Bag om Amulet Magasin 3
Nyt nummer af Danmarks dagsordensættende litterære magasin. Bidrag fra 13 forfattere, herunder Glenn Bech, Ursula Andkjær Olsen, Joan Rang og amerikanske Dionne Brand (på dansk ved Mikas Lang).
Teksterne i magasinet tilbyder et rum til den politiske bevidsthed. En mulighed for nye veje at gå, nye stier at betræde. De behandler tematikker som brud, fysiske såvel som psykiske. Brud i geografien, brud i hjertet. De er optaget af emner som glemsel og sygdom, af systemer i bred forstand.
Tilsammen danner bidragene en mosaik, et kraftfelt af energi. Et levende, pulserende og aktuelt vidnesbyrd om litteraturen og skriften som en slags dør – måske, som det hedder hos Dionne Brand: ”døren ind til væren i den store verden”.
Amulet Magasin 3 er et magasin til alle, der er trætte af at føle sig alene. Litteraturen er en mulighed for at blive fælles. Det ved den norske bidragyder, forfatteren Marjam Idriss, hør bare:
“Jeg hater å være ‘jeg’, tenker jeg på litteraturarrangementet. Jeg vil heller være ‘vi’. Det er en ensom tanke, men den er ikke håpløs. Den er begynnelsen på noe.”
Amulet Magasin 3 er begyndelsen på noget. Læs med.
Vis mere