Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
People'sPress

Bøger udgivet af People'sPress

Det danske forlag, People'sPress, blev grundlagt i 2002. Det er en del af den morderne kulturformidler-koncern, ArtPeople, der udover at udgive bøger, fungerer som pladeselskab og udbyder af foredrag. People'sPress har allerede udgivet flere populære bestsellere indenfor både fag- og skønlitteratur. Forlaget mener, at kvalitet og kommerciel succes ikke udelukker hinanden, og lever for at udgive gode fortællinger inden for alle tænkelige genrer. People´s Press har fået meget ros for at have skubbet gang i forlagsbranchen og er allerede, på trods af deres unge alder, veletableret i det danske litterære miljø. People'sPress har udgivet bøger af anderkendte, såvel som mindre kendte forfattere. Blandt nogle af forlagets bedstsælgende forfattere, kan nævnes forfatterinden Sara Blædel, der har fået meget succes med sine bøger om kriminalassistenten Louise Rick. Udover Sara Blædel, udgiver People'sPress også bøger af blandt andet Camilla Läckberg, Farshad Kholghi, Benn Q. Holm og Georg Ursin. People'sPress er dygtige til at få markedsført deres litteratur og flere af deres bøger har opnået en voldsom medieopmærksomhed, dette var eksempelvis tilfældet med Thomas Rathsacks bog "Jæger - i krig med eliten" fra 2009 og "Den Hemmelige Socialdemokrat" fra 2014, der alene er blevet solgt i over 30.000 eksemplarer. Forlaget People'sPress holder til på Vesterbro i København og udgiver titler inden for så forskellige genrer som faglitteratur, skønlitteratur og børne- og ungdomslitteratur.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Camilla Läckberg
    127,95 - 227,95 kr.

    Det gyldne bur af Camilla Läckberg er en spændende fortælling om Faye. Faye har det hele. Udadtil. Mor til en skøn datter, drømmemanden og bor i en luksus lejlighed i det centrale Stockholm i Sverige. Men alting er ikke som det ser ud til at være, for når man ridser i overfladen ser man et helt andet liv. Fayes mand lyder til at være drømmemanden men med tiden bliver han mere og mere manipulerende og distanceret ift. Faye og familien. Han udøver i højere grad psykisk terror mod Fayye, som gør det vanskeligere og vanskeligere for hende at navigere i forholdet. Spørgsmålet er om dette kan have noget at gøre med det der skete dengang i Fjällbacka? Det som hun har forsøgt at glemme i lang tid men som nogle gange kommer til overfladen i hendes underbevidsthed. Faye er lidt ved at glemme hvem hun selv er og denne situation gør det ikke nemmere. En dag opdager hun sin mand med en kvindelig kollega i seng sammen og hendes verden bryder sammen. Men nu åbner der sig også nye muligheder og Faye beslutter sig for alvor at lave om på hendes liv og gøre op med hendes almindelige hverdag. Det gyldne bur er en spændende fortælling som, ligesom de andre bøger fra Camilla Läckberg, er utrolig nervepirrende og virkelig fanger en hele vejen igennem.

  • af Arne Nielsson
    137,95 - 297,95 kr.

    Forældrerollen ændres totalt, når et barn går i puberteten. Mange forældre bliver bange og begræder tabet. Hvor blev mit lille søde barn af? Hvad skal jeg stille op med dette uopdragne monster? Opfordringen fra denne bogs forfatterteam lyder: Sig farvel til opdragerrollen og bliv i stedet sparringspartner for dine store børn; bliv deres teenagecoach. Det skaber et langt bedre og mere holdbart forhold til teenageren, og giver dig muligheden for et langt sjovere og mere udviklende liv, også når teenageren for længst er flyttet hjemmefra og livet skal defineres på ny. En af de vigtigste konklusioner er: Dit barn er stadig i støbeskeen. Du må ikke behandle det som en voksen. Teenageren kan ikke håndtere sine følelser rationelt, det er hjernen simpelthen ikke færdigudviklet til. Derfor: Elsk din teenager, men slip ham/hende løs. Stol på, at du har gjort det godt nok. Og lær dig selv at bruge den udfordrende tid til at blive et klogere, friere og gladere menneske. Denne bogs forfattere er teenageeksperter på hver deres måde. Arne Nielsson, der har skrevet bestselleren Viljen til sejr, er en af landets førende professionelle coaches for sports- og erhvervsfolk; Anni Kirk og Tania Wolf er begge skolelærere og kognitive coaches med speciale i teenagere. Nina Vedel-Petersen er forfatter og journalist og har bl.a. skrevet bøgerne Magtkamp på chefgangen – om at være kvinde på en toppost og Man skal ikke stå og fedte med det, en interviewbog om kendte kvinders kamp for friheden.

