Bøger udgivet af Forlaget Silkefyret

Under Helkos mørke himmel handler om Azad, der skal begynde som lærer i et udkanstområde af Syrien, væk fra alt og alle. Han savner sit hjem og ønsker at vælge sin egen fremtid. Den fremtid ser han snart i den smukke Jamila, som han møder på en pigeskole og falder helt og aldeles for!Under Helkos mørke himmel er først om fremmest en kærlighedshistorie, med en stor fortællerglæde og patos, men også med humor og en skarp pen. Fahmy Almajids roman vikler sig ind i dansk kultur, og på den måde skaber den kurdiske forfatter et sammenstød mellem to kulturer, Syrien og Danmark. Almajid er romantiker, og han har skrevet en roman om mødet mellem to mennesker, der mod alle odds søger hinanden, uafhængig af grænser og regler.

Digtene i Skæv synsvinkel er skrevet både i Aleppo og Aallborg. Alkasem levede i Aleppo indtil han kom til Danmark i 2014, og i digtene fra Aleppo får vi indblik i følelser og stemninger fra livet under krigen. De kredser om kærlighed, krig og håb, samtidig med at de kalder på frihed på trods af krigens tunge skygge og nærværet af diktatorens militærstøvler. Her trænger den menneskelige dimension igennem trods ødelæggelse og på trods af snigskytterne, der jagter livet fra tagene i byen. Sproget bevæger sig mellem det dagligdags og det abstrakte i skildringen af den menneskelige eksistens i kærlighed og frihed, tab og undertrykkelse.

Elsk elsk elsk tematiserer indre konflikter, selvdestruktion, dårlig økonomi og konflikt med kunstverdenenElsk elsk elsk! er et hybridværk, der blander digte og illustrationer, skrevet og tegnet af billedkunstner Mia-Nelle Drøschler. Efter 23 år i Europæiske storbyer flyttede Drøschler for et år siden på landet til et nedlagt landsted med en drøm om at skrive og fortsætte med at lave kunst. Nu er stilletterne fra den røde løber i London byttet ud med træsko i køkkenhaven på Jungshoved i Danmark. I digtene møder læseren hende til fernisering, i parforholdet og på sit atelier, hvor en indre kritisk stemme bliver ved med at stå i vejen for det som måske er inden for rækkevidde: kærlighed og succes.Mia-Nelle Drøschler er uddannet billedkunstner fra Goldsmiths Fine Art i London (2010) og har udstillet i gallerier og på museer i Europa. Hun maler, tegner, installerer og skriver narrative lyriske tekster, som hun læser op udklædt som et af sine alter egoer i forbindelse med udstillinger. Dette er Drøschlers første litterære værk, hvor hun forener billeder og ord i bogformat.

Familien Petrov i og omkring influenzaen er en ny russisk roman af Aleksej Salnikov, som netop er blevet filmatiseret og udtaget til Cannes. Influenzaen har op til nytår ramt Jekaterinburg og familien Petrov, en ganske almindelig familie med arbejde, indkøb, skole, madlavning, diskussioner om skærmtid, fjernsynsprogrammer osv. Hverdagens rutiner og influenzaen støder sammen i en fortælling om Rusland før og nu, om drømme og håb, om kærlighed og galskab, om skæbnens uransagelige veje. Hvad er virkelighed og hvad er febervildelse? Hvor går skillelinjen mellem det normale og det gale?Aleksej Salnikov (1978) er født i Tartu, Estonia. Siden hans tidlige barndom har han levet i den Urale region, mellem østeuropa og den vestlige side med den siberiske jernbane som bagtæppe. Han flyttede til Yekaterinburg i 2005, hvor romanen Petrov-familien i og omkring influenzaen foregår. Han har arbejdet som operatør, mekaniker, vagt, blikkenslager og senere freelance-journalist. Han har foruden romanfiktionen udgivet adskillige digtsamlinger. Aleksej Salnikov har modtaget the National Bestseller Prize, New Literature Award (NOS) og nåede til finalen i den største nationale litteraturpris, The Big Book Award. Hans prosa er allerede solgt til 8 lande.

