetektiven Varg Veum støder på adskillige mystiske dødsfald, da han følger en savnet mands spor til den norske bygd Solvik. En by, der styres af to indflydelsesrige familier, som kæmper om magten over det indbringende lakseopdræt – en kamp, der har splittet det lille samfund i to og sat indbyggerne op imod hinanden. Varg Veum opdager hurtigt, at Solvik gemmer på adskillige hemmeligheder, som ingen ønsker skal se dagens lys. Men det stopper ikke privatdetektiven. Spørgsmålet er, hvor mange der må dø, før Veum når frem til gådens løsning.Dødens net er bog nummer tyve i Gunnar Staalesens populære og filmatiserede serie om privatdetektiven Varg Veum.

  • af C.J. Sansom
    135,95 kr.

    Djævlens værk er første bind i C.J. Sansoms imponerende saga om munke, mord og mystik i Tudortidens England.England, 1537. En brydningstid raser i Britannien, efter at den berygtede Henrik 8. har proklameret sig som kirkens nye overhoved, og landet er delt mellem dem, der er forblevet tro mod den katolske kirke, og dem, der er loyale over for kongen og den nye, reformerede kirke. Kongens frygtede førsteminister, Thomas Cromwell, fører korstog mod de gamle kirker med voldsomme love, skinprocesser og et omfattende angivernetværk.Englands mange klostre bliver ét efter ét tvangsnedlagt, men særligt ét sted bliver målet for Cromwells falkeblik, da en af hans nærmeste findes brutalt halshugget i Scansea-klostret. Den pukkelryggede sagfører, Matthew Shardlake, sendes til klostret for at afdække sandheden om mordet og de skumle handlinger af helligbrøde, der indfinder sig på klostret. Efterforskningen tvinger Shardlake til at sætte spørgsmålstegn ved alt, hvad han hører, og alt, hvad han tror på.

  • af Stefan Ahnhem
    65,95 - 198,94 kr.

    Byttet er en psykologisk thriller om parforhold i opløsning. Carl og Helene har brug for en lang ferie, hvor de har tid til at finde hinanden igen. De har fundet et drømmehus i Californien og byttet deres hjem med et armerikansk par, som skal tilbringe sommeren i deres villa i Stockholms skærgård. Men så snart Carl og Helene lander i Santa Cruz er der noget, som føles forkert. Så huset virkelig sådan ud på billederne? Og hvad har det andet par egentlig gang i i deres hjem? Byttet beskæftiger sig med, hvordan vores drømme og fantasier kan vendes imod os, så vi i sidste ende ikke tør tro på os selv.

  • - Mordene i Åre 4
    af Viveca Sten
    236,95 kr.

    En uge i januar tager seks festglade studerende toget til Åre for at stå på ski. Allerede den første aften begynder tingene at gå skævt, og stemningen er trykket, og næste morgen findes en af dem død. Var det en ulykke eller et koldblodigt mord? Spørgsmålene hober sig op, og beskyldninger flyver gennem luften i den lille gruppe. Hvor godt kender de egentlig hinanden? Hvem taler sandt, og hvem lyver? Og er der overhovedet nogen, man kan stole på? Politikommissær Hanna Ahlander må afbryde en særdeles romantisk og luksuriøs weekendtur for at tage hjem og arbejde på sagen sammen med kollegaen Daniel Lindskog. Sagen kommer hurtigt til at berøre dem begge dybt, samtidig med at de også hver især har svære følelser, de kæmper med på privatfronten. Daniel og kæresten Ida er gået fra hinanden, og han har konstant dårlig samvittighed over for sin lille datter. Hanna derimod er på den ene side glad for sin nye betænksomme kæreste, men er han måske i virkeligheden lidt mere glad for hende, end hun er for ham? VILDLEDEREN er fjerde bog i Viveca Stens serie, Mordene i Åre, der foregår i det bjergtagende og dramatiske vinterlandskab i det populære skiområde omkring Åre i det nordlige Sverige.

  • af Max Seeck
    143,94 - 197,95 kr.

