Litteraturteori

Litteraturen rundt beskriver aktørerne i det litterære felt og den dynamik, der er mellem dem. Med udgangspunkt i Pierre Bourdieus feltteori og Bruno Latours teori om aktører, netværk og attatchment beskrives litteraturpolitik, teknologi og økonomi, forfatteroller, anmeldertyper, læsekredse, biblioteksvæsen samt forskning og undervisning i litteratur. Aktørerne i feltet organiseres af forestillingen om den litterære institution, som får en særlig opmærksomhed. Lars Handesten beskriver i bogen, hvordan det litterære felt netop nu undergår store forandringer på baggrund af internationalisering af bogmarkedet, nye digitale teknologier og forandringer i mediernes sammensætning og funktion. Bogen præsenterer ny litteratursociologisk forskning i betingelserne for litterær produktion i Danmark. Litteraturen rundt giver en eksemplarisk beskrivelse af Morten Papes roman Planen efter princippet follow the book . Planens gang gennem det litterære felt undersøges med den litterære redaktør, kritikeren og læsekredsen i fokus.

LEVENDE LITTERATER præsenterer samtaler med 15 koryfæer inden for moderne dansk-nordisk litteraturvidenskab. Thomas Bredsdorff, Per Øhrgaard, Per Aage Brandt, Jette Lundbo Levy, Søren Schou, Hans Hertel, Peer E. Sørensen, Pil Dahlerup, Tania Ørum, Karin Sanders, Anne-Marie Mai, John Chr. Jørgensen, Erik A. Nielsen mfl. fortæller om, hvordan de var med til at introducere nye teorier og metoder inden for litteraturfaget. Bogen sætter ansigt på den menneskelige side af sagen, herunder hvilke personlige og historiske omstændigheder der spillede ind i perioden fra 1960 til 2000. Det er kritikkens guldalder, og alle med interesse i læsningens kunst og humanioras nyere historie kan begynde her.“Knager overbevisende af kloge, vilde tanker” (Weekendavisen)

For første gang foreligger nu en bredere dansk introduktion til den franske tænker Roland Barthes´ (1915-1980) mangesidige forfatterskab.Som sociolog, ideologikritiker, semiolog, strukturalist og essayist var Barthes en hovedfigur i efterkrigstidens franske åndsliv: fra eksistentialismen over den semiotiske strukturalisme til postmodernismens begærsanalyse og kropsforståelse. Det er især inden for den poststrukturalistiske retning, at Barthes i 70´erne fik en betydelig rolle med indflydelsesrige bøger såsom I tegnenes vold og Nydelsen ved teksten.Det vidner om Barthes´ popularitet, at han i modsætning til andre franske tænkere som Foucault eller Derrida blev oversat forholdsvis hurtigt til dansk. I modsætning til dem er der imidlertid ikke indtil nu udgivet en introduktion til hele forfatterskabet.Antologien har et dobbelt sigte. For det første introduceres de forskellige faser i forfatterskabet. For det andet dækker de ni artikler de vigtigste tematikker på tværs af værkerne og giver dermed et fyldestgørende billede af hele Barthes´ produktion. Tematikkerne er: utopiens former, skriftens væsen, forfatterkategoriens status, tegnets videnskab, institutionens magt, fotoets identitet, den teatralske tankemodus, romanens fristelser og amatørens aktiviteter.Artiklerne er skrevet af nordiske forskere:Jørn Boisen (Københavns Univ.), Peter Borum (Københavns Univ.), Arnfinn Bø-Rygg (Universitetet i Oslo), Julio Hans C. Jensen (Københavns Univ.), Peter Larsen (Universitetet i Bergen), Nikolaj Lübecker (University of Aberdeen), Carsten Meiner (Københavns Univ.), John Thobo-Carlsen (Syddansk Univ.), Anders Toftgaard (Københavns Univ.) og Frederik Tygstrup (Københavns Univ.).Bogen henvender sig til læsere med interesse for filosofi, sprog, litteratur- og kulturstudier.Udtaget til Årets Bedste Bogarbejde 2007 af Foreningen for Boghaandværk »Denne bogs design er et eksempel på det klassiske ideal, at typografiens ro

Vi lever i en virkelighed, der forekommer mere og uvirkelig. Derfor er vi trætte af at læse historier om personer, der ikke findes. Vi længes efter at læse noget virkeligt og sandt. Karl Ove Knausgårds roman Min kamp er sand. Det har de fleste læsere fornemmet, og derfor har de læst den. Den handler om virkelige personer, oghandlingen er ikke opdigtet. Den er en fiktionsfri fiktion.Fiktionsfri fiktion af Hans Hauge er ikke blot en guide til Knausgård, men også til andre fiktionsfri fiktioner og fiktioner, der næsten er blottet for fiktion, faktuelle fiktioner, autofiktioner, friktionsfri fiktioner og ’faking fictions’. Udgangspunktet er bøger af danske, norske, svenske, russiske, tyske, franske, engelske og amerikanske forfattere.

