Camilla Läckbergs nyeste bog

Udgivet i Bøger, Nyheder | Skrevet af magnus d. 25. oktober 2022
1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner

Camilla Läckberg er snart tilbage med en ny bestseller bog “Gøgeungen”, som udkommer den 13. januar 2023. Den nye bog vil være det 11. bind i Fjällbacka-serien, og som ligesom med de tidligere bøger ville kunne læses uafhængigt af de andre titler i serien. 

Sverige er kendt for at have mange populære krimiforfattere, og Camilla Läckberg hører bestemt indenfor denne kategori. Hun er en af de bedste sælgende krimiforfattere i Sverige, og har været førende gennem de seneste mange år. Den svenske forfatter er født i 1974 i Fjällbacka, hvor mange af hendes bøger også finder sted. Hun har en uddannelse som Civiløkonom, og debuterede for første gang med krimi bogen “Isprinsessen”, og opmærksomheden på hende har lige siden været enorm.   

Hvad handler bogen om?

Gøgeungen af Camilla Läckberg
Camilla Läckbergs nyeste bog tager os tilbage til Fjällbacka, hvor der opstår to forfærdelige hændelser, som desværre er kommet bag på befolkningen i Fjällbacka. Patrik Hedström og hans kollegaer på Tanumshede Politistation bliver sat på sagen, for at efterforske overfaldet på forfatteren Henning Bauer og mordet på fotografen, som blev myrdet i sit eget showroom. 
Erica Falck forsøger at kigge på tidligere mord, som er begået, og lige så stille bliver hun overbevist om, at de nye hændelser som finder sted, trækker tråde tilbage på mordet på en transseksuel mand i 1980’ernes Stockholm. 

Camilla Läckbergs nyeste bog bliver endnu en bog, som vil være utrolig spændende at læse. Hvis du i forvejen har læst nogle af hendes andre bøger i serien, eller du blot gemmer på et sandt krimihjerte, så er Camilla Läckbergs nyeste bog “Gøgeungen” helt sikkert noget for dig. 

Hvis du vil vide mere om Camilla Läckbergs nyeste bog eller være den første til at læse den, så kan du forudbestille Gøgeungen her