Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af Cicero

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Holly Hepburn
    162,95 kr.

    Eve har altid boet på Ennisfarne, en idyllisk ø lige ud for Northumberlands kyst, som kun er tilgængelig, når der er lavvande. Her driver hun en bar med udsigt over Darling Cove, en himmelsk lille bugt opkaldt efter hendes forfædre.Logan er en berømt fotograf, der desperat forsøger at undgå rampelyset efter et svært brud. Han lejer et sommerhus af Eve og vælger Ennisfarne i håb om anonymitet, og han bliver straks tryllebundet af øens natur og skønhed.De to kommer lidt skævt ind på hinanden, og da Logans sande identitet kommer for en dag, indser Eve, at hendes nye lejer ikke helt er den mand, hun troede, han var.Kan roen, naturen og de lokale øboere hjælpe storbymennesket til at åbne sit hjerte igen?Pressen skriver: ”Virkelig en skøn bog.”– Goodreads”En bog fuld af kærlighed, idyllisk natur og fællesskab.”– Goodreads”Holly Hepburn har gjort det igen med endnu en feelgood bog. Jeg elskede hver eneste side med historien om Eve og Logan.”– Goodreads“Jeg elskede historien og karaktererne. Jeg googlede straks, om Ennisfarne er et rigtigt sted. Jeg håber, hun skriver en efterfølger.”– Goodreads“... stedet, stemningen, naturbeskrivelserne og de skønne karakterer på øen ... Livet i Darling Cove er en en dejlig og varm historie om at finde ind til sig og stå ved den man er.”– Bogblogger.dk

  • af Kristin Hannah
    157,95 kr.

    Et gribende portræt af to søstre i det besatte Frankrig under 2. verdenskrig og de ofre, de er villige til at bringe for deres land og dem, de elsker. I den lille franske by Carriveau i året 1939 er Vianne Mauriac alene tilbage med sin datter Sophie, efter at hendes mand, Antoine, er taget til fronten. Da tyskerne besætter store dele af landet, må Vianne vælge imellem at opgive deres lille hus eller have en tysk kaptajn indkvarteret. Og det er bare det første af en række svære valg, hun må træffe for at beskytte sig selv og sin datter, mens hun venter på nyt om Antoine. Viannes lillesøster Isabelle er hos deres far i Paris, da tyskerne invaderer byen. Sammen med tusindvis af andre parisere forlader hun byen og drager til fods mod Carriveau. På vejen oplever hun krigens gru på nærmeste hold og møder en ung modstandsmand, som hun forelsker sig hovedløst i. Men da han svigter hende, må hun blive hos Isabelle i Carriveau, hvor hun involverer sig i modstandskampen og gang på gang sætter livet på spil for at redde andre og for et frit Frankrig. Pressen skriver: »Det er en tåreperser. Læs 30 sider, og du har brugt lige så mange Kleenex!« ***** – Femina »Kristin Hannah veksler fermt mellem skildringerne af søstrenes forskellige attituder til besættelsen, krigen og tyskerne.« – Weekendavisen

  • af Holly Hepburn
    162,95 kr.

    Ved Cornwalls kyst ligger en skøn lille art deco-biograf lige ved vandet. Populariteten er desværre dalende, og det eneste trækplaster er efterhånden Ferrelli's, iskiosken i foyeren, som er kendt for at lave den bedste gelato i miles omkreds.Da Ferdie, ejeren af Ferrelli's, brækker benet, rejser hans barnebarn Gina fra London for at hjælpe til. Hun er fast besluttet på at friske stedet op og få mere filmmagi til byen. Sammen med en lokal renoveringsekspert, Ben, går hun i gang med det store arbejde.Men pludselig er stedets fremtid truet af en grådig byggespekulant. Kan Gina nå at redde biografen, før det er for sent?Pressen skriver:”En drøm af en bog for is- og filmelskere.”– Goodreads”Stærke familiebånd, kærlighed, venskab og et driftigt engelsk lokalsamfund. Velskrevet og varm fortælling med meget levende beskrivelser ...”– Lektørudtalelse”Jeg elsker Holly Hepburns friske stil, søde karakterer og hyggelige bysamfund.”– Goodreads”En skøn bog fuld af charme, sjov og romantik.”– Goodreads”En virkelig dejlig, varm og indbydende historie, der har det hele: levende, sprudlende karakterer, smukke omgivelser, lidt romantik og udfordringer ...”             – Goodreads”Charmerende og skøn bog om ikke at give op, kæmpe for det man tror på, familiebånd og nye venskaber.”– Cats, books and coffee

  • af Ildefonso Falcones
    107,95 - 167,95 kr.

    Scenen er sat i middelalderens Barcelona, hvor opførelsen af kirken Santa María del Mar og Bernat Estanyol og hans families ubarmhjertige skæbne kommer til at hænge uløseligt sammen. Havets katedral tegner et fantastisk portræt af Barcelona og Catalonien i 1300-tallet, af opførelsen af den store katedral, Santa María del Mar, og af byens miljøer og kvarterer. Vi hører om indbyrdes kampe mellem bygningsarbejdere, bønder og jordbesiddere; om forfølgelse af jøder og ikke mindst om inkvisitionens ubegrænsede styrke og magt over befolkningen. Havets katedral hylder et folk, der i løbet af en dengang usædvanlig kort tid, nemlig fireoghalvtreds år, var i stand til at opføre en katedral, som uden tvivl er en af de smukkeste i hele verden. Historiske facts, sociale intriger, hævn, krig, konspiration og kærlighed er her samlet i et litterært mesterværk, der kun kan sammenlignes med én anden bog: "Jordens søjler". Pressen skriver: »Velfortalt og veldrejet, oplysende og underholdende.« – Jyllands-Posten »Man slipper ikke Havets katedral, før sidste side er sunket ind.« – Ekstra Bladet

  • - Century-trilogien 2
    af Ken Follett
    164,95 kr.

