Narrative temaer: død, sorg, tab

DET ER IKKE LIGE LOTTE SÅDAN AT LADE FOLK SLIPPELotte er socialrådgiver og bor alene i en stuelejlighed på Nørrebro. Hun troede engang, at hun kunne redde verden. Hun troede også, at hendes ensomhed en dag ville fortage sig. Nu er hun blevet 1) klogere 2) forladt af sin kæreste og 3) fyret. Da ekskæresten bliver fundet død efter en druktur, og der er tegn på vold, står Lotte tilbage med hans halvvoksne søn og en masse ubesvarede spørgsmål. Politiet kan de ikke bruge til noget, så svarene må de selv finde.ENDNU EN DAG I GUDS SKABERVÆRK er en fortælling om en kvinde, som er træt af at leve i udkanten af andre menneskers fællesskaber. En roman om ensomhed, solidaritet og retfærdighed og om – måske! – at få øjnene op for den kærlighed, der hele tiden har været der.

Bar er forfatteren Kristian Ditlev Jensens nye roman om livet med store mængder alkohol.Først er alkohol noget, man ser, langstilkede glas og grønne ølflasker ved de voksnes borde. Så er det en enkelt pilsner, tre glas vodka til en fest, et par flasker rødvin til fællesmiddagen på kollegiet, én før maden, én til maden og nogle stykker efter, en øl i hånden, når baren lukker, en omvej på turen hjem fra Rom for at besøge et fransk vindistrikt, en særlig flaske likør der kun sælges i små partier, en sommerhustur bare for at få fred til at drikke.Så er det forgæves forsøg på at stoppe, det sociale pres, pengene der ikke længere er der og en tur til London i ly for skattegæld, mere likør, et par flasker vin til maden, to flasker god gin til at komme gennem aftenen og en håndfuld stærke øl at falde i søvn på. Og så en dag en alkohol-coach, der stiller de svære spørgsmål: Var alle rejserne til eksotiske steder for at skrive reportager til aviserne blot en anledning til at drikke? Hvad blev der af livet? Af talentet? Og hvordan ser der ud for enden af vejen med alkoholen som livsledsager? Og hvordan ser der ud på vejen uden?

Sommeren 1994. Jesse Rosenberg og Derek Scott, to unge, ambitiøse politiefterforskere, drømmer om den store sag, der hjælpe deres karriere i gang. Da borgmesteren i Orphea, en lille badeby et par timers kørsel fra New York, og hele hans familie samt en tilfældig forbipasserende bliver brutalt myrdet, ved de, at det er den sag, de har ventet på. Takket være deres omhyggelige efterforskning lykkes det dem at opklare mordet. De får ros af politichefen og en medalje for deres tapperhed. Men tyve år senere, da Jesse skal til at gå på pension, bliver han opsøgt af den unge, dygtige journalist, Stephanie Mailer. Hun fortæller ham, at de tog fejl dengang. At det var den forkerte, de anholdt, og at hun har efterforsket sagen og kan bevise det. De aftaler at mødes, men næste dag er hun sporløst forsvundet ...

”Jeg, Pandora, åbnede rent faktisk, og det kom ud. Det var anderledes end jeg troede.” Kvinden Pandora forsøger i drømme at hævne en fortid med en dæmonisk mand, og samtidig bliver hun forladt af en anden mand. Hun skriver ensomhedens og tabets ritualer ned, forsøger at huske, forsøger at glemme, hun lægger planer og udtænker projekter, korresponderer, drømmer og diskuterer med sig selv, to veninder og en tredje mand. Indimellem taler et kor af børn. Krisehæfterne er Ursula Andkjær Olsens første roman, en vild og knopskydende bog, en kærlighedsroman, en økonomiroman, en historie om at lukke op – for fortiden, hævnen, drømmene og fremtiden – som i bogens anden del spejler sig i et essay om de globale kriser og de helt lokale, om ensomhed, sorg og utopier. Som et ekstra spor løber en billedserie gennem bogen: en række mystiske, blåsorte genstande, rum og landskaber – fotografiske arbejder af kunstneren Sophia Kalkau.

