Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Biografier

Her på siden finder du markedets største udvalg af de bedste biografier og selvbiografier, hvor du i dag bliver præsenteret til alle de nyeste og populæreste bøger. Disse biografi bøger omhandler enten forfatterens eget liv, eller en skriftlig levnedsbeskrivelse af et andet menneskes liv. Du finder de mest spændende livshistorier til både kvinder, mænd og unge som omhandler alt lige fra sport og erindringer til historiske biografier.
Vi går ikke på kompromis med sproget - så ønsker du f. eks en bog på Engelsk, så finder du det naturligvis også her.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Finn Warburg
    67,95 - 247,95 kr.

    Finn Warburg er Danmarks mest erfarne krigskirurg. Han var bl.a. med i Beirut i firserne, Sarajevo i halvfemserne, jordskælvet i Iran og Indien, sult, tørke og borgerkrig på Afrikas Horn, tsunamien og senest med forsvaret i Afghanistan i 2006. Finn Warburg har set mere død og ødelæggelse end de fleste og har opereret under de mest kummerlige forhold, men valgte at handle og at helbrede med de midler, der var til rådighed.Nu har Finn Warburg skrevet sine erindringer. Han fortæller åbent og ærligt og med glimt i øjet om barndomshjemmet, de herlige dage i hjemmeværnet og om alle krigene og katastroferne – og ikke mindst om alle de mange mennesker han har mødt på sin vej.Finn Warburg er overlæge ved Ortopædisk Kliniks Traumesektion på Rigshospitalet. Han er egentlig gået på pension, men som Danmarks mest erfarne krigskirurg er det svært at undvære hans ekspertise. Danmark er i krig, og de danske soldater, der kommer hjem med svære skader, har brug for hans hjælp. Grundet hans store erfaring og alsidige evner som kirurg har han fået tilnavnet ”Troldmanden fra Riget”.

  • - Om hvile og tilbagetrækning i livets svære stunder
    af Katherine May
    118,95 - 197,95 kr.

    I Overvintring fortæller Katherine May om sin personlige vinter, der begyndte med pludselig sygdom i familien og blev intensiveret af stress og tristhed. Mens livet føltes allermest kuldslået, lykkedes det Katherine at finde styrke og inspiration i de transformationer, som naturen går igennem for at overleve kulden. Og i de ældgamle traditioner, som i århundreder har hjulpet mennesker gennem den mørke tid. Overvintring er en smuk og poetisk erindringsbog, der hjælper os med at få glæde af naturens helende kræfter og omfavne de vintre, vi alle oplever i vores liv.

  • - En biografi
    af Joakim Garff
    221,95 kr.

    Joakim Garffs prisbelønnede biografi om Søren Kierkegaard (1813-1855) SAK skildrer manden bag et af verdenshistoriens mest fascinerende forfatterskaber og kan læses som en biografisk introduktion til Kierkegaards tid og tankeverden.SAK udfolder de store fortællinger i Kierkegaards liv, men holder også et vågent øje med smådele og biomstændigheder, sprækkerne i den geniale granit, galskaben lige underneden, skriveorgiets omkostninger, økonomisk og psykologisk. Uden at digte hen over kendsgerningerne har SAK sat sig for at gøre afstanden mellem den sande historie og den gode fortælling så kort som mulig.“Et mesterværk i den biografiske genre”– Johannes Møllehave i Jyllands-Posten“Den bedste Kierkegaardbiografi nogensinde.”– Weekendavisens kritikerliste“Joakim Garffs bog om Søren Kierkegaard er ikke bare en biografi. Den er en sammensætning af Kierkegaards liv og skrift så suveræn, så udfordrende, så problematisk, konkret og perspektivrig, at det savner sidestykke i litteraturen. Læs, læs,læs.”– Poul Behrendt i Weekendavisen“SAK er ekstraordinært vellykket. (...) Historien om Kierkegaards liv bliver fortalt med en fylde og detaljerigdom, der gør SAK til en ren læsefryd. Billedlig talt er det som pludselig at opleve et liv, man kun har kendt i få sort/hvide stregtegninger, udfoldet til en helaftensfilm i farver, på det helt store lærred og med surround sound.”– Nils Gunder Hansen i Berlingske Tidende

  • af Anne-Cathrine Riebnitzsky
    127,95 kr.