    Hver nat klokken to stillede hun sig på molen og ventede på noget, der aldrig dukkede op. Indtil hun en dag var forsvundet … Da efterforskeren Jessica Niemi bliver beordret på betalt orlov, beslutter hun sig for at rejse til en søvnig, lille ø i den ålandske skærgård for at finde tiltrængt ro. På øen går der sagn om en lille pige, der har boet her på et børnehjem, som ikke længere findes. Hver nat klokken to tog pigen efter sigende sin blå frakke på og gik hen og stillede sig på molen og ventede på noget, der aldrig dukkede op. En nat forsvandt hun og blev aldrig fundet. Da en anden udefrakommende på øen kort tid efter bliver fundet død, vågner Jessica op fra sin dvale. Tingene eskalerer, og Jessica ved ikke, om hun står over for en morder eller - ligesom sagnet siger - et spøgelse, pigen i den blå frakke.Om forfatteren:Max Seeck (f. 1985) er en af Finlands mest succesrige krimiforfattere. Han brød igennem internationalt med Den trofaste læser, bind 1 i hans Jessica Niemi-serie. Serien udkommer i mere end 40 lande, og filmrettighederne er solgt til Hollywood. Max Seeck er selv en passioneret læser af nordiske krimier og thrillere.

  • af Lisa Jewell
    147,95 kr.

    Bestsellerforfatteren Lisa Jewell har skrevet en krimi om drømmen om en familie – og mord. På sin 25-års fødselsdag får Libby Jones det brev, hun som adoptivbarn har ventet på hele sit liv. Endelig skal hun få at vide, hvor hun kommer fra. Brevet giver ikke alene svar på, hvem hendes biologiske forældre var. Det fortæller også, at Libby har arvet et gammelt hus i millionklassen i den fashionable London-bydel Chelsea.Men huset gemmer på en mørk hemmelighed. 25 år tidligere blev politiet kaldt ud til et hus. Her fandt de en baby, der lå og kiggede i sin vugge. Og tre sortklædte lig, der havde ligget i køkkenet i flere dage. To af dem var Libbys forældre. Mysteriet om huset i Chelsea er aldrig blevet opklaret. Hvor forsvandt husets fire andre børn hen? Og hvem var det, der tog sig af den lille Libby i vuggen, i dagene efter forældrenes død? Libby vil kende hele sandheden om sin familie. Den ligger begravet i huset i Chelsea. ”En veldrejet og vildt opslugende krimi om bedrag.” Ian Rankin ”Hypnotiserende læsning … Endnu en mørk vinder fra Lisa Jewell.”

  • af Tine Gudrun
    197,95 - 217,95 kr.

    HVEM SKABER ET UHYGGELIGT MENNESKE? En mandlig socialpædagog findes brutalt dræbt på et psykiatrisk dagcenter i Dragør. Liget er maltrakteret, og flere legemsdele mangler.Efterforsker Lasse Busk og politiassistent Silke Løve fra Københavns Politi forstår snart, at socialpædagogen kun er det første offer. En koldblodig morder går tilsyneladende systematisk efter plejepersonalet i den sociale sektor. Det får flere ministre op af stolene. De presser efterforskningen for deres egen skyld. Men gør de nok for dem, der arbejder med voldsparate mennesker? Efterhånden som Lasse Busk og Silke Løve følger sporene fra de udvalgte ofre, tegner sig et grumt billede af en kalkulerende seriemorder, der altid er et skridt foran. De to efterforskere kommer vidt omkring, før de begynder at ane et nyt, uhyggeligt motiv. Samtidig er en tragedie fra Lasse Busks fortid begyndt at røre på sig. Nogen skal stilles offentligt til ansvar. TINE GUDRUN er tidligere selvstændig i kulturbranchen, hvor hun blandt har skabt festivaler og store events. Hun har været medlem af diverse bestyrelser og boards for bl.a. kultur og gastronomi og er en aktiv debattør i sit lokalmiljø. Tine Gudrun er født i 1983 og mor til en teenager og en tumling. DUKKESAMLEREN er hendes debutkrimi.

  • af Jens Henrik Jensen
    97,95 - 102,95 kr.