En pige vokser op i mellemkrigstidens Berlin med en fjern far og et anstrengt forhold til sin mor. En række voldsomme hændelser medfører dog en tidlig afslutning på barndommen. Fantasien bliver herefter pigens eneste værn mod en "sølle virkelighed", som blandt andet omfatter en incestuøs storebror og en håbløs forelskelse i en fremmed ung mand.Zürn knytter an til forfattere som Marquis de Sade og Antonin Artaud, og i sit efterord påpeger Olga Ravn videre ligheder med Sylvia Plath og Tove Ditlevsen. I Mørkt forår findes en længsel efter barndommen og en sans for både det grusomme og det pirrende. Det er en udviklingsroman – eller måske en afviklingsroman – skrevet uden nogen form for forstillelse. Illustrationerne i bogen er af Zürns samlever, surrealisten Hans Bellmer, som også er kendt for fotografier af Zürns krop i bondage-tableauer.Unica Zürn (1916-1970), forfatter og billedkunstner. Zürn tilhørte avantgardistiske kredse i Paris og havde nære forbindelser til mange af surrealisterne – herunder Max Ernst, Marcel Duchamp, Henri Michaux samt især Hans Bellmer, som hun både arbejdede og levede sammen med. Mørkt forår blev den sidste udgivelse fra Zürns hånd i hendes levetid. I 1970 kastede hun sig ud fra et vindue i sin lejlighed efter flere fejlslagne selvmordsforsøg og langvarige ophold på psykiatriske klinikker.Olga Ravn (f. 1986), forfatter, kritiker og oversætter. Ravn debuterede i 2011 med digtsamlingen Jeg æder mig selv som lyng og har siden udgivet den lyrisk-gotiske roman Celestine i 2015. Til Mørkt forår har Olga Ravn skrevet et efterord om pigen/kvinden som hovedperson, forfatter og læser: hvordan forholder omverdenen sig til disse tre forskellige skikkelser – hvis de da er forskellige?

Sidst i marts 2021 dræber en 61-årig mand sin 62-årige ekskone i Horsens. Den dræbte er forfatteren Niels Franks søster, Elin. Knap tre måneder tidligere har Elin forladt sin mand gennem 30 år og faren til deres to voksne sønner. De næste uger flytter hun rundt mellem hemmelige adresser i Horsens, inden hun til sidst flytter ind på et krisecenter – hele tiden i frygt for, hvad hendes eksmand, der har brugt de sidste mange år på at ydmyge og skælde hende ud, kan finde på.Den dag bodelingen skal foregå, ringer Niels Franks telefon klokken 8.32, og så ved han, at det er gået galt.FANDEN TAGE DIG af Niels Frank er beretningen om tiden op til drabet og om tiden bagefter – om sorgen, vreden og afmagten, begravelsen, efterforskningen og retssagen. Om hvorfor mænd dræber kvinder, og hvorfor det er  så forbandet forudsigeligt.

Till Berkhoffs seksårige søn Max er sporløst forsvundet. Alt tyder på, at han er blevet offer for Guido T., der sidder i retspsykiatrisk forvaring og allerede har tilstået mordet på to børn i området. Men nu tier den psykisk syge indsatte Guido T. efter råd fra sin advokat. Politiet føler sig sikker, men har ingen gyldige beviser, kun indicier. Uden den indsattes vidnesbyrd vil Max’ ulykkelige forældre således aldrig få vished over, hvad der er sket med deres søn. Så efterforskeren kommer med et utroligt tilbud til den desperate far: Han vil smugle ham ind på den psykiatriske forvaring, hvor Guido T. opholder sig i højsikkerhedsfløjen. Som en falsk patient, udstyret med en fingeret sygdomshistorie. Så han kan komme så tæt på morderen som muligt og få en tilståelse ud af ham. Fordi intet er værre end usikkerheden. Troede han ...Om forfatteren:Sebastian Fitzek (f. 1971) er Tysklands allermest succesrige thrillerforfatter. Hans bøger lander med sikkerhed blandt de øverste titler af bestsellerlisterne, hver gang han udgiver en ny bog, læserne elsker hans bøger og han udkommer i 35 lande.

”Denne roman er en gave til læseren” * * * * * Ole Møller, Dagbladenes Bureau ”Intens … eksperimenterende og poetisk” Karina Høyer, Dansk BiblioteksCenter Han betaler hende for en hel nat. Hun skal blot lytte på hans historie – intet andet. Han vil fortælle om Tjernobyl, om ulykken, men enetalen bliver til en samtale om drømme drømt i gruset fra en smuldret stormagt, med støvet fra et eksploderet atomkraftværk i lungerne. Drømme om en fremtid der ikke findes, om kunst, katte og kærlighed. Carsten Müller Nielsen har otte udgivelser bag sig, senest romanen Kvartet til tidens ende (2018) og det narrative "opslagsværk" Bestiarium (2019), og er en de mest interessante, yngre danske forfattere i dag.

