Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Skønlitteratur

Gå på opdagelse efter de bedste skønlitterære bøger hvor det kun er fantasien, der sætter grænser for historien. Skønlitteratur er historier, der tager dig ud på en fiktiv rejse fortalt af forfatteren, som kan indeholde alt lige fra digte, drama, humor til de mere klassiske skønlitterære fortællinger og meget andet.
Vi leder dig ind i et magisk univers af et stort udvalg om genren, så hvad end du foretrækker at læse eller lytte til, så kan du helt sikkert finde inspiration her.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Thomas Korsgaard
    Stream i AppenFysisk bog

    Tue vokser op på en gård for enden af en grusvej et stykke uden for Skive. På gårdspladsen løber en flok hunde vildt omkring. Finanskrisen kradser, landbruget er presset, og Tues familie er presset i særdeleshed. Faren prøver desperat at holde sammen på stumperne og gældsætter sig hos sin bror, mens moren drømmer om den store gevinst og forsvinder ind i sin egen verden af forførende internetkasinoer. Hvis der skulle komme et menneske forbi er en stærk roman om fattigdom i udkanten af det danske velfærdssamfund, om at være barn i en familie uden overskud og være overladt til sig selv. Men det er også fortællingen om en opfindsom og kreativ dreng, der forstår at klare sig trods næsten ubærlig modgang. Om at vokse op og finde sine egne ben uden nogensinde at glemme, hvor man kommer fra. Brutal, bevægende og rørende smuk ... Uhyre vellykket debutroman ... På en gang overbevisende og livsbekræftende. - Kristeligt Dagblad Fortalt med en stilfærdig sikkerhed, i en roman, der nok virker rammende i sine karakteristikker af folk på godt og ondt, men er uden fordømmelse ... Her er en debutant, der kan skrive. - Berlingske

    Stream i AppenFysisk bog
  • af Simona Ahrnstedt
    137,95 - 151,95 kr.

    Sverige 1884. Den unge Alexandra Rosenkvist er sendt i eksil i det nordlige Sverige efter en skandale, der har rystet adelen i Stockholm. Atle Falk, en mand med en mørk fortid, får til opgave at hente hende hjem. På overfladen har den drømmende, idealistiske Alexandra og den kyniske Atle intet til fælles. Men på rejsen kommer de tættere på hinanden, og forbudte følelser opstår. I Stockholm venter Alexandras rige og konservative familie imidlertid. Og de har helt andre planer for hendes fremtid. Om forfatteren:Simona Ahrnstedt (f. 1967) er Nordens ukronede romancedronning. Hun skriver både nutidige og historiske romaner, er udgivet i 23 lande og alene i Sverige solgt i over en million eksemplarer. Simona Ahrnstedt er en dedikeret ambassadør for romancegenren og for bøger af, om og for kvinder.

  • af R.F. Kuang
    227,95 - 259,95 kr.

    1828. Den forældreløse Robin Swift følges til London af den mystiske Professor Lovell. Her træner han i årevis Latin, Oldgræsk og Kinesisk for at forberede sig til den dag, hvor han vil blive optaget på Oxford Universitetsprestigefyldte Royal Institute of Translation – også kendt som Babel.Babel er verdens epicenter for oversættelse, og endnu vigtigere, for magi. Briterne har magtsuverænitet eftersom deres viden bruges i imperiets kolonialisering. For Robin er Oxford et utopi dedikeret til at tilegne sig viden. For briterne giver det dem magtsuverænitet, da den viden bruges i imperiets kolonialisering.Da Storbritanien igangsætter en uretfærdig krig mod Kina over sølv og opium, tvinges han til at tage et livsændrende valg...R.F. Kuang vandt The British Book Award Book af the Year 2023 med Babel

  • af Julia Quinn
    122,95 - 187,95 kr.

    London, 1815. Selvom Sophie Beckett er datter af en jarl, er hun blevet degraderet til tjenestepige af sin stedmor. Derfor er hendes chancer for at snige sig ind til Lady Bridgertons maskebal minimale. Men gemt bag en maske kan ingen genkende hende, og da det lykkes, og hun møder den unge, flotte Benedict Bridgerton, føler hun sig som prinsesse for en aften. Desværre ved hun, at enhver fortryllelse ophører ved midnat … Benedict derimod kan ikke slippe tanken om den smukke, mystiske kvinde i den sølvfarvede kjole. Hvem var hun, og hvordan finder han hende igen? En fortryllende hemmelighed er tredje fritstående bind ud af otte i den verdenskendte romantiske serie om Familien Bridgerton. En tv-serie baseret på bøgerne har premiere på Netflix i 2020.

  • af Mich Vraa
    137,95 - 147,95 kr.

    Vaniljehuset er en slægtshistorie om ambitioner og svigt og den svære kunst at stræbe efter de rigtige mål i livet. I slutningen af 1800-tallet vokser skomagerens søn Dusinius op i Odense som den tolvte i en søskendeflok. De trange forhold i barndomshjemmet gør ham sulten efter rigdom og anseelse, og allerede som otteårig er Dusinius i gang med at købe billigt og sælge dyrt. Som ung mand grundlægger han et handelsfirma - Vaniljehuset - som snart bliver et af landets førende. Under et ophold på Hareskov Kuranstalt i 1929 ser den ældre, hjertesvage Dusinius tilbage på sit omtumlede liv, sin barndoms trængsler, sin ungdoms forvirrede kærlighedsforhold og de lyssky forretningsforbindelser han fik under Første Verdenskrig og som endnu forfølger ham.