    Følg personerne fra GIGANTERNES FALD og deres børn i de dramatiske år omkring 2. verdenskrig. En storslået historisk fortælling fortalt gennem gribende familieskæbner, om kampen for frihed og demokrati, om krig og kærlighed.  VERDENS VINTER er andet bind i Ken Folletts store trilogi om det 20. århundrede fortalt gennem fem familier – to engelske, en tysk, en russisk og en amerikansk. Børnene fra GIGANTERNES FALD er nu næsten voksne, og vi følger dem og deres forældre i årene omkring Depressionen, Den spanske borgerkrig og 2. verdenskrig - tæt på magtens centrum, på slagmarkerne og i kampen for overlevelse hjemme i byerne. Follett fortæller igen levende og engageret om de store verdenshistoriske begivenheder gennem en række gribende skæbner, som mødes og skilles, krydser hinanden på tværs af kontinenter og er med til at præge historiens gang.

  • - Century-trilogien 1
    af Ken Follett
    164,95 kr.

    Storslået historisk underholdning fra forfatteren til de to store bestsellere JORDENS SØJLER og UENDELIGE VERDEN.GIGANTERNES FALD er første del i en stor trilogi om det 20. århundrede og handler om tiden omkring 1. verdenskrig og den russiske revolution, om kvinder og mænd, om kærlighed og fjendskab.I januar 1914 mødes Englands kong George V med en gruppe fremsynede og indflydelsesrige unge mænd fra Europa og USA for at høre, hvad de tænker om verdenssituationen. Internationale spændinger bliver luftet, men der er ingen i selskabet, der har fantasi til at forestille sig, at et skud i Sarajevo knap et halvt år efter vil udløse en krig i Europa, der forvandler ven til fjende, og hvor selskabets unge mænd kommer til at kæmpe på hver sin side.I GIGANTERNES FALD fortæller Ken Follett om fem familier – to engelske, en tysk, en russisk og en amerikansk. Vi følger dem fra Washington til Skt. Petersborg, fra snavs og fare i kulminerne til herresædets skinnende lysekroner, fra magtens korridorer og ind i soveværelserne. Årene omkring 1. verdenskrig er i centrum her i første bind, og Follett fortæller detaljeret og medrivende om det storpolitiske spil op til krigens udbrud, om den russiske revolution og kampen for kvinders stemmeret. Om livet i skyttegravene, om kærlighed mellem høj og lav – og om elskende, der skilles fra hinanden. ****** "Ken Follett kan sit kram," - Jyllands-Posten****** "Ken Folletts nye bog er suveræn," - Børsen

  • af Lucinda Riley
    117,95 - 227,95 kr.

    Fjerde bind i Lucinda Rileys storslåede serie De syv søstre, der denne gang følger CeCe, som i sin søgen efter information om sin fortid sætter kurs mod Australien. CeCe har aldrig rigtig følt, at hun passede ind nogen steder, og efter faren, Pa Salts, død kan hun næsten ikke klare mere. Hun dropper ud af kunstskolen og kan kun se til, mens hendes søster Star lige så langsomt bevæger sig ud af hendes liv. I desperation beslutter hun sig for at forlade England og udforske sin fortid. Det eneste, hun har at gå efter, er et sort-hvid-foto og navnet på en kvindelig pioner, der boede i Australien for over hundrede år siden. På vej mod Sydney gør CeCe holdt i Thailand, og her møder hun den mystiske Ace, der er lige så ensom, som hun er, og som viser sig at gemme på en hemmelighed … Hundrede år tidligere får Kitty McBride, datter af en præst i Edinburgh, mulighed for at ledsage den velhavende mrs. McCrombie på en rejse til Australien. Her bliver den unge piges skæbne hvirvlet sammen med familien Mercer, deres perle-eventyr og ikke mindst de to helt identiske, men af sind fuldstændig forskellige tvillingebrødre, Drummond og Andrew. Da CeCe endelig når frem til Australien, begynder hendes søgen for alvor, og med hjælp fra folk, hun møder på sin vej, finder hun på det store, farverige kontinent lige så langsomt frem til følelsen af at høre til. Pressen skriver: »… underholdende til sidste side.« ***** – Femina »Efter næsten 600 sider glæder man sig bare til næste bind.« ****** – Familie Journal »Det fungerer som altid til perfektion i Lucinda Rileys bøger, og det er en stor fornøjelse at læse om de syv søstre … Forfatteren kan noget med sine personer, og man kan ikke lade være med både at grine, græde og rase sammen med dem.« – Litteratursiden »Jeg elskede at læse den …« ****** – Boginspiration »… virkelig fantastisk og utroligt spændende …« ***** – De unges ord

  • af Ken Follett
    147,95 - 314,95 kr.

    Tag med på en enestående rejse 1000 år tilbage i tiden — til en periode med kærlighed og ære, vold og ambitioner, drømme og håb. ÅRET ER 997. England befinder sig på tærsklen til middelalderen, og landet er under angreb fra alle sider. Kongens greb om landet er svækket, de magtfulde udnytter de svageste, og blodsudgydelser hører hverdagen til.I denne kaotiske ufredstid følger vi tre personer, som alle forsøger at forfølge deres drømme: en ung bådebygger, en normannisk komtesse og en fremsynet munk. Men de tre hovedpersoner har stærke kræfter imod sig, ikke mindst i skikkelse af en nådesløs biskop, der ingen midler skyr for at bevare sin magt og velstand.For tredive år siden mødte vi for første gang Kingsbridges indbyggere i JORDENS SØJLER. Med AFTENTID OG MORGENGRY tager Ken Follett os med tilbage til Kingsbridge i en storslået fortælling om de dramatiske begivenheder før JORDENS SØJLER.

  • af Lucinda Riley
    147,95 - 227,95 kr.

