Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Krimier og mysterier

Her finder du spændende bøger om Krimier og mysterier. Nedenfor er et flot udvalg af over 37.407 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Jo Nesbø
    107,95 - 224,95 kr.

    Kniv er den nyeste bog i Jo Nesbøs serie om Oslo Politis  sagnomspundne drabsefterforsker Harry Hole. Harry er slået tilbage til start: han er blevet smidt ud af Rakel, er flyttet ind i en lejlighed i Sofies Gate en etage over sin gamle ungkarlelejlighed, og han er begyndt at drikke igen. Han vågner efter en druktur med sorte huller i hukommelsen og blod på hænderne – blod, der ikke er hans eget. Hvad Harry Hole endnu ikke ved, er alt meget snart skal blive endnu værre.Jo Nesbøs Harry Hole er en af de hovedpersoner, man elsker at følge, selv når det ser allersortest ud. Kniv er den 12. bog i serien om Harry Hole, men den kan sagtens læses uafhængigt af seriens øvrige bøger – men har man ikke læst Jo Nesbø før, har man heldigvis en række fantastiske bøger til gode.

  • - 4. bind
    af David Lagercrantz
    81,95 - 224,95 kr.

    Bladet Millennium har fået nye ejere. Onde tunger hævder, at tiden er løbet fra Mikael Blomkvist, og han overvejer at finde et andet arbejde. Lisbeth Salander er rastløs. Hun medvirker i et risikabelt hacker­angreb, tilsyneladende uden nogen særlig grund. Det ligner hende ikke. En sen nat ringer professor Frans Balder, en førende autoritet inden for forskning i kunstig intelligens, til Blomkvist. Balder påstår, at han sidder inde med en sprængfarlig historie. Han har desuden haft kontakt med en ung, kvindelig superhacker, som har visse ligheder med en person, Blomkvist kender ganske godt. Mikael Blomkvist begynder at håbe på det scoop, som både han og Millennium har hårdt brug for. Lisbeth Salander har som sædvanlig sin helt egen dagsorden. Blomkvists og Salanders veje krydses. Endnu en gang. DET DER IKKE SLÅR OS IHJEL er David Lagercrantz’ fortsættelse af Stieg Larssons Millennium-trilogi. “David Lagercrantz slipper godt fra sit livtag med Stieg Larssons elskede krimiunivers.” Jyllands-Posten “David Lagercrantz har leveret den hidtil mest velskrevne bog i Millennium-serien.” Vejle Amts Folkeblad “Med fare for at træde nogen alvorligt over tæerne vil jeg sige, at det ikke gør noget, at forfatteren er skiftet ud: Stemning, tone og stil er lige så god som altid.” Femina “Salander holder stadig.” Fyens Stiftstidende “Både spænding og smerte er effektivt doseret.” Ekstra Bladet “Lisbeth Salander forbliver den mest gådefulde og fascinerende anti-heltinde i skønlitteraturen.” The Financial Times “Jeg elsker de tre Millennium-bøger. Jeg elsker også den raffinerede fjerde bog.” Der Spiegel “Bare rolig, Lisbeth Salander-fans – vores punkhacker­heltinde er i gode hænder.” USA Today “En respektfuld og kærlig hyldest til originalerne.” The Guardian “Lagercrantz har fanget Salander på kornet, og han spinder perfekt det melodramatiske net, hun trives i.” The Telegraph

  • af Sara Blædel
    68,94 - 227,95 kr.

    Ilka er rejst til USA, hvor hun har arvet en bedemandsforretning efter sin afdøde far. Han forlod hende og moren for 33 år siden og lod aldrig høre fra sig, og nu vil Ilka vide hvorfor. Men det er ikke så let at finde ud af. For bedemandsforretningen er på fallittens rand, faren har en ny familie, der ikke vil vide af hende, og ingen vil tilsyneladende besvare hendes mange spørgsmål. Til sidst har Ilka mest lyst til at dreje nøglen om og rejse hjem. Men så finder hun et brev, der tyder på, at faren har været udsat for pengeafpresning, og da hun borer i det, kommer sandheden langsomt for en dag. En sandhed, der er helt anderledes og meget frygteligere, end Ilka har kunnet forestille sig. ILKAS ARV er andet bind i en trilogi om bedemandsdatteren Ilka og hendes jagt på sandheden om sin far.

  • af Sara Blædel & Mads Peder Nordbo
    102,95 - 187,95 kr.

