Bøger om Tænkning

Hvordan lærer man at tænke selvstændigt? Den franske filosof Oscar Brenifier beskriver i denne bog filosofiske samtaler i klasselokalet som undersøgende samtalefællesskaber, der styrker elevernes selvstændig tænkning. Eleverne lærer at stille spørgsmål til hinanden, selv at tænke over og give svar, gå respektfuldt og kritisk på opdagelse i andres og egne svar samt forsvare egne holdninger med argumenter. Hermed trænes elevernes sproglige og sociale kompetencer. Oscar Brenifier, verdenskendt filosof og filosofisk vejleder igennem mange år, præsenterer i denne bog, skrevet til det danske marked, 45 filosofiske øvelser, der kan danne udgangspunkt for de filosofiske samtaler. Øvelserne er opdelt i nem, middel og svær, da dette kan være en hjælp til lærere, som ønsker at benytte undersøgende samtaler med og mellem elever som pædagogisk fremgangsmåde. Samtalerne skal styres af læreren og være velstrukturerede, så de ikke strander i modsætninger mellem personlige opfattelser. Indledningsvist beskrives derfor lærerens rolle og hvordan de filosofiske samtaler igangsættes og struktureres samt hvilke forhindringer, der kan opstås. Bogen henvender sig primært til folkeskolelærere og lærerstuderende, men vil være inspirerende for alle voksne, der vil igangsætte og støtte børn og unges egen tænkning gennem samtale.

Vi fortæller os selv og andre, at vi skal bruge hovedet, når vi står over for et vanskeligt problem eller et vanskeligt projekt. Men forskning peger i stigende grad på, at der skal mere til. Den anerkendte amerikanske videnskabsjournalist Annie Murphy Paul hjælper os med denne bog til ”at tænke ud af boksen”. Vi skal i større grad tænke ud af hjernen, for det væld af ”ekstraneurale” ressourcer – vores indre kropslige signaler, bevægelser og gestik, naturen og de fysiske rum, hvori vi lærer og arbejder, samt tankerne hos dem omkring os – kan hjælpe os med at fokusere mere intenst, forstå dybere og være mere fantasifulde i vores skabelsesprocesser. Annie Murphy Paul kortlægger hjerneforskeres, kognitionsforskeres og psykologers forskningsresultater bag denne spændende viden om menneskelig formåen, og hun ser nærmere på praksis hos undervisere og ledere, som allerede høster fordelene ved at tænke ud af hjernen. Hun fortæller, hvordan kunstnere, videnskabsfolk og forfattere har brugt mentale udvidelser til at løse problemer, gøre opdagelser og skabe nye værker. I forlængelse af Howard Gardners teori om de mange intelligenser og Daniel Golemans teori om følelsernes intelligens tilbyder denne bog et nyt syn på, hvordan vores hjerne fungerer, og bogen er fuld af praktiske råd til, hvordan vi alle kan tænke bedre. Med forord af Cecilie Møller, ph.d., postdoc, Center for Music in the Brain, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet & Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus/Aalborg.

Ursula K. Le Guins berømte og gribende beretning om et laboratoriedyrs forgæves forsøg på at komme i kontakt med sin laborant. Værket står som et af de mest slående litterære eksempler på en litteratur, der formår at skrive fra andre arters og livsformers perspektiv. Her er menneskene de fremmede.

Her foreligger Rainer Maria Rilkes legendariske portræt af billedkunstneren Auguste Rodins kunst og tænkning for første gang i sin helhed på dansk. Udover portrættets to dele fra hhv. 1903 og 1907 har oversætter Karsten Sand Iversen tilføjet en række af forfatterens personlige noter og forlæg til værket, samt de efterladte skrifter der omhandler Rodin og hans praksis.

Der er brug for mere filosofisk tænkning. Den filosofiske tænkning kan kvalificere forståelsen af, hvad f.eks. videnskab, humaniora og universiteter er. Den har også betydning for handlingslivet, f.eks. for politikken og pædagogikken.Dorthe Jørgensen demonstrerer igennem 34 tekster, at hvor uvant det end lyder, må man bevæge sig på et vist abstraktionsniveau for at tænke konkret.Teksterne spænder fra aviskronikken til disputatsforsvaret, men deler den samme stræben efter at formulere og praktisere en æstetisk tænkning.For hvad er det for filosofisk tænkning, der er brug for? Det er erfaringsnær filosofi. Filosofien må være fænomenologisk, og det betyder, at den må være æstetisk. Det handler om i tanken at kunne være flere steder på én gang. Så man kan bringe begreberne i bevægelse og favne vidt, tænke nyt uden at sætte tradition og overlevering over styr. Denne udvidede tænkning er den æstetiske tænkning: Den er skøn.

