Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Slankebøger

Ønsker du at tabe dig eller vil du blot have inspiration til bøger om at leve sundt, så er her et stort udvalg af slankebøger, sund mad, LCHF bøger og mange flere. Der er et stort udvalg af bøger om slankekurer og low carb bøger, så du kan spise dig sund og slank. Er du til palæo, rawfood, retrokur så er du også kommet til det rette sted.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Tab 12 kg på 12 uger
    af Gustav Salinas & EASIS
    207,95 kr.

    Gustav Salinas har været alt fra for lækker til love, en diva i junglen og på udebane med Linse. Men Gustav har aldrig været så meget på udebane, som da han blev indlagt efter et voldeligt overfald. Under sit ophold på hospitalet beslutter Gustav, at han ikke vil lade sig slå ud; han vil ikke være bange.Med viljen som det vigtigste værktøj, ændrer Gustavs sit liv, så han i dag er veltrænet og har dedikeret sit arbejdsliv til at hjælpe andre med at finde viljestyrken til at ændre deres eget liv.Oversat til vægttabsverdenen bruger han sine erfaringer og sin uddannelse til at hjælpe andre med at blive den bedste udgave af dem selv. At gå fra fat til fabulous. Gustav tror nemlig på, at alle har potentialet til at blive fabulous.Udgangspunktet, for at du kan komme til at føle dig fabulous, er, at du har det godt med dig selv og din krop. Med denne bog får du en helhedsorienteret løsning, der kan kickstarte et vægttab og hjælpe dig til at smide 12 kilo på bare 12 uger – godt guidet af Gustav.Du får også over 40 opskrifter på lækre retter uden tilsat sukker, retter til hele dagen, også de små snacks og mellemmåltider. Glæd dig til meatza, broccolivafler, greenies, prinsessekage, makroner og meget mere.Du får desuden et nemt og overskueligt træningsprogram med øvelser, som du kan lave overalt, og sidst, men ikke mindst, indeholder bogen en oversigt over det daglige kaloriebehov, så du nemt og enkelt kan beregne, hvor meget du skal forbrænde for at tabe dig og blive fabulous. At det er muligt at nå dine mål, får du bevis for med case-historien om Rie, der har tabt 50 kg på kun 8 mdr.

  • af Anne Hjernøe
    147,95 - 187,95 kr.

    Slut med mellemmåltider! En spændende inspiration og motivations bog, til at få tips og tricks til at blive stærkere med gode træningsprogrammer, hvor du her også nok skal blive mæt, med en 14-dages kostplan, og alle de mange lækre og sunde opskrifter. Bare roligt, det hele er lettere end du tror. Anne Hjernøe troede, hun kunne gå og tabe sig over 20 kilo i fred og ro. Men efter deltagelse i et tv-program fik hun så meget opmærksomhed fra andre personer, der ønskede at få at vide, hvordan hun havde gjort, og om hun ville dele sine gode råd. Dette blev den væsentlige årsag til, at Anne valgte at skrive denne fantastiske bog. Der er så mange mennesker, som går og rundt og ikke føler sig tilpas med sin krop. Mennesker som ønsker at finde det lille trick i hverdagen, der kan få dem til at smide de overskydende kilo, uden det skal blive for hårdt, og uden det skal påvirke deres daglige vaner. Men findes dette trick virkelig, eller det bare hårdt arbejde? Ja til begge dele. I bogen kommer du helt tæt på Anne Hjernøe, og hvad der viste sig at være tricket for hende og det, der accelereret hendes vægttabsforløb. Du får et indblik i hvad der skete og hvordan det gik. En historie, der bl.a. indeholder en forståelse af, at mellemmåltider er en af de store syndere. Anne har tabt sig over 20 kilo på et år, men hendes primære fokus har ikke blot været at få kiloene ned på vægten. Hun ønskede en krop, der er så sund og stærk, at den kan holde skavankerne fra døren og holde i mange år fremover. Selvom undskyldninger som travlhed, småskavanker, overgangsalder og bare generel manglende motivation spænder ben i det daglige, motiverer hun dig til selv at tage skridtet og viser, at det måske slet ikke behøver at være så svært.

  • - også for dig med diabetes
    af Suzy Wengel & Jesper Wengel
    147,95 - 167,95 kr.

    Sense er en livsstil med almindelig mad i fornuftige mængder til dig, der gerne vil have sund og varieret mad. Sense henvender sig til alle mennesker, uanset størrelse og vægt, og er også velegnet til at sikre vedvarende vægttab. Også for dig med diabetes kan Sense-kost være vejen til et bedre liv - endda i mange tilfælde til et liv med mindre eller slet ingen medicin, med stabilt blodsukker og god vægtkontrol.Den nyeste forskning inden for diabetes viser, at en kost sammensat efter principperne i Sense med en kontrolleret mængde af brød, pasta, ris, kartofler, grøntsager og frugt i god balance med protein og fedtstoffer sikrer et stabilt blodsukker gennem hele dagen. Forskningen passer med de erfaringer, vi selv har gjort os gennem de seneste år, hvor vi har hjulpet hundredvis af mennesker til et lettere, sundere og gladere liv.Bogen indeholder et afsnit om vores erfaringer med Sense og diabetes. Her gennemgår vi også den nyeste forskning. Ligeledes kan du finde en grundig gennemgang af principperne bag Sense, inden vi når til opskrifterne. Opskrifterne indgår i en komplet madplan for to uger. Madplanen kan være en god hjælp til at komme i gang med at ’sense’ din egen mad. Når de to uger er gået, er der en god chance for, at du har principperne så meget inde under huden, at du kan fortsætte din rejse på egen hånd.

  • af Suzy Wengel
    167,95 kr.

