Månedens e-bog: Christian Jungersen – Du forsvinder

Udgivet i Månedens bog | Skrevet af Cecilie d. 29. juli 2012
1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner

Christian Jungersen du forsvinderChristian Jungersen skrev i 2004 succesromanen ‘Undtagelsen‘ hvis overordnede emne er mobning på arbejdspladsen. Den blev kåret som en af de bedste bøger og vandt i 2005 De Gyldne Laurbær.

 

Efter 8 år udgav Christian Jungersen i 2012 sin nye bog ‘Du forsvinder‘. Bogen handler om Frederik og Mia som er gift og bor i et hus i Farum. Sammen har de teenagesønnen Nicklas, som er en helt normal velfungerende teenager. De lever en tilsyneladende almindelig tilværelse, hvor Mia arbejder som folkeskolelærer og Frederik er skoleleder på en privatskole. Frederik er yderst vellidt på sit arbejde, hvor han bruger al sin tid, og er kendt som en inspirerende person som er yderst anerkendt i miljøet.

 

Historien starter på Mallorca hvor Mia, Frederik og Nicklas er på ferie. Under en udflugt i bil, begynder Frederik pludselig at køre meget stærkt og fuldstændig uforsvarligt. Episoden ender med, at Frederik falder ud over en skrænt og slår hovedet. Da han efterfølgende er indlagt, finder lægerne en svulst i hans hjerne, hvilket måske kan forklare hans vilde kørsel. Da de kommer hjem dukker flere og flere ubehagelige ting op af dybet, blandet andet en anklage om bedrageri, og spørgsmålet bliver om det er den ‘rigtige’ Frederik eller svulstens skyld?

 

‘Du forsvinder’ kommer ind på de mange forskellige problematikker der kan opstå når der er sygdom i hjernen, og hvordan det som pårørende er svært at kende forskel på hvad der er den ‘rigtige’ og ‘falske’ personlighed, hos en person der er blevet ramt af sygdom i hjernen. Hvor meget kan bortforklares med en svulst i hjernen og hvor meget er selvforskyldt? I ‘Du forsvinder’ bliver spørgsmål om biologi og psykologi, også mere overordnet, sat på spidsen og diskuteret ud fra devisen om den frie vilje. Har mennesket en fri vilje eller er det styret af biologiske processer man ikke kan korrigere?

 

 

Christian JungersensDu forsvinder‘ er en god bog, der bringer læseren tættere på de problematikker der kan opstå ved sygdom, og som samtidig åbner op for filosofiske betragtninger og overvejelser om menneskets frie vilje. Den er sammensat af tekst og har enkelte steder forskellige uddrag af billeder, artikler og bøger. Selvom den ikke er af samme kaliber som Christian Jungersens første bog ‘Undtagelsen’ er den spændende og kan anbefales til sommerens ferielæsning.

 

Køb Christian Jungersen – Du forsvinder, som e-bog for kun DKK 75.