  • af Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm & Rasmus Bruun
    167,95 - 242,95 kr.

    ‘Det har jeg altid sagt’ er endelig en realitet efter så mange mislykkedes forsøg. Bogen er en selvbiografi, der indeholder alt det, som der er interessant at vide om stjernejournalisten og legenden Kirsten Birgit Kretz Hørsholm. Du kommer på en rejse med Kirsten Hørsholm, der ærligt deler ud af alle sine op- og nedture, hun har oplevet igennem sit hårde liv. Her kommer du tættere på, hvordan det er at vokse op med en enlig far, når ens mor er død i barselssengen. Kirsten deler åbenhjertigt ud af hende oplevelser med selv at dødføde et barn på d’Angleterre. Hvordan er det at have en banan med i skole første gang? Hvordan føles det at have været deprimeret i tyve år, før man endelig onanerer sig tilbage til livet? Alle disse spørgsmål og meget mere får du svar på, når hendes tidligere kollega Rasmus Bruun rejser til Birgitø for at interviewe sin legendariske kollega, men når alt kommer til alt, går interview ikke efter hans plan. Læs det lange, hjertegribende, livskloge og stærkt underholdende portræt af Kirsten Birgit. 

  • af Hanne Andreassen Hjelmås & Torunn Steinsland
    236,95 kr.

    Det smukke og slidstærke strik fra KlompeLOMPE bliver man aldrig træt af! Her får du over 60 nye opskrifter til hele familien: Børnestørrelserne går fra spædbarn og helt op til 12 år, og der er flere opskrifter til mødre og endda også fædre – alt sammen i et enkelt og rustikt design. Bogen indeholder såvel lette opskrifter til nybegynderen som større projekter til den mere erfarne. Alle opskrifter er markeret med sværhedsgrad 1-3. Her er bluser, sweatre, bukser, kjoler, nederdele, huer, vanter, sokker og tæpper – ensfarvede, med flotte og flerfarvede mønstre eller i strukturstrik med snoninger, blade og hulmønstre. Lad dig inspirere til at prøve de spændende nye teknikker – det er ikke så svært, som det ser ud, og resultatet bliver imponerende. Bogen er skrevet af den norske designduo Hanne Andreassen Hjelmås og Torunn Steinsland, der står bag bloggen og webshop­pen KlompeLOMPE. De designer alt strik og udvikler opskrifterne sammen, og Hanne tager alle billederne. Den første bog, der hurtigt blev en bestseller, er også udkommet på dansk med titlen KLOMPELOMPE – Strik til baby, barn og voksen.

  • - Styrk dit barns hjerne for livet (og bliv selv klogere)
    af Anette Prehn
    91,95 - 137,95 kr.

    Hjernesmarte børn har brug for hjernesmarte voksne. Når børn er omgivet af forældre, lærere og pædagoger, der forstår sig på hjernens logik, bliver de markant styrket i deres evne til at lære nyt, håndtere forandringer, regulere følelser og mestre livet. Hjernesmarte voksne pakker ikke børn ind i vat eller fejer curlingagtigt for deres fødder.De hjælper med at gøre børn resiliente, dvs. ”runde i bunden”. Ligesom tumlingekopper, der hurtigt genfinder balancen efter at have fået et skub. Er børn omgivet af voksne, der ikke mestrer hjernens spilleregler, ryger de let i hverdagens små ”hjernefælder” med eskalerende aggressioner, modstand, ked-af-det-hed eller magtesløshed til følge. Det er synd for børnene – og i mange tilfælde helt unødvendigt.Mange situationer, som går over gevind, bunder i voksnes adfærd og kommunikation. Børn formes, som de stimuleres. Gennem jordnære eksempler fra hverdagen og nyttig viden fra den nyeste hjerneforskning og socialpsykologi lærer Anette Prehn dig i bogen en række håndgribelige og effektive teknikker. Nøglen ligger i at kende hjernens spilleregler, lave små justeringer i dit reaktionsmønster, afsøge nye veje i din kommunikation og få hjernen til at drible med – både din egen og børnenes.

  • af Anja Takacs
    97,95 - 197,95 kr.

    Perledronningen AnjaTakacs er tilbage med en kreativ julebog, der spreder julet perlehygge i hele huset med de mange fine perlekreationer kendt fra Anja Takacs ’bedårende univers. Her er step by step opskrifter på fine julehjerter, søde julegrise, flotte grangrene og julepynt til juletræet, værelset, og meget, meget mere. Man følger bare mønsteret og så er der ikke langt fra den første perle til det færdige resultat, som vil sprede julestemning i hele huset. AnjaTakacs er mor til to, og så har hun bloggen Krea by Anja Takacs , hvor hun deler sine perlekreationer med alle sine følgere. Hun har tidligere udgivet blandt andet PERLEDYR, PERLESJOV, MINE FØRSTE PERLERIER og PERLELEG

  • - Sådan får du en mere positiv og succesfuld hverdag ved at blive bevidst om dit kropssprog
    af Jesper Bergstrøm
    132,95 - 297,95 kr.