    Opløst er en ny bestseller krimi af det nye makkerpar Sara Blædel og Mads Peder Nordbo. De 2 elskede krimiforfattere har valgt at gå sammen og glæde læserne med bogen ‘Opløst’. Hvordan føles det blot at vente på at man skal dø? Alt ånder fred og idyl i den charmerende og hyggelige landsby Tommerup på Fyn. Charlotte er en ung kvinde og mor til to små børn. Hun er som altid på vej på arbejde på den lokale folkeskole efter sin morgenmotion i hallen, da hun pludselige forsvinder. Da Charlottes mand ikke kan få fat i hende, går der panik i ham og han frygter, at der er sket det værst tænkelige. Med stor bekymring melder han hende savnet på den nærmeste politistation, der dog møder ham med en vis skepsis. Charlotte har jo kun været savnet i ganske få timer.Charlottes mand er dog overbevist om, at der er tale om en forbrydelse, og det skal dog hurtigt også vise sig, at vicepolitiinspektør Liam Stark og politikommisær Dea Torp har undervurderet situationen, da der i de efterfølgende dage på mystisk vis forsvinder flere og flere fra den lille landsby, der pludselige ikke er så hyggelig endda. Byen er indhyllet i frygt og Torp og Stark må kæmpe imod tiden for at opklare sagen uden ofre, før det næste uskyldige offer forsvinder.Opløst er en spændingskrimi om den lille landsby på Fyn og dens befolkning, der bliver mindre og mindre og særligt tiden bliver en enorm magtfaktor. Mennesker dør en smertefuld død, og politiet må erkende altid at være et skridt bagud.   Køb bogen ‘Opløst’ af Sara Blædel og Mads Peder Nordbo som din næste nervepirrende læseoplevelse. Den perfekte bog til sommerlæsningen skrevet af 2 af landets mest læste forfattere. Bogen kan både købes som fysisk bog, e-bog og lydbog. 

  • af Jussi Adler-Olsen
    102,95 - 132,95 kr.

    Den grænseløse er sjette binde i Jussi Adler-Olsens populære og prisvindende serie om Afdeling Q.Midt i sin sædvanlige hårdt tilkæmpede morgenlur med benene på skrivebordet i kælderen på Politigården, får Carl Mørck, leder af Afdeling Q, en opringning fra en bornholmsk kollega. "Ja, undskyld, jeg forstyrrer dig, men måske har du lidt tid til at høre på mig." Men Carl er afvisende, da han bliver klar over, at han er ved at blive prakket en ny sag på, og så bliver røret i den anden ende lige så stille lagt på. Kun få timer efter er konsekvenserne fuldstændig uforudsigelige og Carls egenrådige assistent Rose mere rasende end normalt. Hårdt presset fører han Afdeling Q ind i en sytten år gammel og ekstremt tragisk sag om en ung, livsglad kvinde, der forsvandt fra sin højskole og blev fundet hængende dræbt i et træ. Den særdeles jordbundne Carl står nu foran en besværlig og mystisk efterforskning, alt imens en dygtig manipulator med jernvilje beskytter sig selv og sine med alle tilgængelige midler og ikke lader nogen eller noget komme i vejen. Undervejs og i kompromisløse, alternative miljøer bliver Rose, Assad, Carl og den nytilkomne Gordon udfordret på alle tænkelige måder, og gamle sager og hemmeligheder truer med at vælte firkløveret omkuld.

  • af Kim Faber & Janni Pedersen
    97,95 - 132,95 kr.

    Makkerparret Signe og Juncker bliver genforenet i tredje bog i Faber & Pedersens succesfulde krimiserie.Efter sit eksil i Sandsted er Martin Junckersen tilbage i København. Han er ved at blive skilt fra sin kone og er endegyldigt rykket ud af Kartoffelrækkerne og ind i en lille lejelejlighed i Nordvest. Helbredet er heller ikke det bedste.Han er netop vendt tilbage til Personfarlig efter en alvorlig operation, da en ung kvinde findes dræbt på Amager Fælled. Hun er blevet kvalt og efterladt halvnøgen og skændet i et buskads. Hendes tøj er pænt lagt sammen på jorden ved siden af liget. Der er ingen oplagte spor at gå efter. Intet dna. Men drabet prikker til noget i Juncker. Ti år tidligere efterforskede han en lignende sag, men fandt aldrig gerningsmanden. Nu kan han ikke frigøre sig fra tanken om, at det kan være den samme morder.Signe Kristiansen er glad for at have Juncker tilbage. Hun efterforsker et knivdrab, hvor en ung nynazist har mistet livet under en politisk aktion på Nørrebro. To uafhængige sager, indtil der viser sig et opsigtsvækkende personsammenfald.Signe slås stadig med de psykiske senskader efter voldtægten fire år tidligere, hvor en kollega nær havde slået hende ihjel. I smug har hun gået og fulgt sin gerningsmand tæt, og den verserende voldtægtssag puster til ilden. Langsomt indser hun, at hun er nødt til at gøre noget drastisk for at komme videre med sit liv.Kvæler er en oprivende og højaktuel krimi om hævn, ondskab og dødsangst og er tredje selvstændige bind i serien om Martin Juncker.