  • af Sara Ejersbo
    128,95 - 137,95 kr.

    Aisha er receptionist på et stort hotel og har en populær onlineprofil med sjove memes. Nytårsaften mangler hun en date, men så falder hun over en papstander af den flotte livsstilsguru Oliver Faxe, der netop har holdt foredrag på hotellet. Aisha har en skøn aften til fest med sin papmand og deler ud af hans livsvisdom i sit feed, indtil der pludselig er en, der prikker hende på skulderen. Der står hendes plus one i særdeles levende live, og han har et par ting, han gerne vil vende med hende... Om forfatteren:Sara Ejersbo (f. 1980) er født og opvokset i Randers, men bor på Østerbro med sin mand, deres to børn og tre høns. Sara debuterede i 2012 og har siden udgivet mere end 50 bøger til børn og voksne. "På lånt tid" og "Mod strømmen" er bind 5 og 6 i serien "Vilde hjerter".

  • af Nino Haratischwili
    151,95 - 187,95 kr.

    Efter Berlinmurens fald og Sovjetunionens opløsning hærger borgerkrigen i Georgien. Den unge kvinde Nizahar brudt med sin familie og er flyttet til Berlin. Her møder hun for første gang sin tolv årige niece Brilka, der har rejst i Vesten og ikke vil tilbage til hjemlandet. Niza beslutter sig for at fortælle Brilka familiens historie, og dermed begynder en episk slægtskrønike, som strækker sig over et helt århundrede. "Det ottende liv" skildrer en række skæbner, der er viklet ind i verdenshistoriens store begivenheder. I tiden mellem Niza og hendes oldemor Stasia ligger både Stalins tyranni, Hitlers invasion og Den Kolde Krig. Familiens historie udfolder sig som et rystende og rørende fletværk af kærlighed, krig og tragedier. Her er forliste forhold, knuste drømme – og ikke mindst en hemmelig og djævelsk god chokoladeopskrift, som former familiens liv på overraskende vis.Om forfatteren:Nino Haratischwili er født Tbilisi i Georgien i 1983, bor i Tyskland og skriver på både georgisk og tysk. Hun er forfatter, dramatiker og teaterinstruktør. "Det ottende liv" lå længe på bestsellerlisterne og blev tildelt flere priser i Tyskland ved udgivelsen i 2014. Den engelske oversættelse blev også longlistet til International Booker Prize. Romanen er blevet en bestseller i Holland, Polen og Georgien, og er under udgivelse i en række lande.

  • af Solvej Balle
    197,95 kr.

    ''Om udregning af rumfang I'' er første del af Solvej Balles roman i syv dele, der hører til i genren spekulativ fiktion.Tara Selter har været på en kort rejse og er blevet fanget i en enkelt dag, den 18. november. Hun vender hjem til byen Clairon-sous-Bois i det nordlige Frankrig, hvor hun bor sammen med sin mand Thomas, som hver morgen mener at være vågnet op til den attende november for første gang, overbevist om at dagen før var den syttende, og at næste dag vil være den nittende november. Hver dag må Tara fortælle Thomas, hvad der er sket, og de to forsøger at mødes på tværs af de forskellige tider, de lever i. Mens de forsøger at finde sig til rette deres regnfulde novemberdag, begynder de at begribe konsekvenserne af en tid, der er gået i stykker. Bogen er både en kærlighedshistorie og en fortælling om tingenes utilregnelighed.

  • - Hvordan vi omgaas
    af Emma Gad
    43,94 - 189,95 kr.

    Høflighed, hensynstagen, hjælpsomhed. Dannelsens tre h'er blev lanceret af Emma Gad (1852 - 1921), da hun i 1918 udgav Takt og tone - Hvordan vi omgaas. Bogen blev en succes, en klassiker, og gjorde sin forfatter til et begreb snarere end til en person i eftertiden.

  • af Katrine Wessel
    122,95 kr.

    Trondhjem, 1903. Babette og Christian Winther er vendt tilbage til deres hjemstavn i håbet om at skabe sig et nyt liv. Men fortiden kaster lange skygger over deres nye tilværelse.Tabet af sønnen ligger som en kløft mellem ægtefællerne, og Christian har fortsat en stærk modvilje mod sin far. Er der håb for forsoning i familien Winther, eller er sårene for dybe til at hele?Vejen vi må gå er tiende bog i fortællingen om WINTHERDYNASTIETS drømme, ambitioner og håb på tærsklen til 1900-tallet og ind i det spirende nye århundrede, hvor den gamle og den nye verden mødes midt på de bonede gulve. Snakken går på trapperne, og gryderne syder i køkkenet, mens familiens kvinder drømmer om fremtiden, nogle i velkendte, trygge rammer, andre uden fortidens snævre bånd.