    Slut med at tælle kalorier og veje mad i én uendelighed. Slut med at undgå fedt og spise kedelig mad. Ikke flere kure, der alligevel ikke fører til varigt vægttab. Sense viser en anden vej. En vej, der er gennemtestet, og som bygger på sund fornuft. En vej, der gør, at du kan holde dit vægttab. For altid. Sense er enkel og velsmagende mad, egnet til både singler og familier. Du lærer at prioritere de enkelte elementer i kosten på en ny måde: Masser af protein fra bl.a. fisk, kød og æg, masser af grøntsager og et par spiseskefulde fedtstof ved hvert måltid. Mindre sukker, brød, ris, pasta m.m. Du kan sagtens tilpasse dine yndlingsretter til Sense. Sense er tre hovedmåltider om dagen og fornuftige mængder. Tre-fire håndfulde mad per måltid gør dig mæt – og ja, dine hænder er din vægt. Med bogen bliver du guidet gennem alle faser af dit vægttabsforløb. Du lærer at sammensætte kosten, så den passer ind i din hverdag, og at holde dit vægttab. Du får masser af måltidseksempler og indblik i andres erfaringer med Sensekonceptet. Læs bogen fra A til Z, eller brug den som et opslagsværk i den første tid.

  • - Den nemme ugeplan
    af Ida Holm & Suzy Wengel
    72,95 kr.

    Ugeplanen er ment som et værktøj til dig, som gerne vil spise Sense. Køb ind efter indkøbslisten og følg de simple opskrifter. Den udfyldte kostdagbog hjælper dig til at forstå, hvordan du anvender Sense-tallerkenmodellen, og hvordan du bruger spisekasserne hen over dagen. Du kan fint genbruge ugeplanen i flere uger, hvis blot du varierer dine proteiner, grøntsager og fedtstoffer fra uge til uge. Brug ugeplanen i syv dage. Derefter vil du selv være i stand til at indsætte andre måltider til morgen, middag eller aften, og efterhånden bliver Sense til din helt egen kost. En opstart på Sense resulterer for de fleste i et vægttab på mellem et til fem kilo den første uge. Men det afgørende er, at vægttabet holder på sigt, fordi Sense er en livsstil og ikke blot en kur.

  • af Pia Norup
    187,95 kr.

    Hvad har mennesker med for højt eller for lavt stofskifte, tarmbetændelse, psoriasis, leddegigt og sklerose til fælles? For det første lider de af kroniske, autoimmune sygdomme, som opstår, fordi deres immunforsvar går til angreb på kroppens eget væv. For det andet får de nu nyt håb om, at de ved at ændre kostvaner kan give deres sygdom et langt fredeligere forløb – og i nogle tilfælde holde den nede. I denne bog afslører lægen Pia Norup sin 3-trinsstrategi mod autoimmune sygdomme – og hvorfor fx brød, bønner og tomater kan få disse sygdomme til at blusse op. Og sammen med de to madeksperter Henrik Riber og Jesper Mikkelsen har hun sammensat en komplet kostplan til en uge med lækker mad, der beroliger immunforsvaret og hermed dæmper sygdommene. Planen kan også hjælpe de mange mennesker med forstadier til autoimmune sygdomme, fx diffuse ledsmerter og fordøjelsesbesvær. Bogen bygger på de samme principper, som Pia Norup anvender i TV 2s succes-serie 'Kan man spise sig rask?', der har premiere på sin 2. sæson i januar 2019. I 1. sæson i januar skabte Norup sammen med sin medvært Umahro Cadogan imponerende resultater med otte kronisk syge mennesker, der spiste og trænede sig til et nyt liv på bare 12 uger. Udover at være læge i traditionel forstand har Pia Norup, som én ud af kun 800 i verden, taget uddannelsen som Functional Medicine Practitioner. – Indenfor den nye gren af lægeverdenen, som mit hjerte banker for, prøver vi at forstå, hvorfor kroppen reagerer, som den gør. Når vi finder de dybereliggende årsager til sygdommen, står vi ofte med nøglen til at vende processen om, så vi – i samarbejde med patienten – kan behandle roden til problemet med mad og andre livsstilsvalg og dermed mindske symptomerne, fortæller Pia Norup. Pia Norup er medicinsk kandidat fra Københavns Universitet i 1997 og uddannet Functional Medicine Practitioner (IFMCP). Har de seneste 10 år udelukkende beskæftiget sig med sundhed og forebyggelse og hjælper til dagligt mennesker med at få en sundere livsstil i sin klinik i Lyngby. Holder foredrag alene og sammen med Umahro Cadogan og workshops om sund madlavning mod kroniske sygdomme. Er desuden uddannet personlig træner og coach.

  • af Suzy Wengel
    187,95 kr.