"Naturen har udelukkende skabt individerne for at understøtte Lidelsen, for at hjælpe den med at sprede sig på deres bekostning." Mange af sætningerne i Bitterhedens syllogismer (1952) kunne være formuleret med det formål at udtrykke mest mulig fortvivlelse på mindst mulig plads. Aforismesamlingen er skrevet på fransk af den rumænskfødte filosof Emil Cioran, som for at overvinde en mangeårig depression gav afkald på sit modersmål og tilegnede sig en formfuldendt frankofon stil med syttenhundredetallets belletristik som forbillede. Den knappe prosa i Bitterhedens syllogismer bærer præg af denne "kærlighedsaffære med en ordbog": De mest destruktive tankerækker fremføres på en subtil og elegant måde, som hvis Nietzsches filosofiske hammer var forvandlet til en fleuret.Umiddelbart virker Bitterhedens syllogismer heller ikke som en bog skrevet af nogen, der har overvundet en depression, snarere tværtimod: Sortsynet er konstant og angår alt fra religion og ateisme over kærlighed og ensomhed til liv og død. Alligevel er teksten, på trods af det pessimistiske udgangspunkt, altid lystbetonet, motiveret af en generøs vilje til at charmere og underholde. Cioran forstår kunsten at være "elskværdigt ulykkelig", som han selv udtrykker det, og går aldrig af vejen for en vittighed: "En filosofisk mode er ligesom en gastronomisk; man er lige så utilbøjelig til at gendrive en idé som til at gendrive en sovs."Det paradoksale ved Cioran – den vennesæle misantrop – afspejles også i modtagelsen af hans værker. Allerede udgivelsen af hans første bog udløste på den ene side en pris til forfatteren, mens den på den anden side, hvis man skal tro en vandrehistorie, tvang hans forældre til at mørklægge deres hjem om aftenen. Den ikonoklastiske præstesøn var ikke sen til at forlade hjemlandet til fordel for Paris, hvor han boede resten af sine dage, altid nødtørftigt indkvarteret på små hotels med livsledsageren Simone Boué og en enorm bogsamling. Ciorans eneboertendenser og hans værkers uforsonlige udtryk forhindrede ham dog ikke i at indtage en plads i det intellektuelle parisiske miljø. Han var venner med især to andre eksilforfattere, Samuel Beckett og landsmanden Paul Celan, og er blevet beundret på afstand af Susan Sontag og Herta Müller. Bitterhedens syllogismer er det første af hans værker, der er oversat til dansk.Emil Mihai Cioran (1911-1995) var rumænsk forfatter og filosof. Langt størstedelen af sit liv tilbragte han i selvvalgt ­eksil i Paris, hvor han som "rejsende i smuldrende kosmologier" forfinede sit sortsyn til punktnedslag i altings utilstrækkelighed. På trods af en afsmag for anerkendelse lykkedes det ikke Cioran at holde alle læsere fra livet: Samuel Beckett skrev, at han "fandt ly" i hans "ruiner", landsmanden Paul Celan oversatte ham til tysk, og for Susan Sontag var han en arvtager efter Kierkegaard, Nietzsche og Wittgenstein.