    En dansk soldats møde med Afghanistans kvinder Anne-Cathrine Riebnitzsky tilbragte 14 måneder i Afghanistans Helmand provins, hvor hun fik kontakt med de afghanske kvinder, der kæmper mod Talebans rædselsregime. Kvindernes krig er en stærk, personlig beretning om disse kvinders kamp for et liv uden undertrykkelse og vold. Bogen er samtidig en gribende fortælling om at være kvindelig soldat i Afghanistan, om den altid nærværende risiko og om sorgen over faldne kammerater. Anne-Cathrine Riebnitzsky er forfatter til romanerne Den stjålne vej og Forbandede yngel, som hun modtog Boghandlernes Gyldne Laurbær for, samt Orkansæsonen og stilheden. Enhver der ønsker dybere indsigt i kampen derude, skal læse denne grundige øjenvidneskildring. - Jyllands-Posten Man læser med en klump i halsen, mens forfatteren med et stort og smukt sprog ganske klarøjet skildrer den ubarmhjertige virkelighed og den heroiske kamp mod vold og undertrykkelse. - Weekendavisen

  • af Jesper Binzer
    164,95 kr.

    Da DAD startede, var vi ikke andet end nogle store drenge, der tilfældigvis havde fundet opskriften på succes. Vi lænede os forover og satte farten op. Samtidig jagtede jeg et liv uden for reglerne. Rockverdenen dyrkede vildskaben gennem stoffer, druk og tilfældig sex, men jeg kom hurtigt til at længes efter noget andet. Når jeg kigger tilbage, er det ufatteligt, at vi ikke gik i flere fælder. Punk, ko-rock, hair-metal og radiohits kan bare ikke blandes i en og samme musikkarriere. Ligesom kunst og rockmytologi ikke kan mixes med et ordentligt familieliv. Eller hvad? DAD-forsanger Jesper Binzer fortæller hudløst ærligt om 30 år i rock’n’roll.

  • - Erindringer fra den eneste danske journalist, som havde pressekort til at følge krigens grusomheder på nærmeste hold
    af Jørgen Skakke
    115,95 - 287,95 kr.

    I 1967 rejste den danske journalist Jørgen Skakke til Vietnam. Her dækkede han – som den eneste danske reporter med fast akkreditering hos den amerikanske militære overkommando i Saigon – to af de blodigste år i Vietnamkrigen. I hele den vestlige verden herskede der en splittelse om synet på krigen, og i Danmark krævede en voksende venstrefløj, at USA skulle trække sig ud af Vietnam, og at Danmark burde forlade NATO-alliancen. Jørgen Skakke delte ikke det synspunkt, da han drog til Vietnam. Han var tidligere officer af reserven og ville med egne øjne se, hvad der foregik derude for at kunne deltage med større vægt i den hjemlige debat. Under sit ophold gik det imidlertid op for Jørgen Skakke, hvor håbløs krigen tegnede sig for vores amerikanske allierede, og han følte sig hurtigt forpligtet til at følge begivenhederne til dørs og sende krigsrapporter hjem til medierne i Danmark. Jørgen Skakke skulle kun have været i Vietnam i tre måneder, men han endte med at være der ad to omgange fra marts 1967 til august 1968 og igen fra september 1970 til marts 1971. I Vietnamkrigen med egne øjne beskriver han levende og detaljeret om sine oplevelser, hvor han i kraft af sit amerikanske pressekort fik adgang til alle lokaliteter i Sydvietnam og tilmed fik lov til at flyve med i USA’s nyeste jagerbomber under et angreb, tilbringe to døgn på et amerikansk hangarskib, mens dets fly bombede i Nordvietnam, følge amerikanske og sydvietnamesiske tropper i junglen og floddeltaet samt besøge en lang række byer og områder, som krigen havde ramt. Efter sin hjemkomst fra Vietnam fortsatte Jørgen Skakke med at holde den danske befolkning orienteret om Vietnamkrigen som medarbejder i Danmarks Radio.

  • - 818 kilometer på Caminoen
    af Lene Theill
    156,95 kr.