    Vægttab er et af de allerbedste redskaber, hvis man vil undgå eller udskyde at få type 2-diabetes. Det skyldes, at der er tæt sammenhæng mellem forhøjet blodsukker og for meget fedt på kroppen: 80 pct. af alle overvægtige har allerede et let forhøjet blodsukker (prædiabetes) og dermed stærkt øget risiko for at udvikle sygdommen. En mindre andel udvikler type 2-diabetes, selv om de er normalvægtige, og de er ofte arveligt disponeret. Antallet af mennesker med type 2-diabetes blev mere end fordoblet mellem år 2000 og 2016, og alt tyder på, at den eksplosive vækst vil fortsætte. Heldigvis er det muligt at opnå et normalt blodsukker med helt almindelig mad og sund fornuft, og denne bog fortæller præcis hvordan. Metoden og de 45 nemme, velsmagende retter i bogen er resultat af et målrettet samarbejde mellem erfarne diætister fra Diabetesforeningen og Suzy Wengel, hvis succesrige slanke- og livsstilsprincipper danner fundament i den såkaldte Sense-metode. Opskrifterne er udviklet med baggrund i de officielle anbefalinger og kostråd, men så blodsukkervenligt som muligt. Sense er et populært redskab til at få styr på portionsstørrelser og spisevaner, så man taber sig uden sult, forbud og dårlig samvittighed. Titusindvis af danskere har allerede tabt sig med Sense-metoden. – Vi har bidt mærke i, at rigtig mange af dem, der har tabt sig, samtidig har fået et lavere og sundere blodsukker. Det har inspireret os til denne bog, der har specifikt fokus på, hvordan man skal spise for at sænke sit blodsukker og dermed også risikoen for type 2-diabetes, fortæller Suzy Wengel. Ud over opskrifterne og Sense-principperne indeholder bogen et lægeligt afsnit om prædiabetes, forfattet af professor Jesper Wengel og læge Anne Haghfelt. Suzy Wengel (f. 1978) udviklede Sense for at komme sin egen overvægt til livs og tabte 40 kilo på ni måneder efter sine kostprincipper. Er uddannet forskningslaborant, kostvejleder og VaneCoach og direktør i biotekfirmaet RiboTask Aps, som hun har etableret sammen med sin mand Jesper Wengel. Arbejder i dag primært med Sense, er flittig foredragsholder og forfatter til adskillige bestsellere, bl.a. Sense – slank med fornuft og Sense for hele familien, der er udkommet i mange andre lande. Har desuden tæt kontakt med det store netværk af Sense-konsulenter landet over, der er en vigtig del af slankemetodens succes – og med sine hundredtusindvis af følgere på Facebook.

  • af Stina Dannerfjord
    102,95 kr.

    Du behøver ikke lave hele din livsstil om, hvis du vil tabe dig. Ofte er det nok at ændre på én vane (eller ganske få) og dermed finde din helt personlige genvej til drømmevægten. På den måde bliver projektet langt mere overskueligt og realistisk. Sådan lyder hovedbudskabet i denne bog, skrevet af Stina Dannerfjord, cand.scient. i klinisk ernæring og slankeekspert i DRs nye programserie ’Det fede parforhold’, der har premiere i foråret 2019. I serien kan man følge, hvor godt Stinas metode rent faktisk virker, når par, der har hygget sig til en del ekstra-kilo i hinandens gode selskab, får hjælp til at bryde deres kalorierige mønstre – uden at hyggen forsvinder. ”Jeg tror ikke på slankekure. De er svære at holde, mens de står på, og der er stor risiko for, at man tager det hele på igen, når man stopper med kuren, fordi man falder tilbage i sine gamle kostvaner. Langt de fleste mennesker har ret fornuftige grundvaner, så det i virkeligheden ofte er ganske små justeringer, der skal til. Kunsten er at få indkredset, hvor det kan betyde en afgørende forskel at sætte ind,” forklarer Stina Dannerfjord. I sin bog hjælper hun derfor læseren med at gøre små, dårlige vaner synlige. I form af helt enkle regnestykker viser hun, hvor mange kilo om året det betyder, at man begynder at sige nej tak til kagen på arbejde, tager trappen i stedet for elevatoren eller holder op med at småspise eller nyde et glas vin, mens man laver mad. Og hun giver gode råd til, hvordan man gør det så let for sig selv som muligt, når man erstatter en gammel vane med en ny og bedre. Med andre ord: Finder genvejen ud af vanens magt.

  • af John A. Mcdougall
    197,95 kr.

    Offering weight loss that enhances vitality without counting calories, a new program provides more than one hundred recipes that link up-to-date nutritional science with interesting and satisfying food.

  • af Karina Baagø
    96,95 kr.

    Denne bog er til dig, der er træt af tørt, kedeligt og klægt glutenfrit brød, der smager skarpt af hirse og boghvede. Og til dig, der er frustreret over ikke at kunne bage godt glutenfrit brød til én, du holder af.I et letforståeligt sprog hiver Karina Baagø glutenfri bagning ned på et niveau, hvor alle kan være med. Opskrifterne tager udgangspunkt i naturligt glutenfrie meltyper, som er lette at få fat på, ikke koster en formue og indeholder den næring, din krop har behov for.Karina guider dig igennem fire simple trin til at bage et godt glutenfrit brød, som hele familien kan samles om.Med udgangspunkt i Strukturmetoden forklarer Karina, hvordan dit glutenfrie brød bliver luftigt og smagfuldt. Knæk selv koden til Glutenfrit Brød og forstå, hvorfor dit glutenfrie brød før blev tørt, smagte kedeligt, faldt sammen og blev klægt.Med denne bog i hånden kan du se frem til glutenfrit brød med let og saftig krumme og den gode brødsmag!Alle opskrifter er naturligt glutenfrie, mælkefrie og low FODMAP.Om forfatterenKarina Baagø er mor til et barn, der ikke tåler gluten, og lever selv glutenfrit. Siden 2016 har hun afholdt kurser i glutenfri bagning for glutenintolerante, køkkenansatte og andre med ønske om at bage et godt glutenfrit brød. Karina har udviklet Strukturmetoden, som giver et luftigt glutenfrit brød hver gang.Med udgangspunkt i personlige erfaringer og faglige kompetencer fra sin uddannelse i ernæring og sundhed, rådgiver Karina familier om hverdagen med glutenfri diæt.

  • - Løft dit ansigt og overskud – helt naturligt
    af Susanne Dyhr
    267,95 kr.