Elleveårige Flamme holder altid, hvad hun lover. Så da fru Hitschkes hund, Power, forsvinder, sætter hun alt ind på at indfri sit løfte om at finde den. Med imponerende indlevelsesevne og stædighed leder Flamme eftersøgningen, som hurtigt bliver omdrejningspunktet for alle landsbyens børn. Kravlende på alle fire adlyder de førerhunden Flammes ordrer mens radikaliseringen spreder sig i flokken og selv førerhunden bliver udfordret på sin autoritet. Bland de voksne i landsbyen afføder børnenes adfærd afmægtige magtkampe. Indbyggerne er i vildrede over børnenes besynderlige opførsel, men hvem kan og skal egentlig gribe ind? En fornemmelse af oprør ulmer og truer det etablerede landsbysamfund. Med POWER har tyske Verena Güntner skabt en eventyrlig og dragende fortælling som leger med grænserne for fantasi og forestillingsevne. På radikal og fascinerende vis skildrer romanen samtidens generationssplittelse med en underliggende, alvorspræget humor og masser af ømhed overfor både helte og antihelte. POWER er et fængslende portræt af en absurd virkelighed, der giver stof til eftertanke.

De to kvinder, Alina og Masja, er på samme stue på fødeafdelingen, og de føder side om side. Alina er netop blevet forladt af sin forlovede, og Masja dør under fødslen. For at sikre en bedre fremtid for sin søn bytter Alina om på de to drengebørn. Men på sygehuset i Moskva er hun ikke alene om at handle ekstremt: Børn sælges, købes og kidnappes for et godt ord.Ombytningen leder til en hæsblæsende forvekslingskomedie, en blanding af absurd sæbeopera og burlesk samfundssatire – og Ljudmila Petrusjevskajas nye roman er et slående portræt af hverdagen i sin mest absurde form i kølvandet på Sovjetunionens fald.Ljudmila Petrusjevskaja har her skrevet et burlesk familiedrama, der ikke sådan lader sig opsummere. Men som også er svær at lægge fra sig, både mens det læses, og når værket ender i reolen igen, hvor det vil stå som et vidnesbyrd på en russisk nutid, der sidder fast i fortidens synder.

Det starter i Berlin, april 1945, på Hitlers 56 års fødselsdag, mens byen bombes og Føreren udsteder sine sidste ordrer for at forsvare Det Tredje Rige. Det nye testamente er en roman om mennesket på kanten af historien, litteraturen og det 20. århundrede. Som fotograf, forfatter og litterær karakter, raser Lukas Landberg gennem et europæisk hybrideventyr i jagten på Hitlers dagbøger.Det nye testamente er Stig Sæterbakkens anden roman, og er uden tvivl en af hans mest kompromisløse, eksperimenterende og ambitiøse værker, som han satte sig for at skrive. Et vidnesbyrd om et norsk forfatterskab, der i sin eftertid bliver svært at glemme, og som skaber røre længe efter sidste sætning.Stig Sæterbakken debuterede som forfatter, da han var kun 18 år gammel, med digtsamlingen Flytende paraplyer, mens han stadig var elev på Lillehammer Gymnasium. I 1991 udgav Sæterbakken sin første roman, Incubus, efterfulgt af Det nye testamente i 1993. Sæterbakken har skrevet adskillige romaner og essays gennem sit virke. På dansk foreligger Der, hvor jeg tænker, er alting mørkt, de to første bøger i S-trilogien, Selvbeherskelse og Siamesisk, samt hans sidste roman, Gennem natten. Sæterbakken begik selvmord i 2012.

LILLE MAND - HVAD NU? er historien om Pinneberg, der må kæmpe mod brutaliteten i 1930’ernes Berlin, men også historien om hans kamp mod brutaliteten iham selv. Det er en kamp for familien og kærligheden, for hans elskede kone Lamseben - og deres lille dreng, som de kalder Sardinen. En kamp, der genspejles i millioner af familier overalt i verden, i 1930’ernes økonomiske krise som i dag. Hans Falladas roman fra 1932 – året før Hitlers magtovertagelse – er en humoristisk verdensklassiker, som forlaget Silkefyret i samarbejde med Jacob Jonia har oversat og redigeret i en flot nyoversættelse. Det er den fulde udgave, der for første gang bliver oversat til dansk. Og Jacob Jonia, der i øvrigt har oversat adskillige Fallada-bøger til dansk (på People’s Press) er nået i mål med et sprog, der både er respektfuld overfor det gamle sprog, men som også forholder sig til nutidens - og som ikke virker håbløst forældet. Bogen har et forord af Martin Lyngbo, der satte romanen i scene på Mungo Park for år tilbage.