    Vidste du, at førstehåndsindtrykket skabes på mindre end syv sekunder? Vidste du, at en let berøring kan skabe varig tillid og gode relationer mellem mennesker? Vidste du, at du kan øge din selvtillid på bare to minutter? Jesper Bergstrøm er ekspert i kropssprog, og i denne bog afslører han, hvordan du med enkle midler kan skabe gode relationer, opnå succes og markant øge din livsglæde ved hjælp af dit kropssprog. Vi taler i høj grad med kroppen. Og kroppens sprog taler både indad og udad. Vidste du for eksempel, at du kan blive glad af at smile? Når du aktiverer smilemusklerne, kan du påvirke dit humør og udløse ægte glæde. Ved at bruge din krop bevidst, kan du derved ændre din indre tilstand. Men du kan også påvirke andres opfattelse af dig ved at være bevidst om dit kropssprog. I bogen giver Jesper Bergstrøm et væld af gode råd, tips og tricks, som kan skabe en positiv forandring i dit privatliv og på jobbet allerede i dag. Du kan bl.a. blive bedre til: - Networking - Salg - Kundemøder - Ledelse - Dating

  • af Katrine Engberg
    108,95 - 227,95 kr.

    Det er forår, og kirsebærtræerne er ved at springe ud, da teenagedrengen Oscar forsvinder en eftermiddag i april. Han er det mellemste barn i en kulørt og meget velhavende familie, der bor i Indre by. Det eneste spor efter drengen er et kryptisk brev – et citat fra en roman – som ingen kan tyde. Er det en bortførers forsøg på at vildlede politiet, et afskedsbrev til familien fra en martret teenager eller noget helt tredje? Jeppe Kørner og Anette Werner tilkaldes, og en større eftersøgning sættes i gang. Jeppe forsøger at finde sin rolle i forholdet til Sara og hendes to døtre, mens Anette er tilbage efter barsel og i bedre form end nogensinde før. Esther er endelig kommet i gang med at skrive sin roman, og måske kan hendes litterære indsigt hjælpe efterforskningen undervejs. Inden det er for sent. Vådeskud er 4. bind i serien med efterforskerne Kørner & Werner og snushanen Esther De Laurenti.

  • af Anna Todd
    91,95 - 147,95 kr.

    DER VAR TIDEN, FØR TESSA MØDTE HARDIN, OG SÅ ER DER TIDEN EFTER Tessa og Hardins forhold har aldrig været en dans på roser. Alligevel har alle de uenigheder, de har overvundet, gjort deres kærlighed stærkere. Men nogle udfordringer kan vise sig at være for svære. Kan deres forhold bære en rystende afsløring om Hardins fortid, og at døden viser sit grimme ansigt i Tessas nærmeste familie? De chokerende begivenheder afslører, at de to elskende ikke længere er så forskellige. Tessa er ikke den søde og uskyldige pige, hun var, da hun mødte Hardin – og han er ikke længere den hårdhudede dreng, som hun faldt pladask for. Tessa forstår Hardin bedre end nogen anden, og hun ved, at han har brug for hende. Men jo mere klarhed, der kommer i forhold til Hardins fortid, des mere trækker han sig ind i skyggen og væk fra Tessa og vennerne. Tessa er ikke sikker på, at hun kan hjælpe ham mere. Men hun giver ikke op uden kamp. Spørgsmålet er bare, hvis kamp hun kæmper – Hardins eller sin egen? Lykken er fjerde bind i AFTER-serien – en uforglemmelig fortælling om den altopslugende første forelskelse, fuld af drama og store følelser. Første bind i serien, Mødet, er filmatiseret med Josephine Langford og Hero Fiennes Tiffin i hovedrollerne.

  • af Anette Prehn
    277,95 kr.

    Anette Prehn er kvinden bag brandet HJERNESMART. At være hjernesmart handler i bund og grund om, at forstå hjernens spilleregler, så man kan begå sig bedst muligt ud fra dem. Det er de færreste ledere, der kender og forstår hjernens spilleregler, men de der gør oplever en lethed i deres lederskab og en gennemslagskraft både i omgangen med medarbejdere og andre mennesker.H jernesmart ledelse er moderne ledelse, som er tilpasset det 21. århundrede med alle de forventninger om præstationer, velvære og social interaktion, der er.

  • af Søren Ejlersen & Ditte Ingemann Thuesen
    122,95 - 236,95 kr.

