Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Politikens Forlag

Bøger udgivet af Politikens Forlag

Politikens Forlag hører under forlagsvirksomheden, JP/Politikens Forlag, der udover Politikens Forlag også er hjemsted for Jyllands-Postens Forlag, Ekstra Bladets Forlag samt Politikens Boghal. Forlaget blev grundlagt i 1946 og er i dag et af de større forlag i Danmark. Forlaget er især kendt for sine succesfulde håndbøger og ordbøger, men har inden for de seneste år også skabt en markant skønlitterær profil. Blandt andet bør nævnes udgivelsen af "Alt det lys vi ikke ser", der er skrevet af den prisvindende forfatter, Anthony Doerr, samt Køge-krøniken, skrevet af Katrine Marie Guldager. Politikens Forlag udgiver generelt bøger af høj kvalitet, både i printede og digitale formater. Politikens Forlag er blevet rost for deres stærke og prisbelønnede krimiprogram, der inkluderer bestsellerforfattere som Jussi Adler-Olsen, Elsebeth Egholm, Anna Grue og Jesper Stien. Udover de skønlitterære værker, har Politikens Forlag stort fokus på fagbøger og erindringer. Forlaget har igennem flere år satset stærkt på bøger inden for sundhed og livstil, madlavning, humor og rejser. Deres rejsebogsserie "Turen går til" og årbogen "Hvem-Hvad-Hvor" er blandt de mest populære udgivelser og har plads på bogreolen i mange danske hjem. Politikens Forlag har inden for de seneste år opnået stor synlighed, hvilket kan ses på deres voksende salg af skønlitterære rettigheder på det internationale marked. Forlaget har desuden holdt adskillige romankonkurrencer, der indtil videre har vist sig at være en stor succes, da flere af de vindende romaner er gået hen og blevet bestsellere.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Anne Hjernøe
    147,95 - 187,95 kr.

    Slut med mellemmåltider! En spændende inspiration og motivations bog, til at få tips og tricks til at blive stærkere med gode træningsprogrammer, hvor du her også nok skal blive mæt, med en 14-dages kostplan, og alle de mange lækre og sunde opskrifter. Bare roligt, det hele er lettere end du tror. Anne Hjernøe troede, hun kunne gå og tabe sig over 20 kilo i fred og ro. Men efter deltagelse i et tv-program fik hun så meget opmærksomhed fra andre personer, der ønskede at få at vide, hvordan hun havde gjort, og om hun ville dele sine gode råd. Dette blev den væsentlige årsag til, at Anne valgte at skrive denne fantastiske bog. Der er så mange mennesker, som går og rundt og ikke føler sig tilpas med sin krop. Mennesker som ønsker at finde det lille trick i hverdagen, der kan få dem til at smide de overskydende kilo, uden det skal blive for hårdt, og uden det skal påvirke deres daglige vaner. Men findes dette trick virkelig, eller det bare hårdt arbejde? Ja til begge dele. I bogen kommer du helt tæt på Anne Hjernøe, og hvad der viste sig at være tricket for hende og det, der accelereret hendes vægttabsforløb. Du får et indblik i hvad der skete og hvordan det gik. En historie, der bl.a. indeholder en forståelse af, at mellemmåltider er en af de store syndere. Anne har tabt sig over 20 kilo på et år, men hendes primære fokus har ikke blot været at få kiloene ned på vægten. Hun ønskede en krop, der er så sund og stærk, at den kan holde skavankerne fra døren og holde i mange år fremover. Selvom undskyldninger som travlhed, småskavanker, overgangsalder og bare generel manglende motivation spænder ben i det daglige, motiverer hun dig til selv at tage skridtet og viser, at det måske slet ikke behøver at være så svært.

  • - Frederik 10. fortæller til Jens Andersen
    af Jens Andersen
    180,95 - 217,95 kr.

    ”Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark”.Kong Frederik 10.’s kongeord rummer hans personlige visioner for kongegerningen.I denne bog fortæller Danmarks nye konge med egne ord om sine tanker og overvejelser bag kongeordet. Om sit forhold til kongerækken, danmarkshistorien, kristendommen og rigsfællesskabet. Om familien, ægteskabet og rejsen gennem livet – fra ung, modstræbende kronprins til moden mand, familiefar og monark.Jens Andersen, forfatter til Kronprins Frederik-biografien “Under bjælken”, har lagt øre og pen til kongens ord.

  • af Kim Faber & Janni Pedersen
    187,95 - 236,95 kr.

    Robert Danius har i syv år siddet fængslet for drabet på en 11-årig dreng, da nye oplysninger får ham løsladt. Signe Kristiansen og Martin Juncker, der efterforskede sagen i sin tid, er imidlertid ikke overbeviste om Danius’ uskyld – langt fra – og stik imod chefernes ordrer indleder de i al hemmelighed en ny efterforskning af manden.Få dage efter Danius’ løsladelse forsvinder Asser Larsen. Han er advokaturchef ved Københavns Politi og en af hovedkræfterne i en storstilet operation rettet mod den albanske mafia. Juncker og Signes unge kollega, Nabiha Khalid, bliver sat til at finde ham, og efterhånden som hun dykker ned i sagen, viser der sig nogle sammenfald. Blandt andet, at Asser Larsen tidligere i sin karriere har været forsvarsadvokat for Robert Danius.Løgner er femte bind i Faber & Pedersens succesfulde og anmelderroste krimiserie.

  • af Alexej Navalnyj
    267,95 kr.