    Andet bind i Lucinda Rileys nye store serie De syv søstre, der denne gang tager læseren med på en medrivende rejse rundt i Europa i jagten på at afdække den anden søster, Allys, historie. Ally d'Aplièse er i gang med at forberede sig til en kapsejlads, da hun bliver kaldt hjem til sit barndomshjem ved Genèvesøen, fordi hendes adoptivfar pludselig er død. Her mødes hun med sine fem søstre og opdager, at deres far – en mystisk millionær, som søstrene kalder Pa Salt – efter eget ønske allerede er begravet, men har efterladt dem hver en nøgle til at finde deres rødder. Allys nøgle fører hende til Norge, hvor hun opdager, at hendes fortid er forbundet til en ung ukendt sangerinde, Anna Landvik, som levede for hundrede år siden og sang til premieren af Henrik Ibsens Peer Gynt, kendt for den stemningsfulde musik, som den store komponist Edvard Grieg komponerede til stykket. Jo mere Ally opdager om Anna, jo mere begynder hun også at spekulere over, hvem hendes far, Pa Salt, virkelig var. Og hvorfor hendes syvende søster aldrig er dukket op ... Pressen skriver: »Sproget flyder, historien er knaldgod, og der er ingenting at komme efter […]« ***** – Femina »Lucinda Riley gør det igen […] Det er simpelthen bare elementært spændende læsning.« – Søndag »[…] siderne vender sig selv, når man først er i gang. Et forårs-mustreed!« **** – Litfix »[…] en virkelig dejlig læseoplevelse.« – Litteratursiden.dk

  • af Lucinda Riley
    147,95 - 227,95 kr.

    Tredje bind i Lucinda Rileys store serie De syv søstre, der denne gang tager læseren med til England – fra det smukke og idylliske Lake District i nord til storbyen London i syd – hvor den tredje søster Star leder efter sit ophav. Star d’Aplièse står ved en skillevej i sit liv, efter at hendes elskede adoptivfar, Pa Salt, er død. Ligesom sine fem søstre har Star også modtaget en ledetråd til at finde sine rødder. Men Star – der er den mest forsigtige og tryghedssøgende af søstrene – er bekymret for, hvad det kan betyde for hendes forhold til de andre søstre, ikke mindst til den dominerende CeCe. Hun beslutter sig dog alligevel for at følge det første spor, Pa Salt har efterladt hende, hvilket fører hende til et gammelt antikvariat i London, hvor hun skal spørge efter en kvinde ved navn Flora MacNichol. Hundrede år tidligere lever den nittenårige Flora MacNichol et lykkeligt og ubekymret liv i det naturskønne Lake District, hvor hun bor tæt på sit store idol, forfatterinden Beatrix Potter. Men skæbnen vil det anderledes og fører Flora til London, hvor hun indlogeres hos en af selskabslivets største personligheder, Alice Keppel, der er kong Edward 7.s elskerinde. Her bliver Flora en uskyldig brik i et spil, som hun ikke kender reglerne til. Efterhånden som Star dykker længere og længere ned i Floras utrolige historie, bliver hun også klogere på sin egen og måske klar til endelig at træde ud af sin søsters skygge.

  • af Lucinda Riley
    118,95 - 227,95 kr.

    Femte bind i Lucinda Rileys storslåede serie De syv søstre, der denne gang følger Tiggy, som i sin søgen efter oplysninger om sin fortid tager til den smukke andalusiske by Granada. Tiggy d’Aplièse elsker sit job i et hjortereservat i det skotske højland, men reservatet står foran en lukning, og Tiggy takker ja til et arbejde som vildtkonsulent på det store afsidesliggende gods Kinnaird. Hvad Tiggy ikke ved, er, at ikke kun vil det nye job ændre hendes fremtid, det vil også sætte hende i forbindelse med hendes fortid. På godset møder hun nemlig en gammel sigøjner, der stammer fra Spanien, og som fortæller hende, at hun har et særligt talent, og at det er blevet forudsagt, at han vil være den, der sender hende hjem. Året er 1912, og i den fattige sigøjnerlejr uden for Granadas bymure bliver Lucía Amaya Albaycín født. Lucía viser i en meget ung alder stort talent som flamencodanser, og som kun tiårig tager hendes far hende med til Barcelona for at optræde. Lucías dans fører hende videre til Madrid og Sydamerika, og til sidst ender hun i New York, som hun længe har drømt om at slå sig ned i. Men for at følge den drøm må hun vælge mellem sin lidenskab for flamencodansen og den mand, hun elsker. Efterhånden som Tiggy følger sporet tilbage til sin egen eksotiske spanske fortid, begynder hun at acceptere og udvikle sit eget særlige talent, og også hun må træffe et svært valg. Pressen skriver: »Riley er den absolutte mester … Jeg er vild med den.« ***** – Femina »Lucinda Riley er en forfatter, der kan få sine læsere til at trippe i spænding efter næste roman.« ***** – Søndag »… en storslået og helt igennem dejlig læseoplevelse.« – Litteratursiden »… et oplagt julegaveønske.« **** – Boginspiration

  • af Lucinda Riley
    118,95 - 227,95 kr.

    I dette sjette bind i Lucinda Rileys storslåede bestsellerserie De syv søstre følger vi den smukke søster Electra og bliver taget med på en bevægende rejse fra den hektiske atmosfære på Manhattan til Afrikas storslåede åbne vidder.Electra D'Aplièse virker umiddelbart som en kvinde, der har alt: et job som topmodel i New York, rigdom og berømmelse. Men under overfladen er livet knap så lyserødt, og efter et brud med kæresten Mitch og nyheden om sin adoptivfar, Pa Salts, død bryder Electra helt sammen. Sorgen drukner hun i mænd og andre stimulanser, og først da Electra en dag modtager et brev fra en fremmed kvinde, der hævder at være hendes bedstemor, viser der sig en vej ud af mørket.Godt halvfjerds år tidligere, i 1939, rejser den unge kvinde Cecily Huntley-Morgan til Kenya fra New York for at slikke sårene efter at have fået knust sit hjerte. Her skal hun bo hos sin gudmor Kiki ved bredden af den smukke Naivashasø. Og skæbnen vil det sådan, at Cecily inden længe er gift og sidder alene og afskåret fra omverdenen i et hus i den øde Wanjohidal uden noget at tage sig til. Lige indtil hun en dag møder en ung masaikvinde og giver hende et løfte, som vil ændre Cecilys liv for altid ...Pressen skriver: »Det er en virkelig fin, letlæst roman om at erkende fejl, om at forstå sin egen historie og ikke mindst om at blive den, man allerhelst vil være.«***** – Femina »Sproget er som altid smukt og blomstrende«– Litteratursiden.dk»Medrivende, rørende og spændende«***** – Bookish Love Affair»Læser nærmest sig selv«– Bogblogger.dk***** – Familie Journal***** – Søndag**** – Bogrummet

  • af Lucinda Riley
    147,95 - 227,95 kr.