    Denne bog er til dig, der … vil reducere rynker og slap hud naturligt ønsker at forebygge aldringstegnvil reducere spændingerøge dit overskud og velvære styrke et positivt selvbilledeAnsigtsyoga er et naturligt alternativ til botox og kirurgi. Ved at træne og afspænde dit ansigt kan du reducere og forebygge aldringstegn i ansigtet. Ansigtsyoga gavner dog mere end rynker og slap hud. De fleste oplever både indre og ydre forandringer. Det er aldrig for tidligt eller for sent at starte.”Jeg har fået et friskere look og fået reduceret min bekymringsrynke. Ansigtsyoga er stærkt vanedannende og vældig afstressende. Jeg føler mig mere glad og afslappet.” Helle, 44 år”Jeg elsker ansigtsyoga, og vil fortsætte med det resten af livet. Øvelserne gør mig afslappet og godt tilpas. Jeg kan se forandringerne i mit ansigt og i huden.” Henriette, 50 år ”Ansigtsyoga har gjort min hud flottere, reduceret rynker i panden og mellem bryn og løftet min hængende mundvig. Jeg har fået mere energi og en følelse af kontrol og mindre stress.” Rita, 80 år.Med denne bog, som er en begynderguide, føres du skridt for skridt ind i metoden. Om forfatterenSusanne Dyhr (f. 1977) inspirerer og hjælper kvinder med at skabe forandringer ved hjælp af ansigtsyoga. Hun er certificeret underviser i ansigtsyoga, men har også selv brugt metoden til både at skabe et nyt udseende og liv.

  • af Jane Faerber
    187,95 - 207,95 kr.

    Mange har haft succes med at leve sundere og tabe sig efter Jane Faerbers første og meget populære bog om KETO. Nu er hun tilbage med en ny bog om emnet. I Janes ’Keto på 4 uger’ bliver du introduceret til en overskuelig 4-ugers kostplan til vægttab. 4-ugers planen kommer med konkrete forslag til alle dagens måltider, hvor du bliver mødt af bogens 80 nye sunde og lækre opskrifter. KETO er en kost, der har til formål at få kroppen til at omstille sig fra kulhydratforbrænding til fedtforbrænding. Jane guider dig her med velunderbyggede retningslinjer og konkrete råd og tips til et slankere liv – uden du nødvendigvis behøver at tælle dine kulhydrater og kalorier. Hvis du leder efter de bedste tips og tricks til at se en positiv fremgang på vægten og leve et sundere liv, så er ’Keto på 4 uger’ den perfekte bog til dig. Du får super lækre opskrifter, som du kan benytte i din kostplan, samt et overblik over hvad og hvor meget man skal spise og hvilke madvarer man helst bør undgå. Du får vigtigst af alt en nem vej til en fedtforbrændende krop, som de færreste sikkert har prøvet før. Det er denne ’sidegevinst’ ved KETO, der danner grundlag for et vedvarende vægttab. 

  • af Suzy Wengel
    167,95 - 187,95 kr.

    Styr på sundhed og vægt med grønne håndfulde og spisekasser Med en ny grøn spisekassemodel og hele 100 opskrifter favner Sense-metoden nu alle, der gerne vil spise helt eller delvist plantebaseret på en sund, nem og ufanatisk måde. Kan man stadig følge Sense-metoden, hvis man gerne vil skære ned på kød, fjerkræ, fisk og skaldyr og måske endda blive vegetar? Det spørgsmål får Suzy Wengel, kvinden bag Sense, Danmarks mest populære slanke- og sundhedsværktøj, oftere og oftere. Svaret er et kæmpestort JA. Sensemetoden egner sig strålende, uanset om man sigter på en eller flere kødløse dage om ugen eller har et ønske om at spise vegetarisk eller vegansk. Hvis man lever af grøntsager, frugt, bælgfrugter, kornprodukter, nødder og frø, har man et godt udgangspunkt, både når det gælder sundhed og vægttab, men det er ikke en selvfølge, at man taber sig ved at vælge kød og andre animalske fødevarer fra. Sukker, hvidt mel og planteolier er i princippet plantebaserede valg, men de er også energitætte, ikke særlig sunde og mætter ikke ret godt. Så man skal helst vide, hvordan man får balance mellem de forskellige typer madvarer fra planteriget. Her kommer Sense – Slank med grøn mad ind i billedet – med en ny, plantebaseret spisekassemodel, der viser, hvad man skal fylde i sine hænder for at bygge sine måltider op, så de bliver så sunde og mættende som muligt. Bogen rummer 100 skønne opskrifter helt uden kød og fisk og en ugeplan med forslag til alle dagens hovedmåltider. ”At spise mere grønt handler ikke kun om at øse mere blomkål på tallerkenen eller hælde flere bælgfrugter i salaten. Det handler også om at tænke på grøntsager som hele måltidet og ikke bare som tilbehør til kød og kartofler. Mit mål med bogen er at åbne læserens øjne for grøntsager på en ny og anderledes måde,” siger Suzy Wengel.

  • af Elizabeth Nebelong
    94,95 - 122,95 kr.

    40 nemme opskrifter på antiinflammatoriske retter. Antiinflammatorisk kost indeholder en masse vitaminer og mineraler, som kroppen har brug for, og kan hjælpe dig med at få en bedre fordøjelse, et mere stabilt blodsukker, en øget forbrænding og afhjælpe forskellige betændelsestilstande i kroppen. Bogen indeholder både opskrifter på morgenmad, frokost, aftensmad og mellemmåltider. De er nemme at lave, indeholder kun få råvarer og kan laves på relativt kort tid.

  • - 100 af Michelles bedste opskrifter
    af Michelle Kristensen
    187,95 - 207,95 kr.