    Alexej Navalnyj, der døde i et russisk fængsel i februar i år kun 47 år gammel, begyndte at skrive Patriot, kort efter han blev forgiftet i 2020. Bogen fortæller om hele hans liv: hans ungdom, hans første erfaringer med aktivisme, hans ægteskab og familie, hans engagement i og forpligtelse over for kampen for russisk demokrati og frihed – med en global supermagt, der var stålsat på at bringe ham til tavshed, som modstander. Navalnyj beretter om sin politiske karriere, om de mange forsøg på at slå ham og dem, der stod ham nærmest, ihjel, og om den utrættelige kampagne han sammen med sit team førte i opposition til et tiltagende diktatorisk regime – det hele i en page-turner med lyslevende detaljer, heriblandt gennem korrespondance fra fængslet, der aldrig tidligere har været offentliggjort. ”Denne bog er et vidnesbyrd, ikke blot om Alexejs liv, men om hans urokkelige kamp mod diktaturet – en kamp han ofrede alt for, også sit liv. Læserne vil lære den mand at kende, som jeg elskede højt – en mand med stor integritet og et utroligt mod. At dele hans historie med verden vil ikke blot ære hans minde, men også tjene som inspiration for andre til at kæmpe for det, der er rigtigt, og aldrig tabe værdien af det, der virkelig gælder, af syne,” siger Navalnyjs enke, Julia Navalnaja. Patriot er skrevet med den lidenskab, klogskab, ærlighed og det mod, som Navalnyj med rette var anerkendt for, og bogen er hans sidste brev til verden: en bevægende gennemgang af hans sidste år, tilbragt i et af verdens mest brutale fængsler, en påmindelse om det altafgørende i at værne om det enkelte menneskes frihed, og et opråb om nødvendigheden af at videreføre det arbejde, han ofrede sit liv for.

  • af Anne Hjernøe
    187,95 - 207,95 kr.

    Den kendte TV-kok Anne Hjernøe er kommet på banen med en spændende bog om sund kost. Det hele startede efter at Anne havde tabt sig 20 kg og var i bedre form end hun havde været i årevis. Hun mener at man sagtens kan tabe sig og holde vægten uden at sulte eller dyrke intensiv motion. Bogen er til dig som er træt af de ekstra kilo som bare sniger sig på gennem årene. Til dig som har prøvet forskellige slankekure uden resultat, og til dig som bare gerne vil spise sundt og varieret. Massere af mennesker har allerede tabt sig efter at have fulgt Annes råd. Mad er det vigtigste for din vægt og Anne Hjernøe elsker at spise. På grund af hendes arbejde er hun altid omgivet af mad, men hun var godt klar over at hun indtog mere end hvad hun havde brug for. Annes bog beskriver hvordan man kan tabe sig og holde vægten ved at droppe mellemmåltider og i stedet indtage tre lækre måltider som er rigtigt sammensat dagligt. Anne mener at det skal være sjovt at spise. Der er ikke noget i vejen med at spise en dessert og nyde den, men man skal sørge for at kompensere i løbet af ugen. Annes opskrifter sørger for at dine måltider opnår en fin balance af alt hvad din krop har brug for. Hun beskriver sin bog som at være en gradvis livsændring frem for en kur. Det er ikke bare et fakta-ark men en hel proces. I bogen er der inkluderet en en kostplan med daglige 1400-1600 kalorier som du kan følge for at holde formen.

  • af Britt Andersen
    187,95 - 207,95 kr.

    Med Airfryer-grundbogen får du masser af nye og klassiske opskrifter og de bedste tips til, hvordan du får maden både sprød og saftig og sparer tid i hverdagen. Britt Andersen er Danmarks ukronede airfryer-dronning! Allerede for seks år siden, da hun fik sin første airfryer, oprettede hun Facebook-gruppen Airfryer Opskrifter Tips og Tricks, der i dag er Danmarks største airfryer-forum med mere end 155.000 følgere. Britt Andersens to tidligere airfryer-kogebøger har længe ligget på bestsellerlisterne, og nu kommer den ultimative guide til alle, der skal i gang med at bruge en airfryer, og til dem, der gerne vil have endnu mere ud af den, der allerede står på køkkenbordet.En airfryer tilbereder maden med kraftigt cirkulerende varm luft, hvilket både giver en hurtigere tilberedning og mulighed for at bruge mindre fedt i madlavningen. I bogen har Britt Andersen samlet sine tips til brug af airfryeren samt en overskuelig konverteringstabel fra ovn til airfryer og skemaer med oplysninger om bl.a. indstillinger, tider og tilberedning direkte fra frost.Bogen indeholder mere end 100 nye og klassiske opskrifter fra snacks og forretter til grøntsager, kød og fisk, som er blevet til på baggrund af spørgsmål og ønsker fra Britt Andersens mange danske følgere.

  • af Anne Hjernøe
    167,95 - 187,95 kr.