Alene i kraft af sit emne er Gabrielle Wittkops debutroman Nekrofilen (Le nécrophile, 1972) klam, provokerende og grænsende til det anstødelige. Disse egenskaber fremhæves af fortælleren, antikvitetshandleren Luciens temmelig grafiske beskrivelser af sine affærer, der fremviser en varieret smag i såvel køn som kropsbygning og alder.Da romanen oprindeligt udkom, var den da også en mindre succès de scandale i hjemlandet Frankrig på forfatteren Régine Desforges’ forlag. ”Jeg kan ikke lide hende, og hun kan ikke lide mig. Men hun er ikke bange for noget”, sagde Wittkop om hende. Men ser man bagved det umiddelbart provokerende, er bogen en meditation over menneskets ensomhed og over altid at måtte skilles fra dem, man elsker.Med sin egen grumme logik er Nekrofilen en skildring af et menneske, som igen og igen må tage afsked med sine elskede, trods sine intense følelser for dem; et menneske i dybeste isolation, hvis nærmeste relationer er de døde. Men nekrofilien bliver også til en form for absolut kærlighed: Den er måske flygtig, men i bogen er den fri for de hensyn og kompromiser, der hjemsøger mere gængse parforhold.Det er en melankolsk bog, formet som dagbogsroman og skrevet i en lyrisk og skønhedssøgende prosa, men Nekrofilen er også en fortælling, hvor hovedpersonens sensuelle beruselse ved sine gerninger balanceres af morbidt humoristiske indslag, som da en desværre levende ung mand forsøger at forføre ham: ”Jeg kunne ikke ligefrem sige til ham: ’Jeg kan i særdeleshed godt lide Deres øjne, når det hvide vender ud af dem, Deres stumme læber, Deres iskolde køn, så hvis bare De var død. Desværre har De den utroligt dårlige smag at være i live’”. Når alt kommer til alt, er Nekrofilen både amoralsk, makaber og en tragisk komedie. Gabrielle Wittkop (1920-2002), fransk forfatter, journalist, oversætter og tegner. I sin faders private bibliotek læste hun som 13-årig Marquis de Sade og blev, som hun selv sagde, "et barn af Oplysnings­tiden". Sammen med E.T.A. ­Hoffmann og Edgar Allan Poe er Sade en tydelig inspiration for et forfatterskab, der er lige så amoralsk, som det er skønheds­søgende. Under anden ­verdenskrig indgik Gabrielle, der efter eget udsagn var biseksuel, misogyn og børne­hader, ægte­skab – en såkaldt "intellektuel alliance" – med den ­homoseksuelle tysker Justus Wittkop for at redde ham fra nazisterne. Begge begik med års mellemrum selvmord for at undgå uhelbredelig sygdom; hun med beskeden: "Jeg ­ønsker at dø, som jeg har levet: som en fri mand".

Yu Hua har med ‘Brødre’ skabt et omfangsrigt, episk værk, som igennem en prisme af sort humor viser et hidtil uset Kina. Et land, som befinder sig på overgangen til kapitalisme, med alt hvad det indebærer af godt og ondt. Byen og bogen befolkes af figurer som den selvglade digter Zhao, kujon-tandlægen Yanker Yu, den jomfruelige skønhed Lin Yong, som bliver bordelmutter, og den smiskende ismand Wang. For ikke at glemme bogens hovedpersoner, Skalde Li og Song Gang, hvis fædrene ophav bogstavelig talt drukner i lort. Det er et billede af penge og styreformers betydning for individets skæbne. For nok kan man være sin egen lykkes smed, men hvad er prisen? Yu Huas blik for karaktertegning er på én gang indsigtsfuldt og hjertevarmt tilgivende, men samtidig satirisk bidende.

Hvad nu hvis vi kunne se et menneskes bevidsthed foran os som en bygning? Hvad nu hvis vi kunne træde ind i den bygning? Efter vennen Simons selvmordsforsøg opsøger Peter en klinik syd for Århus der måske kan hjælpe Simon. Klinikken forsker i den dybe kontakt mellem mennesker og har udviklet en epokegørende form for hjerneskanning. Det viser sig at Peter og klinikkens leder, Lisa Skærsgaard, har været venner i en børnehave i Valby. Men efter et trafikuheld har hun mistet hukommelsen. Gennem deres møder vender hendes erindring langsomt tilbage. Sammen genoplever de hvordan de allerede som børn fandt veje til at rejse ind i bevidstheden. Et arbejde Lisa nu, sammen med Peter, viderefører i en større og langt mere risikabel målestok. For hvad koster det at bevæge sig ind i bevidstheden? Hvad koster det når de firewalls vi har opbygget omkring os selv, falder bort? Hvor dybt tør vi møde os selv og hinanden? Gennem dine øjne er en roman om venskab og kærlighed – og hvad der skal til for at mennesker virkelig kan mødes. Pressen skriver: »Svimlende Peter Høeg på hudløs rejse i bevidstheden.« ***** – Berlingske »Som altid er Høeg skarp i detaljen, og skildringerne af de højteknologiske seancer er lækre og flydende.« – Weekendavisen »Interessant ... Forestillingen om ikke blot at kunne få adgang til et andet menneskes bevidsthed, men til selve menneskehedens gør indtryk.« **** – Børsen »...et meget peterhøegsk værk, som er rigt på eventyrlige påfund, magiske forbindelser og dunkle sammenhænge.« – Information »Meget kan man sige om Peter Høegs bøger, men der er altid noget på spil.« **** – Ekstra Bladet »...en dialog, der kører som på skinner.« ***** – Nordjyske Stiftstidende »Ingen nulevende, mandlig dansk forfatter kan så meget med sproget som Peter Høeg.« ***** – Fyens Stiftstidende