    I FERMENTERING 2.0 dykker Søren Ejlersen og Ditte Ingemann dybere ned i den urgamle konserveringsmetode fra bestselleren FERMENTERING. Hvad er det for processer, der ligger bag tidens største kulinariske trend – i mulden, på marken, i munden og i maven? Hvilke gastronomiske glæder er der, når vi gærer og gemmer på glas? Og hvordan påvirkes vores indre mikroliv, når vi spiser mad med levende planter. Du får 56 nye opskrifter på kondimenter, der giver naturlig smagsforstærkning til ditkøkken. Oplev komplekse smage i kendinge som ketchup, sennep og chutney. Gå agurk i mælkesyregærede grøntsager, pickles og saltede citrusser. Bliv boblende glad af juice og kombucha. Og få sved på panden af din egen fermenterede hotsauce eller en af de vilde koreanske kimchi. DYK NED I FERMENTERINGS UNIVERSET OG DYRK DIG SELV! SØREN EJLERSEN er medstifter af Aarstiderne.com, passioneret foredragsholder og forfatter til en lang række grønne kogebøger. DITTE INGEMANN er kogebogsforfatter, madfotograf, opskriftsudvikler og kvinden bag den populære blog thefoodclub.dk.

  • af Anna Todd
    91,95 - 147,95 kr.

    DER VAR TIDEN, FØR TESSA MØDTE HARDIN, OG SÅ ER DER TIDEN EFTER Præcis da Tessa har besluttet at forfølge sin drøm og flytte til Seattle, ændres alting. Hendes far, som hun ikke har set i ti år, dukker pludselig op, og Hardin skifter mening og vil ikke rejse med hende til Seattle. Han vil ikke fortælle hvorfor, og det vækker igen hendes tvivl og usikkerhed. Har de overhovedet en fremtid sammen? Tessa troede ellers, at Hardin var den eneste, hun virkelig kunne regne med nu. Men Hardin bliver rasende, da han fornemmer, at Tessa vil til Seattle, med eller uden ham. Tessa er forvirret. Alle Hardins hemmeligheder og utilregnelige vredesudbrud, den evige jalousi og skænderierne med den efterfølgende tilgivelse tærer på hendes kærlighed til ham. Måske er deres kærlighed ikke stærk nok til, at forholdet kan holde? Og hvad sker der, hvis Tessa vælger at forfølge sine drømme og rejse alene, er det så endeligt forbi? Faldet er tredje bind i AFTER-serien – en uforglemmelig fortælling om den altopslugende første forelskelse, fuld af drama og store følelser. Første bind i serien, Mødet, er filmatiseret med Josephine Langford og Hero Fiennes Tiffin i hovedrollerne.

  • - Hells Angels indefra
    af Morten Frich
    68,94 - 97,95 kr.

    Gennem fem år havde Kasper Vetter sin daglige gang i Hells Angelsʼ klubhus i Aarhus. Han kom under vingerne på klubbens nummer to og lærte at lave penge på alt fra hættetrøjer til hash, mens han festede sig gennem nætterne med lokale forretningsfolk i en sky af kokain. 11. august 2009 gik Kasper Vetter til politiet for at fortælle alt om sin kriminelle karriere og sit samarbejde med folk i og omkring Hells Angels. 26 år gammel, slidt op af stress og steroider, så han ingen anden udvej. Kronvidnet er en dokumentarisk beretning om, hvordan det kunne komme så vidt. "I lufthavnen i Hamborg fandt de hver sit toilet, trak bukserne ned og gik i gang. Der var to millioner kroner i 500 euro-sedler, ca. 500 styk, sammenrullet og stoppet i kondomer. HAʼeren og Kasper Vetter arbejdede i stilhed. Det gjorde mere ondt, end Kasper havde regnet med, og da han var færdig, føltes det, som om der var meget langt til Malaga.„Det er da godt, man har sit gode humør,“ hørte han sig selv sige."

  • - fortællinger fra ghettoen
    af Ahmad Mahmoud
    122,95 - 197,95 kr.

    Sort land er et kig ind gennem tillukkede og friturefedtede persienner til en indvandrerghetto i Danmark – et parallelsamfund, hvor egne love og regler hersker. Ahmad Mahmoud er vokset op i Askerød som den næstyngste i en søskendeflok på syv. Han giver i Sort land et rystende billede af ghettolivet, hvor vold er daglig kost på lige fod med de arabiske retter, der tilberedes af kvinderne 24/7, så de kan står klar til familiens patriark. Indvandrerghettoen – med dens mange børn, koranskoler, bander, arrangerede ægteskaber og folk på overførselsindkomst – har sin helt egen kultur, som ingen ønsker at ændre; slet ikke dem, der lever i den. Ahmad har selv brudt et socialt mønster, og Sort land er hans opråb til andre om at følge hans eksempel – ikke mindst indvandrerkvinderne, så deres børn kan få samme chance som han!