    Den nye bog er en opfølgning på sin tidligere bestseller ‘Stærk, let og mæt’. En ny bog spækket med endnu flere kalorielette opskrifter samt tips og tricks til at tabe sig - men også holde vægten. Ligevægt handler om at man indtager den rette og sunde mad, så kroppen kan blive stærkere og lettere. Ligevægt handler også om at få smidt de ekstra kilo på kroppen, men også at stille nogen krav til sig selv, så man føler sig sund og tilfreds med sit krop. Man bliver belært med en masse gode råd og hendes erfaringer, for hvordan man bagefter fastholder vægttabet. Man får et indblik i, hvordan Anne har formået at undgå, at de 20 kilo hun før har tabt sig, sniger sig tilbage på kroppen igen. Hun deler desuden også læsernes erfaringer. Igennem det seneste år, har Anne modtaget et hav af positive reaktioner fra sin tidligere bestseller fra især de mennesker, hvor de har lykkedes med at knække koden til vægttab. Hun har desuden modtaget andre reaktioner fra de mennesker som enten tøver, ikke har motivationen eller dem som er bange for at skuffe sig selv. De mange henvendelser er baggrunden for den nye bog, hvor hun går i dybden med den livsstilsændring, som er så udslagsgivende for at komme i mål med et sundere, stærkere og slankere liv. Man får ikke kun et indblik i hvornår og hvad man skal spise, men også omkring kredsløbs/pulstræning som kan mærkes på både vægten, styrken i kroppen og konditionen. Bogens 63 nye velsmagende opskrifter er kalorieberegnet og hver især indeholder 500 kalorier. Man kan derfor bytte rundt på måltiderne, som man har lyst til. Alle måltiderne er fulde af smag og energi, så du ikke længere behøver at gå sulten i seng. Det har aldrig været lettere at spise sig mæt og stærk, når man har læst de mange gode råd fra Anne Hjernøe. 

  • - en selv(hjælps)biografi
    af Hella Joof
    187,95 - 197,95 kr.

    Hella Joof er elsket for sine film og bøger. I Tvilling Yndling Grævling – en selv(hjælps)biografi fortæller hun for første gang sin samlede historie. Bogen er blevet en gribende, morsom, ærlig og skarp beretning om, hvem Hella Joof er, hvad hun er rundet af, og hvordan hun håndterer livet. Med forfatterens egne ord:Dette er en selv(hjælps)biografi. Her kan du blandt andet læse om, hvordan man ikke skal gøre, og hvad man skal prøve at undgå at rode sig ud i inden for parforhold, familie, økonomi, selvbedrag, sex og kroppen generelt.Og jeg ved, hvad jeg taler om. I snart 58 år har jeg nemlig bedrevet en del grundforskning – det vil sige, jeg har stået lige i bulls eye, når folk tæt på mig har begået fejl. Og jeg har selv begået et Atlanterhav af fejl. Både fuld og ædru. Både glad og trist. Både gift og skilt. Både tyk og tynd. Både med og uden tøj.Jeg er gået ind i mange døre, og hver gang jeg er kommet til en uoverstigelig mur, har jeg taget tilløb og braget panden ind i den, i stedet for at benytte den lille grønne, ulåste låge nede i venstre hjørne, men den havde jeg ikke set. Så nu har jeg dels en bule i panden, dels opsamlet en masse brugbart materiale om livet og sorteretdet i bunker og skrevet det ned. Jeg tænker nemlig, at det vil være synd, hvis det går til spilde, for måske er der noget af det, du kan bruge. Og ellers beklager jeg. Sæt dig, det bli’r langt.Kærligst, Hella

  • af Morten Sabroe
    72,95 - 98,94 kr.

    Under et ophold i New York for at skrive en bog om Hillary Clinton oplever Morten Sabroe, hvordan han med hende som spejl trækkes ind i den dramatiske historie om den vinternat for mange år siden, hvor han hjalp sin døende mor hinsides.Langsomt optrevler Morten Sabroe den årelange og ødelæggende kamp mellem ham og moren, en stærk og viljefast kvinde forud for sin tid.Det er både barsk, hudløs og også meget morsom læsning, når Sabroe gør op med en kvindetype, han har brugt en stor del af sit liv på at gøre op med.Du som er i himlen er en gribende beretning om, hvordan vi på en gang kan hade og elske, rase og tilgive, og hvordan vi først med pistolen for tindingen, forstår vigtigheden af at få sagt, hvad vi virkelig føler, inden det er for sent.

  • af Hanya Yanagihara
    110,95 - 132,95 kr.

    Fås i hardback-udgave, 9788740038309 Et lille liv er en af den slags romaner, der fortæller en menneskehistorie, man aldrig glemmer. Da fire studiekammerater flytter til New York for at finde vej ind i voksenlivet uden en klink på lommen, drives de frem af deres venskab og ambitioner. Willem drømmer om scenen, den hårdhudede, skarpe JB om et liv med billedkunst, Malcolm frustreres i sine forsøg på at skabe en karriere i et stort arkitektfirma, og den talentfulde, fjerne Jude, som lige har fået sin advokatbestalling, er gruppens centrum. Årene går, og deres forhold farves af både succes og stolthed, men også af den grelleste form for misbrug og overgreb. Langsomt samler fortællingen sig om Jude, der på en gang er en af New Yorks mest succesrige advokater og et nedbrudt menneske. Han hjemsøges af den barndom, han har brugt hele sit liv på at flygte fra, og hvis traumer, han frygter, vil definere ham for altid. Med formfuldendt, nærmest overdådig prosa har Hanya Yanagihara skabt et mesterligt portræt af hjertesorg og et mørkt indblik i overgrebets væsen.

  • - Hvordan skærmen kom imellem dig og mig - og hvordan vi tager kontrollen tilbage
    af Jakob Sorgenfri Kjær
    207,95 kr.

    Har du oplevet at tale med en, der pludselig afbryder jeres øjenkontakt for at tjekke sin mobil? Kan du sidde i et tog i dine egne tanker uden at tage telefonen frem? Kan du fordybe dig i en bog i bare en halv time ad gangen uden digitale distraktioner? Er du lige så nærværende i samtaler, og sover du lige så godt og stabilt, som du gjorde engang?Mennesket er blevet forandret af den digitale revolution, og mange af os føler, at telefonen slavebinder os. Undersøgende journalist Jakob Sorgenfri Kjær udforsker, hvordan teknologien har påvirket mennesket og samfundet: Vores forhold til hinanden, til vores børn, partner, os selv og vores sind. Undervejs præsenteres læseren for stribevis af tankevækkende studier og detaljer om mennesket og det digitale liv, vi fik. Personlige beretninger blandes med den nyeste viden fra hjerneforskere, psykologer, sociologer, dataloger, antropologer og historikere.På få år er vi blevet ført baglæns ind i et verdensomspændende socialt eksperiment, og vores autonomi er udfordret. Men heldigvis er det ikke for sent at kigge op og tage kontrollen tilbage over vores liv.