    Det behøver ikke at være svært at leve sundt og godt Få inspiration til nem og sund mad til alle dagens måltider i Michelle Kristensens bog med 100 af hendes mest populære opskrifter på alt fra skyrboller og minipizzaer til mættende salater og lækre snacks. Mere end 70.000 danskere har været på en af Michelle Kristensens populære MK camps, hvor de har fået inspiration, motivation og redskaber til en permanent livsstilsomlægning med enkle kostprincipper, hvor der stadig er plads til fest og søde sager indimellem. MK principperne handler om alt andet end kalorietælling og at sulte sig selv og giver ud over en sundere og slankere krop også masser af energi og bedre humør. En af de bedste måder at holde fast i den nye livsstil er aldrig at gå ned på inspiration til ny, velsmagende mad, men det kan være en udfordring at finde inspiration til nye retter, der kan laves på nul komma fem i en travl hverdag. Derfor har Michelle nu samlet 100 af sine mest populære opskrifter til alle dagens måltider med masser af inspiration og tips til at holde den sunde og slanke livsstil – både derhjemme og på arbejdet. Sund mad skal smage godt og være simpel at lave, og ingredienserne skal kunne købes i supermarkedet. Og ingen har tid til at stå timevis i køkkenet hver dag. Michelle Kristensens mission er at få danskernes øjne op for, hvor let en sund livsstil kan være, når man lærer at lave måltiderne på en ny måde. Med opskrifterne i denne bog kan alle få nem og lækker mad hele dagen uden sult – og uden at føle, at man savner noget.

  • af Anne Larsen & Martin Kreutzer
    45,95 kr.

    Vejen til en antiinflammatorisk livsstil kan godt virke kringlet, men her får du en drejebog, der er lige til at følge, inklusive en 28-dages kostplan, masser af lækre opskrifter og en hel bunke værdifulde redskaber, der tilsammen hjælper dig med at slukke branden i din krop. Bogen er en uundværlig guide for dig, der ønsker at tage livtag med de gængse velfærdssygdomme, ønsker større overskud i hverdagen og at kunne holde til udfordrende træning uden at gå i stykker. Se frem til at blive udfordret på dine nuværende kostvaner, søvnen, motionen og flere andre områder. Og glæd dig til at mærke den enorme vitalitet, som følger med den antiinflammatoriske livsstil.Anne Larsen er succesfuld madskribent, foredragsholder og konceptudvikler. Bag sig har hun en stribe kogebøger og et hav af opskrifter i magasiner, blade, aviser og tv.Martin Kreutzer er ernæringskonsulent og en af landets mest velrenommerede specialister inden for præstationsfremmende ernæring. Han har været ansat ved Institut for Human Ernæring, KU, i 10 år og rådgiver i dag private klienter som selvstændig. Martin Kreutzer har et omfattende forfatterskab, er fast ernærings- og træningsskribent for kendte medier og medvirker jævnligt i landsdækkende aviser, radio- og tv-udsendelser.

  • - Livets ligning
    af Chris Macdonald
    187,95 - 207,95 kr.

    HVORFOR bliver stadigt flere af os syge, stressede og angste, selvom vi aldrig har haft bedre muligheder for at stortrives, både fysisk og mentalt? Danmarks mest populære sundhedsformidler, humanfysiolog Chris MacDonald, har brugt de seneste 20 år på at grave i menneskets urgamle genetik og moderne videnskab for at finde svaret på dette vigtige spørgsmål. Denne bog er hans bud på en løsning – et monumentalt og meget personligt manifest fyldt med tankevækkende viden, humor og håb. Chris MacDonald forklarer, hvorfor vi gambler med en række naturlige forudsætninger for vores trivsel. Med sit legendariske fortælletalent fører han os langt tilbage i tiden til menneskets grundfjeld og til fjerne egne af kloden, hvor hverdagen er skruet anderledes sammen, og vi følger hans samtaler med verdens førende eksperter for at finde løsninger på de mismatch-problemer, vi har bragt os selv i.Chris MacDonald inspirerer os til at se på os selv og vores tilværelse med helt nye øjne og ruster os til at tænke anderledes. Han giver os mod til at sige fra, når verden omkring os bliver så skør og naturstridig, at den kan skade os, og til at træffe de valg i hverdagen, som er forudsætningen for vores trivsel. Ikke mindst når det gælder søvn, kost og motion.

  • af Johanne Mosgaard
    187,95 - 207,95 kr.

    Vegansk Grundkøkken er den ideelle guide til at leve efter den plantebaserede livsstil. Bogen guider læserengennem hele det veganske køkken og giver svar på alt, fra hvilke grønne proteiner man kan bruge, til hvordan man nemt kan erstatte æg og mælkeprodukter – samt en masse andre tips til at komme i gang med at spise vegansk. Bogen indeholder mere end 130 nye, smagfulde og farverige opskrifter – alle præsenteret på smukke og indbydende billeder. Opskrifterne dækker alt fra morgenmad – både til hverdag og weekendhygge – til inspiration til madpakkerne og på farten, mættende salater og supper, aftensmad for enhver smag samt sødesager og snacks. Desuden finder man også opskrifter til en grøn jul og andre festlige lejligheder. Bogen er til alle, der ønsker at gå hele vejen og skære alt animalsk ud af deres kost eller har levet vegansk i mange år og savner ny inspiration. Men den er også til alle, der bare elsker grøntsager eller gerne vil lære at elske dem lidt mere. Til dem, der er helt nye i den veganske verden, og til dem, der gerne vil indføre et par kødfrie dage, ikke tåler mælk eller æg, eller som spiser vegetarisk og plantebaseret. For udover at være en grundbog med en masse tips, information og opskrifter indeholder bogen overskuelige madplaner til alle fire årstider og inspiration til foodprep, så man både undgår unødigt madspild, og hverdagen samtidig bliver lidt nemmere.

  • af Anne Hjernøe
    167,95 - 187,95 kr.