I Thy-seriens fjerde bind fortsætter den personlige og gribende fortælling om den unge pige Marias liv. Maria bor sammen med sin progressive og aktivistiske mor i en boligblok i Albertslund. Hendes forældre er blevet skilt, og Maria ser ikke længere sin far. På realkurset i København møder hun overklassedrengen Michael, og de forelsker sig. Men kærligheden mellem Maria og Michael udfordres af hans hemmeligheder og af hans stolte og destruktive mor, som ikke finder pigen fra blokken fin nok til sin søn. Ligesom dengang, Maria brød med sin far, må hun nu igen træffe et svært valg: Kan hun beholde Michael i sit liv uden at gå i stykker? Teenageren fra Thy er en fortælling om at være ung kvinde i 1970'ernes Danmark. Om usikkert og nysgerrigt at prøve sig frem i nye venskaber og i kærligheden; om ensomhed og tab ved indgangen til voksenlivet, men også om viljen til at gribe livet og søge glæden.I samme serie findes: Kvinderne fra Thy, Søstrene fra Thy og Barnet fra Thy.

For Kings mange fans og et godt sted at starte, hvis man er ny i det store forfatterskab.At stå ansigt til ansigt med sine dæmoner er nogle gange en del af det at blive voksen.Jamie Conklin er søn af en hårdtar­bejdende alenemor, og det eneste, han egentlig ønsker sig, er en almindelig barndom. Men Jamie er ikke noget almindeligt barn – han ser, hvad ingen andre kan se, og ved, hvad ingen andre kan vide. Og da politiet skal bruge hans hjælp til at fange en morder fra den anden side af graven, opdager Jamie præcis hvor høj prisen for hans evner i virkeligheden er.Med ekko af Kings klassiske roman It – Det onde, er Senere en skrækindjagende og bevægende roman om tabt uskyld og kampen mod det onde, uanset hvilken maske det gemmer sig bag.

Egentlig er livet forbi. Først blev diagnosen stillet, derefter forlod konen ham. Men så står hun der en dag, Anna, hans ungdomskæreste, midt på stien i Fælledparken. Den frihedssøgende Anna, hende han elskede, inden det voksne liv begyndte. Hun er ligeglad med hans diagnose, til gengæld drager hun ham ind i sit eget livs drama; en ny tids fortælling om overgreb og bedrag."Fra i nat sover jeg på taget" er en ny roman af Jens Christian Grøndahl.

I Redningsafstand befinder vi os i en argentinsk flække langt fra byerne. Her løber en forgiftet bæk. Her ligger en fabrik, som tager imod lastbiler fulde af store dunke. Sygeplejersken behandler det meste med håndkøbsmedicin. Hvis der sker noget alvorligt, konsulterer man kvinden i det grønne hus. Og så er der ormene. Det er et miljø, hvor man ikke tager øjnene fra sit barn. Nogle gange har man bare ikke øjne nok, som det hedder i anslaget. Redningsafstand er en gysende intens, foruroligende og enkel roman for to stemmer, der befinder sig i en slags tomrum. Bogen er argentinske Samanta Schweblins (f. 1978) første roman, som udkom i hjemlandet i 2014, og den er siden oversat og udgivet i en lang række andre lande. Redningsafstand er nomineret til den prestigiøse Man Booker International Price 2017. ”Genial … Det føles, som om bogen tilhører en helt ny litterær genre.” The New Yorker

Charles Dickens’ roman 'Oliver Twist' fra 1838 er en af engelsk litteraturs absolut mest berømte værker. Den er en letlæst og medrivende tåreperser om den forældreløse dreng Olivers grumme skæbne i Londons underverden af ludere og lommetyve. Men den er samtidig et rasende sarkastisk opgør med det herskende samfundssyn i 1800-tallets England, hvor en ny og særdeles kynisk sociallov netop var blevet indført. Ved siden af den gode og renhjertede Oliver og den onde leder af lommetyvebanden Fagin møder vi et hav af farverige bipersoner, som både vækker latter og tårer, og det er gennem alle disse menneskeskildringer, Dickens’ roman først og fremmest lever.