    Efter Georg Hoffmans afsløring af eksistensen af en hidtil forsvunden søster, går det op for Maia og Ally, at deres eneste ledetråd til at finde hende er en adresse på en vingård i New Zealand og en tegning af en helt usædvanlig, stjerneformet smaragdring.Eftersom CeCe bor i Australien, befinder hun sig tættest på, og hun bliver derfor sendt af sted for at undersøge sagen. Det bliver et kapløb med tiden om at finde frem til og identificere den forsvundne søster, så CeCe endelig kan slutte sig til sine andre søstre på Titanen og kaste en krans på det sted i Middelhavet, hvor Ally sidst så Pa Salts båd. Søstrenes søgen bringer dem kloden rundt. Mary McDougal, kvinden med den smaragdring, der med sikkerhed kan afgøre, om det er hendes datter Mary-Kate, der er den forsvundne søster, er taget af sted på en jordomrejse efter sin mands død. Én efter én forsøger søstrene at finde frem til Mary i både New Zealand, Canada, England, Frankrig og Irland, men hver eneste gang forsvinder hun som dug for solen. Det lader mest af alt til, hun ikke ønsker at blive fundet … 

  • af Ildefonso Falcones
    137,95 - 266,95 kr.

    10 år er gået, siden Ildefonso Falcones tog verden med storm med Havets katedral. Nu er han klar med en opfølger, der igen tager læseren med til det farverige og dramatiske Barcelona i 1300-tallet. Barcelona 1387. Klokkerne ringer i Santa María de la Mar-kirken sammen med klokkerne i byens øvrige tårne. I Ribera-kvarteret stimler folk sammen for at se, hvad der foregår, mens råbet ’Kongen er død’ genlyder i gaderne. I folkemængden befinder sig en af byens mest velansete mænd, Arnau Estanyol, sammen med den faderløse dreng Hugo Llor, som Arnau har hjulpet med at få arbejde på et af byens store skibsværfter. Klokkernes kimen varsler starten på en ny og vanskelig tid for byens borgere under den nye konge, og der går ikke mange dage, før tronskiftet får skæbnesvangre konsekvenser for Arnau og Hugo. Pressen skriver: »Selv hvis du ikke skal flytte dig to meter i din sommerferie, giver denne roman dig indsigt og eskapisme af den mest vidunderlige slags.« ****** – Femina »Jo, Ildefonso Falcones giver den for fuld skrue.« ***** – Fyens.dk »Og atter får vi de smukkeste, de grummeste og de mest fascinerende beskrivelser af livet i Barcelona […] Som debuten ’Havets Katedral’ er opfølgeren al den tid værd, det tager at læse den.« – Søndag

  • af Lucinda Riley
    118,95 - 237,95 kr.

    Den internationale bestsellerforfatter Lucinda Riley udfolder sit fortælletalent som aldrig før i dette medrivende første bind i en ny stor serie baseret på legenden om stjernebilledet De syv søstre. Schweiz 2007. Maia D’Apliese og hendes fem søstre er blevet kaldt hjem til deres barndomshjem Atlantis – en stor, smuk villa ved Genèvesøen – da deres elskede far, den sky mangemillionær, som de kalder Pa Salt, er død. De er alle blevet adopterede som små, og nu har Pa Salt efterladt dem hver især en ledetråd, der kan føre dem tilbage til deres sande ophav. Maias ledetråd fører hende til den anden side af Jorden, til en forfalden herskabsvilla i Rio de Janeiro i Brasilien. Rio 1927. Midt i byens storhedstid har Izabela Bonifacios far store forhåbninger om at gifte sin datter ind i aristokratiet. Samtidig arbejder arkitekten Heitor da Silva Costa på det, der skal blive den berømte Kristusstatue, og planlægger en rejse til Paris for at finde den rette skulptør til opgaven. Den lidenskabelige Izabela længes efter at se verden og overtaler sin far til at lade hende tage med Silva Costa til Paris, inden hun skal giftes. Dér, i Paul Landowskis studie og i Montparnasses livlige caféer, møder hun den ambitiøse, unge skulptør Laurent Brouilly og indser, at hendes liv aldrig vil blive det samme igen.

  • af Ken Follett
    137,95 - 304,95 kr.

    Ny stor roman til dig, der ligesom millioner af læsere verden over elskede JORDENS SØJLER. I sin seneste roman, DEN EVIGE ILD, som er en selvstændig efterfølger til de to populære middelalderromaner JORDENS SØJLER og UENDELIGE VERDEN, tager Ken Follett os med tilbage til den gamle katedralby Kingsbridge og byder endnu en gang på lyslevende historisk underholdning. ENGLAND 1558. Da den protestantiske Elizabeth 1. bliver dronning af England, vender resten af Europa sig mod England, og i kulissen i Paris venter kusinen, den unge, katolske Maria Stuart, som mange mener, er den retmæssige arving til Englands trone. Elizabeth opretter derfor landets første efterretningstjeneste, der skal advare hende om mulige sammensværgelser og attentatplaner. I denne efterretningstjeneste kommer den unge Ned Willard i tjeneste som hemmelig agent i en tid, hvor den religiøse ekstremisme fører til vold rundtomkring i Europa, og hvor også Neds egen hjemby, den gamle katedralby Kingsbridge, er præget af religiøse stridigheder. Gamle venskaber og loyalitetsbånd smuldrer, og selv befinder Ned sig på den forkerte side i forhold til den pige, han længes efter at gifte sig med, Margery Fitzgerald. Dengang som nu er den sande fjende ikke de stridende religioner, men kampen står mellem dem, der går ind for frisind og tolerance, og de tyranner, der vil underlægge alle andre deres syn på verden – koste hvad det vil. Pressen skriver: »Follett skriver, så man føler, man er der […] Læs den.« *****– Femina »Ken Follett skriver flydende og uprætentiøst, han kan sit historiske stof ned i imponerende detaljer, og han er en mester i håndværket at lægge den helt store mosaik.« **** – Politiken »[…] forrygende, medrivende underholdning.« ***** – Ekstra Bladet »Når Ken Follett er bedst, bliver man både underholdt og klogere af hans bøger, og det er tilfældet her.« *****– Børsen »Den evige ild er en roman om stridende religioner og historiske begivenheder pakket ind i menneskeskæbner, som Follett gør så fremragende.« **** – Nordjyske Stiftstidende »Med en imponerende historisk detaljerigdom folder Ken Follett i Den evige ild vores fælles fortid ud som en populærromantisk spionthriller […]« **** – Berlingske ***** – Familie Journal »Follett mestrer at koge indviklede storpolitiske intriger ned til forholdsvis enkle, spændende fortællinger […]« – Weekendavisen »Tredje, selvstændige del af Kingsbridge-serien er en farverig og underholdende historisk roman. Ken Follett har endnu en gang leveret varen.« – Litteratursiden

  • af Jojo Moyes
    137,95 - 227,95 kr.