    Den nye bog er en opfølgning på sin tidligere bestseller ‘Stærk, let og mæt’. En ny bog spækket med endnu flere kalorielette opskrifter samt tips og tricks til at tabe sig - men også holde vægten. Ligevægt handler om at man indtager den rette og sunde mad, så kroppen kan blive stærkere og lettere. Ligevægt handler også om at få smidt de ekstra kilo på kroppen, men også at stille nogen krav til sig selv, så man føler sig sund og tilfreds med sit krop. Man bliver belært med en masse gode råd og hendes erfaringer, for hvordan man bagefter fastholder vægttabet. Man får et indblik i, hvordan Anne har formået at undgå, at de 20 kilo hun før har tabt sig, sniger sig tilbage på kroppen igen. Hun deler desuden også læsernes erfaringer. Igennem det seneste år, har Anne modtaget et hav af positive reaktioner fra sin tidligere bestseller fra især de mennesker, hvor de har lykkedes med at knække koden til vægttab. Hun har desuden modtaget andre reaktioner fra de mennesker som enten tøver, ikke har motivationen eller dem som er bange for at skuffe sig selv. De mange henvendelser er baggrunden for den nye bog, hvor hun går i dybden med den livsstilsændring, som er så udslagsgivende for at komme i mål med et sundere, stærkere og slankere liv. Man får ikke kun et indblik i hvornår og hvad man skal spise, men også omkring kredsløbs/pulstræning som kan mærkes på både vægten, styrken i kroppen og konditionen. Bogens 63 nye velsmagende opskrifter er kalorieberegnet og hver især indeholder 500 kalorier. Man kan derfor bytte rundt på måltiderne, som man har lyst til. Alle måltiderne er fulde af smag og energi, så du ikke længere behøver at gå sulten i seng. Det har aldrig været lettere at spise sig mæt og stærk, når man har læst de mange gode råd fra Anne Hjernøe. 

  • - Alt, hvad du har brug for at vide om udrensning for at forvandle dit helbred og dit liv
    af Anthony William
    308,95 kr.

    I dagens verden er vi omgivet af toksiner og sygdomsfremkaldende stoffer, som belaster kroppen. Udrensning er vigtigt redskab i kampen mod disse byrder, når bare man sørger for at gøre det på den rette måde. Anthony William – den medicinske seer – har samlet et væld af indsigt og information i denne ultimative grundbog for enhver form for udrensning. Den begynder med hans legendariske 3:6:9-udrensning og omfatter livsvigtige rutiner for specifikke helbredsproblemer som en anti-mikrobe-udrensning, en morgenudrensning og en tungmetal-detox.

  • - Spis dig sund og stærk – helt enkelt
    af Martin Kreutzer & Simon Weisdorf
    187,95 kr.

    Den ultimative lynguide til anti-inflammatorisk kost – enklere end nogensinde.Få maksimal sundhed ud af en minimal indsats med denne bog, der gør anti-inflammatorisk kost tilgængelig for alle med en effektiv 4-ugers kickstart.Anti-inflammatorisk kost er vejen frem, hvis man vil give sin krop ekstra styrke til at tage kampen op mod alt fra gigt og hjerte-kar-sygdomme, eksem og overbelastningsskader til truende virus og bakterier. Interessen for at gøre kroppen maksimalt sund og robust med mad har vokset sig stærk gennem de seneste år, og coronakrisen har i den grad forstærket den.Ordet 'anti-inflammatorisk' kan godt klinge lidt nørdet, men heldigvis behøver det absolut ikke at være raketvidenskab at forebygge en lang række livsstilssygdomme på én gang ved hjælp af helt almindelig mad, siger forfatterne Martin Kreutzner og Simon Weisdorf. De var også makkerparret bag bestselleren Velsmurt og hører til sværvægterne blandt de anti-inflammatoriske formidelere og rådgivere.I deres nye bog har de haft som ambition at skrælle alt det svære ved metoden væk og gøre det helt ukompliceret at spise anti-inflammatorisk i en travl hverdag – både for folk, der har haft svært ved at holde sig selv til ilden, og for dem, der ikke har prøvet det før.Forfatterparret ved nemlig fra deres daglige kontakt med titusindvis af læsere, følgere og klienter, at alt for indviklede og krævende regler ikke holder i længden.Anti-infl ammatorisk topform på 4 uger er bygget op over fire uger, der trin for trin styrker læserens sundhed med masser af konkrete værktøjer:Nemme opskrift er til alle måltiderKomplette indkøbslister med mad, der kan fås i almindelige supermarkederOverskuelige madplaner uden madspild

  • - 100 opskrifter til hele familien
    af Michelle Kristensen
    187,95 - 207,95 kr.

    Hvad skal vi spise i aften? Aftensmaden til hverdag er den store udfordring for mange, der vil leve sundt. De fleste af os har travlt og er trætte, når vi kommer hjem og skal til at lave mad, og derfor kommer vi let til at springe over, hvor gærdet er lavest. Og så ender vi alt for tit med fastfood eller noget mindre sundt fra fryseren. Derfor har Michelle Kristensen lavet en bog med 100 opskrifter på aftensmad, der smager forrygende, og som kan laves i en fart. Her er sunde udgaver af danskernes yndlingsmad – fra gryderetter og ovnretter til pizza og sandwich. Man behøver nemlig ikke at spise ensformigt og kedeligt, fordi man gerne vil leve sundt. Alle opskrifter i bogen følger MK principperne, som sikrer en god mæthed og et stabilt blodsukker.

  • - The truth about processed food and how it poisons people and the planet
    af Dr Robert Lustig
    107,95 - 165,95 kr.

    It's not what you eat that's damaging your health it's how that food is 'made'. The truth behind ultra-processed food that the food industry doesn't want you to know.

  • af Anne Hjernøe
    187,95 - 207,95 kr.