Tormod ligger i græsset og lever sig ind i myrernes liv, dem der holder sig i skjul under sten og rødder. Han drømmer sig væk fra livet på marken. Tormod er født til at overtage farens gård, men et sted på vejen tager livet en drejning for ham, og han tager istedet en kunstuddannelse, sælger farens gård og bliver forfatter.Om søvn og mørke foregår i Ytre Nordhordland og senere i Bergen fra 1960'erne til 1990'erne. Det er en roman om et barn, der vil være voksen, og som vil gøre op med det sted, hvor han er vokset op. Den handler om drømme, ansvar og frihed, og om at ryste sig fri af det traditionelle, det forventelige, for istedet at blive kunstner. Om søvn og mørke er en roman, som med stor kraft følger søvnens måder at bevæge sig på i tid og sted, på grænsen mellem liv og død."Jeg elskede at komme ud. Jeg gik ud, når jeg vågnede, og jeg kunne gå ud, når jeg sov. Mor opdagede det hurtigt, og hun lærte hurtigt, hvordan hun skulle håndtere det. Når et barn går i søvne, skal man ikke vække det, men snakke blidt og venligt, mens man fører det tilbage til værelset. At vække en person som går i søvne kan have uheldige følger, man bliver trukket væk fra den indre verden, som man er midt i, og denne uønskede afbrydelse kan virke brat og brutal. Så bliver man øjeblikkeligt opmærksom på, at man er ude, og denne kontrast mellem den indre og den ydre verden kan medføre en følelse af skam og fremmedgørelse."

visne bøgeblade rasler uhørt (i Andromeda) er billedkunstner Jacob Juhls officielle debut som forfatter, og blander digte, fotocollager og tegninger. Som i Juhls kunstneriske praksis beskæftiger han sig i bogen med menneskets forhold til naturen. Ved at integrere aktuelle naturvidenskabelige emner med erkendelsesfilosofiske spørgsmål forsøger han at udviske grænserne mellem det, vi kalder “naturligt” og “kunstigt”. Han stræber efter at sætte fokus på kløften mellem beskrivelsen af verden og oplevelsen af den som biologiske væsener. Digtsamlingen her er et æstetisk bud på, hvordan vi forstår ord som liv, natur og menneske netop nu. Sprogligt raffineret og prydet med flotte og tankevækkende fotografier.

De to kvinder, Alina og Masja, er på samme stue på fødeafdelingen, og de føder side om side. Alina er netop blevet forladt af sin forlovede, og Masja dør under fødslen. For at sikre en bedre fremtid for sin søn bytter Alina om på de to drengebørn. Men på sygehuset i Moskva er hun ikke alene om at handle ekstremt: Børn sælges, købes og kidnappes for et godt ord.Ombytningen leder til en hæsblæsende forvekslingskomedie, en blanding af absurd sæbeopera og burlesk samfundssatire – og Ljudmila Petrusjevskajas nye roman er et slående portræt af hverdagen i sin mest absurde form i kølvandet på Sovjetunionens fald.Ljudmila Petrusjevskaja har her skrevet et burlesk familiedrama, der ikke sådan lader sig opsummere. Men som også er svær at lægge fra sig, både mens det læses, og når værket ender i reolen igen, hvor det vil stå som et vidnesbyrd på en russisk nutid, der sidder fast i fortidens synder.

Grantræerne spreder deres nåle i vinden. Mørket sænker sig som et tæppe. Et par inddeler deres hus i zoner. En kvinde går til clairvoyant og får kontakt til sin afdøde mand. En mand springer ud fra et højhus i protest over, at han ikke kan flyve. En pige sidder i græsset og ser på en regndråbe. I antologien Lukket land fortolker 10 forfattere 100 borgeres beretninger om isolation og nedlukningen af samfundet under coronapandemien. Antologien er en mosaik af fortællinger om håb, ensomhed, fremtidsutopier og relationer mellem mennesker. Lukket land er et unikt billede på en helt særlig tid i verdenshistorien, der på én gang er præsent og fraværende i teksterne.