    De tre romaner er baseret på såvel bred, journalistisk research som på Jens Henrik Jensens egne rejser og ophold i lande som Spanien, Rusland, Polen, Norge, Sverige, Finland, Rusland, Kroatien, Kosovo, Albanien og Bosnien-Hercegovina. Tilsammen giver Kazanski-trilogien et aktuelt og dramatisk billede af Øst- og Centraleuropa i årene efter årtusindskiftet - en verden i opbrud, præget af gammelt had, borgerkrige og forfald.CIA-agenten Jan Jordi Kazanski er tvunget på sygeorlov, men skubbes ind i et livsfarligt spil, da han kaldes tilbage i aktiv tjeneste.I Polen beder en gammel kontakt fra den kolde krigs tid om CIA´s hjælp i en stor sag. Til gengæld tilbyder kilden, der kun kendes under navnet Kællingen, oplysninger om mordet på en højtstående russisk efterretningsofficer.Kællingen viser sig at være en legende i Krakóws kriminelle underverden, og Kazanski er ikke alene om at lede efter hende. Problemet er bare, at Kællingen tilsyneladende ikke ønsker at blive fundet. Og at både amerikanske agenter og den russiske mafia ønsker Kazanski død...

  • af Anders De la Motte
    97,95 - 297,95 kr.

    Leonore Asker er tæt på at nå sit mål: at blive chef for afdelingen for personfarlig kriminalitet i Malmø. Men midt i en højprofileret kidnapningssag vælger ledelsen at “forfremme” hende til chef for den såkaldte afdeling for glemte sager og fortabte sjæle, en enhed for håbløse og halvglemte sager, der holder til i politihusets kælder.På trods af ydmygelsen bliver Asker interesseret i en af de besynderlige sager. Nogen placerer små ildevarslende figurer i et modeltogslandskab – og en af figurerne forestiller kvinden fra kidnapningssagen.Sagens forbindelser til skjulte og forfaldne bygninger får Asker til at kontakte Martin Hill, lektor i arkitektur med særlig interesse for urban exploration. Asker og Hill får mistanke om, at der under nogle af de tilsyneladende banale sager i Askers nye afdeling gemmer sig en usædvanlig form for ondskab.DE BJERGTAGNE er første del i Anders de la Mottes nye, suveræne spændingsserie om Leonore Asker. Anders de la Motte overgår sig selv i denne medrivende krimi, der udforsker det anderledes og afvigende.

  • af Jens Henrik Jensen
    97,95 - 102,95 kr.

    De tre romaner er baseret på såvel bred, journalistisk research som på Jens Henrik Jensens egne rejser og ophold i lande som Spanien, Rusland, Polen, Norge, Sverige, Finland, Rusland, Kroatien, Kosovo, Albanien og Bosnien-Hercegovina. Tilsammen giver Kazanski-trilogien et aktuelt og dramatisk billede af Øst- og Centraleuropa i årene efter årtusindskiftet - en verden i opbrud, præget af gammelt had, borgerkrige og forfald.To mænd krydser samtidig polarcirklen. Den ene er CIA-agenten Jan Jordi Kazanski, den anden en gådefuld russer, der lader sig smugle til Murmansk i en dansk lastvogn. I den russiske atomflådehavn er et højspændt spil mellem flere landes efterretningstjenester sat i gang af en ishavsfiskers makabre fangst: en afhugget, tatoveret arm, der leder CIA på sporet af fældende beviser på illegal dumpning af atomaffald i Barentshavet. Mens Kazanski famler sig frem i den vintermørke havneby og forfølger det stadig blodigere spor, gør russeren sig klar til sin egen mission. Og i kulissen venter andre aktører på at gøre deres entré. En af dem er en kvindelig russisk militsløjtnant, en anden en excentrisk albino, der tilsyneladende holder byen i sin hule hånd: Hofnarren i Murmansk ...

  • af Inger Gammelgaard Madsen
    58,95 - 97,95 kr.

    Tre drenge findes hængt i Tulips nedlagte slagteri i Brabrand. Første antagelse er, at det drejer sig om flere selvmord i den bølge, der har hærget i Aarhus gennem længere tid, men der er noget mistænkeligt ved disse selvmord. En af drengene er ramt af et projektil, og det er oplagt at sætte det i forbindelse med skuddet, som en betjent fra Østjyllands Politi affyrede mod tyve, som flygtede fra en sportsbutik i den indre by, en sag som DUP - Den Uafhængige Politiklagemyndighed efterforsker. Samtidig er en fange netop løsladt fra Statsfængslet Østjylland. Han har noget at hævne, og rusen bringer ham i kontakt med en underverden, der overskygger alt, hvad han tidligere har oplevet. Hvem er dommer, og hvem er bøddel?