  • af Kimmie Munkholm
    167,95 - 227,95 kr.

    Ny bog med alt om strikketeknikker, og hvad der ellers er værd at vide for den moderne strikker.Det at strikke er et håndværk, der kan læres lige som alle andre håndværk. Det kræver blot lidt øvelse og tålmodighed. Denne bog indeholder ikke opskrifter, men tager derimod læseren ved hånden og lærer hende eller ham at strikke.Bag bogen står Kimmie Munkholm, som alle, der strikker eller gerne vil i gang med at strikke, har stiftet bekendtskab med. Kimmie er kendt for sine utroligt populære, pædagogiske og meget anvendelige videoer, hvor hun forklarer forskellige strikketeknikker. Både på hendes egen Youtube-kanal, med mere end 300 strikkevideoer og 52.000 abonnenter, og via hendes tætte samarbejde med PetiteKnit, som hun også har lavet et hav af videoer til.I bogen gennemgår Kimmie alle aspekter af det at strikke: Lige fra valg af garn og pinde, over basale teknikker med strikning af ret- og vrangmasker samt ud- og indtagning – til lidt mere avancerede vende- pinde, forskellige typer af opslag og aflukninger, patent, struktur- og mønsterstrik. Man får også tips til at hæfte ender usynligt og til vask og blokning.Det hele er gennemillustreret med fotos. Bogen er til både den helt nye strikker og til den mere øvede, som ønsker at optimere sin viden og kunnen.

  • af Karen-Elisabeth Gadtoft
    167,95 - 207,95 kr.

    Her er kogebogen, som gør det muligt for 2 personer at spise nem, hurtig og lækker aftensmad for under 400 kr. om ugen.Livet er for kort til kedelig mad, og derfor deler Karen-Elisabeth Gadtoft hver eneste dag sine budgetvenlige opskrifter på både Instagram og TikTok med alle, der gerne vil spare på madkontoen uden at gå på kompromis med hverken smag eller kvalitet.Luksus på budget indeholder en bred vifte af spændende og velsmagende aftensmadsretter. I bogen deler Karen-Elisabeth ud af alt fra sine personlige favoritter til italienske, asiatiske og mexicanske klassikere. Alle bogens råvarer kan købes i det lokale supermarked, og der er nye retter til middagsbordet hver aften i mere end en måned. Der er altså ingen undskyldning for ikke at spise varieret – medmindre nogle af retterne bliver så populære, at de kommer på bordet igen og igen. Ud over opskrifter på aftensmad er der også lækre og billige forslag til både morgenmad, tilbehør og brød. Bogen indeholder desuden afsnittet Fest på budget, hvor Karen-Elisabeth deler sine allerbedste tips og tricks til at holde lækre og eksklusive arrangementer på selv det mindste budget.

  • af Jesper Wung-Sung
    180,95 - 222,95 kr.

    ”Se, så blev jeg født!”I Jesper Wung-Sungs roman om H. C. Andersen får - eller tager - den store forfatter selv ordet. Vi følger ham fra da han bliver født i et lille hus i Odense i 1805 til han som 14-årig rejser den lange og trange vej til København i håbet om, at nogen dér vil opdage hans talent for at synge og optræde, så han kan opnå den storhed, han ved venter på ham ude i verden. Han er en grim ælling, plaget af tvivl og håbløshed, men samtidig løftet af sin ukuelige tro på, at verden vil ham det godt.Jesper Wung-Sung har til romanen lånt et væld af citater fra H.C. Andersen, ligesom skrivestilen bruger særlige karakteristika fra hans skrift. Jo mere man ved om H.C. Andersens liv og forfatterskab, desto mere vil man genkende – men samtidig er romanen også en universel coming of age-historie: Et barn vokser op i provinsen, og snart er denne verden ikke stor nok, barnet er blevet et ungt menneske, der længes væk, og må rejse til den store by for at fødes på ny – som den skabning han nu vil være.Og så selvfølgelig alligevel ikke et hvilket som helst barn: Dette er Hans Christian Andersen! Både i egen og andres bevidsthed så aparte – tårnhøj og kropumulig, til grin og alligevel altid på udkig efter en scene at optræde på – at det efterlader alle hovedrystende målløse: hvilket underligt barn!

  • af Jussi Adler-Olsen
    192,95 kr.

    Vanvid er et nervepirrende og medrivende spil baseret på Afdeling Q-universet, hvor I bestemmer forløbet og alt står på spil. I Vanvid styrer I efterforskerne Carl Mørck, Assad, Rose og Gordon gennem en uges opklaring. Mørck og Afdeling Q dykker ned i et mørkt kapitel af Københavns historie, som igen ser dagens lys, da en psykiater meldes savnet på Vesterbro.Vanvid er et samarbejdsspil, som tager udgangspunkt i Jussi Adler-Olsens krimithrillerserie om Afdeling Q. Det er ikke nødvendigt at have læst bøgerne, og spillet indeholder ingen afsløringer af handling i tidligere eller senere bøger. I dette spil samarbejder deltagere om at opklare en henlagt sag. I har seks dage. Lykkes det, vinder I spillet. Historien begynder mandag morgen og slutter senest lørdag aften.Kan I nå at løse gåden, inden tiden rinder ud?