Bjergværket af Ingvild SchadeKarsten bor med sin far, som er læge, sin mor, som er engelsklærer og lillesøsteren Irene, der stadig går med ble. Karsten er ikke som de fleste 14-årige drenge. Hans kæreste eje er en metaldetektor, og han elsker at udfordre sig selv med forskellige hovedbrud. En sommer, da Karsten keder sig, opdigter han en kriminalgåde med en mannequindukke som offer. Han låner sin fars videokamera og filmer det hele. Karsten engagerer sig i stort og småt med samme entusiasme, som når han holder et lille foredrag om stenenes historie, fortæller om øjets anatomi eller når han fjerner indvolde fra fiskens bug til familiens tirsdagsmiddag. En dag beder Karstens far ham om at sige farvel til sit barndomshjem. Faren har pakket en taske og siger, at de to skal rejse væk. Alt bliver sat i bevægelse. Bjergværket er en dramatisk og komisk beretning fra det litterære talent, Ingvild Schade. Handlingen er prydet med uforudsigelige indfald, og tonen er lattermild og smertefuld på en og samme tid.

Kyrie Lex handler om slaget ved Chiraleș i Transsylvanien i 1068. Flavia Teocs fortælling kredser om tre geografiske områder og én eneste begivenhed, som foregik i bjergene ved Cserhalom. De tre områder er Transsylvanien, Byzantium og Jylland omkring år 1000, i en tid hvor Aros (i dag Aarhus) var beskrevet som vikingernes hjemsted. Kyrie Lex er ikke en historiebog, men en fiktionalisering af slaget og en bog, der kombinerer historisk fakta med stærke personskildringer og dragende fortælling. Den veksler mellem tiden omkring slaget ved Chiraleș, som det tager sig ud i nutiden, og tiden efter det kommunistiske diktatorstyre. Flavia Teoc (f. 1971) har studeret filosofi, og hun er rumænsk forfatter, essayist, og journalist. Hun har udgivet adskillige antologier, både digte og prosa. Hendes arbejde er oversat til bl.a. engelsk, fransk, ungarsk og italiensk.

Denne bog består af et udvalg af fortællinger, som viser bredden i Milagros Socorros forfatterskab og giver et billede af livet i Venezuela set gennem forfatterens øjne.Det er fortællinger om opvæksten i en middelklassefamilie, livet på en stor farm og den økonomiske deroute. Fortællingerne skildrer også landets indfødte befolkning og sammenstødet mellem to kulturer og tegner et billede af et land præget af social ulighed, et diktatorisk regime og en stækket ytringsfrihed.

Der er ingen digter, der lyder som John Berryman lyder i hans 77 Drømmesange. Han er en undergrundsdigter, der har opfundet en ny slags digtning. I 1965, da han var halvtreds, modtog han Pulitzerprisen i poesi for sin vovede samling, og blot syv år senere, i Minneapolis, hoppede han i døden fra Washington Avenue Bridge ned på Mississippiflodens is. Berryman tilhørte den nye generation af digtere, der brød frem i 1940’erne, som inkluderede Robert Lowell, Sylvia Plath, Theodore Roethke og Delmore Schwartz. Som sine forgængere, skrev han stærke, intelligente digte, men han følte sig ikke længere beslægtet med T.S. Eliots upersonlige stemme. I stedet behandlede hans digte erfaring, ofte på kanten af opløsning og sammenbrud. I 77 Drømmesange fandt Berryman en løsere stil, som blandede høje og lave stilarter med en mærkelig syntaks i en caudatus-sonet bestående af 3 6-linjede strofer.

Køers fordøjelse, frøers natlige adfærd og detaljerne på udskårne stoleben er nogle af de ting som Gonatas’ hovedpersoner prøver at få kontrol over. I bogens otte historier giver ingen af dem op undervejs eller spørger sig selv om deres anstrengelser er umagen værd. Noget vil lykkes for dem en dag, og et sært sammentræf i forbindelse med en kardinal der reddes fra den visse død, er måske det der skal til. Gonatas så sig selv som ‚undtagelsens forfatter‘. I noveller fanges det undtagelsesvise i fl ugten og får karakter af en sandhed, forklarer han i et interview fra 2003. Et enkelt øjeblik bredes ud og bliver til et tværsnit af virkeligheden.E. Gonatas (1924-2006) var jurist og en markant litterær skikkelse i efterkrigstidens Grækenland. Han var tidsskriftredaktør, fl ittig oversætter af bl. a. Flaubert, Blake og Borges, og skrev selv seks bøger med digte og noveller. Med sine skæve historier, der konsekvent er ubestemmelige i tid og sted, skilte han sig ud fra samtidens overvejende socialrealistiske skribenter.