TÆNK SELV-bøgerne er lavet til alle, som har lyst til at tænke selv, og til at jonglere med spørgsmål, som handler om alle de vigtige ting – om en selv og de andre, om livet og om den verden, vi lever i. Tænk selv-bøgerne er en hjælp for voksne, som vil tale sammen med børn, og ikke bare give dem færdige svar. Bøgerne er fyldt med humoristiske tegninger, der sætter fantasien i gang og hjælper forståelsen på vej, når de mange spørgsmål forbindes med kendte situationer fra børn og voksnes hverdag. I “Hvad tænker du om følelser?” møder du seks store spørgsmål og mange svar. Men de bedste svar er dem, du selv giver – alene eller sammen med andre. Er du bange for at tale alene foran klassen? Er du jaloux på dine søskende? Hvordan ved du, at dine forældre elsker dig? Er det godt at være forelsket? Hvorfor skændes du med dine venner? Er det bedst at være alene eller sammen med venner? At tænke er en leg! Fra 7 år.

Børn lærer af andre børn og voksne. Interessen for, hvordan samarbejde i sociale sammenhænge bidrager til barnets indlæring og udvikling, er voksende.Den mest indflydelsesrige forsker på området har utvivlsomt været Lev Vygotsky (1896-1934), som virkede i det tidligere Sovjetunionen.Interessen for Vygotsky har været stigende, og specielt hans teori om sammenhængen mellem tænkning og sprog samt begrebet 'zonen for den nærmeste udvikling' har spillet en betydelig rolle i den danske pædagogiske og psykologiske debat.Denne bog viser, at hans bidrag til forskningen fortsat er højst aktuelle.

"Den østrigske filosof Ludwig Wittgenstein har engang sagt: “Jeg laver filosofi som en olding; først leder jeg efter min pen, så leder jeg efter min briller, og så leder jeg efter mine briller igen.“ Filosofi når den praktiseres og forklares uden hverdagens og videnskabens bagtæppe, synes som en ligegyldig aktivitet. Trist, for filosofi betyder oprindeligt kærlighed til viden, og burde således vedrøre os alle – ikke mindst børn og unge, der former eksistens som essens i de skelsættende år. Bogen "Drømmemaskinen – en filosofisk ungdomsroman" formår at motivere filosofiens centrale problemstillinger på vedkommende og præcis vis, med plads til smil – den forstår at mobilisere og stimulere filosofisk tænkning hos yngre som ældre. Man behøver ikke lede efter brillerne igen, når man først har været igennem bogen. Hvad man har fået er et filosofisk klarsyn i ungdomsromanform."– Vincent F. Hendricks, Professor i formel filosofi, Centerleder
Center for Information og Boblestudier, KU
16-årige Adam vågner op til den chokerende erkendelse, at hans tvillingesøster Sofie er blevet kidnappet. Af en mystisk, anonym figur sendes han ud på en rejse for at finde hende. Når han når sit mål, skal han kunne svare på, hvad et menneske er, for at få hende igen. Undervejs får han hjælp af rebellen V og computeringeniøren Al. Det viser sig efterhånden, at Adams forældre og Al var involverede i aktiviteter, som ikke var velansete af landets totalitære styre. Derfor jages Adam og hans venner af det såkaldte strukturpoliti. Handlingen udspiller sig i 2045, hvor teknologier, som man i dag drømmer om, er virkeliggjort, fx kunstig intelligens. De etiske problemer, som sådanne teknologier kan føre med sig, er et væsentligt tema i bogen.Undervejs i det dramatiske handlingsforløb præsenteres læseren for mange af filosofiens centrale problemer og teorier. De filosofiske teorier er direkte integreret i udviklingen af plottet, så der er tale om et stykke levende og problemorienteret filosofi. Læseren møder Sokrates, Platon, Aristoteles, Epikur, Hobbes, Descartes, Locke, Berkeley, Holbach, Kant, Bentham, Mill, Bakunin, Russell, Heidegger, Sartre, Turing, Camus, Rawls, Putnam og Nozick. Bogen præsenterer flere velkendte filosofiske tankeeksperimenter i fiktionaliseret form, fx Alan Turings ’imitationsspil’, Hilary Putnams ’hjerner i kar’ og René Descartes’ ’onde dæmon’. Handlingsforløbet er lagt an, så læseren kommer gennem de væsentligste filosofiske discipliner: erkendelsesteori og bevidsthedsteori, politisk filosofi, etik og livsfilosofi.Bogen kan læses med et problemorienteret fokus på de temaer, der iscenesættes i handlingen, fx illusion og sandhed, overvågning og kontrol, genteknologi og dyrevelfærd, forbrug, kærlighed, viljens frihed samt vigtige spørgsmål som: Hvad er det gode liv? Hvad er et menneske? Forfatteren Mads Rangvid underviser til daglig i filosofi i gymnasiet. Han har tidligere udgivet en række lærebøger til både dansk og filosofi.