Find kræfterne til modgang gennem troen og kristendommens verden.Robusthed er en eftertragtet egenskab, og hyldemeter af selvhjælpslitteratur kan hjælpe os til at blive mere robuste, få robuste børn, robuste familier, robuste medarbejdere og arbejdspladser. Vi coaches og vejledes til at træffe gode valg, til at få en bedre søvn, sundere kost, større overskud, bedre overblik og til en hverdag med plads til stilhed og refleksion.Men hvad gør vi, når overskuddet til at handle ikke er der? Når vi oplever modgang, og handling forekommer helt meningsløst? Hvor vender vi os så hen? Og hvor kommer kræfterne fra, når vi er i magtesløsheden? Det er det, denne bog handler om. Robust er en eksistentiel-kristen gennemtænkning af begrebet robusthed, hvor magtesløshed, åndelig virkelighed og tro tænkes med. Det handler om de kræfter, der er at hente i den kristne tros virkelighed.

From the beginning of summer to early spring, I lived at the Morisaki Bookshop. I spent that period of my life in the spare room on the second floor of the store, trying to bury myself in books. The cramped room barely got any light, and everything felt damp. It smelled constantly of musty old books. But I will always remember the days I spent there. Because that's where my real life began. And I know, without a doubt, that if not for those days the rest of my life would have been bland, monotonous, and lonely. The Morisaki Bookshop is precious to me. It's a place I know I'll never forget.

Februar 2022. Det er mørkt og koldt i Danmark, og forfatteren Ib Michael er rejst til Koralsandsbugten i Thailand for at mildne sin vinterdepression og finde inspiration til at arbejde med sin næste bog. Mens lyset og varmen fylder ham med energi, begynder han at skrive om de mennesker og begivenheder, der har været mest betydningsfulde i hans liv. Det bliver en personlig og ærlig erindring om et liv fuld af kærlighed, eventyr og venskaber - ikke mindst hans livslange venskaber med kunstmaleren Per Kirkeby og Nordkaperkaptajnen Troels Kløvedal."Logbog ved rejsens afslutning" er en fortælling om både tidligt og sent i livet at turde forfølge sine drømme - fra Rabalderstræde i hippiernes København, hen over havet om bord på Nordkaperen og dybt ind i den Sydamerikanske jungle - og et forsøg på at begribe sammenhængen mellem menneskets fantastiske bevidsthed og universets regler og mystik.

Martin Schwartz, psykolog i politiet, mistede sin kone og søn for fem år siden. Det skete under en ferie på krydstogtskibet Sultan of the Seas, men ingen kunne fortælle ham, hvad der nøjagtigt skete. Martin har været et vrag lige siden og bedøver sig selv ved at begive sig på rene selvmordsmissioner som hemmelig efterforsker. Midt i en mission modtager han et opkald fra en mærkelig gammel dame, der kalder sig selv thrillerforfatter og har et tip til ham: Han skal ombord på Sultan igen, for så vil han få beviset på, hvad der skete med hans familie. Martin har svoret aldrig at sætte foden på et skib igen – men han kan ikke lade være og følger tippet, da han får at vide, at en pige, der forsvandt på Sultan for flere uger siden, er dukket op igen. Med Martins søns bamse i armene...Om forfatteren:Sebastian Fitzek (f. 1971) er med afstand Tyskland allermest succesrige thrillerforfatter; hans bøger er solgt i over 13 millioner eksemplarer og oversat til 24 sprog. Fitzek har som første – og eneste – tyske forfatter modtaget The Ripper Award, den store europæiske krimipris, der hidtil primært er gået til nordiske forfattere som Henning Mankell, Håkan Nesser, Jussi Alder-Olsen, m.fl.

Hummerens skjold er en fortælling om familiens mytologi. Om at svigte og yde omsorg, om brudte forbindelser og de forbindelser, der overskrider forventninger, formåen og indimellem livet selv. De tre Gabel-søskende lever vidt forskellige liv: Ea er flyttet til San Francisco, hvor hun bor sammen med fotografen Hector og hans datter Coco, Sidsel er enlig mor til Laura og arbejder som konservator på et museum i København, mens deres egenrådige lillebror, Niels, lever som plakatopsætter og uden fast bopæl. Med årene er forskellighed blevet til afstand, men over fem dage i april må de på ny tage stilling til hinanden og deres fælles historie. Sidsel er nødt til at bede Niels om en tjeneste, der udfordrer hans selvvalgte ensomhed, og Ea giver lyd fra USA. I håb om at få kontakt til deres mor har hun besøgt clairvoyanten Bee Wallens. Der er et spørgsmål, som har meldt sig med påtrængende nødvendighed.