Køers fordøjelse, frøers natlige adfærd og detaljerne på udskårne stoleben er nogle af de ting som Gonatas’ hovedpersoner prøver at få kontrol over. I bogens otte historier giver ingen af dem op undervejs eller spørger sig selv om deres anstrengelser er umagen værd. Noget vil lykkes for dem en dag, og et sært sammentræf i forbindelse med en kardinal der reddes fra den visse død, er måske det der skal til. Gonatas så sig selv som ‚undtagelsens forfatter‘. I noveller fanges det undtagelsesvise i fl ugten og får karakter af en sandhed, forklarer han i et interview fra 2003. Et enkelt øjeblik bredes ud og bliver til et tværsnit af virkeligheden.E. Gonatas (1924-2006) var jurist og en markant litterær skikkelse i efterkrigstidens Grækenland. Han var tidsskriftredaktør, fl ittig oversætter af bl. a. Flaubert, Blake og Borges, og skrev selv seks bøger med digte og noveller. Med sine skæve historier, der konsekvent er ubestemmelige i tid og sted, skilte han sig ud fra samtidens overvejende socialrealistiske skribenter.“I har købt en fugl? Tillykke med det! Jeg syntes også jeg fi k et glimt af et bur på blomsterbænken dengang jeg kom ind. Men jeg forestillede mig det var indbildning, mine øjne var ved at falde i af træthed, og jeg må have forvekslet den med den sivkurv som bregnen i den store potte plejer at stå i. En fugl er en pryd for ethvert hotel. Det har jeg selv engang betonet over for dig. Men en mere samvittighedsfuld ejermand ville nok have sørget for at lukke døren til buret forsvarligt om aftenen så den ikke færdes frit ind og ud af gæsternes værelser. Og i det mindste lagt et klæde over buret så snart natten falder på, så den ikke generer folk med sine øredøvende skrig.”

"Med gården og landsbyen som bagtæppe følger vi Tormod fra barndommen og op gennem ungdommen - og helt frem til han som ung kunststuderende i Bergen eksperimenterer med farver og maleri. Som lille dreng finder Tormod et knojern i farens skrivebord, som han begynder at slæbe med sig overalt. Tormod har ikke altid kontrollen, hverken over sig selv eller sine omgivelser. Han balancerer ofte faretruende på kanten, enten når kan kører traktor, samler pind til et Sankthansbål eller går alene rundt på gaderne i Bergen. Han er født til at blive landmand, men længtes efter noget andet. Om dyr og syn er en roman om dyr og menneske, kunst og natur. Den handler om at vokse op, om at blive en mand og om at tage valg i livet. Det er en varm, rå og gribende roman."

Dramatisk og eksotisk roman.På en plantage i Venezuela lever midt i det 20. århundrede efterkommere af de oprindelige spanske erobrere, nu godsejere på enorme arealer ved foden af Andesbjergene, hvor de dyrker sukkerrør og avocadotræer.I dette miljø fortælles her den nervepirrende og gribende historie om den stolte Beltranfamilie, med tilbageblik over flere generationer. I det barske landskab spiller naturens luner stærkt ind med tørke og græshoppeangreb, samtidig med at Beltranfamilien fører blodige indbyrdes fejder. Den indfødte befolkning i området danner ramme om et dramatisk forløb, der skildres overbevisende i denne fængende roman.Lisa St Aubin de Teran blev født i London i 1935. Som helt ung giftede hun sig med venezuelaneren Jaime de Teran og rejste med ham til familiens hacienda i Venezuela. Her blev han syg, og hun måtte lære at bestyre en stor plantage. På baggrund af sine oplevelser skrev hun Husets vogtere. Den prisbelønnede forfatter har desuden skrevet bl.a. Hacienda, The Tiger, A Valley in Italy - romaner og selvbiografiske skildringer af spændende tilsnit.