  • af Mari Jungstedt
    67,95 - 187,95 kr.

    Under den årlige havkapsejlads Gotland Rundt blæser det pludselig op til storm, og da masten på favoritbåden knækker, er besætningen nødt til at søge læ i en vig på Östergarnslandet. Men der, hvor morgensolens første stråler ellers rammer Gotland, ligger i strandkanten en død mand med en knebel i munden og bagbundne hænder. Den døde er den vellidte kroejer og lærer Tobias Ström, der forsvandt for et par dage siden på vej hjem fra sin populære beværtning på det sydlige Gotland. Hvem ville dræbe ham? Det spørger kriminalkommissær Anders Knutas sig selv om, men samtidig må han kæmpe med sine følelser for kollegaen Karin Jacobsson. Efter at Anders havnede i seng med sin ekskone, vil Karin ikke have noget med ham at gøre. Nu tvinges de to til at samarbejde under den halsbrækkende jagt på morderen tværs gennem den gotlandske højsommeridyl: En jagt, der fører Anders Knutas og Karin Jacobsson ind i et mørke midt iblandt os, dybere, end de nogensinde kunne forestille sig. Mari Jungstedts Et mørke iblandt os er den fjortende bog i hendes Gotland-serie og en nervepirrende kriminalroman, hvor fortiden kaster lange skygger ind over nutiden.

  • af Niels Krause-Kjær
    75,95 - 138,95 kr.

    I Fandens forår tages du igen ind bag Christiansborgs tykke mure, der gemmer på magtspil, politisk drama og ikke mindst hemmeligheder. Stormskyer ligger truende over Christiansborg, hvor et magtopgør mellem den nuværende statsminister Palle Enevoldsen og nationalpolitikeren Kirsten Rolighed er ved at finde sted. Det er dog ikke det eneste, der truer den demokratiske forsamling. Da den forhenværende justitsminster Otto Brahtenberg sammen med et andet tidligere fremtrædende folketingsmedlem dør må journalisten Ulrik Torp forsøge at finde frem til sandheden om deres død. I sin efterforskning af sagen støder Ulrik Torp på dystre hemmeligheder om en mulig påvirkning fra Moskva, der kan ledes helt tilbage til Murens fald og som stadig kan opspores i dag. Sandheden kan dog være svær at finde i en verden af fake news og deepfake, der har potentialet til at sløre identiteten på selv verdens mest magtfulde politikere. Fandens forår er tredje roman i serien om Ulrik Torp og det politiske magtspil på Christiansborg. I serien findes desuden Mørkeland og succesen Kongekabale, der også er kendt for sin filmatisering. 

  • af Lee Child
    105,95 - 157,95 kr.