ÆSTETISKE TOPOLOGIER udforsker forbindelser mellem sted, rum og kunst. Bogen inde­holder også en introduktion til den topologiske vending, der sætter rum og steder på dagsordenen i humaniora. Med sin overbliksskabende indføring og sine nedslag i euro­pæisk kulturhistorie er ÆSTETISKE TOPOLOGIER en læse- og lærebog for kultur- og kunstfag.

Svend Åge Madsens forfatterskab er et af de mærkeligste, vanskeligste ogvigtigste i nyere dansk litteratur.Denne bog handler især om Svend Åge Madsens tidlige forfatterskab, menleverer tillige læsninger af et tekstkorpus, som spænder fra antik til aktuellitteratur samt en systematisk redegørelse for to aspekter af fortælleteorien:digressionen og jegfortællingen.I lighed med Svend Åge Madsens forfatterskab kombinerer bogen dentværfaglige spændvidde med en interesse for det særegne ved litteraturen.Læseren inviteres på strejftog i dele af bl.a. antikken, semiotikken, logikkenog fi losofi en og til at lade omveje forbinde punkter, som ellers ikke ville haveafsløret sig som nærtliggende.

Litteraturens epoke er forbi. Vi har forladt Gutenberg-galaksen og er rejst ud i det uendelige digitale univers, hvor andre medier med lynets hast har overhalet bogen ─ og med den litteraturen, som vi kender den.Men litteraturen lever videre, påstår Dan Ringgaard, lektor i nordisk litteratur ved Aarhus Universitet. Den er ikke forbeholdt hvide sider mellem et nydeligt omslag. Litteratur er den kunst, vi til hver en tid laver med sproget. Og så er den en særlig måde at læse verden på, som er værd at holde fast i, uanset hvilke nye kredsløb vi går ind i.

Narratologi er teorien om fortællinger. Forstået i snæver forstand hænger anrratotlogi sammen med den franske strukturalisme og med studiet af litterære teksters forløb, struktur og udsigelse. I dag anvendes narratologi som samlebetegnelse for et bredt felt af erkendelsesinteresser, hvor man arbejder videre med spørgsmål, som rejstes af den strukturalistiske narratologi, men stiller disse spørgsmål på nye måder og til et materiale, der rækker fra litterære fortællinger over tegneserier og film til ikke-fiktive fortællinger som biografier og historie-skrivning.Denne antologi præsenterer den klassiske narratologis grundtekster, belyser narratologiens udvikling og giver indblik i de diskussioner, som dominerer de nyeste narratoligiske teorier. Spørgsmål som hvem taler? og hvorfor tales der? diskuteres i sammenhæng med spørgsmål om tid, fiktion og etik i oversættelser af Wayne C Booth, Franz K. Stanzel, Gérard Genette, Symour Chatman, Dorrit Cohn, Monika Fludernik, Brian Richardson, Monika Fludernik, Brian Richardson og James Phelan.

Den kulturrevolutionerende Georg Brandes navngav i denne portrætsamling for første gang begrebet "det moderne gennembrud", der blev definerende for perioden op til det 20. århundrede. Her introducerede han de vigtigste forfattere i Norden, der gennem litteraturen satte problemer under debat og dermed skabte opbrud i de herskende samfundsnormer.Med skarp pen beskriver Brandes forfattere som Bjørnstjerne Bjørnson, Henrik Ibsen og J.P. Jacobsen. Et vigtigt værk om en skelsættende periode i skandinavisk kultur.Georg Brandes (1842-1927) er den mest indflydelsesrige litteraturkritiker og –teoretiker i dansk litteraturhistorie. Det var netop Georg Brandes, der definerede de litterære genrer realisme og naturalisme op imod senromantikken, som han så som virkelighedsfjern og præget af tom æstetik. Georg Brandes er den vigtigste teoretiker bag det moderne gennembrud.