  • af Colleen Hoover
    Stream i AppenFysisk bog

    En plaget ung mor vil gøre alt for en chance mere i denne hjerteskærende og dog håbefulde historie fra bestsellerforfatteren og BookTok-fænomenet Colleen Hoover.Efter at have afsonet fem år i fængsel for en tragisk fejltagelse vender den unge kvinde Kenna Rowan tilbage til byen, hvor alt gik galt. Hun håber på at blive genforenet med sin fireårige datter, men alle i datterens liv virker fast besluttede på at holde Kenna væk lige meget hvor hårdt hun kæmper for at bevise sit værd. Den eneste, som ikke har lukket døren helt er Ledger Ward, den lokale barejer og et af de sidste bindeled mellem Kenna og hendes datter. Samtidig med at kærligheden mellem Ledger og Kenna vokser, forsøger Kenna nu at rydde op i sin fortid.Colleen Hoovers bøger har altid ramt læserne lige i hjertekulen. Bøgerne ligger højt på listen over de bedste kærlighedsromaner hos Goodreads og de seneste år har hendes bøger gennem BookTok ramt endnu flere læsere. Hashtagget #ItEndsWithUs (da: Det ender med os) har over 500 millioner views på TikTok.Minder om ham (org. Reminders of Him) er Hoovers nyeste roman. Mange af hendes romaner er udkommet på dansk, bl.a. bestsellerne Det ender med os, 9. november og Forbandende kærlighed.

    Stream i AppenFysisk bog
  • - Kreta, Spinalónga, Spedalskhed. Forfatteren til TRÅDEN og HJEMKOMSTEN (2014)
    af Victoria Hislop
    127,95 - 157,95 kr.

    Bogen har solgt over 1.4 mio. eksemplarer alene i UK og er oversat til flere end 20 sprog· Bogen har ligget på bestsellerlisterne længe, og forfatteren har modtaget en lang række litterære priser. Sygdommen spedalskhed, spiller en betydende rolle i britiske Victoria Hislops debutroman om fire generationer af kvinder. Det er en voluminøs og stort anlagt roman, som både spænder over et langt tidsrum, og som berører de store spørgsmål om liv og død, kærlighed og svig, begær og hengivelse, krig og fred. Handlingen foregår i Pláka, en lille landsby på Kreta. Dertil kommer Alexis fra London for at finde ud af, hvad der egentlig skete med hendes mor og hendes familie, en historie, som moderen gennem hele Alexis’ opvækst har været tavs om. Ved afrejsen giver moderen hende et brev, som hun beder hende tage med til en gammel veninde, og hun lover Alexis, at veninden vil fortælle hende det, hun vil vide. Da Alexis ankommer til landsbyen, opdager hun, at øen Spinalonga, hvor der i mange år fandtes en stor koloni, et helt samfund, for spedalske, ligger lige ved den landsby, som hendes mors familie kom fra. Og så, gennem samtaler med moderens barndomsveninde, rulles den store og tragiske historie op, hvor både sygdommen, menneskenes ustadige og trofaste hjerter, slægts- og klassebevidsthed, kampen for at overleve både fysisk og mentalt, væves ind i historien om Alexis´ familie – en familie, som var hjemsøgt af tragedier, krige og lidenskab samt deres nære tilknytning til spedalskhedskolonien Spinalonga. Romanen beretter om denne landsby og ø gennem en periode på ca. 70 år. Det er en bevægende fortælling, som først og fremmest har sin styrke i den troværdige skildring af sygdommen og forholdet mellem de smittede og friske, om de rene og urene af hjertet, og om hvordan sygdommen skiller forældre og børn og ægtepar, hvordan den fremkalder de forfærdeligste lidelser fysisk og mentalt, og ikke mindst hvordan uvidenhed og myter om denne sygdom til stadighed præger mennesker i vor tid. Victoria Hislop har studeret engelsk på St. Hilda’s College, Oxford, og har skrevet rejse-litteratur for aviser, tidsskrifter mm. Hun er en pålidelig fortæller, som har researchet grundigt til denne roman, både hvad angår sygdommen, som i Bibelen gør de spedalske til "urene" og i formidlingen af kretisk kultur, landskab, arbejds-liv osv. Romanen har desværre også sin aktualitet ved, at spedalskhed er et af de store sundhedsproblemer i dag. Sygdommen er nu udryddet i Europa, men fx i Indien bliver der diagnosticeret op mod 200.000-300.000 nye tilfælde årligt.Victoria Hislop har studeret engelsk på St. Hilda’s College, Oxford, og har skrevet rejse-litteratur for aviser, tidsskrifter mm. Hun er en pålidelig fortæller, som har researchet grundigt til denne roman, både hvad angår sygdommen, som i Bibelen gør de spedalske til "urene" og i formidlingen af kretisk kultur, landskab, arbejds-liv osv. Romanen har desværre også sin aktualitet ved, at spedalskhed er et af de store sundhedsproblemer i dag. Sygdommen er nu udryddet i Europa, men fx i Indien bliver der diagnosticeret op mod 200.000-300.000 nye tilfælde årligt. Victoria Hislop har studeret engelsk på St. Hilda’s College, Oxford, og har skrevet rejse-litteratur for aviser, tidsskrifter mm. Hun er en pålidelig fortæller, som har researchet grundigt til denne roman, både hvad angår sygdommen, som i Bibelen gør de spedalske til "urene" og i formidlingen af kretisk kultur, landskab, arbejds-liv osv. Romanen har desværre også sin aktualitet ved, at spedalskhed er et af de store sundhedsproblemer i dag. Sygdommen er nu udryddet i Europa, men fx i Indien bliver der diagnosticeret op mod 200.000-300.000 nye tilfælde årligt

  • af Elena Ferrante
    122,95 kr.