  • af Anna Todd
    91,95 - 147,95 kr.

    Tessa er en pæn pige. Hun har en dejlig, loyal kæreste derhjemme og er dygtig og ambitiøs i skolen. Men så møder hun Hardin. En mørkhåret dreng med britisk accent og tatoveringer. Hardin er helt anderledes end de fyre, Tessa er vant til at hænge ud med. Han er flabet og upålidelig. En type Tessa normalt hader, lige indtil de to ender alene på Hardins værelse. Der er noget ved Hardin og hans mystiske fortid, som Tessa tiltrækkes af. Hun er sikker på, at han slet ikke er så hård i filten, som han giver sig ud for at være.Men Tessa har allerede den perfekte kæreste derhjemme, så hvorfor er hun overhovedet interesseret i Hardin? Han har kun fordomme tilovers for pæne piger som hende.Måske fordi det føles som forelskelse.Anna Todds fan fiction-serie "After" om Tessa og Hardin er læst mere end én milliard gange på internetsiden Wattpad.

  • af Anja Takacs
    197,95 kr.

    Dyk ned i den kreative verden med 'Mine første perlerier' af den dygtige forfatter Anja Takacs. Udgivet af People'sPress i december 2018, denne bog er et fantastisk tilføjelse til enhver hobbyentusiasts samling. Denne bog falder ind under hobby og håndarbejde genren og er perfekt til både begyndere og erfarne perleentusiaster. 'Mine første perlerier' er en inspirerende guide, der hjælper læserne med at skabe smukke og farverige perleprojekter. Anja Takacs deler hendes hemmeligheder og teknikker, der vil inspirere og motivere dig til at skabe dine egne unikke perleprojekter. Udgivet af det anerkendte forlag People'sPress, er denne bog en pålidelig ressource for alle, der ønsker at dykke dybere ind i perleuniverset.

  • - Hvordan medicinalindustrien har korrumperet sundhedsvæsenet
    af Peter C. Gøtzsche
    137,95 kr.

    I den vestlige verden er lægemidler den tredjehyppigste dødsårsag efter hjertesygdomme og kræft. I DØDELIG MEDICIN OG ORGANISERET KRIMINALITET afslører overlæge og dr. med. Peter Gøtzsche, hvordan den omfattende hasard med patienternes liv foregår i et maskineri, der sætter profitten højere end patienternes liv.Hvordan er det kommet så vidt, at vi tillader medicinalfirmaerne at lyve om deres forskningsresultater for profit, at begå vaneforbrydelser, og at dræbe hundredtusindvis af patienter, uden at vi gør noget?Bogen er en af de heftigste anklager, der er rettet mod medicinalindustrien og dens mange forgreninger i nyere tid. Gøtzsche opfordrer til et radikalt opgør med et behandlingssystem og en industri, der har katastrofale konsekvenser for patienterne, og hvis forretningsmodel er organiseret kriminalitet. Han dokumenterer de mafia-agtige metoder, som effektivt kører i et spind af intimiderende psykisk vold. Hvis du ikke makker ret, ødelægger vi din karriere, og han viser, hvordan patientens tillid til de lægemidler, lægerne udskriver, er baseret på en livsfarlig illusion om, at de er sikre, fordi de er blevet testet og godkendt.

  • af Kristian Leth
    247,95 kr.

    Vi mennesker har altid forudsagt verdens nære undergang. I dag fylder historier om klima, terror og pandemier aviser, tv og hjemmesider. Alle har et take på, hvordan verden snart ender eller i det mindste forværres dramatisk. Det er umoderne at håbe og tro på fremtiden. Optimisme er naivt. Det er uncool at være entusiastisk, når det kommer til verdens skæbne.Men hvorfor er det sådan? Er fremtidsfrygt noget unikt for denne tid? Og er den egentlig mere velbegrundet i dag end tidligere? Hvad gør den ved os? Og hvad gør det ved vores børn, at de vokser op i det, mange tror er en undergangstid? Håb – Et forsvar for fremtiden er en poetisk og personlig, men også helt konkret beskrivelse af, hvorfor vi må og skal udskifte frygt med håb. I bogen aflyser Kristian Leth dommedag og forklarer, hvorfor vi egentlig har grund til at være mere optimistiske nu end nogensinde før. ”Som arkitekt lever og ånder jeg for at give form til den fremtid, jeg drømmer om at leve i. En fremtid, som jeg ser frem til med dyb optimisme. Med denne bog får Kristian Leth os til at rette ryggen, løfte blikket, lette sindet og turde håbe.”Bjarke Ingels ”En velkommen kritik af tidens lammende alarmisme. Uden at negligere klodens problemer viser Leth, at mange ting er bedre, end vi tror, og at det udbredte sortsyn risikerer at forhindre os i at løse de problemer, der findes. Det bør i sig selv indgyde håb, at en forfatter som Leth findes, der uden for de akademiske mure skriver vedkommende og selvstændigt på baggrund af grundig research.”Svend Brinkmann

  • af Anders Hemmingsen
    90,95 kr.

