Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Autofiktion

Her finder du spændende bøger om Autofiktion. Nedenfor er et flot udvalg af over 33 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Karen Schultz
    43,95 - 247,95 kr.

    ”⭐⭐⭐⭐⭐ En roman om et uudtømmeligt emne: hvordan et menneske bliver sig selv. Fortællingen flyder med et knastfrit sprog, som sluser talesproget ind i skriftsproget og gør det allerstørste til at føle på. ... ‘Til gengæld kastede jeg håndgranater som en engel.’ – Det modsætningsfyldte i citatet behøver ikke forklaring, og netop sådanne fylder på spændende vis psykolog og oberstløjtnant Karen Schultz´ anden bog i serien ‘Uren’ – her udfolder de psykologiske pointer sig på en fin måde, så den dybe bund kan anes lidt efter lidt." – Af Christen Bonde, Bogmarkedet. Karen melder sig som soldat og gør hurtigt karriere. Indeni kæmper hun videre med sin manipulerende mor, sin fordrukne far og sit kæresteliv - er det med kvinder eller mænd? Hun gør både sin mor og far stolte, men vanviddet vokser: Flere officerer begår selvmord og viser en vej for hende selv. Medmindre hun tager opgøret med sin egen mor. Man skyder da mødre, gør man ikke? Romanen er en historie om at snøre kampstøvlerne, om at danse på de bonede gulve med dametasken fuld af snavset bondejord, og om at lede efter sandhed og kærlighed når man indeni skammer sig, ikke tør elske sig selv og slet ikke den anden, kæresten. Fakta om forfatteren: Karen Schultz, f. 1959, er psykolog, oberstløjtnant af reserven, tidligere matematikstuderende, censorformand i psykologi på universiteterne og ejendomshandler.

  • af Boris Boll-Johansen
    106,95 kr.

    Solsorten i mit våben er en roman om en tid og et sted: Rødovre i 70'erne og 80'erne. En kærlig-kritisk skuen tilbage på forstadsmiljøet og en finkæmning af området for sansede detaljer og fundne følelser. Rødovre fortroliggjort. En del af romanen foregår i en nutid, hvor en voksen fortæller tager afsked med sin døende mor i barndomshjemmet. Og således afsked med barndommen som vi møder i forskellige nedslag: den første forelskelse, sommerhusferierne, bøllerne, kammeraterne, den Arne Jacobsenske skole, fluorskylning, Rødovre Centrum, Legolege, Vestvolden. Udkom første gang i 1999 på forlaget Rosinante.Anmelderne skrev bl.a.:“Det er hverdagsrealisme, når den er bedst.” Nordjyske Stiftstidende “(…) En usædvanlig tiltalende og indsigtsfuld bog om barnealderen. (...) Solsorten i mit våben er en beskeden og uanseelig bog. Den gør intet postyr af sig selv og står uden for alle litterære moderetninger.” Fyens Stiftstidende “Det handler om alt det, alle vores barn- og ungdomme handler om, og som vi tærer på resten af livet, men det gør det på en ny og original, levende og sanddru måde, og det er det, der er en kunst.” Weekendavisen "Det lykkes faktisk Boris Boll-Johansen at skrive det dagligsprog, andre taler, op til knitrende litterær kvalitet.” Jyllands-Posten “Solsorten i mit våben (…) fremskriver det sære i det ordinære, det fascinerende i det kedsommelige, det hemmelighedsfulde i det trivielle (…)” Information “Veloplagt og charmerende generationsroman.” Politiken “En fin og indfølt roman fuld af underfundig humor og varme.” Det fri Aktuelt “Siden Dan Turell skrev sit skelsættende generationsportræt Vangede billeder i 1975, har jeg længtes efter et tilsvarende projekt omkring den generation, der kom til verden midt i 1960’erne. Det ønske har Boris Boll-Johansen hermed indfriet.” Vejle Amts Folkeblad “Man får lyst til bare at fylde op med brudstykker af disse eminent citérbare sider og lade enhver, der kan læse, selv få syn for sagn.” Litteraturmagasinet Graf

  • af Isaac Bashevis Singer
    317,95 kr.

    "Ung mand søger kærlighed" er 2. del af "Kærlighed & eksil" - den amerikansk-jiddische forfatter Isaac Bashevis Singers selektive, semi-fiktive erindringer. Singer kommer blandt andet ind på sin senere litterære karriere i Warszawa og sine kærlighedsaffærer i jagten på ægte kærlighed. Bogen efterfølges af "Fortabt i Amerika". Ung mand søger kærlighed er første bind af to af den amerikansk-jiddische forfatter Isaac Bashevis Singers erindringer. Isaac Bashevis Singer, 1904-1991, amerikansk-jiddisch forfatter. Han fødtes i Polen, men udvandrede i 1935 til USA, og hans værker er nok bedst kendt på engelsk, selvom de blev skrevet på jiddisch først. I centrum for forfatterskabet står livet i jødiske landsbyer i Central- og Østeuropa før holocaust, fremskrevet i en realistisk stil med et islæt af mystik – en stil, der af flere bliver anset for både grotesk og obskøn. Persongalleriet udspringer af jødisk folklore og byder på alt fra synske personer, troldmænd, tåber, vise, ludere, bodfærdige, fanatikere til djævle, dæmoner og intellektuelle. I tråd hermed afspejles indholdsmæssigt kampe mellem tradition og modernitet, godt og ondt og moral og liderlighed. De mandlige hovedpersoner er Don Juan-typer, der pines af samvittighedsnag, mens de drives frem af deres lidenskaber. Kvindeskikkelserne lider under Singers tvetydige eller ligefrem fjendtlige holdning. Forfatterskabet, der tæller romaner, noveller, børnefortællinger og erindringer, indbragte i 1978 Singer Nobelprisen.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.