    Min geniale veninde er historien om to piger der vokser op i en fattig del af Napoli i 50’erne. Den fortælles af forfatteren Elena, der i bogens optakt netop har fået at vide at hendes barndomsveninde Lila er sporløst forsvundet fra sit hjem i Napoli. Lila har taget alle sine ejendele med sig og skåret sit ansigt ud af alle familiefotografierne i hjemmet. Og netop fordi Lila har villet udslette sin egen historie, beslutter Elena sig for at skrive den. Da historien begynder i 1958, er pigerne otte år gamle, fulde af liv, men født ind i en verden der er præget af fattigdom, vold og hård opdragelse. De skiller sig ud ved deres begavelse, og Lila især ved sin suverænitet. Hun frygter ingenting, og drengene frygter hende.Lilas forældre vil ikke betale for datterens videre skolegang og Lily bliver som fjortenårig sat til at arbejde i familiens skomagerværksted. Fuld af vrede og frustration opgiver hun læsningen helt og aldeles, mens Elena fortsætter. Lila begynder i sin længsel efter skønhed og liv at tegne elegante sko som ingen har råd til at købe. Efterhånden som hendes skønhed folder sig ud, tiltrækker hun de unge rå drenge i nabolaget som en magnet, og hendes liv fyldes af flirt og uforpligtende forhold til mænd der kun har blik for hendes skønhed. Bogen slutter da pigerne er seksten, med Lilas bryllup med en rig ung fyr fra byen. Et bryllup der er ladet med spændinger og som i første omgang skiller de to piger ad. Min geniale veninde er et stærkt og psykologisk nærgående portræt af et usædvanligt venskab, og om de ulige betingelser mennesker har for at realisere sig selv.

  • - En dansk ekspedition 1761-67
    af Thorkild Hansen
    43,94 - 247,95 kr.

  • af Lars Johansson
    115,95 - 227,95 kr.

    SIGNE OG HENDES DATTER er tredje og sidste bind i Lars Johanssons romantrilogi om Signe Gondrup, der som ung kvinde under anden verdenskrig forelskede sig i den tyske officer Felix Markworth, der var udstationeret i Skanderborg. I krigens sidste år fulgte hun efter ham til Tyskland, hvor hun efter kapitulationen arbejdede for den amerikanske hær. Efter en voldtægt blev hun gravid og fødte datteren Kirsten.  I 1948 vendte hun hjem til Danmark. Hun blev anholdt ved ankomsten til Padborg og derefter idømt en fængselsstraf på et år og måtte overlade Kirsten til sine forældre.SIGNE OG HENDES DATTER fortsætter, hvor SIGNES HJEMKOMST slutter. Det er februar 1949 og Signe prøver at skabe sig et nyt liv i København, men hun må erkende, at hun ikke kan undslippe sin fortid og at sladderen følger hende til København. Samtidig vokser Kirsten op hos sine bedsteforældre i Skanderborg, hvor hun bliver betragtet som tyskerunge. Gennem hele sin opvækst længes hun efter sin smukke men fjerne mor, som hun sjældent ser, mens hun prøver selv at skabe en historie om den far, som ingen, heller ikke Signe, vil eller kan fortælle hende om.I romanen følger vi Kirsten og Signe og deres forsøg på at finde deres plads i verden både med og uden hinanden fra Kirstens tidlige barndom i Skanderborg til hun sidder ved Signes dødsleje på et hospital i Wales.SIGNE OG HENDES DATTER er en gruopvækkende, men medrivende roman baseret på en sand historie, der viser krigens umenneskelighed og frygtelige konsekvenser. Det er en fortælling om, hvordan traumer nedarves gennem generationer, men også hvordan man kan prøve at løsrive sig fra dem.

  • af StineStregen
    186,95 kr.