Det spørgsmål, som den destituerende opstand stiller, går givetvis på, hvordan man skal afmontere og forlade lovenes system, men endnu mere på, hvordan det kan være muligt at gøre det, uden at man umiddelbart efter indgår i det igen.— Marcello TarìDenne bog indeholder bidrag af forfattere tilhørende kredsen om den usynlige komité, der ikke findes længere, men som igangsatte drøftelsen af begrebet destitution for ti år siden. Destitutionens begreb og historie kan forklare spændingen mellem teori og praksis og analysere overgangen fra opstand til revolution: Radikaliserede anarkismen den borgerlige revolutions satsning på frihed, lighed og broderskab, og begrundede den videnskabelige socialisme arbejderbevægelsens bestræbelse på at ophæve formerne løn, pris og profit i kapitalismen, så samler destitutionen erfaringer og vidnesbyrd fra de seneste 14 års statsundergravende kampe.

Eine intensive wissenschaftliche Auseinandersetzung mit den Familiendarstellungen in den Angestelltenromanen der Weimarer Republik ist bislang nicht erfolgt. Es ist die Motivation der vorliegenden Untersuchung, einen Beitrag zum Schließen dieser Forschungslücke zu leisten. Die Leitfrage lautet, wie und mit welcher Intention die Familien und andere persönliche Beziehungen in den Romanen dargestellt werden. Es wird davon ausgegangen, dass diese Darstellungen wesentliche Funktionen innerhalb der Romane übernehmen, da die Autorinnen und Autoren mit ihrer Hilfe die prekäre Situation der Familie und der Angestellten offenlegen, beide kritisch hinterfragen und auch Zusammenhänge herstellen. Dem soziologischen bzw. literatursoziologischen Interesse der Arbeit folgend dienen kontextorientierte Methodenansätze dabei als Grundlage.

"The book is a study of the ways that white radicals deployed the physical and literary image of amputation during the Civil War and Reconstruction to argue for full Black citizenship and against a national reconciliation that reimposed white supremacy. It gives readers a new way to think about the Civil War and Reconstruction"--

Kleine Formen sind jüngst in das Blickfeld literatur-, medien- und kulturwissenschaftlicher Untersuchungen geraten. Dabei wird oft das politische Potenzial kleiner Formen verkannt. Eingebettet in fluide Publikationsorgane und insbesondere im digitalen Kontext können sie unterschwellig kollektive Dynamiken bündeln, kritisch-subversiv den gesellschaftspolitischen Status quo infrage stellen und alternative Gemeinschaftsbildung entwerfen - auch in gattungspolitischer Hinsicht: So lenkt das Prekäre und Randständige kleiner Formen den Blick auf die Unabgeschlossenheit von Gattungen und lässt die dynamischen Wechselwirkungen zwischen Genres, Schreibweisen und Medien hervortreten. In drei Sektionen behandelt der Band die politische Kommunikation kleiner Formen: als Teil einer digitalen Streit- und Protestkultur; als diskursive Plattform für Zeitgeschichte sowie als kreative Ausdrucksregime, die - etwa als Paratexte - auch formalästhetisch hegemoniale Sichtweisen und Wahrnehmungsmodi entthronen können. Es sind Fragen von ästhetischer und politischer Gemeinschaftsbildung, die der Sammelband epochen- und medienübergreifend behandeln möchte und die interdisziplinäre Anschlüsse für die Forschung bilden.

This book is the first monograph to critically evaluate the work of the literary scholar René Girard from the perspectives of Law and Literature and Law and Film Studies, two of the most multidisciplinary branches of critical legal theory. The central thesis is that Girard¿s theory of the scapegoat mechanism provides a wholly new and original means of re-conceptualizing the nature of judicial modernity, which is the belief that modern Law constitutes an internally coherent and exclusively secular form of rationality. The book argues that it is the archaic scapegoat mechanism ¿ the reconciliation of the community through the direction of unified violence against a single victim ¿ that actually works best in explaining all of the outstanding issues of Law and Literature in both of its sub-forms: law-as-literature (the analysis of legal language and practice exemplified by literacy texts) and law-in-literature (the exploration of issues in legaltheory through the fictitious form of the novel). The book will provide readers with: (i) a useful introduction to the most important elements of the work of René Girard; (ii) a greater awareness of the ¿hidden¿ nature of legal culture and reasoning within a post-secular age; and (iii) a new understanding of the ¿subversive¿ (or ¿enlightening¿) nature of some of the most iconic works on Law in both Literature and Cinema, media which by their nature allow for the expression of truths repressed by formal legal discourse.

A personal voyage of discovery drawing on musicology, literary theory, Jewish studies, and philosophical phenomenology.

An experimental short story paired with a narratological essay that explains it.