Forestil dig at kærligheden er en mønt, den ene side forestiller ømhed og glæde, mens den anden står frem med usikkerhed og frygt. Når mønten kastes, er det selvdestruktive altid en risiko, og det er netop den, der fylder i Thora Hjörleifsdottirs kortroman. Lilja er ung og så dybt forelsket, at hun er villig til at ofre alt for at tilfredsstille den mand, hun er sammen med. Men så snart hun stopper med at sætte grænser, stopper hun også med at være i kontakt med virkeligheden. Kan kærligheden gøre, at man mister realitetssansen?Magma er en stærk og realistisk skildring af et usundt forhold. Den er farvet af pornoficeringen i vores nutidige samfund og dens forfærdelige konsekvenser for unge kvinder. Thóra Hjörleifsdóttir er en islandsk forfatter, født i 1986. Hun har udgivet tre digtsamlinger, men Magma er hendes debutroman, og hendes første oversættelse til dansk. Magma er udgivet i både USA og England og har modtaget flotte roser fra alle tre lande.

Forestil dig at kærligheden er en mønt, den ene side forestiller ømhed og glæde, mens den anden står frem med usikkerhed og frygt. Når mønten kastes, er det selvdestruktive altid en risiko, og det er netop den, der fylder i Thora Hjörleifsdottirs kortroman.Lilja er ung og så dybt forelsket, at hun er villig til at ofre alt for at tilfredsstille den mand, hun er sammen med. Men så snart hun stopper med at sætte grænser, stopper hun også med at være i kontakt med virkeligheden. Kan kærligheden gøre, at man mister realitetssansen?Magma er en stærk og realistisk skildring af et usundt forhold. Den er farvet af pornoficeringen i vores nutidige samfund og dens forfærdelige konsekvenser for unge kvinder.Thóra Hjörleifsdóttir er en islandsk forfatter, født i 1986. Hun har udgivet tre digtsamlinger, men Magma er hendes debutroman, og hendes første oversættelse til dansk. Magma er udgivet i både USA og England og har modtaget flotte roser fra alle tre lande.Citat fra bogen:"Jeg er begyndt at skære i mig selv med regelmæssige mellemrum. Jeg bruger altid den røde lommekniv og snitter mig i underarmene og lårene. Jeg gør det, når jeg er dårlig i sengen eller bare opfører mig åndssvagt. Han synes, at de efterhånden mange snitsår er ulækre; han ryster tit på hovedet ad mig og spørger: ”Hvorfor er smukke piger altid skøre i hovedet?” Det har jeg ikke noget svar på, jeg er bare fucked op, men jeg bliver glad for at høre, at han synes, jeg er smuk."

Forfatteren Arthur Wilkow sætter sig for at skrive en autofiktiv roman, der tager afsæt i mødet med den unge tennisspiller Lenz og deres vej ud af henholdsvis skrive­ og tennisblokaden. Romanen tager læseren med rundt i hele verden, men det er grænsen mellem virkelighed og fiktion, der bliver mere og mere usikker, jo mere tennisromanen tager form. Mit liv som tennisroman handler om venskab, litteratur og om at være forfatter, men også om at tage chancer og satse alt for kunstens skyld.“Siden i går har tennisromanen eksisteret på Hawaii som en dagbog. I dag, tirsdag middag, sidder jeg ved et bord­ og bænkesæt i beton i træernes skygge i parken mellem Waikiki Beach og Diamond Head. Imens jeg holder øje med E., der ligger på stranden cirka 100 meter væk, skriver jeg forsigtigt med blodige fingre og knæ. Hvis man vil bade i havet, er man nødt til at famle sig hen over et skarpt rev, der ligger lige under vandoverfladen, mens bølgerne hele tiden blidt trækker én nedad … når man stiger op af vandet, løber blodet tyndt fra små papercuts og blander sig på huden med det hurtigt tørrende saltvand fra Stillehavet.”