    Efterfølgeren til Jojo Moyes' mest populære romaner, Mig før dig og Efter dig, byder på et kærligt gensyn med Louisa Clark, som for alvor er klar til at efterkomme Wills ønske om at leve livet og kaster sig ud i et nyt eventyr i New York. Lou Clark ankommer til New York, klar til at starte et nyt liv og overbevist om, at hun godt kan holde liv i forholdet til kæresten, Sam, hjemme i England. Her bliver hun hos sin nye arbejdsgiver, det superrige Gopnik-par, kastet ud i en tilværelse meget fjernt fra de beskedne kår, hun selv stammer fra. Leonard Gopnik og hans noget yngre kone Agnes introducerer Lou for byens absolutte overklasse, heriblandt Joshua Ryan, en mand der bringer en fjern hvisken med fra Lous fortid. For at holde sammen på sine to verdener må Lou holde på en del hemmeligheder – og ikke kun sine egne. Og hun må spørge sig selv: Hvem er Lou Clark? Og hvordan skaber man ro i et hjerte, der er splittet i to? Pressen skriver: »… man må sidde tæt på sine Kleenex og samtidig planlægge en fridag. Den er ikke til at slippe.« ***** – Femina »Jojo Moyes formidler Lous tanker og følelser eminent … alle kvinder kan genkende sig selv i Lou.« ***** – Familie Journal »… en fin påmindelse om, at man skal huske at tage på eventyr og leve livet.« **** – ChriChri »Jojo Moyes skriver som altid med en ærlig, rørende og empatisk tone, hvor humoren skinner igennem hver en sprække.« – IN »Læs den - og grin, græd og krum tæer som altid i Louisa Clarks selskab!« – Kulturkapellet

  • af Ken Follett
    167,95 - 197,95 kr.

    Tag med Ken Follett til 1100-tallets England, hvor borgerkrigen raser, og befolkningen lider under skiftende regenter og brutale herremænd. I den lille by Kingsbridge kæmper driftige mænd og kvinder for at gøre byen til en travl handelsby og bygge en mægtig katedral, mens stærke kræfter gør, hvad de kan for at spænde ben for dem. »En mesterlig middelalderoman«. – Jyllands-Posten Jordens søjler udkom i 1989 og har solgt mere end 25 millioner eksemplarer på verdensplan. I 2007, næsten 20 år efter, kom den længe ventede fortsættelse Uendelige verden, og i 2017 blev trilogien afsluttet med romanen Den evige ild.

  • af Lucinda Riley
    266,95 kr.

    Atlas - Historien om Pa Salt er en fascinerende bog skrevet af den talentfulde forfatter Lucinda Riley. Bogen, der blev udgivet i 2023, er en dybtgående undersøgelse af Pa Salts liv og eventyr. Denne bog, der er fyldt med spænding og mysterium, er en del af genren historisk fiktion. Lucinda Riley formår at fange læserens opmærksomhed fra første side med sin levende beskrivelse og komplekse karakterudvikling. Bogen er udgivet af Cicero, en anerkendt udgiver, der er kendt for at udgive kvalitetsbøger. Hvis du er på udkig efter en bog, der kan tage dig med på en uforglemmelig rejse gennem historien, så er Atlas - Historien om Pa Salt det perfekte valg for dig.

  • af Lars Mytting
    137,95 - 227,95 kr.

    Stor nordisk slægtsfortællingen af forfatteren til Svøm med dem som drukner og en vidunderlig roman om livet i et lille samfund, der giver læseren en historie rig på dramatik, sagn, overtro og kærlighed. På en lille gård i Gudbrandsdalen kommer tvillingesøstrene Halfrid og Gunhild Hekne til verden under en usædvanlig hård fødsel. Pigerne er nemlig vokset sammen fra hofterne og ned. Alt må de gøre sammen, og tidligt viser det sig, at pigerne har et særligt talent. Sammen væver de de mest utrolige billedtæpper, som siges at kunne vise fremtiden, og ved deres død støber man til deres minde et par kirkeklokker, der i de kommende århundreder ringer over den lille norske dal – og nogle gange tilmed ringer af sig selv og varsler, at noget er på vej. Livet går sin gang i den lille bygd, generation for generation. Til sidst er historien om søstrene kun et fjernt sagn, men klokkerne består, og ligeledes den gamle fine stavkirke, som de har til huse i. En dag banker de nye tider og verden udenfor på. Først flytter en yngre præst udefra ind på præstegården, hvor den nittenårige Astrid Hekne gør tjeneste. Med sig bringer han nye ideer fra hovedstaden og åbner en større verden for den unge pige, samtidig med at hun hjælper ham med at forstå det lille samfund, han er flyttet ind i. Og ikke lang tid efter dukker en anden fremmed op: en eksotisk udlænding med store planer, der er vældig interesseret i såvel stavkirken som Astrid. Pressen skriver: »Lars Mytting har skrevet en umådelig velturneret roman om menneskelig dårskab og kvindelig snilde og mod … en mesterroman med vid, i klasse med Kim Leine og en sjælden indsigt i kærlighedens vildveje, bygdehistorie og kulturbeskyttelse.« ***** – Kristeligt Dagblad »”Søsterklokkerne” er en fabelagtig roman, som fortjener et virkeligt stort publikum … En imponerende nyfortolkning af hjemstavnsromanen med appel til læsere af alle slags.« ***** – Nordjyske »Det er en knugende skildring af et lille samfund, der udfordrer og trodser de nye tider, samtidig med at de alligevel rykker ind … En smuk og anbefalelsesværdig udviklingsroman af de helt store.« ***** – Søndag »… er man til historiske romaner med både romantik og samfundsbeskrivende kant, kan man trygt rejse ind i Gudbrandsdalen med Lars Mytting som fremmedfører.« – Weekendavisen »Det er en stort anlagt slægtsroman, Lars Mytting har begået, og han viser her et stort talent for at skrive medrivende og overbevisende om menneskeskæbner i et lille lukket samfund. Det er kort sagt en meget vellykket roman ...« – Litteratursiden »Lars Mytting er en fantastisk formidler af slægtshistorier. Han evner at skrive nøgternt og fængende uden på noget tidspunkt at skabe et prangende sprog. Han er meget tro i sine skildringer af personerne, som helt naturligt har både gode og dårlige sider, uden at de bliver sat i bås. Denne gang har han skrevet om kærlighedsforhold på tværs af landegrænser, dialekter og samfundsklasser. Det gør han godt.« – Bogblogger.dk »Søsterklokkerne af Lars Mytting er en sprogligt imponerende fortælling om gamle norske sagn, bygder, og stavnskirker … Jeg var godt underholdt under hele romanen, og anbefaler den til alle, som elsker historiske romaner om slægtsgårde, gamle sagn og kærlighedsintriger.« – Litfix