  • af Sara Blædel
    91,95 - 167,95 kr.

    Danmarks krimidronning, Sara Blædel, har med bogen "Bedemandens datter" skabt endnu en hæsblæsende fortælling. Bogen er første bind i en trilogi og handler om kvinden Ilka, der uventet bliver konfronteret med fortiden, da det opdages at hun er nævnt i sin afdøde fars testamente. Ilka har ikke været i kontakt med sin far i 33 år og den nyfundne viden chokerer hende. Hun beslutter sig for at rejse til USA, hvor hendes far opholdt sig, for at få opklaret mysteriet; hvem var han egentlig? Hvorfor rejste han? Og vigtigst af alt, hvorfor lod han aldrig høre fra sig? "Bedemandens datter" er en fortælling om en kvinde, der ønsker at rode bod på fortiden, hvilket ikke viser sig at være så let. I USA bliver Ilka mødt med en masse modstand og en masse hemmeligheder, der i sidste ende bringer hende ud i en situation, som kan få store konsekvenser for resten af hendes liv. Sara Blædel er kendt for hendes populære krimier om kriminalassistenten Louise Rick og journalisten Camilla Lind, der igennem ni bøger opklarer hårrejsende og nervepirrende mysterier. Hun er udkommer i 31 lande og er solgt i 1,8 millioner eksemplarer - Derudover er Blædel hele fire gange blevet kåret som danskernes yndlingsforfatter! Så kunne du tænke dig at få fat i en god, velskrevet og nervepirrende krimi, eller kender du én der kunne blive glad for en god historie, så er "Bedemandens datter" af Sara Blædel den perfekte bog for dig.

  • af Michael Katz Krefeld
    92,95 - 127,95 kr.

    Da Ravn vender tilbage efter et langvarigt sejltogt, er alt forandret på Christianshavn. Et skudattentat fra Frelserkirken har sendt død ned over den fredelige bydel, og en nær ven til Ravn er blevet hårdt såret. Ravn starter sin egen efterforskning og får undervejs følgeskab af den unge advokat Miriam, der sender ham på sporet af en forsvunden krigsveteran. Sammen forsøger de to at stoppe den ukendte gerningsmand, der holder nationen i et jerngreb, før et nyt attentat truer. Skytsengel er sjette selvstændige bind i serien om privatopdageren Thomas "Ravn" Ravnsholdt, der bor på sin motorbåd i Christianshavns kanal sammen med sin engelske bulldog Møffe.

  • af Katrine Engberg
    78,95 - 93,95 kr.

    Spændende dansk krimi med et kompliceret og snedigt udtænkt plot.En tidlig morgen i en ejendom i indre København bevæger folkepensionist Gregers Hermansen sig forsigtigt ned ad trapperne med sin skraldepose. Hos underboen står en dør på klem, og uheldigvis falder Gregers ind i lejligheden, da han vil støtte sig til karmen. Da han kommer til sig selv, opdager han, at han ligger oven på liget af en ung kvinde. Det bliver en sag for kriminalbetjent Jeppe Kørner og hans kollega Anette Werner. Katrine Engberg debuterer som krimiforfatter med "Krokodillevogteren".

  • af Michael Katz Krefeld
    92,95 - 127,95 kr.

    "Mørket kalder" er Michael Katz Krefelds nye selvstændige storbykrimi om politikommissæren, Cecilie Mars. Cecilie Mars er nyudnævnt politikommissær, da hun en sen nattetime skal træffe et valg, der skal vise sig at få fatale konsekvenser. Hendes beslutning blev overvåget og filmet, og nu modtager hun anonyme trusler fra et mennesker, som vil afsløre alt, medmindre Cecilie lader sig diktere af hans skræmmende dagsorden. Inden længe er hun hvirvlet ind i farlige og uhyggelige planer om selvtægt, og hun bliver stillet ansigt til ansigt med sin egen retfærdighedsfølelse og med de mennesker, der står hende allernærest. Forfatteren bag denne storbykrimi, Michael Katz Krefeld, er kendt for sine prisvindende bestsellere blandt andet om privatopdageren Ravn.

  • af Katrine Engberg
    58,94 - 132,95 kr.

    Det er isvinter i København. En mand findes død i en snedrive i Ørstedsparken. Politiet tror først, det er en hjemløs, der er frosset ihjel. Men offerets halvt opløste mund viser hurtigt, at der er tale om et yderst grusomt mord. Politiassistent Jeppe Kørner er netop kommet hjem fra en lang rejse med fornyet livsmod i bagagen. Men feriestemningen fordamper hurtigt, da sagen udvikler sig, og Jeppe bliver personligt involveret. For tingene er ikke altid, som de ser ud. Det ved Esther de Laurenti, pensionist og snushane, bedre end nogen anden. Hun går politiassistenterne Jeppe Kørner og Anette Werner i bedene og begynder sin egen efterforskning.