    140 sider med scener fra et teenageliv ... set gennem StineStregens skæve, skarpe og hyldende morsomme penStineStregen har begået en række striber, der beskriver et teenagepigeliv med sorger, glæder og bekymringer med sin sædvanlige humor og øje for detaljer og umulige situationer, som fx mødre, der blander sig i alting ...Stine Spedsbjerg / StineStregen er bl.a. illustrator, forfatter og bladtegner og har tidligere vundet Pentel-prisen for Årets Bladtegner. StineStregen har en blog med selvbiografiske hverdagsstriber.Stribebøger af StineStregen:Det bliver et langt livForklædt som voksenVoksenværkHvis du er teenager, så læs DET BLIVER ET LANGT LIV. Hvis du er forælder til en teenager, så læs: DET BLIVER ET LANGT LIV. Hvis du er forælder til en tween, så læs: DET BLIVER ET LANGT LIV. Hvis du selv har været teenager, så læs: DET BLIVER ET LANGT LIV.Det er den seneste udgivelse fra StineStregen, og igen er jeg helt enormt begejstret. Bogen indkapsler fuldstændig teenagelivet for både teenager og forælder i en række striber, og jeg føler mig lige dele som bogens hovedperson; teenageren og som hendes helt enormt pinlige mor. SUK!@withregram • @mitbogskab

  • af Thomas Korsgaard
    Fysisk bog

    Tue bærer alle sine ting ned til storskrald. Udlejeren på Frederiksberg har smidt ham ud, og han har ingen steder at tage hen. At vende tilbage til Skive og familien med den voldelige far er utænkeligt. Med sig har han en sportstaske med tøj, en computer og en lille palme. Om dagen sælger han avisabonnementer på gaden, og om natten sniger han sig til at sove i et af avisens baglokaler. Her møder han Victoria, som tilbyder, at han kan overnatte på sofaen hos hende og hendes mor, en succesfuld arkitekt. Det bliver et møde med en helt anden slags hjem, end Tue er vant til, og han tager i dén grad deres herskabslejlighed i besiddelse. Snart er Tue dog på gaden igen, hvor han flakker rundt og må søge ly tilfældige steder og hos tvivlsomme typer.En rå og humoristisk roman om at befinde sig uden for alle fællesskaber og hele tiden være bange for at blive opdaget. En fortælling om den totale rodløshed og om til sidst at finde hjem.

    Fysisk bog
  • af Sara Ejersbo
    128,95 kr.

    "Tidens flod" kalder Karoline sin succesfulde foredragsrække om at komme videre efter et brud. Karrieren peaker med en invitation til et nyt tv-koncept, hvor hun får den udfordring at tilbringe en uge med sin eks på en ukendt destination. Problemet er, at Jacob slet ikke er, som hun husker ham, og som dagene går, virker det mere og mere oplagt at give ham en chance til. Men nye chancer er ligesom ikke en del af hendes brand, for tidens flod løber jo kun én vej, ikke? Sara Ejersbo (f. 1980) er født og opvokset i Randers, men bor på Østerbro med sin mand, deres to børn og tre høns. Sara debuterede i 2012 og har siden udgivet mere end 50 bøger til børn og voksne. På lånt tid og Mod strømmen er bind 5 og 6 i serien Vilde hjerter.

  • af Kahlil Gibran
    63,94 - 164,95 kr.

    "Profetens bog" er en samlet udgave af klassikerne "Profeten" og "Profetens have". I "Profeten" er Profeten Almustafa på vej væk fra den lands by, hvor han har opholdt sig tolv år. Før han stiger om bord på det skib, der skal føre ham hjem til hans fødeø, taler han til folket om livet mellem fødsel og død; kærlighed, ægteskab, børn, glæde og sorg, forbrydelse og straf, religion og død. I "Profetens have" vender den oplyste Profet Almustafa hjem til sin fødeø efter sit lange fravær. Han samler ni disciple, og i korte kapitler belærer han sine disciple og lokalbefolkningen om livets sande mening og om det at være menneske.

  • af Daniel Kehlmann
    138,95 - 223,95 kr.

    ”Min far var der. Han var med på optagelsen. Og han overlevede.” Under slutningen af Anden Verdenskrig bliver den store stumfilmsinstruktør GW Pabst (1885-1967) sat til at lave en ny storfilm i Prag med frontsoldater og KZ-fanger som skuespillere. Mens kameraerne ruller, rykker fronten tættere og tættere på. Selv om hukommelsen efterhånden svigter, skal Pabsts gamle kameramand fortælle historien om ham i et TV-program årtier senere. Før krigen forsøgte Pabst først uden held at få succes under Californiens sol i Hollywood. Sammen med sin familie vendte han tilbage til det Europa, som han oprindeligt flygtede fra, hvor fascismen hersker og krigen står for døren. Her modtages han nu med åbne arme. Lysspil er en stor roman om de enorme menneskelige omkostninger krigen og fascismen havde for Europa. Et trekantsdrama med ulykkelig forelskelse, og en søn som omvendes til fuldtonet nazist. Pabst arbejdede videre efter krigen, men var slukket. Hans tanker kredsede kun om de syv ruller med filmen, som forsvandt i en rygsæk på togstationen i Wien under flugten. Daniel Kehlmann er Tysklands bedst sælgende forfatter siden Anden Verdenskrig. På dansk er bl.a. udkommet Opmåling af verden, F og senest Tyll. Daniel Kehlmann (1975) er født i München, og bor i Wien, Berlin og New York.

  • af Sophie Kinsella
    174,95 kr.