    Den kendte TV-kok Anne Hjernøe er kommet på banen med en spændende bog om sund kost. Det hele startede efter at Anne havde tabt sig 20 kg og var i bedre form end hun havde været i årevis. Hun mener at man sagtens kan tabe sig og holde vægten uden at sulte eller dyrke intensiv motion. Bogen er til dig som er træt af de ekstra kilo som bare sniger sig på gennem årene. Til dig som har prøvet forskellige slankekure uden resultat, og til dig som bare gerne vil spise sundt og varieret. Massere af mennesker har allerede tabt sig efter at have fulgt Annes råd. Mad er det vigtigste for din vægt og Anne Hjernøe elsker at spise. På grund af hendes arbejde er hun altid omgivet af mad, men hun var godt klar over at hun indtog mere end hvad hun havde brug for. Annes bog beskriver hvordan man kan tabe sig og holde vægten ved at droppe mellemmåltider og i stedet indtage tre lækre måltider som er rigtigt sammensat dagligt. Anne mener at det skal være sjovt at spise. Der er ikke noget i vejen med at spise en dessert og nyde den, men man skal sørge for at kompensere i løbet af ugen. Annes opskrifter sørger for at dine måltider opnår en fin balance af alt hvad din krop har brug for. Hun beskriver sin bog som at være en gradvis livsændring frem for en kur. Det er ikke bare et fakta-ark men en hel proces. I bogen er der inkluderet en en kostplan med daglige 1400-1600 kalorier som du kan følge for at holde formen.

  • - Sundhed, selvværd og livsglæde
    af Lisbeth Zornig Andersen
    72,95 - 167,95 kr.

    Efter et års arbejde med kosten, kroppen og selvværdet er Lisbeth Zornig Andersen nu ti kilo lettere og har et større fysisk og mentalt overskud end nogensinde før. Zornigkuren er en overskuelig guide med konkrete og håndholdte tips til alt det, der gør os gladere og sundere, og som fører til mindre mavefedt – på den sjove måde. Du hører om tarmbakterier, antiinflammation, sex, vinterbadning, mormormad, søvn og meget mere af alt det, man kan skrue på for at stimulere sundhed og lykkehormoner.

  • af Luise Vindahl & David Frenkiel
    207,95 kr.

    100 skønne, vegetariske opskrifter, der kan gøre madlavningen overskuelig i en travl hverdag – og fantastisk i lange weekender.I Green Kitchen Quick + Slow har bestsellerforfatterne David Frenkiel og Luise Vindal taget deres erfaringer fra mange års madlavning til familie og venner og opskriftsudvikling til kogebøger og kogt det ind til madopskrifter, der er specifikt beregnet til to meget forskellige madlavningssituationer, vi alle møder hver eneste uge: de hurtige og de langsommelige – Quick + Slow.QUICK byder på alt fra enkel før-vi-skal-på-arbejde-morgenmad, der kan laves i en fart, til nemme hverdagsretter, hvor man ikke har hverken tid eller lyst at stå i køkkenet længere end højst nødvendigt, men alligevel gerne vil trylle noget sundt og lækkert frem. Inspirerende retter, der ikke kræver den store indsats, men som alligevel kan noget ekstra.SLOW er opskrifter til dage, hvor der er tid til at tage det hele lidt mere med ro. Hvor madlavningen let kan blive det bedste ved hele dagen, og man udnytter enhver undskyldning til at hygge sig i køkkenet. Hvor det er oplagt at forkæle venner eller familie med den perfekte stenbagte pizza eller en lækker ragu, der har fået lov til at simre på komfuret. Bogen har også et overskueligt afsnit om prepping og tips til ting, der ruster én godt til den kommende uge samt en masse bud på tvists ift. årstiderne med forslag til alternative ingredienser. Kort sagt er Green Kitchen: Quick + Slow er en moderne vegetarisk kogebog med smagen i fokus, hvor man får inspiration til madlavningen til alle ugens dage med opskrifter, der alle er ud over det sædvanlige og samtidig en fornøjelse at tilberede.

  • af Sandra Pugliese, Anna Iben Hollensberg & Charlotte Gylling Mortensen
    137,95 - 157,95 kr.

    Mikrofloraen i vores tarmsystem er helt afgørende for vores immunitet, fordøjelsesevne samt optagelse og omdannelse af næringsstoffer m.m. Ny forskning viser, at vores tarmbakterier også har stærk indflydelse på vores hjernekemi og psyke. Den absolut enkleste vej til at styrke mikrofloraen er via fermenteret mad og de rigtige fibre til bak-terierne. Om serien: Functional foodsFunctional foods er et begreb, der bruges om mange typer fødevarer. I denne nye serie af bøger anvender vi begrebet i betydningen af naturlige fødevarer – dvs. rene, oprindelige og uspolerede af industriel håndtering – som har kendte, sundhedsfremmende egenskaber. Nogle fødevarer har nemlig så -tydelige ekstra medicinske egenskaber, at vi bevidst bruger dem terapeutisk, dvs. vi -bruger maden som medicin. I serien er valgt nogle af de fødevarer, som ikke er så almindelige i den nutidige danske kogetradition, og bøgerne vil byde på lettilgængelige, familievenlige opskrifter, som kan benyttes igen og igen. En slags ‘Karolines Køkken’ med fokus på funktionelle fødevarer, som alle kan bruge. Andre bøger i serien: Bone broth, Gurkemeje og Kokos. Om forfatterne Sandra Pugliese er autodidakt kok og kogebogsforfatter. Hun har udgivet en lang række kogebøger, der alle har smag, sanselighed og sundhed i højsædet. Sandra har i -mange år arbejde med mad som medicin, og hendes holistiske tilgang til mad og sundhed har stor betydning i kreationsfasen omkring opskrifterne til denne bogserie. Hun kurerer hellere en halsbetændelse med fx timiante, ingefær og koldslynget honning end med en recept fra lægen, og hun brænder for at vise sine læsere, hvilke små mirakler de rette råvarer kan gøre for både krop og sind. Anna Iben Hollensberg er speciallæge i almen medicin og uddannet heilpraktiker i tysk naturmedicinsk metode. Efteruddannet i komplementær og holistisk medicin i især Schweiz, Tyskland og USA og i 2016 certificeret Functional Medicine Graduate, som den første danske læge. Hun driver en integreret medicinsk privatklinik i Silkeborg med fokus på orthomolekylær og functional medicine og er desuden faglig ansvarlig på Heilpraktikerskolen, fagunderviser og en efterspurgt foredragsholder. Charlotte Gylling Mortensen er cand.scient i klinisk ernæring. Hun blev i 2016 certificeret i Functionel Medicine Graduate som den første ernæringsfaglige i Danmark og arbejder på Institut for Ortomolekylær Medicin (IOM) i Lyngby. Hendes interesse for ernæring begyndte, da hun arbejdede for FN’s Verdens-fødevareprogram i Egypten i 1990’erne. Hun har desuden en MSc i journalistik fra University of Wisconsin, USA.