Igennem otte kapitler dykker vi ned i en stadig dybere afdækning af, hvad der i særlig grad kendetegner mennesket med begreber om social individualitet, moral, kulturskabelse, tænkning, bevidsthed, eksistens, det guddommelige samt køn og seksualitet. Her finder du nok den dybeste kritik af især de nationalkonservative tankestrømninger, som endnu er givet. Men bogen er så meget mere. Den er et forsvar for et langt mere positivt, mangfoldigt og fremadskuende menneskesyn. Den bevarer hele vejen igennem det kritiske element vendt mod næsten enhver form for konservatisme, da mennesket aldrig ville kunne forstås konservativt, og da menneskets særlige form for eksistens peger fremad mod noget, som endnu ikke er. Men først og fremmest giver den en særdeles grundig beskrivelse af, hvem vi er, og hvor vi befinder os som menneske. Og den viser, hvor vi er på vej hen. Den viser en vej fremad. Den giver håb.

”Den, der lytter til tænkningens stemme, er dykket ned i en sfære, som noget andet altid allerede har fået til at skælve. Tænkningen er i subjektet som tonen i violinen – kraften fra et svingningsforhold. Mennesker er, for så vidt som de tænker, på sæt og vis musikinstrumenter for forestillinger, der betyder verden.”Peter Sloterdijk er en af de væsentligste tyske filosoffer i dag. Men det er næsten 20 år siden, større tekster af den originale tænker er blevet oversat til dansk. Fem tekster præsenteres – omhandlende:• den fatale, skindøde og kropsløse tænkning• menneskets øvende og engagerede liv• menneskerugekasser• værens domesticering• antropoteknik.Værens domesticering byder på en undersøgelse af, hvordan mennesket bebor væren og tæmmes af den. Sloterdijks sfærologiske tænkning fornyer den filosofiske antropologi og leverer en nådesløs civilisations- og modernitetskritik. Samtidig anes et bud på en teknologifilosofi.Sloterdijks øvelsesantropologi viser, at mennesket frem for alt er et øvende dyr. Vi bor i menneskerugekasser – en slags sfæriske mikrorum – og vi lærer at benytte os af antropoteknikker – det vil sige en række fysiske og psykiske øvelses- og (selv)immuniseringstiltag. De vokser sammen med kroppene og sætter sig i de kulturelle og sociale mønstre – rækkende fra primitive håndvåben og avancerede telekommunikationssystemer til fostervandsdiagnostik.Bogens tekster er udvalgt og redigeret af Steen Nepper Larsen, der tillige har skrevet indledning, og Mads Lund Mikkelsen, der også har stået for de tyske oversættelser sammen med Lars Christiansen.

Lillerødprædikener er en samling tekster, der fortolker søndagens tekst. Udgivelsen er gennemarbejdet til personlig læsning og eksistentiel refleksion, hvor der næsten er læsestykker til et helt års uger. Udvalg og indeks har samtidigt taget hensyn til, at bogen skal kunne bruges som inspiration i andre forkynderes forberedelse. Da teksterne er rubriceret under forskellige temaer vil bogen endelig være anvendelig til studiekredsbrug.

Denne bog er en personlig tolkning af Heideggers værenstænkning. Den er et forsøg på at forstå Heideggers ærinde ved at se det ud fra et filosofisk-evolutionært synspunkt. Set i dette lys bliver meget hos Heidegger, der kan forkomme dunkelt, klarere.Heidegger stiller spørgsmålet om væren. Hermed bliver det igen muligt at undre sig over det fundamentalt menneskelige, at der for os er noget.I bogen tages udgangspunkt i "Überlegungen", Heideggers såkaldte sorte hæfter, der er blevet udgivet, og bliver udgivet, siden 2014. Her findes en række overvejelser, der kan ses udfoldede i "Hvad vil tænkning sige?" denne bogs andet tyngdepunkt, der af Hanna Arendt er blevet kaldt Heideggers andet hovedværk efter Sein und Zeit.Som afslutning vises det, med foredraget "Identitetssætningen" og seminarbidraget "Tid og væren" som eksempler, hvordan en anden måde at tænke på, sådan som det er blevet skildret i "Hvad vil tænkning sige?", kan tage sig ud.