    Du kan det hele ... bare ikke på en gang. Sasha har fået nok. Hun orker ikke at svare på endnu en såkaldt ”haster” eller finde tid til chefens nyeste påfund. Hun har ikke set sine venner i evigheder. Og sex? Helt uoverskueligt. Selv madlavning kræver for meget energi.Så Sasha flygter ud til havet. Planen er at drikke grønne smoothies, dyrke yoga og finde den der indre ro. Men badehotellet er faldefærdigt, og desuden må hun dele stranden med Finn, den eneste anden gæst. En tvær fyr, der virker mindst lige så stresset som hende. Hvor[1]dan skal hun slappe af, når han sidder og skumler?Da der dukker mystiske beskeder op i sandet, bliver Sasha og Finn tvunget til at tale sammen. Snart pibler spørgsmålene frem: Hvordan endte de her? Og hvad skal de stille op med den sitrende energi imellem dem, som bliver sværere og sværere at ignorere?Udbrændt er en charmerende, rørende og romantisk fortælling om to udbrændte karrieremennesker, der i mødet med hinanden sætter spørgsmålstegn ved, hvad der er vigtigst i livet. Pressen skriver:”En munter og livsbekræftende bog – jeg ville ikke have, at den skulle slutte.” – Jenny Colgan”Udbrændt er sjov, trist, relaterbar og genialt udført. Sophie Kinsella er dronningen af den romantiske komedie.” – Jojo Moyes”Jeg smider alt, når der kommer en ny Kinsella-bog. Udbrændt er vanvittigt sjov, sprudlende og frydefyld … jeg elskede, at Sasha fandt tilbage til sig selv på en vindblæst strand i Rilston!” – Beth O’Leary”Opløftende og fyldt med øjeblikke, der får dig til at grine højt. Jeg elskede den!” – Heidi Swain”Jeg elsker at forsvinde ind i en Sophie Kinsella bog.” – Jodi Picoult”Kinsella har et ægte talent for at skrive humoristisk.” – The Boston Globe

  • - Roman over Det nye Testamente
    af Anne Lise Marstrand-Jørgensen
    237,95 kr.

    En ung kvinde vandrer gennem et åbent landskab. Hun må tale med nogen om det, der er ved at ske, tør ikke tale med nogen om det. Slet ikke med Josef, der elsker hendes rolige blik, men som ikke forstår, hvad det er, hun finder på. Hvad er det for et lys, Maria så? Hvad er det for et barn, hun skal bære? Natten åbner sig som en port er Det Nye Testamente gendigtet som roman af Anne Lise Marstrand-Jørgensen. Historien begynder med to fødsler omgærdet af mystik og slutter med en brændende vision for menneskelivet. Vi følger Johannes, der kaldes Døberen, og oplever festen, hvor hans hoved bliver serveret på et fad. Vi går blandt de mænd og kvinder, der lyttede til Jesus, en fattig tømrer fra en ubetydelig provins, og vi oplever begivenhederne sammen med dem – de hengivne, de nysgerrige, de søgende, de skeptiske og de vrede. Det er frugtbarhedens tid, natten åbner sig som en port.

  • af Elias Sadaq
    115,95 - 151,95 kr.

    DJINN er en digtsamling om besættelse og begær. Elias Sadaq skriver om at erfaringen af at være queer og muslim og leve i spændet mellem seraffer og djinner, forelskelse og fortabelse. Det er stærke og ligefremme digte om tro og ritualer, om vold, sex og kærlighed og om endelig at turde se sin djinn i øjnene – den lader sig ikke længere ignorere.Elias Sadaq, f. 1994, er forfatter og dramatiker og har senest været aktuel med forestillingen "Fremmedlegionen", som i 2023 blev opsat på Den Danske Scenekunstskole i Aarhus, hvor han er elev.

  • af Ursula K. Le Guin
    77,95 kr.

    Ursula K. Le Guins legendariske lille litteratur- og evolutionslære i Karsten Sand Iversens oversættelse.

  • af George Orwell
    93,95 - 177,95 kr.

    George Orwells klassiker nyoversat for første gang siden den oprindelige udgivelse i 1949. "Den, der kontrollerer fortiden,kontrollerer fremtiden;den, der kontrollerer nutiden,kontrollerer fortiden." Alt hvad du tænker og gør, registreres og rapporteres til Tankepolitiet. Det er år 1984. Winston Smith bor i Oceanien, hvor Partiet og den allestedsnærværende Big Brother overvåger borgerne ned til mindste detalje. Winston arbejder i Ministeriet for Sandhed, hvor han redigerer gamle dokumenter og aviser, så historien altid fremstår i overensstemmelse med Partiets sandhed. Men Winston længes efter frihed, og han opdager hurtigt, at den trang er livsfarlig.?1984 er et stærkt forsvar for tankens frihed, og George Orwells dystopi er mere aktuel end nogensinde.

  • af Mich Vraa & Jesper Bugge Kold
    127,95 - 166,95 kr.

    April 1945. Mens krigens sidste krampetrækninger sønderriver Nazityskland, venter tusinder af danske fanger i kz-lejren Neuengamme på Folke Bernadottes hvide busser. Den unge Dagmar Valgreen har meldt sig til missionen for at redde én enkelt af dem: Den mand der opfyldte alle hendes drømme indtil han forsvandt.Tre dage i april er en roman om Dagmars rejse med bus 474 gennem det udbombede Tyskland. Det er en historie om mod og opofrelse, om krigens gråzoner, men i særdeleshed om at ændre sit syn på verden og på sig selv. Af forfatterne til bestselleren Pigen fra det store hvide skib.