    De findes i opgange, på vejene, i avisen, på din kage, på gaden, i sms’en fra din mormor eller far, i Hellerup og i dyreriget: De sjove, skøre og helt langt ude billeder og beskeder. De får dig til både at grine og krumme tæer. I HEMMINGSENS BILLEDBOG har Anders samlet de skøreste og underligste billeder og beskeder, som folk gennem årene har sendt ham. Hvorfor? Fordi de sjoveste ting sker ude i virkeligheden – og på nettet. ANDERS HEMMINGSEN er journalist og forfatter til DEN STORE TINDERBOG. 200mm126,5mm 126,5mm105mm 105mm 24 mm313 sjove billeder gennem

  • af Anna Todd
    91,95 - 122,95 kr.

    FØR HARDIN MØDTE TESSA, VAR HAN EN ANDEN UNDERVEJS INDSÅ HAN, AT HAN HAVDE BRUG FOR HENDE EFTER DE FANDT SAMMEN, ÆNDREDE ALTING SIG Begyndelsen er hele historien om Hardin og Tessa, nu fortalt af deres venner og veninder og af Hardin selv. Læs Natalies, Mollys, Melissas, Zeds, Landons og de andres version, og ikke mindst: Hardins egen ærlige fortælling om mødet med Tessa og deres turbulente romance. Og alt det, der skete AFTER. Begyndelsen er femte bind i AFTER-serien – en uforglemmelig fortælling om den altopslugende første forelskelse, fuld af drama og store følelser. Første bind i serien, Mødet, er filmatiseret med Josephine Langford og Hero Fiennes Tiffin i hovedrollerne.

  • - I krig med AK81
    af Marie Louise Toksvig
    91,95 - 137,95 kr.

    I sommeren 2007 tog Martin Fryd Petersen begejstret imod invitationen fra Hells Angels og meldte sig under fanerne til det nye tæskehold, der skulle gå til kamp mod indvandrerbanderne. AK81 blev svaret på hans drømme: Han ville være en del af et fællesskab, og han ville slås. Han var 22 år, havde uddannelse og arbejde, et par voldsdomme og et solidt forbrug af hash. I mere end to år levede han i en verden af vold og straf, mellem muskelsvulmende unge mænd som ham selv, altid klar til kamp for klubben. Belønningen blev en lædervest og titlen som hangaround hos Hells Angels MC Copenhagen. Da havde han skudt en mand i en kiosk på Vesterbro og begyndte at ane, at prisen måske var for høj. GULDFUGLEN er en frontberetning fra den københavnske bandekrig, fortalt af en mand, der gik hele vejen for sin klub, indtil han fik nok og fandt en vej ud. Fra foråret 2010 vendte Martin Fryd Petersen sig mod sine ’brødre’ i og omkring Hells Angels. Han blev et centralt vidne for politiet i adskillige sager om vold og drab, der sendte rockere i hobetal bag tremmer. Et valg, der kostede ham alt.

  • af Pernille Teisbæk
    163,95 kr.

    Skandinavisk stil har opnået en ikonisk status i modeverdenen. Men hvad er det, der gør skandinavisk mode så særligt, og hvordan får du den helt rigtige skandinaviske stil? Med et “less is more”-mantra guider stylist og modeekspert Pernille Teisbæk dig til de helt fundamentale items og styles i skandinavisk mode. Pernille deler ud af sine erfaringer fra mange år i modebranchen, fortæller dig om sin personlige skandinaviske stil og viser dig, hvordan du let kan få den chikke scandinavian casualness ind i dit eget garderobeskab. Bogen tager dig gennem androgyne og minimalistiske tendenser, typiske farvesammensætninger og atypiske mix af materialer. Den er spækket med konkrete moderåd og byder blandt andet på en jeans-fit guide, dos & dont’s i skandinavisk fashion og Pernilles top 10-liste over scandi brands.

  • af Mari Jungstedt
    132,95 - 187,95 kr.