  • af Jussi Adler-Olsen
    217,95 - 237,95 kr.

  • - 5. bind
    af David Lagercrantz
    127,95 - 224,95 kr.

    “Først må man finde sandheden. Så tage hævn.” Lisbeth Salander Lisbeth Salander afsoner en kortere straf i kvindefængslet Flodberga. Hun gør alt for at holde sig fri af konflikterne mellem fangerne, men da en ung kvinde fra Bangladesh bliver mishandlet i sin celle, griber Lisbeth ind. Det betyder konflikt med Benito, en brutal livstidsfange med gode kontakter både inden for og uden for murene. Lisbeth får besøg i fængslet af Holger Palmgren, der har fået fat i dokumenter, som kaster nyt lys over hendes barndom. Hun beder Mikael Blomkvist om hjælp til nogle undersøgelser, og sporene leder dem til Leo Mannheimer, partner i Alfred Ögrens Kapitalfond. Hvordan hænger en velbeslået finansmands baggrund sammen med Lisbeths? Og hvordan skal Lisbeth håndtere den stadig alvorligere trussel fra Benito og hendes bande? MANDEN DER SØGTE SIN SKYGGE, femte bog i Millennium-serien, er en historie om statslige overgreb, æresrelaterede konflikter og de skygger fra barndommen, der stadig plager Lisbeth Salander. ”Lagercrantz demonstrerer nye store ambitioner for serien. ’Manden der søgte sin skygge’ intensiverer de mytologiske elementer fra Stieg Larssons univers … og løfter serien op på højde med Star Wars og Harry Potter.” Washington Post, USA "Fantastisk … Det er svært at forestille sig en fortsættelse mere tro mod det oprindelige univers end denne." The Wall Street Journal, USA ”Medrivende, fængslende - gennemsyret med en nerve og en fremdrift, der ville gøre Larsson stolt.” USA Today "Lagercrantz' fremragende andet bidrag til Stieg Larssons Millennium-serie er en kompliceret, fascinerende krimigåde." Publisher's Weekly, USA ”Med sin anden Millennium-krimi træder David Lagercrantz frem som forfatter i sin egen ret … Især to ting er Lagercrantz’ egne: Matematikken – Stieg Larsson opfandt Salanders matematiske begavelse, men Lagercrantz nyder godt af den. Og – først og fremmest – musikken, som findes i hans skrivemåde, en stadig fremadstræbende puls, hvis spændingshøjdepunkter kommer som paukeslag. Men også som tema i fortællingen, dens egentlige hemmelighed.” Dagens Nyheter, Sverige "Lagercrantz leverer plot, der holder, velfortalt, i godt tempo med både action og indlevelse." Ekstra Bladet

  • af Tim Weaver
    117,95 - 118,95 kr.

    Alex Towne forsvandt for seks år siden. Fem år senere dukkede han op igen, men som et udbrændt lig i et bil vrag. Men er Alex virkelig død? Alex’ mor, Mary, er sikker på, at hun har set sin forsvundne og ’døde’ søn gå ind på et lokalt bibliotek. Den tidligere journalist, David Raker, har efter sin kones død lagt sit skrivearbejde på hylden. Han lever nu af at finde forsvundne personer. Han er sikker på, at Mary er et håbløst tilfælde, der ikke vil give slip på sin afdøde søn. Raker er dog selv hjemsøgt af tabet af sin kone og modvilligt, siger han ja til at undersøge sagen nærmere.Raker bliver hurtigt hvirvlet ind i sagen om Alex, hvis liv slet ikke var så uskyldigt, som hans mor troede. Begravet i hans fortid findes hemmeligheder, som nogen slår ihjel for at bevare. David Raker må konfrontere både sine egne og Alex’ spøgelser for at finde ud af, om Alex endte sine dage i en udbrændt bil, eller han er vendt tilbage fra de døde.

  • af Jesper Stein
    97,95 - 132,95 kr.

    Axel Steen er tilbage! Han er både blevet gift og har fået sig et nyt job som sikkerhedsrådgiver i en investeringsbank. En af Axels medarbejdere har snydt, og Axel skal nu sørge for, at medarbejderes afskediges uden indblanding fra myndighederne. I en verden, hvor penge er det pureste guld og den eneste sande værdi, sætter afskedigelsen gang i en fatal kæde af begivenheder. Axels retfærdighedssans sættes under pres, og samtidig raser krigen i Syrien er på sit højeste, og flygtninge strømmer ind over grænsen. Axel kontaktes af sin gamle bekendte Vicki Thomsen, da en ung indvandrer med banderelationer bliver fundet myrdet i Urbanplanen. Ingen ønsker at tale med politiet, og alt ved sagen er mystisk og hemmelighedsfyldt. Den nye Axel Steen-krimi foregår i et Danmark, hvor eliten laver deres egne regler og udøver deres egen form for retfærdighed, mens fattige må kæmpe for overlevelse i en verden i brand.-krimi foregår i et delt Danmark, hvor de rigeste selv bestemmer reglerne og udøver deres egen retfærdighed, mens de fattige kæmper for at overleve og skabe sig en fremtid i en verden i brand.Axel Steen er blevet gift og har fået nyt job som sikkerhedsrådgiver i en investeringsbank. E

  • af Katrine Engberg
    127,95 - 167,95 kr.