    Grin, gråd og gaffatape er 818 kilometer i øjenhøjde. Det er spænding, alvor og sjov. Fortællinger med glimt i øjet om herberger og vabler, stive stænger og borrelia-knæ. Om familiefejder og menneskemøder. Og det er hverken en rejseguide eller en åndelig sjælefærd. Gråd, grin og gaffatape handler om Lene Theills vandring på den franske Camino fra Saint-Jean-Pied-de-Port til Santiago de Compostella. Vi følger hende i sne, regn, mudder og ubarmhjertig sol. Op og ned ad bjerge, ad grusveje og på toppede brosten. Hun går og går. Mærker, hvordan hun bliver svækket - så stærkere og mærker stoltheden over at have overvundet fire års uopdaget Borrelia. Undervejs møder hun mennesker fra hele verden, og hun deler egne og andres livshistorier med os ledsaget af humor, holdninger og moden indsigt. Vi møder knudemanden og snakkehovedet, udstyrsfreaken, den brasilianske prins og mange andre. Men vi møder især Lene. Og hun møder sig selv. Glemte tanker, oplevelser og følelser dukker op i vandringens monotoni. Alle følelserne vil ud, og det kommer de, og Lene Theill deler det hele med os, ærligt og usentimentalt. ”Tænk, at det er mindre end et år siden, at jeg var mest syg. Lige før påske blev det så slemt med min krop, at jeg fik gigtfeber. Dengang ville det have været nemmere at blive liggende i sengen. Jeg græder igen. Jeg får tanken, at jeg måske først nu lukker op for den oplevelse, det var, at være så skide bange.” At Lene Theills personlige livsrejse skulle ende med en bog, var oprindeligt ikke en del af planen. Men det blev det undervejs, da interessen for hendes facebookupdates greb om sig.”Mens jeg gik der, slog det mig, at med 900 daglige følgere måtte der være mange flere, der kunne have lyst til at følge Caminoen fra sidelinjen og sofahjørnet. Og måske har jeg i virkeligheden skrevet den bog, jeg gerne selv ville ha’ læst, inden jeg gik Caminoen.” Lene Theill er 54 år, forfatter, journalist og grafiker. Hun har skrevet flere bøger. Senest udgav hun ”Ugeskema-revolutionen” til folkeskolelærere. Den er optaget som grundbog på seminarier landet over og er gået hen og blevet en bestseller med mere end otte tusinde solgte eksemplarer.

  • - Jeg håber, jeg har gjort en forskel
    af Anne Knudsen & Steen Valgreen-Voigt
    118,95 - 235,95 kr.

    Jeg håber, jeg har gjort en forskel er et nærværende portræt af Danmarks første kvindelige juraprofessor. Eva Smith er datter af tidligere justits- og indenrigsminister Hans Hækkerup, men allerede som ung besluttede hun sig for, at hun ville kendes som sig selv, og ikke som ministerdatter. Derfor tog hun navnet Smith, da hun blev gift første gang som 22-årig i Tel Aviv med amerikaneren Ranny Smith.Alle kvinder i hendes slægt er døde i en tidlig alder af kræft. Derfor regnede Eva Smith heller ikke med, at hun ville blive særligt gammel. Men hun er her endnu, med sin mand Ole, sine seks egne børn, to delebørn og 20 børnebørn. Som mangeårig formand for Det Kriminalpræventive Råd og Europarådets Kommission mod Racisme og Intolerance, ECRI, har hun utrætteligt kæmpet for, at vi i Danmark og Europa lever op til menneskerettighedernes bestemmelse om, at alle er født frie og lige og derfor skal sikres de samme rettigheder og muligheder. Hun er stadig aktiv i medierne, når hun står fast på, at retssikkerhed handler om at beskytte den enkelte borger mod overgreb fra myndighederne og ikke – som mange politikere tror – om at beskytte folk mod dem, vi ikke bryder os om.

  • - Erindringer II
    af Ritt Bjerregaard
    107,95 - 132,95 kr.