  • af Ken Follett
    147,95 - 304,95 kr.

    .“Aldrig” er en roman, om alt det, der aldrig må ske, men som Ken Follett skriver op til at lyde meget sandsynligt. Verden er mere farlig, end de fleste tænker, og det er fascinerende og læseværdigt, men også ganske uhyggeligt - BØRSENKen Follets skræmmende undergangs-thriller sender gys gennem krop og sjæl (…) Med et imponerende overblik og stor udenrigspolitisk indsigt samler Follett trådene, så truslen mod verdensfreden bliver meget nærværende - BERLINGSKEFollett har som sædvanlig styr på alle de tekniske og historiske kendsgerninger. De formidles i en letflydende og letfordøjelig prosa og en dialog, der sørger for, at læseren føler sig informeret men ikke patroniseret - JYLLANDS-POSTENKen Follett er tilbage i storform med en hæsblæsende og højaktuel spændingsroman i verdensklasse. ALDRIG er en fortælling om helte og skurke, menneskesmuglere og elitesoldater, svækkede politikere og opportunistiske oprørere: en nervepirrende fortælling om alt det, der aldrig må ske.I Saharørkenen er to efterretningsagenter på sporet af en magtfuld gruppe terrorister. Ustandseligt sætter de livet på spil – og da de hovedkulds forelsker sig i hinanden, får det fatale følger. Ikke langt derfra kommer en smuk, ung enke i klammeri med menneskesmuglere under sin illegale rejse til Europa, og en mystisk mand kommer hende til undsætning. Men er han virkelig den, han giver sig ud for at være?I Kina udfordrer en ambitiøs embedsmand den gamle garde af kommunistpartiet, der muligvis er ved at føre landet og dets tætteste militære allierede, Nordkorea, ud på katastrofekurs.Og i USA navigerer Pauline Green, landets første kvindelige præsident, behændigt mellem terroristangreb, ulovlig våbenhandel og smædekampagner. Men da en uforudset handling skaber en kædereaktion, bliver USA og verdens øvrige stormagter fanget i et skæbnesvangert spil, og efterhånden som begivenhederne tager fart, kan ingen standse det uundgåelige …Pressen skriver:»Medrivende og skræmmende virkelighedstro«– Lawrence H. Summers, tidligere amerikansk finansminister

  • - Century-trilogien 2
    af Ken Follett
    157,95 kr.

    Følg personerne fra Giganternes fald og deres børn i de dramatiske år omkring 2. verdenskrig. En storslået historisk fortælling fortalt gennem gribende familieskæbner, om kampen for frihed og demokrati, om krig og kærlighed.Verdens vinter er andet bind i Ken Folletts store trilogi om det 20. århundrede fortalt gennem fem familier – to engelske, en tysk, en russisk og en amerikansk. Børnene fra Giganternes fald er nu næsten voksne, og vi følger dem og deres forældre i årene omkring Depressionen, Den spanske borgerkrig og 2. verdenskrig - tæt på magtens centrum, på slagmarkerne og i kampen for overlevelse hjemme i byerne. Follett fortæller igen levende og engageret om de store verdenshistoriske begivenheder gennem en række gribende skæbner, som mødes og skilles, krydser hinanden på tværs af kontinenter og er med til at præge historiens gang.

  • af Lucinda Riley
    157,95 - 227,95 kr.

    ’Kærlighedsbrevet’ af Lucinda Riley er endnu en gribende roman fra den populære forfatter. ’Kærlighedsbrevet’ handler om et mystisk gammelt kærlighedsbrev, og tager os med på en hæsblæsende jagt for at finde frem til sandheden om brevet. I bogen møder vi den unge journalist Joanna, der skal dække den højtelskede skuespiller sir James Harris’ mindegudstjeneste. Under gudstjenesten får en ældre dame et ildebefindende, og Joanna træder til for at hjælpe hende og sørger for at hjælpe den ældre dame hjem. Nogle uger efter mindegudstjeneste modtager Joanna en kuvert fyldt med dokumenter fra den ældre dame på avisen. I kuverten finder hun blandt andet et gammelt kærlighedsbrev, der vækker hendes interesse. Brevet er nemlig formuleret på mærkværdigvis og er fyldt med dunkle vendinger, og samtidig er der spørgsmål om hvem de to elskende er? Og hvilke omstændigheder har mon ført de to sammen? På samme tid vækkes Joannas eget hjerte til live igen, efter en forretningsfrokost med, barnebarnet til sir James Harris, den charmerende Marcus Harris. På den samme dag som den højtelskede skuespillers begravelse, forsvandt de berømte ravne, der holder til ved Tower of London og som har våget over stedet og den engelske kongefamilie i flere århundrede. Hvis man tror legenden, så er ravnenes forsvinden et grumt varsel. Et varsel om monarkiets undergang.Det store spørgsmål er nu om der er en forbindelse mellem ravnenes forsvinden, sir James Harris’ død og det gamle kærlighedsbrev, som Joanna på tilfældig vis er i besiddelse af.Denne nye roman fra Lucinda Riley er en gribende fortælling, der tager læseren med på en jagt efter sandheden bag dette et mystiske, gamle kærlighedsbrev og for at finde frem til, om der kan være en sammenhæng mellem disse tilsyneladende separate begivenheder. 