  • af Mathilde Walter Clark
    167,95 - 215,95 kr.

    DET ER EFTERÅRET 2020. Isoleret i sit hjem sidder Mathilde Walter Clark og ser på, da den nationale minkaflivning ruller over tv-skærmen. I forgrunden står en mand og græder, men hendes blik kan ikke løsrive sig fra det der foregår i baggrunden. Billederne stemmer ikke med den historie der bliver fortalt, den vi senere har lært at kende som ”minksagen”. Det sidste hun ville, var at skrive en bog om mink. Men hun går i gang med at lede efter svar som var der tale om en kriminalgåde. Optrævlingsarbejdet fører hende ud i verden og tilbage i tid. Forbi de amerikanske gaskamre, korruption i Kina og danske forskere der ved hvordan man slanker en mink, for at ende dér hvor historien begyndte for længe, længe siden: Hos to rastløse mænd på en lille ø ud for Canadas kyst.Det blinde øje er en beretning om menneskets evne til at gøre sig selv til forgrund, og om hvad der sker med os, når dyrene bliver fortrængt fra vores historier.

  • af Gunhild Riske
    157,95 kr.

    Oplev skræddersyet elegancetilsat seneste nye street-design.Spis gourmetmad og rygende varme fish & chips. Dans til debedste DJ´s og se verdenskunstpå byens museer. Hop på en rød dobbeltdækkerbus og tag byen i brug. London svinger uafbrudtmellem klassisk og cool.Turen Går Til London dækker storbyen fra mondæne NottingHill i vest over Soho til EastEnd med modemarkeder,kunst og OL-by. Den udforsker Camden i nord og South Banks kulturliv langs Themsen. Se kort over alle bogens områder forrest i bogen. Suppler med Turen Går Til England & Wales.

  • af Suzy Wengel & Majken Brinkmann
    180,95 - 231,95 kr.

    Er du en af de stadig flere danskere, der tager vægttabsmedicin – eller overvejer at gøre det? Så glæd dig til denne bog, der forklarer, hvordan du får de revolutionerende, men også dyre, GLP-1-præparater til at virke på den mest effektive måde, så du opnår et sundt vægttab. Ikke mindst ved at optimere dine måltider og supplere med lidt motion. Bogen viser vej til en sundere og mere langsigtet strategi, der både hjælper én til at opnå vægttabsmålet og øger chancen for at bevare det gode resultat, også efter at være stoppet med medicinen.Majken Brinkmann, der er læge, og Suzy Wengel, ophavskvinden til sundhedskonceptet Sense og forfatter til en stribe bestsellere om vægttab, besvarer alle de vigtigste spørgsmål om vægttabsmedicin og viser trin for trin, hvordan man opnår den bedste vægttabsrejse.Bogen rummer desuden seks kostplaner og 100 sunde, billige og nemme opskrifter, skræddersyet til en hverdag med vægttabsmedicin.

  • af Ann-Christine Hellerup Brandt
    217,95 kr.

    Ann-Christine Hellerup Brandt er endnu engang tilbage med en inspirerende kogebog til det grønne køkken med ‘Valdemarsro - grøn aftensmad’, som er den mest sælgende kogebog i flere år. Du bliver i bogen introduceret til et hav af endnu grønnere men lækre retter, som er fyldt op med massere af velsmag og nydelse, så du ikke længere skal servere kedelige retter til enten din familie, dine venner eller til dig selv. Ann-Christine Hellerup Brandt og hendes familie har selv stort fokus på at spise grønne retter, hvor der altid er plads til én eller flere gode salater på spisebordet. De har ligeledes ligesom så mange andre fokus på at spise mindre kød og mere grønt, hvilket har været en af årsagerne til udvikle denne kogebog, for at inspirere så mange familier som muligt. Med ‘Valdemarsro - grøn aftensmad’ bliver du inspireret med den ene lækre grønne opskrift efter den anden om alt lige fra hovedretter, grøntsagstærter til måltidssalater og grøntsagssupper. Kogebogen indeholder desuden mange andre skønne tilbehørsretter, og det kan være du enten finder madbrød, dressinger, dips eller knasende sprødt tilbehør til supper og salater interessant, så findes alt dette også her. Der er ligeledes mange interessante og velsmagende salater, som er et fantastisk supplement til alle kogebogens aftensmåltider. Gå på opdagelse i det grønne køkken og find din næste sunde aftensmad i en bog, hvor der er noget til enhver smag. Der findes desuden få opskrifter som indeholder kød, kylling eller fisk, så bogen ikke kun vedrører det veganske køkken - Bogen kommer i øvrigt godt omkring de danske madvarer året rundt.‘Valdemarsro - grøn aftensmad’ er en efterfølger til bestselleren ‘Valdemarsro - Aftensmad’, som blev udgivet sidste år, som siden har været elsket hos læserne med mere end 50.000 solgte eksemplarer. Bogen kan både læses og bruges som et supplement til den populære bog, men kan ligeledes også læses selvstændigt. 

  • af Anne Hjernøe
    187,95 - 246,95 kr.