    Valgt er andet, selvstændige bind af Ritt Bjerregaards erindringer, hvor hun tager os med bag kulisserne i dansk politik op gennem 70’erne og frem til begyndelsen af 90’ere. Bogen er et portræt af en af tidens mest populære og indflydelsesrige politikere, der havde sine meningers mod. Det bragte hende i modvind blandt politikerkolleger og i medierne. Vi møder den helt unge politiker, der bliver valgt til Folketinget i 1971 og kun to år senere bliver udnævnt til undervisningsminister af Anker Jørgensen. ”Ankers pinup” stod der dagen efter på Ekstra Bladets spiseseddel – og det var sigende for tiden. Kvinder måtte kæmpe en hård kamp for at blive taget alvorligt. I bogen fortæller Ritt Bjerregaard om arbejdet i Folketinget, om de vigtigste sager – fx kampen om RUC, der dengang var et yderst kontroversielt eksperiment, om Ritz-sagen, der endte med en ministerfyring, om en ny folkeskolereform, om de berømte fodnoter, om arbejdet som minister og gruppeformand og meget mere. Vi får også på tætteste hold en beskrivelse af Anker som politiker, af kaffeklubberne og strikkeklubben, af venner og fjender – og ikke mindst historien om partifællen og vennen Inge Fischer Møller, der blev frosset ud af partiets ledelse, hvilket fik katastrofale følger. Bogen slutter med Ritts historie om den berømte lejlighed på Vesterbrogade, der blev afgørende for hendes position i partiet, og for hendes forhold til Svend Auken og dermed optakten til det dramatiske formandsopgør mellem Auken og Poul Nyrup Rasmussen. Bogen rummer desuden passager om Ritts liv i dag, hvor kræften er tæt inde på livet. Undervejs i fortællingen kommenterer hun den aktuelle udvikling i Danmark. Også Socialdemokratiet får ord med på vejen. Det parti, som Ritt har brændt for, og som har været udgangspunkt for hendes mangeårige politiske arbejde, og som hun fortsat er medlem af.

  • - Jagten på pandemiens udspring
    af Lars Hvidberg & Thea Kølsen Fischer
    118,95 - 235,95 kr.

    Thea Kølsen Fischer, professor i medicin, bliver i 2020 udvalgt af WHO som én af 10 internationale eksperter til at deltage i den mission, der skal påbegynde arbejdet med at finde kilden til corona-pandemiens udbrud.Holdet ankommer til Wuhan, Kina, i januar 2021. Efter 14 dages total isolation får de eksklusiv adgang til nogle af de centrale scener fra epidemiens allerførste dage: Huanan Wet Market, som har været forseglet, siden mange af de tidligste tilfælde blev opdaget her, det berømte og blandt konspirations-teoretikere berygtede Wuhan Institute of Virology samt flere af de hospitaler, hvor de første patienter blev indlagt. Eksperterne taler med de læger og sygeplejersker, som behandlede de første Covid-19-patienter og slog alarm, og de møder Patient 0.Det er deres opgave at spole filmen så langt tilbage som muligt for at nærme sig det øjeblik, hvor det første menneske blev smittet med SARS-CoV-2. Men storpolitiske interesser risikerer at forstyrre det videnskabelige fokus for missionen.Virusdetektiven er Thea Kølsen Fischers egen insider-beretning om at forfølge sporene fra det smitteudbrud, der førte til vor tids største globale krise.

  • af Søren Baastrup & Johnny Robin Jørgensen
    195,95 - 227,95 kr.

    PÅ GRÆNSEN er en øjenåbnende, forargende og underholdende historie om et utraditionelt politiliv bag kulisserne i KØBENHAVNS LUFTHAVN. Som veteran fra den navnkundige Uropatrulje mavelandede JOHNNY ROBIN JØRGENSEN i lufthavnen i 1992, på nederste hylde i politiets hierarki. Men han fandt ud af, at man kan gøre den største forskel, der hvor ingen andre gider at være. Han blev en del af den SPECIALENHED I POLITIET, som forvaltede den stramme danske udlændingepolitik i et pivåbent EU. Han blev ekspert i at profilere illegale immigranter og MENNESKESMUGLERE. Han spottede falske pas og papirer. Og fik dyb indsigt i de ofte groteske forhold bag de tonede ruder på DANMARKS MÅSKE VIGTIGSTE POLITISTATION. Bogen er skrevet i samarbejde med journalist Søren Baastrup, der står bag flere true crime-bestsellere.

  • af Ritt Bjerregaard
    187,95 - 207,95 kr.