  • af Ken Follett
    137,95 - 189,95 kr.

    Føl historiens vingesus i opfølgeren til Ken Folletts mest elskede roman Jordens søjler. Godt 150 år er gået, siden vi forlod indbyggerne i Kingsbridge, som er blevet en blomstrende handelsby. Men freden og velstanden trues af magtfulde mennesker med hver deres dagsorden – og af Hundredårskrigen og Den Sorte Død, som uundgåeligt også må komme til Kingsbridge. Jordens søjler udkom i 1989 og har solgt mere end 25 millioner eksemplarer på verdensplan. I 2007, næsten 20 år efter, kom den længe ventede fortsættelse Uendelige verden, og i september 2017 var Ken Follett tilbage med en ny stor roman, da den uafhængige opfølger, Den evige ild, udkom. Pressen skriver: »Et mesterværk i sin genre«. – Ekstra Bladet

  • af Lucinda Riley
    157,95 - 227,95 kr.

    Endnu en stor, skøn fortælling fra forfatteren til Orkideens hemmelighed og Midnatsrosen om tab og kærlighed og om at turde se fortiden i øjnene. Over tredive år er gået, siden Greta sidst har set sit tidligere hjem, det smukke gamle gods Marchmont Hall, som ligger idyllisk i Wales' bjerge. Men Greta lider af hukommelsestab som følge af en tragisk ulykke, så da hun vender tilbage til godset for at holde jul hos sin gamle ven David Marchmont, kan hun intet huske om sit liv på stedet. Under en tur i godsets park falder Greta over en gravsten mellem træerne. Hun bøjer sig ned for at feje sneen af stenen og opdager, at den tilhører en lille dreng, der tilsyneladende er hendes søn - en søn, hun ingen erindring har om. Greta er dybt chokeret, men går nu i gang med brik for brik at afdække sin egen fortid, som viser sig at gemme på så forfærdelig en hemmelighed, at det måske er bedst at blive ved med at glemme. Pressen skriver: »Jeg har med stor fornøjelse læst Lucinda Rileys tidligere romaner. ’Engletræet’ er klart den bedste. Noget af virkelighedens hårdhed og ondskab har sneget sig ind i hendes ellers så bløde og romantiske fortællestil. Og det klæder historien. Der er mere bid og mere nerve end i de øvrige af hendes romaner.« – Lene Jensen, Litteratursiden.dk »Hun kan det elementære: fortælle historier (...) Man stryger igennem de 560 sider. Typisk Lucinda Riley'sk.« ***** – Familie Journal

  • af Ken Follett
    297,95 kr.

    »Forrygende roman«**** – Kristeligt DagbladStore industrielle forandringer fejer ind over England. Maskinerne fratager arbejderne deres levebrød, og kimen til revolution er lagt.Verden er på randen af kaos, og alle kæmper for deres liv og levned: En kvindes mand bliver dræbt i en arbejdsulykke på grund af uagtsomhed; en velmenende ungersvend arver uventet en lukningstruet virksomhed; en ung kvinde kæmper for at finansiere sin skole for fattige børn; en mand beskytter hensynsløst sin rigdom med vold og magt. Alt imens høres krigsråb fra Frankrig, hvor Napoleon forbereder sig på at erobre verdensherredømmet. Mens samfundsnormer bliver udfordret og gentænkt på hidtil usete måder, må vores hovedpersoner finde deres ståsted, sætte deres lid til fremtiden og genopbygge deres elskede Kingsbridge fra krigens aske.For over 30 år siden udkom verdenssensationen JORDENS SØJLER. Nu, med denne forrygende, selvstændige roman, er vi tilbage i Kingsbridge, hvor grådighed og lidenskab, kærlighed og had, fremskridt og tradition sætter rammerne for en verden i rivende udvikling.Pressen skriver: »Lysets våben er simpelthen underholdningsromanens velsmurte bud på et billede af en historisk forandringstid!«**** – Berlingske»En absolut lækkerbisken for alle, der holder af historiske romaner skrevet på en baggrund af solid research.«– Lektørudtalelse»En godbid for fans af historiske romaner.« – Kirkus Reviews»Sidder lige i skabet.«***** – Bogrummet.dk»Follett kan fortælle som ingen anden, og man bliver fanget fra første side.«***** — Kulturinformation

  • af Robin Hobb
    137,95 kr.

    Snigmorderens kald er den fantastiske afslutning på Robin Hobbs store klassiker Farseer-trilogien, der nu endelig foreligger på dansk. I en lille afsidesliggende hytte vender den unge kongelige snigmorder Fitz langsomt tilbage til livet igen efter sit seneste opgør med prins Regal, der på svigefuld vis har tilranet sig tronen. De få venner, Fitz har, tror nu alle, at han er død, og han kan ikke kontakte dem uden at bringe deres liv i stor fare. Da Fitz således ikke har noget at miste, drager han i selskab med sin ulv af sted til Vadkøbing, hvor De Seks Hertugdømmers nye hersker har trukket sig tilbage efter at have overladt rigets kyst til Rødskibspiraterne. Fitz har et kald: Han må og skal dræbe den mand, der har lagt hele hans verden i ruiner. Pressen skriver: »I dette tredje bind når handlingen et hæsblæsende højdepunkt, der holder læseren i et jerngreb, og efter sidste side efterlader ham både forpustet og fornøjet … først og fremmest er trilogien et drabeligt mesterværk i sin egen ret.« ****** – Ekstra Bladet »Uden tvivl årets allerbedste læseoplevelse – eller måske årtiets. Sublim fantasy når det er allerbedst.« – Litteratursiden »Det er et brag af en finale.« **** – Litteraturlinjer »Det er uden tvivl den bedste serie jeg har læst, og Snigmorderens kald er en helt fantastisk afslutning på FitzChicalrys fascinerede historie.« ***** – Bech’s Books »… en helt igennem fantastisk afslutning på en helt igennem fantastisk serie!« – Bookeater

  • af Ildefonso Falcones
    139,95 - 266,95 kr.