På et hotel i Surrey er den 15-årige Orvil Pym på sommerferie med sin far og sine to storebrødre, væk fra den forhadte kostskole. Den sky og sensitive Orvil savner sin afdøde mor og føler sig fremmed for både sin familie og deres påtrængende maskulinitet, for de jævnaldrende drenge på hotellet og for livet i det hele taget. For at undgå det frygtede samvær med andre går han på voyeuristisk opdagelse i det labyrintiske hotel, i de omkringliggende landskaber og i sine egne vildt associerende fantasier, hvor det frastødende og nydelsesfulde mødes.For Orvil er det ikke den ydre verden, der tæller; det gør idiosynkrasierne, interesserne og hans egne fikse idéer: Han smører sig ind i læbestift, han leger slave og fantaserer om en eremittilværelse. Han er optaget af antikviteter og nipsgenstande; af alt, der er ornamenteret og skrøbeligt og minder om fortiden; af grotter, forladte hytter og gamle kirker. Han er også optaget af dødsfantasier og erindringer om sin savnede mor. Og da en kano med en meget maskulin skolelærer kommer sejlende, optages han af også af ham.Ungdoms sødme er en roman fyldt med anspændt seksualitet og usikker kønsidentitet, med ensomhed og isolation. Det er den første bog af Welch, der er oversat til dansk. Vidt forskellige forfattere som E.M. Forster, William S. Burroughs og John Updike har beundret ham, mens Jack Kerouac harcelerede over, at det var Truman Capote og ikke Welch, der blev læst og var bredt anerkendt.Romanen er, ligesom Welchs øvrige udgivelser, primært selvbiografisk (han levede i en stadig frygt for sagsanlæg, fordi hans bøger lå så tæt på virkeligheden). Heri ligger måske en af grundene til, at Welch i eftertiden mest har været en forfatternes forfatter. For Welch skrev – i 1945 – temmelig åbent antydende om sin homoseksualitet og om Orvils spirende erkendelse af egen seksualitet, der viser sig med en blanding af fascination, voyeurisme og masochisme.

Den 7. januar 2018 begår Livs bedsteforældre selvmord, efter at de i månederne op til selvmordet har inddraget hende i deres fælles beslutning. Som unge gav de hinanden et kærlighedsløfte: Hvis den ene af dem ville blive syg og ikke ønskede at leve mere, ville den anden følge med på den sidste rejse. Liv er selv udfordret i sit nære familieliv med kæresten og deres lille datter. Hun støder sin kæreste fra sig og opstiller forskellige katastrofescenarier for, hvordan og hvornår de går fra hinanden.Men i sorgen over tabet af bedsteforældrene får hun øjnene op for, at turbulensen i hendes eget parforhold kunne skyldes hendes besvær med at elske sig selv.Dagen efter bedsteforældrenes bisættelse inviterer kæresten hende med op i et træ i Østre Anlæg og frier til hende. Men inden hun for alvor kan sige ja til ham og stole på deres kærlighedsforhold, skal hun genbesøge og forlige sig med voldsomme oplevelser i sin fortid. "Med hjertet i hånden" er en bevægende undersøgelse af, hvor vanskeligt og angstprovokerende det kan være at lade sig elske og elske, hvis man tidligere har oplevet, at kærlighed var forbundet med smerte. Og hvor kraftfuldt frigørende det kan være at bevæge sig ind i familiens mørke og finde sin egen vej ud.  Instruktør Liv Helm debuterer som forfatter med den selvbiografiske roman "Med hjertet i hånden".

Smuk, tragisk, opløftende: Løb som floden er en hjertegribende coming-of-age roman om kvindelig styrke og ukuelighed med USAs grandiose natur som bagtæppe.1948, Iola, Colorado: En kølig efterårsmorgen er 17-årige Victoria Nash på vej mod landsbyen med sin vakkelvorne trækvogn fyldt med sæsonens sidste ferskner. Da hun nærmer sig et gadehjørne, stopper en gådefuld ung mand med tilsodet ansigt og ravnsorte øjne hende for at spørge om vej. Hun kunne være drejet til venstre eller krydset vejen. Men det gør hun ikke. ”Løb som floden,” hvisker han.Sådan begynder Shelley Reads opsigtsvækkende debut om en ung kvindes omtumlede tilværelse, fra hun forrådt flygter fra familiens farm op i bjergene og ud i vildmarken, til tragedien indtræffer og hun forsøger at genvinde alt hun har mistet. Løb som floden er en episk fortælling om kærlighed og svigt, moderskab og søsterskab, og i særdeleshed en storslået historisk roman om en enlig kvindes kamp for at forme sin egen vej gennem livet – og finde kærligheden, der hvor man mindst venter det.