    Kom godt igennem overgangsalderen med denne nye bog af Anne Hjernøe.”Har du ikke nogen gode råd til, hvordan jeg kommer bedst muligt gennem overgangsalderen?” Det spørgsmål møder 53-årige Anne Hjernøe altid, når hun holder foredrag eller kurser. Med sine tre Stærk, let og mæt-bøger er hun blevet bannerfører for sin egen generation af kvinder, der ønsker at leve sundere uden at gå glip af livets glæder. Nu opfylder hun deres brændende ønske om en bog målrettet til kvinder i overgangsalderen.”I bogen kan du læse, at alt det, du mærker, føler og oplever i forbindelse med overgangsalderen, sandsynligvis er helt normalt, og få forklaringen på, at det sker. Men der er også grænser for, hvad du skal finde dig i, og der er masser af hjælpat hente, både til selvhjælp og fra dygtige eksperter, hvis blot du rækker ud efter den,” fortæller Anne Hjernøe. ”Overgangsalderen skal ikke være et helvede af svede- og hedeture, søvnløshed, blødningsforstyrrelser, koncentrationsbesvær, ondt i leddene og smerter ved sex. Det er ganske enkelt ikke det, du skal bruge din tid på, hvis du kan undgå det. Det er nemlig meget lettere at fokusere på alle de gode ting, som denne alder også kommer med, hvis du har fået din nattesøvn, og der er styr på alle de andre symptomer, som overgangsalderen kan medføre.”I arbejdet med bogen har Anne talt med et væld af kvinder om deres erfaringer med overgangsalderen, som arter sig særdeles forskelligt fra kvinde til kvinde. Desuden har hun interviewet fremtrædende og erfarne eksperter på området for at få den nyeste viden og rydde op i alle de myter, der omgærder overgangsalderen:• Christine Felding, speciallæge i gynækologi og obstetrik• Ylva Hellsten, professor ved Institut for idræt og ernæring ved Københavns Universitet• Birgitte Rahbek Kornum, professor og søvnforsker ved Institut for Neuroscience på Københavns UniversitetSidst i bogen præsenterer Anne Hjernøe 56 kalorielette opskrifter rige på protein, som rummer al den næring og velsmag, som kvinder i overgangsalderen har godt af – og fortjener.Det indeholder bogen:• Ny viden om alt det, der sker i kroppen, når hormonerne klinger af.• Masser af gode råd til at håndtere alt fra blødningsforstyrrelser og hedeture til søvnløshed og koncentrationsbesvær.• Alt det gode, der også følger med overgangsalderen.• Den bedste træning og bevægelse til kvinder midt i livet.• Guide til hormoner og kosttilskud.• 56 velsmagende opskrifter med kun 500 kalorier – og ekstra af alt det, som kvindekroppe i forvandling har brug for.

  • af Troels W. Kjær
    159,95 - 207,95 kr.

    I Gik Einstein til fitness? præsenterer hjerneforsker Troels W. Kjær den nyeste forskning inden for, hvordan fysisk træning påvirker hjernen, og guider dig til bl.a. at holde hjernen skarp.Gik Albert Einstein til fitness for at blive klogere? Havde Forrest Gump fat i den lange ende, da han forsøgte at løbe meningsløsheden væk? Og giver Gnags dårlige råd, når de synger om at spendere alderdommen på en bænk ved havet? Det er nogle af de spørgsmål, hjerneforsker Troels W. Kjær tager livtag med i Gik Einstein til fitness?I de senere år har hjerneforskningen vist, at hjernen i allerhøjeste grad påvirkes af motion. Selv en gåtur kan medvirke til at holde hjernen skarp, og det er slået fast, at visse former for træning giver bedre hukommelse, koncentration og højere intelligens. Oveni det er træning med til at bekæmpe depression, stress og tristhed. Og ser vi lidt på resultaterne fra verdens førende hjerneforskere, kan vi sige hvorfor. Vores hjerne forandrer sig, når vi træner. Dele af den vokser, mens andre skrumper.I Gik Einstein til fitness? formidles den allernyeste hjerneforskning gennem eksempler fra velkendt populærkultur og historiske begivenheder. Gennem fortællinger som den om Einsteins hjerne, der blev stjålet, om drengen, der ikke sov i 11 dage, og om sportslegender, der har betalt en dyr pris for at nå helt til tops, bliver læseren klogere på hjernen, hvordan man passer på den – og hvordan man absolut ikke gør.

  • af Kim Faber & Janni Pedersen
    157,95 - 187,95 kr.

    En tilsyneladende uskyldig mand mister livet under en voldsom eksplosion på Nordjyllandsværket – et af Danmarks sidste kulfyrede kraftværker og en kæmpestor udleder af CO2. Hvad der først ligner en ulykke, viser sig hurtigt at være et angreb, da politiet finder fragmenter af en militær kamikazedrone i murbrokkerne. En radikal organisation tager skylden for angrebet. Danmark er ramt af sit første tilfælde af klimaterror.Samme morgen findes en anden mand dræbt i en velhavervilla i det nordlige København. Han er søn af landets kontroversielle klimaminister, og sagen detonerer for alvor mellem efterforskernes hænder, da obduktionen afslører, at den dræbte har haft et heftigt kokainmisbrug – og desuden viser sig at have tætte forbindelser til en hidtil ukendt narkobande.Er der en sammenhæng mellem de to forbrydelser? Juncker og Signe kan først ikke få øje på den, men så gør deres kollegaer en opdagelse, som tilsyneladende vender sagen på hovedet.

  • af Mathilde Walter Clark
    72,95 - 87,95 kr.

    "Det blev en slags besættelse for mig at se de svin som levede i min skygge ...”I ET MIDTJYSK landskab går Mathilde Walter Clark rundt og undres. I verdens mest dyretætte land, hvor er så alle dyrene? I det vidt læste og diskuterede essay Hvordan man laver dyr kommer vi tættere på det der foregår inde i industrianlæggene når dansk landbrug ”laver dyr”. Hvilke liv lever dyrene? Hvad bruges dyrene til? Og hvordan taler vi om dem?

  • af Anthony Doerr
    110,95 - 132,95 kr.