    Tag med på en dramatisk rejse til 1700-tallets farverige Spanien, hvor stolte mænd og smukke kvinder kæmper for deres frihed og dem, de elsker. SIGØJNERINDEN FRA SEVILLA - en stor underholdende historisk roman af forfatteren til de internationale bestsellere HAVETS KATEDRAL og FATIMAS HÅND. Andalusien 1748. En smuk kulsort kvinde går i land i Cadíz. Hendes navn er Caridad, og hun kommer fra et liv som slave på en cubansk tobaksplantage. Hendes herre er dog død på rejsen over havet, og nu har Caridad sin frihed. Men hvad skal hun bruge den til her i dette fremmede land, hvor hun ikke aner, hvordan hun skal brødføde sig selv? Skæbnen fører Caridad til Sevillas sigøjnerkvarter, hvor den tidligere galejslave Melchor Vega tager hende til sig, og hvor hun hurtigt knytter venskab med Melchors barnebarn, den smukke sigøjnerpige Milagros. På trods af sine kun fjorten år tryllebinder Milagros allerede mændene med sin dans, sin skønhed og sin charmerende frækhed, men selv har hun kun øje for drengen Pedro García. En forbindelse, der absolut ikke kan komme på tale, da de to familier i generationer har hadet hinanden. Pressen skriver: »… en fantastisk fortælling om mænd og kvinder …« ***** – Nordjyske Stiftstidende »Jeg er forelsket i Ildefonso Falcones. […] han er en historiefortæller af den anden verden.« ****** – Femina »Det er en af de bedste bøger, jeg længe har læst. Ildefonso Falcones skriver, så jorden ryster. 'Sigøjnerinden fra Sevilla' er eminent.« – Søndag »Den er en sand opvisning i brusende skørter, smækre kvinder, stolte mænd, hede kys, salte tårer, ubønhørlig hævn, ustyrlige drifter, blanke knive og længselsfuld kærlighed.« – Jyllands-Posten

  • af Lucinda Riley
    157,95 - 227,95 kr.

    Ny stand-alone roman fra Lucinda Riley. En gribende fortælling om en familie, hvor alle har sit at kæmpe med, om kærlighed der aldrig ruster, og et hus der gemmer på en stor hemmelighed.Posy Montague nærmer sig sin halvfjerdsårs fødselsdag og bor stadig i sit smukke engelske barndomshjem, Admiral House. Her tilbragte hun sine første år, her fangede hun sommerfugle i haven sammen med sin elskede far, og senere hen voksede hendes egne børn også op i huset. Men det er ved at være tid til at træffe en stor og svær beslutning. På trods af alle minderne og den fantastiske have, hun har brugt så meget tid på at anlægge og passe, så forfalder huset, og Posy ved, at tiden nok er kommet til at sælge det.Og det er ikke det eneste, Posy har at gruble over. Hendes ældste søn, Sam, og hans søde kone, Amy, lever et usselt liv takket være Sams uduelighed som forretningsmand, og hendes yngste søn, Nick, planlægger at vende hjem efter at være flyttet til Australien ti år tidligere. Og som om det ikke var nok, dukker Posys første store kærlighed, Freddie, også op ­­– Freddie der knuste hendes hjerte halvtreds år tidligere og nu vil genoptage forbindelsen. Men hvad Posy ikke ved, er, at både Freddie og Admiral House bærer på en hemmelighed, der vil forandre hendes liv for altid.Pressen skriver: »En dejlig, dramatisk og romantisk fortælling, der gør sig gevaldigt godt en mørk aften i februar.«***** - Familie Journal »Dramatisk? Ja! Romantisk? Det bliver det! Godt? Ja, for hulen!«***** - Femina»Har alt, hvad en Riley-roman skal have - og lidt til.«***** - Søndag »En god og velskreven historie«- Litteratursiden.dk**** - Bogrummet 

  • af Jojo Moyes
    132,95 - 227,95 kr.

    Jojo Moyes er tilbage med en medrivende roman om fem kvinder baseret på en sand historie. En fortælling om stærkt venskab og ægte kærlighed – og om at have modet til at gøre en forskel.Kentucky 1937. Da den unge engelske kvinde Alice siger ja til at gifte sig med en flot, rig amerikaner, aner hun ikke, hvad det er hun går ind til. Få måneder efter brylluppet sidder hun i et stort hus langt ude på landet uden et venligt ord eller en kærlig berøring fra sin mand, der tilsyneladende har mistet al interesse for hende.Heldigvis for Alice viser der sig en vej ud af den ubærlige situation, da hun møder Margery, der lever livet, som det passer hende. Margery har en mission: Som del af Eleanor Roosevelts rejsende biblioteksprogram skal der bringes bøger ud til fattige familier i afsides beliggende hytter i bjergene, og sammen med et par af byens andre unge kvinder melder Alice sig til tjeneste.Under den store åbne himmel og gennem det uvejsomme terræn oplever Alice, Margery og de andre frihed, fællesskab og en ny glæde ved livet. Men glæden får en brat ende, da byen vender sig mod dem, og spørgsmålet er, om kvindernes venskab og tro på hinanden kan redde dem ud af en håbløs situation.Pressen skriver:»… en perle af en roman …«***** – Femina»Jojo Moyes har begået endnu en fantastisk pageturner fuld af håb.«***** – Søndag***** – Familie Journal»Jeg elsker Jojo Moyes' bøger. Det er ren underholdning, ja, men altid velskrevet og med en god historie.« – Alt for damerne»Romanen læser nærmest sig selv, den er flydende og velskrevet …«– Litteratursiden»Jojo Moyes har gang på gang leveret skønne historier, der er letlæste og som sniger sig ind under huden på alle os hverdagstravle, der elsker at stikke af fra hamsterhjulet og rejse ind i bøgernes verden. Her findes dramaet, kærligheden, venskaberne og udfordringer der truer idyllen … Er du Jojo Moyes fan, vil denne bog ikke skuffe. Den smyger sig galant ind i rækken af gode historier.«– Bogblogger.dk 

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.