  • - Spis dig sund og stærk - helt enkelt
    af Martin Kreutzer & Simon Weisdorf
    231,95 kr.

    Anti-inflammatorisk topform på 4 uger er en bemærkelsesværdig bog skrevet af den talentfulde forfatter, Martin Kreutzer. Udgivet i 2020, dykker denne bog ned i en verden af sundhed og velvære, og giver læserne en dybdegående forståelse af, hvordan de kan opnå en anti-inflammatorisk topform på bare fire uger. Genren for denne bog kan bedst beskrives som sundhed og fitness, men det er meget mere end det. Det er en guide til at forstå, hvordan din krop fungerer, og hvordan du kan hjælpe den med at fungere bedst muligt. Udgivet af Politikens Forlag, er Anti-inflammatorisk topform på 4 uger en bog, der vil ændre din måde at tænke om sundhed og velvære på. Hvis du er klar til at tage dit helbred til det næste niveau, er dette bogen for dig.

  • af Martin & Zennie Bonde Mogensen
    247,95 kr.

    Juice kure er ikke længere forbeholdt Hollywoodstjerner – juicekure er kommet for at blive.Vil du gerne blive slank på en sund måde? Have mere energi? Føle dig stærkere og sundere? Og mangler du opskrifter på lækre juicer, som hele familien kan drikke sammen med dig? Så er DEN FEDESTE JUICEKUR til dig.Med den fedeste juicekur kan du skabe store forandringer ved en relativ lille indsats.I 3, 7, 14 eller 30 dage vælger du, at alle dine måltider skal bestå af velsmagende, friske, energifyldte juicer og smoothies lavet af frugt og grønt i alle regnbuens farver. Og det er lige til at gå til: Bogen præsenterer dig for planer for de enkelte kure, som du kan følge, en overskuelig indkøbsliste og lette og spændende opskrifter. Samt inspirerende cases. Du bliver din helt egen juiceekspert, inden du er færdig. Og du kan vende tilbage til kuren igen og igen eller blot bruge bogens mange opskrifter I hverdagen.Når du bruger den fedeste juicekur, vil du mærke, hvordan du kan blive en sundere udgave af dig selv, hvordan du kan få en velfungerende krop, renset for affaldsstoffer og sprængfyldt med sundt og vitaminrigt frugt og grønt, som kan hjælpe dig med at komme af med træthed, helbredsgener og måske ekstra kilo på sidebenene. Og så kan den tilmed gøre dig frisk og glad.Er det tid til at komme i gang?

Slankebøger og træning

At spise sig slank er en mulighed og kan sagtens gøres uden træning. Men hvis du er ude efter at få mere ud af din slankekur så er det perfekt, at kombinere det med træning. Det giver dig mulighed for, både at blive slank samt få en æstetisk krop! Bøgerne her på kategorierne er perfekte til det formål. Du vil lærer at spise den korrekte mængde af proteiner og kulhydrater til din næste træning, så du kan få det bedste ud af den. Kosten er trods alt over halvdelen af træningen, det er der du får dine ‘gains’! 


Slankebøger og diæt

Den korrekte diæt er drømmen for os alle, og det kan være svært at finde den. Det er som at finde den perfekte hovedpude.. Men frygt ej, vi har et kæmpe udvalg som burde kunne tilfredsstille dit hjerte med diverse kombinationer af mad! En ordentlig diæt gør rigtig meget for dig, det kan sparer dig for en masse besvær, med træning og motion. Derudover kan en korrekt diæt give dig mere energi, og en flottere hud! Forestil dig den perfekte uge hver uge, med energi nok til at holde hele arbejdsdagen uden at gå kold. Det er derudover også en sjov process som du kan få meget ud af. Få inspiration til din diæt her.

Slankebøger og keto

Keto er en populær slankekur som mange kvinder har benyttet sig af. Det er også en utrolig effektiv måde at tabe sig på, som på samme tid holder din krop så sund som muligt. Det er jo ikke altid det sundeste at spise sig underernæret. Keto på 4 uger af Jane Faerber har det perfekte bud på denne kur!

Slankebøger og juicekur

Find juiceren og kreativitten frem her, der er plads til lige hvad du ønsker af frugt. Det er det smukke ved at juice, der er så mange muligheder med kombinationer. Farverner, sødheden og den overrasskende mættelse som du får af den bedste morgenjuice er altid fantastisk. Slankebøger har oftest sektioner med juice og derfor er det ikke nødvendigt at du finder en specifik juice bog. Slankebøger har generelt et meget bred kig på emnet og derfor kan du roligt finde en forfatter som du måske kender allerede. Derudover så er juicekur en rigtig fed måde at spise sig sund.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.