    Gotland-serien har solgt mere end 5 millioner eksemplarer alene i Sverige Roen har lagt sig på Gotland efter turistsæsonen, men septembervejret er smukt, og havet er stadig varmt efter den lange, hede sommer. Frida Vallskog og tre studiekammerater tilbringer weekenden på den golde og isolerede ø Lilla Karlsö, inden de atter skal i gang med jurastudierne. Efter en kort lur på en afsidesliggende strand vågner Frida op i kærestens arm og gør en frygtindgydende opdagelse. Både han og de to andre studiekammerater er døde. Hun er den eneste overlevende. Hvem ville de unge mennesker til livs? Er nogen ude efter at myrde studerende eller befandt de sig bare på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt? Og hvorfor undslap Frida? Politikommissær Anders Knutas bliver trukket ind i en skræmmende sag, der trækker tråde langt tilbage i fortiden. En nervepirrende page-turner om udsathed, besættelse og forfølgelse.

  • - Forstå forandringsledelse i en uforudsigelig verden
    af Christian Ørsted
    248,95 kr.

    Vi løber hurtigere og hurtigere. Men løber vi i den rigtige retning? Tempoet i forandringer har aldrig været højere. Det har man sagt i mere end 30 år. Men problemet i dag er et andet: Forandringer har aldrig været så uforudsigelige, og arbejdslivet aldrig så komplekst og usikkert som nu. Hvad nu hvis det vi har lært om forandringer og forandringsledelse de sidste årtier er årsagen til, at forandringer ofte møder modstand, slår fejl og skaber dårligere resultater? Og hvad hvis mange ledere tror, de gør det helt rigtige, selvom de utilsigtet forværrer situationen? Eller hvis modstand mod forandring ikke er den naturlige reaktion på forandringer, men et symptom på, at man ledelsesmæssigt har gjort noget galt? I en usikker verden er vi nødt til at se andre steder efter løsninger frem for at øge presset på den enkelte fagperson eller pakke tingene pænere ind i professionel kommunikation om høje mål og større mening. Meget af det vi gør, når vi håndterer forandringer i dag, peger i den gale retning: Det gør forandringer til noget, der er svært. Til noget der alligevel ikke nytter noget og til en undtagelse i vores hverdag. Forandringer er ikke en undtagelse. Det er hverdag, og det er noget, som vi er nødt til at blive dygtige til at håndtere sammen. Fatale forandringer giver et kritisk indblik i bagsiden ved moderne ledelse og er nødvendig læsning for både ledere og medarbejdere, der oplever uforudsigelighed og forandringer i deres arbejdsliv. Bogen følger op på en af de senere års bedst sælgende bøger om ledelse – Livsfarlig ledelse – der har solgt over 40.000 eksemplarer.

  • - Perlerier med Anja Takacs
    af Anja Takacs
    99,95 - 197,95 kr.

    Perledronningen Anja Takacs er tilbage med en sjov, finurlig og kreativ bog med opskrifter, der bruger de perleplader, vi alle kender, på helt nye måder. Her er opskrifter på æsker, servietringe, luftballoner og perledyr med meget mere, alt rigt illustreret og forklaret trin for trin. Det eneste, det kræver, er perleplader og masser af perler, så er der timevis af hyggelige sysler sammen med børnene – og gad vide, om ikke forældrene også bliver lidt bidt af perlerierne? Anja Takacs driver kreabloggen anjatakacs.dk og har tidligere udgivet bogen PERLEDYR i serien Perlerier med Anja Takacs.

  • af Haemin Sunim
    132,95 - 247,95 kr.

    International bestseller med flere end 3 millioner solgte eksemplarer alene i Sydkorea. ”De ting du kun kan se, når du sætter farten ned” er en smukt illustreret bog til alle, der føler, at verden omkring dem går lidt for hurtigt. Forfatteren Haemin Sunim er zenbuddhistisk munk, og hans enkle og milde råd, der henvender sig til alle uanset religion, nationalitet eller alder, har gjort bogen til en nyklassiker inden for genren. I bogen giver han råd om alt fra kærlighed, stress, tilgivelse, konflikter på arbejdet og blandt venner og gør os opmærksomme på den glæde og styrke, det bringer os, når vi sætter farten ned. ”Genialt enkle råd fra en zenbuddhistisk munk der vil give dit humør, din karriere og dine personlige relationer et boost.” – Daily Mail ”Alle der gerne vil trives bedre i deres liv burde have den liggende på deres natbord.” – Arianna Huffington

  • af Peter Graae
    97,95 kr.