  • af Malene Grau Nielsen
    247,95 kr.

    Den aldrende præst Hans styrer fortsat familien med sin magt, selv om han er døende og placeret i en beskyttet bolig i Jylland.Hans ældste søn Johannes er mærket af barndommen, hvor vold, omsorgssvigt og det gamle testamente har ødelagt hans indre. Især hans kone Marianne betaler prisen for hans barndom.Den mellemste søn Daniel har aflært at mærke sine følelser, men får nye erfaringer, da hans søn Mikkel forelsker sig i en ung kvinde med muslimsk baggrund. Kvindens familie opdager relationen, og det får fatale konsekvenser. I den forbindelse møder familien politimanden Ole, som får en vigtig rolle, ikke mindst for Daniel.Præstens arv er en fortælling om tre generationer, forelskelser, kærlighed, løgne, social arv og skæbnetilfældigheder.Om forfatterenMalene Grau Nielsen (f. 1970) er uddannet pædagog og har i 25 år arbejdet med voldsudsatte kvinder og børn på et krisecenter. Præstens arv er hendes debutroman.

  • af Morten Pape
    97,95 - 132,95 kr.

    Vinder af BogForums Debutantpris 2015 Morten vokser op i ghettoen Urbanplanen på Amager med det værst tænkelige udgangspunkt - han er intelligent, dygtigere end sine jævnaldrende i skolen, og drømmer om at blive skuespiller. Men drømmene lever under umulige vilkår i et understimuleret miljø præget af vold og kriminalitet, samt en selvforstærkende underklasse-jantelov, der mere end noget andet dikterer, at man ikke skal tro, man er en skid. Da Mortens forældre bliver skilt starter en kædereaktion af svigt, der vender op og ned på alt, og langsomt identificerer den stille og nørdede dreng sig mere og mere med sine indvandrervenner og deres had og vrede mod samfundet og ikke mindst sig selv. Planen er en coming-of-age-fortælling om at være barn, vokse op, blive forelsket og forsøge at finde sig selv i et betændt multikulturelt mikrokosmos, som de færreste undslipper eller kender til. Samtidig er Planen en historisk roman om de menneskelige omkostninger ved 90’ernes fejlslagne integration og 00’ernes fjendtlige indvandrerdebat, der kulminerede med profet-karikaturer, bandekrig og en hovedstad, der blev sat i flammer. Om forfatteren: Morten Pape (f. 1986) er opvokset på Amager i Urbanplanen. Han er under uddannelse som manuskriptforfatter på den alternative filmskole Super16. Planen er hans debutroman.

  • af Lucinda Riley
    157,95 - 227,95 kr.

    ’Kærlighedsbrevet’ af Lucinda Riley er endnu en gribende roman fra den populære forfatter. ’Kærlighedsbrevet’ handler om et mystisk gammelt kærlighedsbrev, og tager os med på en hæsblæsende jagt for at finde frem til sandheden om brevet. I bogen møder vi den unge journalist Joanna, der skal dække den højtelskede skuespiller sir James Harris’ mindegudstjeneste. Under gudstjenesten får en ældre dame et ildebefindende, og Joanna træder til for at hjælpe hende og sørger for at hjælpe den ældre dame hjem. Nogle uger efter mindegudstjeneste modtager Joanna en kuvert fyldt med dokumenter fra den ældre dame på avisen. I kuverten finder hun blandt andet et gammelt kærlighedsbrev, der vækker hendes interesse. Brevet er nemlig formuleret på mærkværdigvis og er fyldt med dunkle vendinger, og samtidig er der spørgsmål om hvem de to elskende er? Og hvilke omstændigheder har mon ført de to sammen? På samme tid vækkes Joannas eget hjerte til live igen, efter en forretningsfrokost med, barnebarnet til sir James Harris, den charmerende Marcus Harris. På den samme dag som den højtelskede skuespillers begravelse, forsvandt de berømte ravne, der holder til ved Tower of London og som har våget over stedet og den engelske kongefamilie i flere århundrede. Hvis man tror legenden, så er ravnenes forsvinden et grumt varsel. Et varsel om monarkiets undergang.Det store spørgsmål er nu om der er en forbindelse mellem ravnenes forsvinden, sir James Harris’ død og det gamle kærlighedsbrev, som Joanna på tilfældig vis er i besiddelse af.Denne nye roman fra Lucinda Riley er en gribende fortælling, der tager læseren med på en jagt efter sandheden bag dette et mystiske, gamle kærlighedsbrev og for at finde frem til, om der kan være en sammenhæng mellem disse tilsyneladende separate begivenheder. 

  • af Deborah Levy
    130,95 - 207,95 kr.