    Glasvinge af Katrine Engberg er endnu en fabelagtig krimifra forfatteren bag Krokodillevogteren og Blodmåne. Det er lørdag den 14. oktober: En sygeplejerske på RigshospitaletsHjertemedicinske Afdeling fylder en engangssprøjte med en overdosis afhjertemedicinen, der hedder Ajmelin. Derefter injicerer hun en besværlig, ældre,mandlig patient med dosen.   Seks dage tidligere: Liget af en nøgen kvinde bliver fundetaf et avisbud i Storkespringvandet på Strøget. Man kan se snitsår på hendeshåndled og i lysken. Spørgsmålet er nu, hvem ønskede, at hun skulle dø på dennelidelsesfulde måde – og hvorfor?Politiassistent Jeppe Kørner får sagen og skal opklare denuden sin vanlige makker, Anette Werner. Anette Werner er på barselsorlov ellerdet vil sige… det er hun ikke helt… Efterforskningen på mordet fører parret dybt ind isundhedssystemet, hvor de pludselig befinder sig blandt behandlere sompatienter og mennesker, der er i besiddelse af enorm empati og sarte sjæle menogså med store ambitioner.    Samtidig burde Esther de Laurenti være godt i gang med atskrive sin roman, men det er hun ikke. Hun lider af skriveblokering ogtungsind, og det bliver ikke bedre, da hendes bofælle og ven, Gregers,indlægges på Riget.Brikkerne falder på plads i denne indviklede og tragiskesag, den 14. oktober, da ugen er omme, og sagen får en hæsblæsende finale – og detender ikke godt.Glasvinge er Kathrine Engbergs tredje bog i serien om Krønerog Werner, og læsere af de to første bøger vil da også kunne genkende ansigteri persongalleriet i det tredje bind. Glasvinge kan sagtens læses enkeltstående,da den har et selvstændigt plot. Med Glasvinge har Kathrine Engberg endnuengang skabt en gribende krimi, der er mulig at lægge fra sig. 

  • - 11. bind
    af Jo Nesbø
    107,95 - 127,95 kr.

    EN MORDER ER LØS. HAN ER I DIT HJEM. HAN ER UDE EFTER BLOD. En kvinde bliver fundet myrdet i sin lejlighed, efter at hun har været på Tinder-date. Hendes krop er tømt for blod, og politiet finder bidemærker på halsen. Medierne og politiets ledelse presser hårdt på for at få en hurtig opklaring af den bestialske sag, og politiet ved, at der kun er én mand, der kan løse opgaven: Harry Hole. Harry Hole, der nu underviser på Politiskolen, har de seneste tre år levet et fredsommeligt liv sammen med sin Rakel, og han har intet ønske om at vende tilbage til det sted, der tog næsten alt fra ham. Men da endnu et offer bliver fundet, går det op for Harry, at han er nødt til at sætte alt til side for endelig at få fat i den morder, det aldrig lykkedes ham at fange. Hans jagtinstinkt er vakt. TØRST er den 11. roman om Harry Hole, Oslo Politis måske bedste, måske værste, men under alle omstændigheder mest sagnomspundne drabsefterforsker. "TØRST kombinerer det bedste fra amerikansk og nordisk krimitradition.” Jyllands-Posten, 5 af 6 stjerner ★ ★ ★ ★ ★ ”Rædsel på grund af det yderst grumme og blodtørstige plot, som Nesbø mestrer så fuldstændigt.”Nordjyske Stiftstidende, 5 af 6 stjerner ★ ★ ★ ★ ★ ”Krimi, når det er allerbedst”Vildmedkrimi.dk ”Nesbø har flair for det makabre og smukke” Litteratursiden.dk ”…en bloddryppende bog med bid i, der ikke vil skuffe hardcore fans.” Kulturxpressen.dk, 4 af 5 stjerner ★ ★ ★ ★ ”… magen til genialt og udspekuleret handling har jeg sjældent oplevet.” Krimifan.dk, 5 af 5 hjerter ★ ★ ★ ★ ★ ”Nesbø er stadig en mester i at skrue et plot sammen” Bognørden.dk, 5 af 5 hjerter ★ ★ ★ ★ ★ "Et mesterværk af en krimi ” Janfindal.dk, 5 ud af 5 stjerner ★ ★ ★ ★ ★ "Jo Nesbø formår at skrive krimier med et psykologisk plot, der overrasker, og hvor gedigent opklaringsarbejde ligger til grund for løsningen på mordgåden. Det er godt. Det er rigtigt, rigtigt godt.” Bogblogger.dk "TØRST er efter min mening den til dato bedste roman om Harry Hole, og det siger ikke så lidt!" Bogpusheren.dk, 6 stjerner

  • af Lars Kepler
    118,95 - 266,95 kr.