    To afsides byer i Colorado: Hope og Despair. Imellem dem tyve kilometer øde landevej. Jack Reacher vender aldrig om. Det ligger ikke i hans natur. Han skal bare have en kop kaffe. I stedet får han store problemer. I Lee Childs medrivende nye roman går Reacher – en mand uden frygt, uden illusioner, og med intet at tabe – i krig mod en by, der ikke blot vil af med ham, men også se ham død. Det var ikke ligefrem den velkomst, Reacher havde forventet. Han var bare på gennemrejse og passede sig selv. Men få minutter efter hans ankomst ligger en hjælpebetjent på hospitalet, mens Reacher selv er tilbage i Hope og ved at etablere et brohoved mod Despair, hvor et enormt, afspærret industrianlæg har gang i aktiviteter, det ikke er meningen at lade nogen få at se … hvor et lille fly letter hver aften og vender tilbage igen syv timer senere … hvor en garnison bemandet med veltrænede og velbevæbnede militærpolitifolk – den samme slags soldater, Reacher engang havde kommandoen over – holder vagt og venter … og frem for alt hvor to unge mænd er forsvundet, mens to skræmte unge kvinder venter og håber på at få dem tilbage. Sammen med en smuk politibetjent, der til daglig holder diskret styr på Hope, går Reacher i kamp mod Despair – mod de hjælpebetjente, der prøver at knække ham, og mod den rigmand, der prøver at skræmme ham – mens han gradvis begynder at få hul på hemmelighederne og afsløre den rædselsvækkende forbindelse til en fjern krig, hvor tusindvis af amerikanere bliver slået ihjel. I en konfrontation mellem en by og dens ejer og mellem Reacher og hans samvittighed må nogen eller noget give efter. Og Reacher giver sig aldrig så meget som en centimeter.”Et muskuløst eventyr med en eftertænksom hilsen til begivenhederne i Irak … medrivende. Spændende.” - OBSERVER”Klassisk Child … eminent opbygget … hans barske, men retfærdige figur Jack Reacher, lige populær hos herrerne og damerne, viser sig endnu engang også i høj grad at være sin egen. Og at ingen skal komme i vejen for ham.” MIRROR ”Lægger en række skallesmækkende slagsmål ind i en overraskende sindrig og aktuel historie … med både følelsesdybde og Reachers nøgterne efterforskning til at holde adrenalinniveauet oppe.” FINANCIAL TIMES”Under læsningen af den seneste bog prøvede jeg at finde ud af, hvorfor jeg er så glad for serien om Reacher … alle bøgerne om Jack Reacher er hævnfantasier. Når man som læser kommer frem til det første slagsmål, er man allerede rasende … Reacher opsøger ikke selv ballade, men til gengæld plejer balladen sagtens at kunne finde frem til ham.” SAN FRANCISCO CHRONICLE ”Hæsblæsende og nærmest umulig at lægge fra sig.” PEOPLE

  • af Åsa Larsson
    81,95 - 97,95 kr.

    En bjørn bliver skudt i Lainio i nærheden af Kiruna. I dens mave finder man dele af en menneskehånd. Nogle måneder senere bliver Sol-Britt Uusitalo stukket ihjel i sit hjem med en trebenet høtyv. Da anklager Rebecka Martinsson kigger nærmere på den myrdede kvindes baggrund, viser det sig, at usædvanlig mange af hendes nærmeste er døde. Den eneste over­levende er Sol-Britts barnebarn, den syvårige Marcus.Næsten hundrede år tidligere, i 1914, kommer Elina Pettersson, en ung lærerinde fuld af forandringsiver og fremtidsdrømme, til Kiruna med sin kuffert fuld af bøger for at give minearbejdernes børn lidt lærdom. Hun indleder et forhold til Kirunas store mand, direktør Hjalmar Lundbohm, men ondskaben rører på sig, og den kommer til at forplante sig gennem generationer.SOM OFFER TIL MOLOK er femte, selvstændige spændingsroman om Rebecka Martinsson, der stadig foretrækker livet i Kiruna-området frem for kæresten og karrieren i Stockholm."Hun er en af de bedst skrivende svenske krimiforfattere - af begge køn ... Det er bare om at komme i gang med læsningen af bind 5 eller begynde med nummer 1, hvis man har Åsa Larsson til gode. Mette Højbjerg, Politiken ★ ★ ★ ★ ★ Larsson skriver simpelthen fremragende spændingslitteratur. På én gang poetisk og brutal, ofte hemingway'sk i sine korte, knappe sætninger og fortættede dialoger. Der er samtidig en kulturel- og naturmæssig fylde i sprog og handlingsgang, samt en dybde i alle bogens persontegninger, som løfter 'Som offer til Molok' op i et skønlitterært niveau, hvor de færreste nordiske krimier befinder sig i dag. [...] Spild ikke tiden med for mange halv- og heldårlige krimier. Prøv en Åsa Larsson. Den holder.Jens Andersen, Berlingske ★ ★ ★ ★ ★ Svenske Åsa Larssons krimier fra Kiruna-området er fyldt af fascinerende portrætter af en egn og nogle mennesker, og så er de velskrevne og spændende. Mie Petersen, Kristeligt Dagblad.Åsa Larsson - Sveriges sande krimidronning - hudfletter køn, magt og ære i sin femte krimi fra det isnende Kiruna.Gitte Kjeldal, Fyns Amts Avis ★★★★★Det her er en krimi, der virkelig har været værd at vente på. Bent Stenbakken, Nordjyske ★★★★★ Der er sort, det er svensk - og det er vildt godt.Ulla Hinge Thomsen, Bogmagasinet