Denne bog er en teoretisk og empirisk analyse af, hvilke STYREBILLEDER vi kan få øje på i den undersøgelsesgruppe af ledere, som vi i act2learn har haft fornøjelsen af at arbejde med i en 2-årig periode. Antagelsen bag udforskningen er, at vores tænkning er billedbaseret og metaforisk. Al metaforik er ud fra dette perspektiv erfaringsbaseret og defineres som en overføring mellem to forskellige områder, som smelter sammen i et nyt billede. At se de sprogbilleder vi møder verden igennem er en kunst, og i dagligdagens domæne ser vi ikke, at vi går rundt i en skov af metaforik og gentager de samme scenarier igen og igen, som om det er naturligt. Vi har svært ved at se skoven for bare træer.

Hvad er ondskab- og hvordan kan man beskrive det handlende menneske? Det var centrale spørgsmål for den tysk-amerikanske tænker Hannah Arendt (1906-1975), der er blevet en af det 20. århundredes største samfundstænkere.I denne bog udsætter professor Hans-Jørgen Schanz begreberne handling og ondskab for en indgående, kritisk analyse - og beskriver, hvordan de hænger sammen med en række andre temaer i forfatterskabet.Arendt oplever i disse år en sand international renæssance, ikke mindst i kølvandet på terrorangrebet d. 11. september 2001; hendes refleksion over ondskaben er blevet uomgængelig.

Forestil dig, du sidder med en perlekæde i hænderne. Der er seks blå perler og to røde. - Du får spørgsmålet: ""Er der flest blå perler, eller er der flest perler?"" Et underligt spørgsmål, kan du synes. Jeg har prøvet at spørge forskellige børn på den måde. Og jeg har snakket med de samme børn om dét at tænke. Det overraskede mig på en måde, at der kom en sammenhæng ud af det, men det kom der. "Undersøgelsen viser, at der er en sammenhæng mellem den matematiske evne og evnen til at reflektere. Det bevises, at når børn er gode til at tænke logisk, er de også gode til at tænke over tilværelsen." Else Kristensen, Lektørudtalelse.Lidt lektiehjælp til matematikken, allerede når dit barn går i 1. klasse, får altså refleksionsevnen til at stige med det samme og senere.Men børn bliver nødt til at lege med perlerne først. For først ved at lege kan de lære logikken. Den logik, som består i, at når der er seks blå perler og to røde, er der otte i alt, og de er alle perler.Når man kan den logik, kan man svare på spørgsmålet: ""Er der flest blå perler, eller er der flest perler? - Og når man kan den logik, er man god til at tænke, god til at filosofere over tingene, god til at reflektere.Børn skal lære at tænke logisk, børn skal lære at tænke abstrakt, og børn (og voksne) skal lære matematik. Om ikke for matematikkens skyld, så fordi evnen til refleksion er så afgørende for at kunne klare sig i en verden af vores tid. "Det er farvebilleder - farvefjernsyn." (dreng på 6 år om dét at tænke)"Det er lige som min egen stemme er inden i mig selv." (pige på 8 år om dét at tænke)"Jeg tænker, altså er jeg." (filosoffen Descartes)"Jeg kan tænke logisk, altså kan jeg reflektere." (bogens opdagelse)

Begrebet om ondskab holdes i live af det ondes mangfoldige tilsynekomster i verden, fra ekstremer som vold, folkemord og terror til mere trivielle tilbøjeligheder som ligegyldighed og hensynsløshed. Antologiens argument er, at ondskabsbegrebet i det moderne samfund i høj grad er et politisk begreb. Gennem otte kapitler belyses i dette perspektiv ondskabens konkrete tilsynekomster ved at forholde sig til fire centrale spørgsmål: Hvordan kan vi forholde os til konkret ondskab, når aktiv handling ikke er mulig, fx i forbindelse med Holocaust og terrorisme? Hvordan kan og bør vi (re)agere moralsk og politisk, når vi konfronteres med ondskaben, fx overtrædelser af menneskerettighederne? Hvordan anvendes ondskabsbegrebet inden for politiske diskurser til at skabe en radikal opfattelse af den Anden, fx i form af politiske modstandere eller kriminelle? Og hvordan kan det onde filosofisk-teoretisk begrebsliggøres i et moderne, sekulariseret samfund, hvor ondskabsbegrebet i stigende grad anvendes til at beskrive det ubeskrivelige?

-