    En mand bliver fundet død i en lejlighed i Oslo, og det er ikke en hvilken som helst mand. Ofret viser sig nemlig at være en gravskænder og trofæsamler, og han er nøje placeret i køkkenets fryser. Et helt andet sted er den tyske kommissær Joona Linna igang med at undersøge en mordsag på en campingplads uden for Rostock. Det er en krævende sag, så Joona beder om ekstra hjælp. Langsomt tegnes et mønster, som er så langt ude og virker fuldstændig vanvittigt, men som samtidig er helt umuligt at ignorere. Er det et mirakel, når nogen genopstår fra de døde, eller er det blot et sandt mareridt? Den længe savnede  Joona Linna er tilbage, og med sit syvende bind i serien om kriminalkommissæren, får Lars Kepler endnu en gang vist, hvorfor han med rette kaldes thrillermesteren!

  • af Anna Grue
    63,94 - 138,95 kr.

    Hverdagen er ikke som den plejer i en af Nykøbing Sjællands genbrugsbutikker. En række dødsfald finder sted blandt en flok frivillige medarbejdere. Politiet mener, at dødens indtræden på de ældre forekommer af naturlige årsager, men efterlønneren Anne-Maj Mortensen er overbevist om, at det ikke er årsagen. Hun går konsekvent i gang med at opklare sagen på egen hånd, hvilket er en større udfordring end forventet, da hun befinder sig midt i hverdagslivet med familiemiddage, slankekure, hundeopdragelse og havearbejde. Anne-Maj er stædig, og det viser sig nogle gange er være altafgørende. 

  • af Dan Brown
    102,95 - 137,95 kr.

    Årets bestseller!Udkommer verden over den 3. oktober. Dan Brown er tilbage, hvor vi kender ham allerbedst – på en hæsblæsende jagt gennem skjulte koder, religion, symboler og kunst. Hvor Browns populære hovedperson, professor Robert Langdon, tidligere har været udfordret af skjulte symboler i klassisk kunst, er det i OPRINDELSE en verden af moderne kunst, han bevæger sig ind i. Her udfordres han af to grundliggende spørgsmål i menneskets historie. Spændingen er intens fra start til slut. Der er med andre ord al mulig grund til at glæde sig til en ny klassisk Brown-roman. Med OPRINDELSE slår Brown en tyk streg under, at han er konspirationsteoriernes og cliff-hangernes mester. Få forfattere har så dedikerede og trofaste læsere som Dan Brown – og det skyldes ganske enkelt, at han ikke skuffer sine læsere: gang på gang rives man med af hans bøger, og han er således garant for tankevækkende spænding og underholdning. Browns seneste roman – INFERNO – er solgt i mere end 160.000 eksemplarer i Danmark i originaludgaven.

  • af Jussi Adler-Olsen
    95,95 - 132,95 kr.

    Kvinden i buret er første bog i Jussi Adler-Olsens populære og prisvindende serie om Afdeling Q.En smuk vinterdag forsvinder den unge, fremadstormende folketingspolitiker Merete Lynggaard sporløst. Medierne gætter på alt fra mord og kidnapning til en frivillig forsvinden. Politiet sætter straks en storstilet eftersøgning i gang – men uden resultat. Merete Lynggaard er som sunket i jorden.Først da den hårdt prøvede vicekriminalkommissær Carl Mørck sættes i spidsen for politiets nyoprettede afdeling for ’sager under særlig bevågenhed’, sker der et afgørende skred i efterforskningen. Og snart er Carl Mørck og hans assistent Assad på sporet af en hensynsløs forbryder, som drevet af had har lagt en helt afsindig plan. Spørgsmålet er, om Carl Mørck og Assad kan nå at forpurre den.

  • af Camilla Läckberg
    127,95 - 227,95 kr.