    Vinder af Pulitzer-prisen 2015Marie-Laure LeBlanc mister som seksårig synet. Hendes far, låsesmeden på det naturhistoriske museum i Paris, bygger en perfekt miniaturemodel af deres kvarter til hende, så hun kan lære at finde vej hjem. Men da Paris invaderes af tyskerne under anden verdenskrig, må far og datter flygte.Med sig har de en uvurderlig hemmelighed.Den forældreløse Werner Pfennigs skæbne er de tyske kulminer, hvor hans far mistede livet. Men da han en dag finder en ødelagt radio, fyldes verden pludselig med muligheder. Hans evner vinder ham en plads på et eliteakademi for Hitlerjugend, men hvor store bliver omkostningerne, når Werner tvinges til at forfølge sine ambitioner?Langt væk i den ældgamle fæstningsby Saint-Malo lytter en ensom mand med granatchok til en for længst forsvundet stemme. Han går på opdagelse inye verdner uden nogensinde at forlade sit hus, men alligevel får hans eventyr alvorlige konsekvenser.I et Europa opslugt af krig kolliderer tilværelser uforudsigeligt. ALTDET LYS VI IKKE SER er et studie i, hvordan mennesker mod alle odds forsøger at finde ud af, hvad der er rigtigt og godt. En medrivende historie om mod og tvivl, en bittersød fortælling om kærlighedens væsen.Ros til ALT DET LYS, VI IKKE SER:Nomineret til National Book AwardNummer to på Amazons liste over de hundrede bedste bøger i 2014Nummer et på New York Times' bestsellerlisteEn af de ti bedste bøger i 2014, New York Times Book ReviewEn af de ti bedste bøger i 2014, San Fransisco ChronicleEn af de ti bedste bøger i 2014, Entertainmet WeeklyEn af de ti bedste bøger i 2014, The Washinton PostEn af de ti bedste bøger i 2014, The GuardianEn af de ti bedste bøger i 2014, Kirkus Reviews"Noget af det smukkeste." - New York Times"Altomsluttende fortalt, smukt skrevet. hver eneste oplysning fylderhistorien med vigtighed, indtil plottets puslespil til sidst er lagt ogafslører den skat, der gemmer sig deri." - Washington Post"En dybt rørende, dristig, hjerteknusende, underligt glædesfyldt roman."- Seattle Times"En bog man flytter ind i, lærer noget af, og med sorg tager afsked med,når sidste side er læst." - Booklist"En meditation over skæbnen, den frie vilje og over hvordan småbeslutninger kan have afgørende konsekvenser." - The New YorkerAnthony Doerr er født og opvokset i Ohio, hvor han stadig bor med sinkone og to sønner. Han har skrevet flere romaner, senest ALT DET LYS, VIIKKE SER, som skulle vise sig at blive hans store gennembrud.

  • af Pia Callesen
    147,95 - 207,95 kr.

    Metakognitiv terapi gør lige nu sit indtog verden over, og forskerne er begejstrede. Terapien har dokumenteret effekt på depression, og studier viser, at så mange som 70-80 % af alle depressive kureres helt – og det endda på rekordtid. Denne bog henvender sig både til den, der lider af depression, og den, der gerne vil lære at tackle sine negative tanker.Det er en udbredt opfattelse, at den bedste måde at takle kriser på er at bearbejde dem. Vi taler, tænker og analyserer i et væk i et forsøg på at tømme rygsækken for ’dårlig bagage’. Men det er en forkert, omend fasttømret antagelse. Psyken skal ikke betragtes som en rygsæk. Der sker ingen ophobning, og det er ikke nødvendigt at ’rydde op’ for at komme videre med sit liv efter en krise eller for at overvinde en depression. Ifølge banebrydende ny forskning inden for metakognitiv terapi bør sindet i stedet betragtes som en si, hvor alt passerer, med mindre vi selv aktivt vælger at holde fast i det. Bruger vi mange timer dagligt på at spekulere og bekymre os om, hvordan vi skal løse et problem eller på at tale med os selv om, hvordan vi har det, tapper vi os selv for energi og livsglæde, ligesom vi øger vores risiko for at udvikle eller vedligeholde en depression. Det handler ikke om at tvinge sig selv til urealistiske mål om kun at tænke positivt. I stedet skal vi fokusere på at tage styringen og begrænse vores grublerier. I bogen her giver psykolog Pia Callesen sit bud på, hvordan vi kan vinde kontrollen over vores tænkning og få livsglæden tilbage. Hun introducerer os til en række mennesker, som alle har overvundet depressionen ved hjælp af metakognitiv terapi og viser, hvordan vi kan lære at identificere de tanker, der trigger vores bekymringer, og via konkrete øvelser blive bedre til at håndtere og begrænse vores negative tanker, så vi ikke blot lærer at overvinde depressionen – men også helt undgår at udvikle den.

  • af Sigurd Barrett
    123,95 - 142,95 kr.

    Ved sin nytårstale 2023 overraskede Dronning Margrethe hele landets befolkning, da hun meddelte sin abdikation. Efter 52 på tronen gav hun nu roret videre til sin søn, Kronprins Frederik. SIGURD FORTÆLLER OM DANMARKS NYE KONGE udkommer i anledning af tronskiftet og fortæller både om kongefamilien, om vores tidligere dronning gennem fem årtier og om selve tronskiftet. Om de mange ceremonier, om kongens mange opgaver og om selve personen Hans Majestæt Kong Frederik den 10.. Hvad vil det egentlig sige at være konge? Hvad laver en konge til daglig? Og hvad er det for en konge, vi har fået?Bogen henvender sig til det store familiepublikum, børn, forældre og bedsteforældre. Den står på skuldrene af Sigurds bestsellere SIGURD FORTÆLLER DANMARKSHISTORIE og SIGURD FORTÆLLER OM KONGERÆKKEN.