This book presents Maingueneaüs notion of paratopia and its application to literary discourse. Unlike most discourse analysts, who pay little attention to literature, the author argues that a discourse analytical perspective allows us to challenge the usual separation between textual and contextual approaches to works. Considered as an impossible belonging, paratopia is a condition of possibility of literature, of the subjects who occupy a writer's position and of the use they make of language. To find their place as creators, writers must elaborate their own paratopia, they must give it shape and meaning. Their works must both construct a certain world and, through paratopic shifters, reflect and legitimise the conditions of their own appearance. Paratopia is an invariant of literature, but it takes different forms throughout history: writers draw on their paratopic potential to appropriate the resources made available tothem by literary discourse in their own time. Today, the development of digital technologies and research on gender prompts us to take a different look at traditional forms of paratopia. The corpus includes canonical and recent texts, mainly from Western literature. It will be of interest to students and scholars in literary studies, discourse studies (discourse theory and discourse analysis), and sociology of culture.

Beyond Collective Memory investigates the elisions of "memory," and invites an exploration of the African pasts and imaginaries that exist beyond it.

"Unveil the Truth Behind "The Chameleon Theory"Dive into the labyrinthine psychology of chameleon-like behavior with "The Chameleon Theory: Unmasking the Hidden Pursuit of Approval." This riveting exploration delves deep into the roots, consequences, and the path to liberation from the chameleon within. Melding rigorous scientific research, gripping personal narratives, and actionable advice, this book isn't just a guide-it's a compass for anyone yearning to fathom the enigma of their own chameleon tendencies or those of the people they cherish. Embark on a journey to decipher the intricate maze of the human psyche and emerge enlightened, liberated, and more authentically connected than ever before.

A Marxist history of Israeli literature, tracing the relations between economic, social, and aesthetic transformations.

Provides a new perspective on important linguistic issues in philosophical and religious Daoism through the comparative lens of twentieth-century European philosophies of language.

This book concerns the significance of the English Channel in British and French literature from the 1780s onwards: a timely subject given the intense debates in progress about the actual and desired relationships between Britain and mainland Europe. The book addresses contemporary authors who use the Channel as a focus for cultural comment, comparing their approaches to those of earlier writers, from Charlotte Smith and Chateaubriand through Hugo and Dickens to historians and travel writers of the 1950s and 1980s.

Georg Brandes (1842-1927) er mest kendt for sit storværk "Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur" (udg. i seks bind 1872-1890), hvori han talte den politiske friheds sag og gav en opsang til dansk litteratur, som dyrkede gamle romantiske idealer og ikke lukkede op for nye europæiske strømninger.Georg Brandes havde også stærke æstetiske sider. De er på forskellig måde hovedemnet i de artikler, Pil Dahlerup i årenes løb har skrevet om ham, og som udgives samlet i denne antologi. Georg Brandes' sprog var noget særligt. Sol-metaforik indgik i det, og hans livslange interesse for billedkunst fik ham til at give sit sprog farve og form, så det kunne ses, ligesom maleri og skulptur. Se artiklerne "Georg Brandes' sol", "Georg Brandes' billeder" og "En visuel poetik". Antologien indeholder desuden artikler om Georg Brandes' syn på naturalisme, impressionisme, fædrelandskærlighed og på den katolske kirke. Nogle kapitler fra "Det moderne gennembruds kvinder" (1983) er genoptrykt under overskriften "Fader, Don Juan og Tristan". Blandt de nyere bidrag er "Festtale for Georg Brandes" i anledning af 150-året for Indledningsforelæsningen til "Hovedstrømninger" (3. nov. 1871) og "Georg Brandes' aske", som handler om en oplevelse i Brandes-Arkivet på Det Kongelige Bibliotek.Pil Dahlerup (f. 1939), dr.phil., litteraturhistoriker; 1969-2009 ansat ved Nordisk Filologi, Københavns Universitet, fra 1989 som docent. Leder af Georg Brandes Skolen samme sted 2002-2009, en international Ph.D. Skole for skandinavisk litteratur. Gæstelærer ved University of California, Berkeley 1987-1988. Anmelder ved Information 1970-1995. Modtager af Georg Brandes Prisen 1983, af ALT for Damernes Kvindepris 1984. Medlem af Statens Humanistiske Forskningsråd 1988-1993. Tildelt livsvarig kunstnerydelse af Statens Kunstfond (2010). Har bl.a. skrevet "Det moderne gennembruds kvinder" (1983, disputats), "Liv og lyst" (1987), "Dekonstruktion - 90'ernes litteraturteori" (1990), "Dansk litteratur. Middelalder" (1998), "Sanselig senmiddelalder" (2010), "Litterær reformation" (2016). Søster til Ulla Dahlerup og Drude Dahlerup.