    Det gyldne bur af Camilla Läckberg er en spændende fortælling om Faye. Faye har det hele. Udadtil. Mor til en skøn datter, drømmemanden og bor i en luksus lejlighed i det centrale Stockholm i Sverige. Men alting er ikke som det ser ud til at være, for når man ridser i overfladen ser man et helt andet liv. Fayes mand lyder til at være drømmemanden men med tiden bliver han mere og mere manipulerende og distanceret ift. Faye og familien. Han udøver i højere grad psykisk terror mod Fayye, som gør det vanskeligere og vanskeligere for hende at navigere i forholdet. Spørgsmålet er om dette kan have noget at gøre med det der skete dengang i Fjällbacka? Det som hun har forsøgt at glemme i lang tid men som nogle gange kommer til overfladen i hendes underbevidsthed. Faye er lidt ved at glemme hvem hun selv er og denne situation gør det ikke nemmere. En dag opdager hun sin mand med en kvindelig kollega i seng sammen og hendes verden bryder sammen. Men nu åbner der sig også nye muligheder og Faye beslutter sig for alvor at lave om på hendes liv og gøre op med hendes almindelige hverdag. Det gyldne bur er en spændende fortælling som, ligesom de andre bøger fra Camilla Läckberg, er utrolig nervepirrende og virkelig fanger en hele vejen igennem.

  • af Michael Katz Krefeld
    94,95 - 128,95 kr.

    Michael Katz Krefeld har begået endnu en skræmmende spændende storbykrimi med den kvindelige politikommissær Cecilie Mars som antihelt. I Nattens Udyr kæmper hun for at opklare en række voldsomme og nærmest umenneskelige drab. Sagerne har det tilfælles, at ofrene alle var forsvarsløse kvinder, og befolkningen er dyb bekymrede - for hvem bliver den næste? Uroen spreder sig på nettet og i medierne. Alt imens opdager Cecilie Mars, at alle sagerne leder tilbage til en gammel voldtægtssag, der ser ud til at være starten på dette bestialske foretagne. Sagen danner nemlig rammen om en hemmeligt gruppe af mænd, der alle har en ting tilfælles: et brændende had til kvinder. Cecilie må sande, at hun kun kan stoppe disse grusomme gerningsmænds forbrydelser, hvis hun selv bryder loven. Det har dog voldsomme konsekvenser for Cecilie selv, der skaber sig flere og flere fjender i politiets øverste ledelse, men også blandt hendes egne i Nordvest. Uden allierede i korpset er denne hårde og konsekvente stil en svær og ensom vej at tage, og hun ender med selv at blive mistænkt for drab. Cecilie befinder sig nu i en meget udsat situation, hvor hun kan risikere at ende som endnu et bytte for denne indædte vrede mod kvinder?

  • af Lars Kepler
    118,95 - 266,95 kr.

    Hypnotisøren er tilbage! I Spejlmanden, der er ottende bog i Lars Keplers serie om Joona Linna, forsvinder en ung pige ved højlys dag. I jagten på den uhyggelige bortfører opsøger Joona Linna sin gamle bekendt, hypnotisøren Erik Maria Bark, for at få tilgang til afgørende informationer. Opklaringen af sagen bliver en dybt fascinerende - og skræmmende - nedstigning i det menneskelige sind. Enegængeren Joona Linnas lynende intelligente efterforskning fører ind i det mest uhyggelige psykologiske mørke. Men han møder også en næsten overmenneskelig offervilje og overlevelsesdrift, der byder dette mørke trods.Med andre ord: Spejlmanden er en ægte Kepler-krimi. Den svenske krimikonge er tilbage i topform.

  • af Jussi Adler-Olsen
    102,95 - 132,95 kr.

    Marco Effekten er femte bind i Jussi Adler-Olsens populære og prisvindende serie om Afdeling Q.15-årige Marco har gennem hele sin opvækst været underlagt sin farbror Zolas uindskrænkede magt i den klan, hvor han tvinges til et slaveagtigt og kriminelt liv. Da han opdager, at Zola vil udsætte ham for bestialsk lemlæstelse for at øge hans indtjeningsmuligheder og for bedre at kunne styre ham, præsterer Marco det nærmest umulige: at flygte fra klanens jerngreb. En kort tid ser tilværelsen ud til at lysne for Marco, som klarer sig ved hjælp af sit kvikke hoved, sine særlige evner og en stærk overlevelsesvilje. Men da han tilfældigt falder over en uhyggelig hemmelighed, som Zola og klanen med alle midler vil forhindre kommer frem, tvinges Marco ind i en desperat kamp for sit liv. Skal Marco bruge sin viden til at få gjort op med Zola og resten af klanen, der inkluderer hans far? Skal han involvere politiet? Kan han bevise noget? Hvad Marco ikke ved er, at det ikke kun er familien, der ønsker ham slået ihjel. Det bliver imidlertid tydeligt for Carl, Assad og Rose, der langsomt hvirvles ind i sagen, som trækker dødsensfarlige tråde til korruption i bankverdenen, svindel på ministerielt plan – og langt ud i Afrikas jungle. Carl kan ikke glemme Marcos brændende blik, og han rystes af de uanede kræfter, der er i spil omkring denne unge dreng. Er opgaven denne gang større, end Afdeling Q kan kapere?

  • af Michael Katz Krefeld
    92,95 - 127,95 kr.