En ung teenagepige er på udvekslingsophold i Amerika. En mor og en datter banker på en dør til det hus, der engang var morens barndomshjem. På en bar sidder en kvinde og venter på ham hun er vokset op på samme gade med. Igennem telefonen fortæller en kvinde om sin kulde.Hvordan bruger man sin seksualitet som en superpower? Hvad skal der til for at overbevise nogen om at man er lykkelig, selvom man er barnløs? Det er nogle af de livsvilkår som de femten alsidige noveller snor sig omkring. De deler samme fundament ved at være støbt i en særlig stemning, sat af Viktoria Jäderlings kompromisløse sprog. Der lægges ikke fingre imellem, når det ukontrollerbare i tilværelsen og reaktionerne her på det udspiller sig i gådefulde og skæve fortællinger med scener fra det levede liv.”Bogens noveller har netop den kvalitet, som noveller, har når de er bedst.” -Kristianstadsbladet”Der er en tydelig vilje til at udvide rammerne for novellens form i Viktoria Jäderlings litterære debut. Hun har et sprog som bærer og skaber en stemning, der både lokker og giver kuldegysning.” - Therese Eriksson, Svenska Dagbladet

"Mit navn er Perry L. Crandall, og jeg er ikke retarderet. Bedste sagde altid til mig, at L’et stod for Lucky. “Mister Perry Lucky Crandall, hold med at brokke dig!” plejede hun at skænde. “Du har to gode øjne og to gode ben, og du er så ærlig, som dagen er lang.” Hun kaldte mig altid heldig og ærlig. At være ærlig betyder, at man ikke ved bedre." En sjov, gribende og klog roman om at være en rig underdog, hvis IQ egentlig fortæller meget lidt om, hvor klog han er. Perrys IQ er på 76, men han er ikke dum. Hans bedstemor lærte ham alt, hvad han havde brug for at vide for at overleve: Hun lærte ham at skrive ting ned, så han ikke glemmer dem. Hun lærte ham at købe lottokuponer hver uge. Og hvad vigtigst er, lærte hun ham, hvem han skal stole på! Da Bedste dør, er Perry efterladt uden værge, kun 31 år gammel. Så vinder han 12 millioner dollars i Washington State Lottery, hvilket resulterer i, at han får mere familie, end han ved, hvad han skal gøre med. Hans hverdag fyldes op med folk, der både vil kramme og narre Perry på samme tid, og Perry skal forsøge at navigere i dette miskmask og holde fast i dem, der er rigtige venner. Lotto handler om tillid, loyalitet - og om, hvornår mennesket er dygtig, og hvornår det bare er dum, selvom det måske har en IQ på over 80. "Hvad jeg elsker ved Lotto er, at den handler om meget mere end heldet, der rammer ét enkelt individ - det er en bog om de overraskende mange situationer, der får betydning for en stor flok mennesker, især læseren!" - Paul Theroux "I denne debutroman af Patricia Wood defineres det gribende i én enkelt stavelse. Lotto er solid guld." Jacquelyn Mitchard

”Et pas er et lille hæfte med stempler i og et bevis på, at man findes. Hvis man mister sit pas, er man så godt som død i omverdenens øjne. Så må man ikke komme ind i noget som helst land mere. Man skal ud af ét land og må ikke komme ind i et andet. Men Vorherre har lavet det sådan, at mennesker kun kan leve på land. Nu beder jeg hver aften i smug om, at han laver det om, så mennesker kan svømme rundt i vandet i årevis eller flyve i luften.” I ’Barn af Verden’ fortæller den 9-årige Kully om sin families eksiltilværelse i Europa, og flugten fra det tyske nazistyre. Romanen står unikt med barnets blik på den uro, der voksede frem i årene inden anden verdenskrigs udbrud. Værket blev oprindeligt udgivet på tysk i 1938, hvor krigen stadigvæk ikke var brudt ud, og under den ironiske og humoristiske overflade kan man tydeligt mærke den angst og usikkerhed, der prægede perioden. Dermed er værket en unik samtidsfortælling, der tager udgangspunkt i forfatteren Irmgard Keuns egne oplevelser som eksildømt forfatter. Irmgard Keun (1905-1982) opnåede litterær berømmelse i Mellemkrigstiden for sine skarpe og humoristiske portrætter af Weimarrepublikken, hvor hun i særlig grad fokuserede på kvindernes skiftende rolle. Efter nazisterne overtog magten blev Keun sortlisted og tvunget i eksil, og det er netop det fordrevne menneskes tilværelse som hun skildrer i ”Barn af Verden”. Værket er forlagets trettende udgivelse i metamorphosis-serien.