Krimi genretræk

Krimi er en genre som indeholder noveller og romaner, men som nødvendigvis ikke kun handler om en forbrydelse og dens opklaring, men også lader selve forbrydelsen være styrende og have en stor indflydelse på personerne i bogen, deres handlinger og historiens plot. Fælles for alle krimier har de til formål at skabe spænding og få læserens indre tanker frem, for at finde frem til forbrydelsens årsag- og hvem der står bag. Dette er forklaringen på genrens popularitet, da læseren ofte tager fejl af forbrydelsens gerningsmand. Den endelige forbryder kan blive afsløret af hovedpersonen på en pludselig måde, som læseren ikke er klar over- alt dette er baggrunden for, at så mange elsker at læse krimier. Historierne er tit præget af fiktion, men kan også være baseret på virkelige hændelser.
Hos os finder du både bøger om krimi og spænding af danske og udenlandske forfattere. Svenske krimiforfattere er kendte for deres krimier, som helt sikkert vil være interessante for netop dig. Så hvis du ligesom os ikke kan holde fingrene væk fra krimi og spænding, så hop ind og lade dig blive inspireret af vores udvalg, og hold øje med alle vores mest populæreste bøger inden for denne genre, som f. eks “Hvor flodkrebsene synger” af Delia Owens. Vi har naturligvis stadig de allerbedste krimier fra 2018, 2019 og 2020.

En krimi består ofte af disse genretræk:

Forbrydelse

Historien starter ofte med en forbrydelse, et tyveri, mord eller bortførelse.

Opdager

Detektiv eller efterforsker som skal opklare forbrydelsen og komme til bunds i, hvad der er sket.

Mistænkte

Der etableres et persongalleri af alle de mistænkte, som evt kan have begået forbrydelsen. 

Spor

En masse spor skal findes, for at finde frem til den rigtige forbryder. Dette kan ofte lede hovedpersonen på afveje, da sporerne kan være falske. Her kan det lede til ofre, da forbrydelsen kan gå ud over de forkerte. 

Motiv

Hvorfor gerningsmanden har begået forbrydelsen. 

Opklaring

Forbrydelsen bliver opklaret, og hovedpersonen finder frem til den måske rigtige gerningsmand. 

Find de bedste krimier og spændingsbøger hos os, som både byder på ældre og nye krimier i 2020 og frem.



Spændingsbøger

Spændingsbøger indeholder som regel gys, der får hårene hos læseren til at rejse sig. Formålet med disse bøger er at få læseren helt tæt på bogen, og få dem til at føle de står i den nervepirrende situation. Læseren er ofte her helt op på dupperne og har svært ved at lægge bogen fra sig. Spændingsbøgerne optræder tit med krimi, for at få gyset frem hos læseren, i mens twistet af krimi gør det hele mere spændende. 
Hvis du elsker at læse bøger og overvejer om spænding og gys er noget for dig- så anbefaler vi, at du går ind og tester det af, så du ligesom alle andre også får svært ved at lægge bogen fra dig, når du først er begyndt.


FAQ - oftest stillede spørgsmål til krimi bøger

Hvad er en krimi?

Krimier er fiktion, der kigger på forbrydelser som oftest indebærer mord og detektivarbejde. Krimi som genre går ind over flere emner, såsom detektiv, politi og spion arbejde. Overordnet set er der også folk som definere krimi som “gåde litteratur”.

Hvad gør en krimi god?

En krimi skal gerne være spændende, med et overskud i sproget, som giver et litterært udtryk. En god krimi er derudover ikke forventet at have blod, vold og seriemordere, men en god spændende og undersøgende historie. 

Hvilke krimier er bedst?

Overordnet set er disse oftest anset for at være gode:

Wilkie Collins : Månestenen.
Umberto Eco: Rosens navn.
Patricia Highsmith: Tom Ripleys talent.
Truman Capote: Med koldt blod.
Raymond Chandler: Den lange søvn.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.