    René Vestergaard var 44, weekendfar og slagter på attende år, da han søgte ind i Bandidos for at finde meningen med sit liv. Han sagde sit gode job op, meldte sig ind i en støttegruppe til rockerklubben Bandidos, og gennem fire år lærte han alt om organiseret kriminalitet på Sydsjælland og Lolland-Falster. Han deltog i røverier, indbrud, narkokriminalitet, hævnaktioner, voldelige konflikter og våbenkriminalitet. Han viste sit værd, blev prøvemedlem og rykkede ind i inderkredsen omkring nogle af de mest magtfulde personer i Bandidos. Han fik domme, og han tog dem for klubben, uden at tøve. Men han forblev rocker på nederste trin. Skuffet over livet som Bandidos-rocker kastede René Vestergaard en sommermorgen i 2014 sin pistol i vandet fra Frederik d. 9’s Bro i Nykøbing Falster og stak af. Da Bandidos efterfølgende opsøgte hans familie, besluttede han sig for at fortælle alt til politiet. BAD COMPANY er en grotesk krimidokumentar om en mand, hans midtvejskrise og rockerklubben Bandidos’ danske gren. Med udgangspunkt i en unik insiderberetning, talrige kilder og retsbøger fra stribevis af kriminalsager tegner journalist Peter Graae et upoleret portræt af verdens næststørste rockerklub, der gennem mere end tre årtier har opereret i Danmark, samlet under parolen »Bad Company«. PETER GRAAE, f. 1985, er uddannet journalist fra Roskilde Universitet. Han arbejder for TV 2’s kriminalmagasin Station 2 og har i flere programmer belyst rocker- og bandemiljøet i Danmark. Han har tidligere arbejdet for TV 2’s regionale tv-station, som dækker Sydsjælland og Lolland-Falster. Vinder af den journalistiske graverpris »Spadestiksprisen« i 2015.

  • af Jane Aamund
    127,95 - 229,95 kr.

    ’Samtaler om natten’ af Jane Aamund er en livsbekræftende og ærlig beretning fra en af de mest folkekære forfattere, vi har herhjemme. I bogen finder vi Jane Aamund i Lemvig i Vestjylland. Jane Aamund er alvorligt syg. Hun bliver holdt vågen til de sene nattetimer på grund af smerte og uro. Men tiden i de sene aften- og nattetimer giver Jane Aamund tid og rum til at samle sine tanker og sine erindringer fra et langt liv. I bogen her, ’Samtaler om natten’, fortæller Jane Aamund frit om alle de ting, som for hende giver mening. I ’Samtaler om natten’ af Jane Aamund får man som læser både morsomme, lattervækkende anekdoter og beretninger om det system, hun er under behandling af, samt om de mennesker, der nu tager sig af hende. Du vil også komme til at møde personerne fra Jane Aamunds barndoms hjemegn – den slags mennesker som måske er svære at komme ind på livet af, men som man altid har hjertet nær.  ’Samtaler om natten’ handler om alt det, der var sjovt, og det der var – og er en sorg. Jane Aamunds bog er skøn, sjov og sorgfuld på en og samme tid, og hun formår med sin fantastiske pen at få alt dette til at gå op i en højere enhed på smukkeste vis.’Samtaler om natten’ er et must read for alle, som elsker Jane Aamund og hendes forfatterskab. Det er en smuk og personlig beretning fra en af Danmarks mest succesfulde og populære forfattere i nyere tid.  

  • - Zero waste, vegansk, minimalisme
    af Calina Leonhardt
    137,95 - 205,95 kr.

    Bæredygtig livsstil er en bog til dig, der ønsker at gøre en forskel - både for dig selv og for miljøet. Calina Leonhardt blogger på NeoHippie.dk og praksisekspert i Zero Waste, minimalisme og miljøvenlig livsstil, guider dig i, hvordan du kan ændre dine vaner og vende tilbage til en mere simpel og bæredygtig livsstil uden at gå på kompromis med hverken smag eller komfort. De bæredygtige vaner er nemme at gå til i din hverdag, uanset om du bor i byen eller på landet, om du er single, del af en småbørnsfamilie eller et hippiekollektiv. Calina Leonhardt, født 1989, er uddannet sygeplejerske, men bruger al sin tid som bæredygtighedsforkæmper, mor, instagrammer og blogger på NeoHippie.dk, hvor hun deler tips til at finde nye minimalistiske og bæredygtige veje.

  • af Claus Christensen
    297,95 kr.

    ”Simremad og ting der tager tid” er skrevet af fem unge mænd og deres mesterlærer, den omfangsrige og legendariske ”Røde” Claus Christensen, der har stået for deres kulinariske opdragelse i kælderkøkkenet under hans restaurant Gammel Mønt. I årevis har de arrangeret fælles madaftener, oftest med skønne, klassiske retter som coq au vin, ossobucco og confit de canard. Simremad har de skrevet, fordi de gerne vil give deres hengivenhed til køkkenet videre og dele ud af deres mange anekdoter og røverhistorier, der gør deres mad til mere end bare føde. Simremad er en hyldest til sanserne og en påmindelse til alle om at putte lidt mere kærlighed ned i gryderne. Claus og hans disciple vil have duften tilbage i vores køkkener, og de insisterer på, at maden og måltidet skal have lov at tage mere af vores tid. Så grib den tungeste gryde, du ejer, ryd en dag i kalenderen og lad dig forføre af de fortryllende retter!

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.