    Prisbelønnet trilogi om at skrive og om at finde sin plads i verden. I andet bind af sit anmelderroste erindringsværk undersøger Deborah Levy, hvad det vil sige at være fri – som kunstner, som kvinde, mor og datter. Levy er nu i 50’erne, og hendes liv er i opbrud. Ægteskabet er gået i stykker, moren er ved at dø, og døtrene er på vej ud i verden. Selv leder Levy desperat efter et sted at skrive og finder det til sidst – i et redskabsskur under et æbletræ i en venindes have. Med ubesværet elegance bevæger Deborah Levy sig mellem fortid og nutid, mellem små hverdagssituationer og skarpe litterære iagttagelser, og resultatet er et sprudlende portræt af en skrivende kvindes liv, fuld af vid, dybde og menneskelig indsigt. Trilogien blev et internationalt fænomen, rost for sin elegante, genrebrydende stil, også af danske anmeldere, og er blevet kaldt for en moderne coming-of-middle-age. Selv kalder Levy den for en ’levende selvbiografi’, skrevet mens livet raser omkring hende og ikke i eftertankens klare lys. Deborah Levy (f. 1959 i Sydafrika) er prisbelønnet forfatter, digter og dramatiker. Hun romandebuterede i 1989 og har siden udgivet en lang række romaner, novellesamlinger, digtsamlinger og skuespil. Hun har to gange været shortlistet til den prestigefulde Bookerpris for sine romaner Swimming Home (2013) og Hot Milk (2016). Hun har modtaget flere priser for sin trilogi, bl.a. den fornemme Prix Femina.

Skønlitteratur

Hvad er skønlitteratur? Dette er et ofte stillede spørgsmål, da genren dækker over en masse undergenre. Skønlitteratur kan opdeles i 3 hoved genre; lyrik, drama og epik, som derudover kan opdeles videre i mange forskellige undergenre. Dette er blandt andet romaner, noveller, eventyr, digte og mange flere endnu. 
Genren er en litteratur, hvor det kun er fantasien der sætter grænser for forfatterens opdigtede tekster. Skønlitteraturen er derfor oftest opbygget ud fra fiktion, modsat faglitteratur som er reelt og beskriver faktuelle sandheder. 
Genren kan være meget underholdende at læse for læseren, hvor forfatterens udtryk, form og stil hører med til den skønlitterære oplevelse på lige fod med selve indholdet.  Skønlitteratur indeholder mange gange indirekte budskaber til både de unge og voksne læsere, som de selv kan udfolde- i modsætning til faglitteratur som ofte indeholder eksplicitte budskaber frem for implicitte budskaber som ses i denne genre. 
Udover at skønlitteratur er spændende bøger at læse, mener flere at det øger læserens evne til at forstå andre menneskers tanker og følelser. Derudover har genren skabt muligheder for en masse refleksioner. Læseren har hermed efter at have læst en skønlitterær bog, fået muligheden for at diskutere sin oplevelse med andre der også har læst bogen. Her bliver der skabt flere forskellige perspektiver, der medvirker til at hjælpe læserens refleksive bevidsthed.



Skønlitteratur bøger

Bøger om skønlitteratur er på mange måder helt fantastiske, og vi elsker dem på alle måder. Når fantasien har sit frie rådighedsrum, kan bøgerne ikke undgå at blive magiske. Vi har næsten alle stiftet bekendtskab til genren, uden selv at have været klar over det. Hvis du dog er i tvivl, om du har stødt på en skønlitterær bog før, og ønsker at opleve en af de mange fiktive historier, så er du ikke mange klik fra, at få det ønske opfyldt her. Hos tales.dk går vi naturligvis ikke på kompromis med sproget, så hvis du ønsker skønlitteratur på engelsk eller på et andet fremmedsprog, så har vi også sørget for at dække dette behov. Så hvad end du foretrækker at læse inden for denne genre og på et bestemt sprog, så kan du helt sikkert finde inspiration på siden her.
Vi lytter altid til vores kunder og hvis du har specifikke ønsker, så forsøger vi altid at efterleve dem på bedst mulig vis. - vi har et hav af 5 stjernet bedømte bøger, hvor du her også kan læse de mange boganmeldelser om skønlitteratur.

Hvis du efter at have læst dette stadig er i tvivl om, hvad skønlitteratur er, så anbefaler vi blot, at du prøver at læse en bog fra vores store udvalg. - vi er alle glade for særligt denne genre, da den indeholder meget mere end bare en tekst. 
- Få f. eks en god læseoplevelse med den populære Skyggedanseren af Sara Omar, som er vores bestseller af bøger i øjeblikket. 



FAQ - oftest stillede spørgsmål til skønlitteratur

Hvad er en skønlitterær bog?

Den er oftest overvejende fiktiv, altså er den opdigtet af en forfatter. Skønlitteratur kan ifølge Aristoteles deles i tre hovedgenre: Epik (fortællende former), Drama og Lyrik.

Hvad gør skønlitteratur?

Det er litteratur som oftest er fiktivt. De opdigtede tekster omhandler personer og begivenheder, som er blevet til i en forfatters egen fantasi.

Er lyrik skønlitteratur?

Lyrik er i følge Aristoteles en af de tre hovedgenre af skønlitteratur. Det er lyrik, epik og drama. Som eksempel er der forskellige slags herunder: Digte, eventyr, noveller, romaner og skuespil.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.