Boystown (eng. The Great Believers) er en prisvindende og anmelderrost roman om venskab, kærlighed og tab under 80'ernes AIDS-epidemi i USA.Yale Tishman har en strålende karriere i Chicagos kunstverden, men omkring ham begynder AIDS-epidemien at tage til i styrke. En efter en bliver hans venner syge og dør, og efter hans ven Nicos begravelse kommer sygdommen helt tæt på Yale. Tredive år senere søger Nicos lillesøster, Fiona, efter sin datter i Paris. Her bliver hun konfronteret med de katastrofale følger, sygdommen fik for hendes eget liv. Yales og Fionas historier væves ind i hinanden og skildrer sygdommens rasen, den moderne verdens kaos og de menneskelige omkostninger epidemien havde for dem begge.Romanen var bl.a. finalist til Pulitzer-prisen og National Book Award og vinder af Carnegie-medaljen."Medrivende og menneskelig (...) En pageturner om sygdom og dødelighed." New York Times"Makkai skriver tankefuldt og sikkert om betydningen af erindring og eftermæle og den smerte, der følger med at overleve." The Guardian

"Jeg hedder Folkví" er sat i en fri fortolkning af den tidlige vikingetid og bevæger sig mellem psykologiske og mytologiske lag. Det er en fortælling om en grænseløs søskendekærlighed, om tilfældigheder og tegn, og om med al magt at ville fastholde en tid, mens man uvægerligt bliver ældre.Den unge kvinde Folkví og hendes bror Áslakr er vokset op inden for høvdingepladsens beskyttende hegn. De to har altid været tæt fortrolige og spejlet hinanden, så da Áslakr kommer hjem fra sit første overvintrende togt og lader sig forlove med den femtenårige Gerd, overmandes Folkví af en rasende frygt for at skulle stå alene.I romanens hovedspor snubler Folkví sig ulykkeligt og hovedkulds vej gennem sommeren, hvor Áslakr bliver forlovet og skal giftes. Som midaldrende ser Áslakr tilbage på de dramatiske begivenheder i tiden omkring sit bryllup og prøver at begribe, hvad der egentlig skete. Og ved foden af et gammelt træ sidder nornerne og forsøger at holde styr på menneskernes besynderlige liv.Om forfatteren:Maria Hesselager (f. 1984) er uddannet fra Forfatterskolen. Sammen med billedkunstner Mathias Dyhr driver hun Kunstteater, et arbejdsfællesskab for tværdisciplinære kunstneriske produktioner, som senest har lavet udstillingen og forestillingsrækken "Allei Husene" på Holstebro Kunstmuseum (2020).

De tidligste eksempler på horror-fortællinger i dansk litteratur finder man hos den ellers så folkekære salmedigter B.S. Ingemann (1789-1862). Fra prosadebuten Fortællinger og Eventyr fra 1820 og til hans sidste bog Efterladte Eventyr og Fortællinger fra 1864 skriver han et væld af historier inspireret af især E.T.A. Hoffmans fantastiske og gotiske fortællinger. Det er gys midt i den idylliserende danske romantik. Åndeverdens dårekiste er den første samling, der er dedikeret udelukkende til denne ejendommelige side af Ingemanns forfatterskab. Her er intet emne for tabubelagt til at indgå. Alt i alt 17 fortællinger om labyrintiske mareridt, dobbeltgængere, kirkegårde, forbandede huse, okkulte ritualer, hemmelige rum, hallucinationer, mesmerisme, magnetisører, ligkogere, gravskændere, morderiske ægtemænd, varulve, levende døde, spøgelser, incest og nekrofili.Bernhard Severin Ingemann (1789-1862) står centralt i den danske litteraturhistorie som salmedigteren, hvis Morgen- og Aftensange med Georg Brandes’ ord ”var uforgængelige”. Han skrev også flere historiske romaner, der i hans samtid var umådeligt populære og fortsatte med at være det op gennem det 20. århundrede. Måske er det derfor, hans gysere og fantastiske fortællinger er mere eller mindre oversete i dansk litteraturhistorie.