    Michael Katz Krefeld har begejstret læserne herhjemme og i 20 lande verden over med sine hæsblæsende, nervepirrende og stærkt underholdende krimier om den tidligere politibetjent Thomas Ravnsholdt, kaldet Ravn.I PAGTEN satser Ravn alt på at få opklaret en traumatisk sag: Hvem dræbte hans kæreste Eva i deres hjem for fem år siden?Nye oplysninger i sagen fører Ravn til en aldrende lejemorder og til en gruppe kriminelle betjente med forbindelse til en skræmmende magtfuld person i samfundets øverste top. Men først da Ravn indgår en fatal pagt med gangsterkongen Kaminsky, får han viden og forbindelser, der måske gør det muligt at afsløre korruptionen og den anonyme bagmand - og at finde Evas morder. Men alting har en pris, helt præcis 71 skjulte millioner fra et gammelt, uopklaret røveri, som Kaminski ønsker at få fat i.PAGTEN er femte bog om den coole privatopdager Ravn, der bor på sin båd i Christianshavns kanal sammen med sin hund Møffe.

  • af Anne Mette Hancock
    92,95 - 138,95 kr.

    “Mercedes-snittet” er først og fremmest et kærkomment gensyn med den stålsatte journalist, Heloise Kaldan. En dreng meldes savnet, og selvom Heloise ikke er direkte involveret i sagen, får hun den tildelt af sin chef, så avisen kan skrive om den. Det varer selvfølgelig ikke længe før den den stædige journalist er opslugt i sit arbejde og da drengens telefon bliver fundet, afsløres hans sære instagramprofil, som er fyldt med genstande, der ligner ansigter. Fænomenet med de ansigtslignende genstande hedder pareidolia, og det er ikke kun Heloise Kaldan der får vækket interessen for den sære hobby, det er også læseren, som hvirvles ind i mysterier og spørgsmål om, hvorvidt alting er som det ser ud. Det er en psykologisk krimi, som efterlader sin læser med nerverne uden på tøjet, og spændingen intensiveres hastigt og kulminerer i et uforudsigeligt og gennemtænkt plot.Anne Mette Hancock uddannet journalist, og “Mercedes-snittet” er hendes anden krimi. Debuten “Ligblomsten” røg direkte ind på de danske bestsellerlister og forfatteren har tidligere modtaget det Danske Kriminalakademis debutant-diplom.

  • af Anne Mette Hancock
    78,95 - 93,95 kr.

    Journalist Heloise Kaldan står midt i et mareridt: Hendes kilde er blevet afsløret i en løgn, og avisen står på gloende pæle. Det gør Heloises privatliv også. Midt i det hele modtager hun mystiske breve fra Anna Kiel, der i tre år har været eftersøgt for drabet på en ung advokat. Både den egenrådige politimand Erik Schäfer og Heloise selv begynder at grave i den gamle sag, da der sker endnu et drab. Har Anna Kiel slået til igen, eller er der mere end én morder? Hvorfor leder alle spor i sagen pludselig til Heloise? Er hendes eget liv i fare? "Ligblomsten" er en stærk krimi om hævn, retfærdighed og tilgivelse. Første bog i spændende ny krimiserie skrevet af Anne Mette Hancock.

  • af Jo Nesbø
    127,95 - 224,95 kr.

    Roy er mekaniker og lever et simpelt liv i en lille norsk fjeldbygd. Men freden bliver forstyrret, da hans lillebror, Carl, vender hjem med en ny kone og vidtløftige planer. Carl er forretningsmand og vil bygge et stort hotel for at bringe nyt liv til bygden, men snart kommer hemmeligheder fra brødrenes barndom på tværs. Roy har altid beskyttet Carl, men måske er lillebroren denne gang gået for vidt til, at Roy kan være sin brors vogter?KONGERIGET er en mørk og mægtig thriller – om ambitioner, loyalitet og kærlighed. Og det er ikke mindst en roman om hemmeligheder, der kan få båndet mellem brødre til at briste.

  • af Camilla Läckberg
    117,95 - 197,95 kr.

    En ny spændingsroman fra danskernes yndlingskrimiforfatter. Ingrid, Birgitta og Viktoria. Tre vidt forskellige kvinder. Men én ting har de dog til fælles, og den ting forhindrer dem i at leve det liv, de har lyst til. Alle er de fanget i et ulykkeligt ægteskab og har svært ved at få øje på en udvej. Lige indtil den dag de møder hinanden på et internettet og sammen udklækker en diabolsk plan ... Camilla Läckberg (f. 1974) er en af verdens bedst sælgende krimiforfattere. Hun slog igennem med debutromanen Isprinsessen i 2003, og siden er der kommet 10 romaner i den populære krimiserie, der foregår i Läckbergs hjemby Fjällbacka på den svenske vestkyst. Serien er solgt til udgivelse i over 60 lande.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.