  • af Florence Given
    98,94 - 177,95 kr.

    21-årige Florence Given har skrevet en inspirerende feministisk håndbog med udgangspunkt i sin personlige historie.Du skylder ikke nogen at være smuk opfordrer blandt andet til at:- elske sex og hade sexisme- omprogrammere den patriarkalske hjernevask- tjekke sine privilegierFlorence Given undersøger gamle og nye hjørner af den feministiske samtale og gør den let og sjov med sine personlige erfaringer og egne illustrationer, med samtaler mellem yngre Florenceog ældre Florence og med citater fra ikoniske figurer. Du skylder ikke nogen at være smuk giver plads til åbenhed, forandring og fejl. Den udfolder vigtige emner og begreber for vores tid, fra heteronormativitet og internaliseret misogyni til gaslighting og ghosting, queerness og sexpositivitet, samtykke og victim blaming.

  • af Sofie Münster
    167,95 - 187,95 kr.

    Sofie Münster har omsat 50 års forskning til en helt enkel opdragelsesmetode med fokus på, at barnet skal føle, det hører til, og samtidig er sin egen.Den følelsesmæssige tilknytning mellem forældre og børn er dokumenteret det, der har størst betydning for et barns udvikling, hvad angår selvværd, selvstændighed, sociale kompetencer og følelsesregulering.Kvaliteten af relationen mellem forældre og børn er derfor omdrejningspunktet i en helt ny tilgang til børneopdragelse, som Sofie Münster introducerer i Den bedste start på livet. For første gang nogensinde bliver mere end 50 års tilknytningsforskning omsat til en lettilgængelig metode, den tilknytningsbaserede opdragelse. Metoden giver forældre helt konkrete alternativer til trusler, skældud, forhandlinger, time-outs og alt det andet, der tyes til i mangel af bedre.I bogen udfolder Sofie Münster metodens tre grundlæggende begreber – kontakt, klarhed og kontroverser – og forklarer, hvorfor disse i virkeligheden er de eneste, et barn reelt har behov for.Præmissen i den tilknytningsbaserede opdragelse er aldrig at gå på kompromis med barnets behov for at høre til og samtidig være sin egen. Når barnet får lov at erfare, at man kan mene noget forskelligt, men stadig høre sammen, er det faktisk muligt at løse kontroverser og konflikter på en måde, som gør, at man kommer tættere på hinanden.

  • af Rebecca Yarros
    147,95 - 157,95 kr.

    Velkommen til den brutale og elitære verden på Basgiath Krigsakademi, hvor alle har en dagsorden, og hver nat kan være din sidste.Tyveårige Violet Sorrengail skulle have sluttet sig til notarakademiet og det stille liv med bøger og historiefortælling. Nu har generalen, der også er Violets mor, beordret Violet til at slutte sig til de hundrede kandidater, der stræber efter Navarres øverste tinder: livet som dragerytter. Violet er modig men svag, da hun er født med en særlig skrøbelighed som kun få kender til – og drager knytter sig ikke til de sarte, de reducerer dem til aske. Dane Atos, hendes barndomsven, er den eneste på akademiet, der kender Violets hemmelighed, og han er fast besluttet på at tvinge hende ud, inden det er for sent. Samtidig finder de andre kadetter hurtigt ud af, at Violet har familiemæssige forbindelser i Navarres elite, og selvom hun selv ved at det ikke vil komme hende til gode, er jagten gået ind, for der er færre drager end kadetter, og inden året er omme, vil hver anden have forladt akademiet i en kiste. Xaden Riorson, den mest magtfulde og ubarmhjertige kommandør i Rytterkvadranten, er søn af en oprørsleder, som Violets mor har slået hårdt ned på. Hans familie har allerede Violets storebrors liv på samvittigheden, og intet tyder på at Xaden har tænkt sig at stoppe der.Fourth Wing, første bog i den stort anlagte Empyrian-serie, går lige nu sin sejrsgang verden over, hvor Yarros dominerer bestsellerlisterne – også her i Danmark. Bog to, Iron Flame, udkommer på dansk samtidig med den amerikanske udgave i november.

  • af Sigurd Barrett
    287,95 kr.

    Syng med Sigurd består af to gennemillustrerede bøger i en flot samlekassette og indeholder en ambitiøs samling af 200 danske sange og salmer med noder og becifringer formidlet af Sigurd Barrett.Både børn, forældre og bedsteforældre kan i værket finde kendte sange, der er lige til at synge med på, men også blive udfordret og møde nye potentielle yndlingssange – hvad enten de måtte være vuggeviser, pophits, højskolesange eller salmer.Udvalget er inddelt tematisk, og til hvert tema hører en personlig introduktion, hvor Sigurd fortæller om historien og traditionerne bag og på den måde åbner sangenes fortællinger og lyd op for både små og store ører.For at give alle mulighed for også at opleve bøgernes sange, så man ikke blot synger dem, man kender i forvejen, indspilles samtlige 200 numre af Sigurd og hans orkester og lægges på både streamingtjenester og som frit tilgængelige musikvideoer. Ved hver sang er der en QR-kode, så det er let at finde indspilningerne.Tanken er, at den danske sangskat skal kunne findes i god kvalitet lige netop der, hvor et væld af meget forskellige danske børnefamilier i forvejen er – så også ikke-nodekyndige har mulighed for at dykke ned i vores allesammens kulturarv og synge med Sigurd.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.