    Ovenpå er fjerde og sidste bind i Ritt Bjerregaards anmelderroste erindringer. Det udkommer på hendes 80-års fødselsdag, den 19. maj 2021.Ritt fortæller i bogen levende og engageret om sin tid som overborgmester i København fra 2006 – et hverv hun så frem til som en spændende udfordring, og hvor hun kunne slutte en cirkel, der begyndte på 1940’ernes Vesterbro. Men det skulle komme til at gå anderledes, end hun havde håbet.Balladen startede allerede under konstitueringen, da det gik op for den nye overborgmester, at både styreform og disciplin var ganske anderledes på Københavns Rådhus end på Christiansborg. Det kom til at betyde, at de fleste af hendes visioner for hovedstaden – omkring billige boliger, sikrere og mere klimavenlig trafik og bedre integration – gik op i ævl og kævl med de andre partier og ikke mindst hendes eget. Selvfølgelig var der sejre undervejs, som f.eks. gennemførelsen af klimakonferencen C40, hvor Ritt kunne trække på sit netværk fra tiden som EU’s miljøkom- missær, men de hårde kampe sled på kræfterne.Sidste bind af erindringerne handler ikke mindst også om Socialdemokratiet under Helle Thorning-Schmidts og Mette Frederiksens formandskab og – helt aktuelt – om det at være kvinde i politik, om at søge magt og indflydelse som kvinde, og om hvad der adskiller mænd og kvinder i magtpositioner. Og så handler det om det, der ligger Ritt allermest nær, og som har holdt hendes motivation, drivkraft, mod og humør oppe gennem et langt politisk livs med- og modgang: alle de mennesker, der har været i hendes liv – bekendte, venner og veninder, der på hver deres måde har inspireret undervejs.

  • af Hal Koch
    70,95 - 152,00 kr.

    Hal Koch om Grundtvig med forord af Bertel Haarder.I efteråret 1940 indledte den toneangivende kirkehistoriker og professor Hal Koch en forelæsningsrække om Grundtvig på Københavns Universitet. Forelæsningerne blev meget populære – mange studerende følte trang til at få udlagt digterpræstens forestillingsverden, der kan forekomme dunkel. Med til historien hører også, at Hal Koch understregede Grundtvigs demokrati- og frihedsforståelse på et tidspunkt, hvor den tyske besættelsesmagts tilstedeværelse påvirkede det åndelige og intellektuelle liv. Grundtvig var ifølge Hal Koch intet mindre end en ny Luther – en kirkens stridsmand og reformator. Men også en samlende skikkelse mellem land og by, mellem det folkelige og det intellektuelle. En åndelig kraft, der kan minde enhver ny generation om vigtigheden af at lade sig besjæle af fortiden, historien og erfaringen – alt det, der rækker ud over individets begrænsede horisont.Siden blev forelæsningerne – på opfordring af et svensk forlag – samlet, redigeret og udgivet i 1941. I 1943 udkom den første danske udgave af bogen. Forskere før Hal Koch var optaget af at se den enorme produktion som et udslag af maniodepressivitet. For Hal Koch står det rent biografiske ikke centralt – i stedet fokuserer han på at forbinde Grundtvigs skaberkraft med særlige livsfaser og temaer.Bogen regnes til stadighed for den mest centrale om Grundtvigs liv og værk – og kom til at danne grundlag for Hal Kochs egen demokratiforståelse. Politiker og højskolemand Bertel Haarder aktualiserer bogen i et nyskrevet forord.Bogen udkommer i klassikerserien Sidespor, hvor senest Lev Tolstojs Bekendelser er udgivet.Hal Koch, 1904-1963, dansk kirkehistoriker, professor ved Københavns Universitet. Under besættelsen formand for Dansk Ungdoms Samvirke. Den første forstander for Krogerup Højskole, 1946-1956. Forfatter til bl.a. Hvad er demokrati?

  • - Kristendommen ifølge
    af Anne-Cathrine Riebnitzsky
    116,95 kr.

    Vi bringes gennem vrede, tilgivelse, mod, kærlighed, skyld og livets mening, når Riebnitzsky tager os med gennem sin trosfortælling. Når Anne-Cathrine Riebnitzsky dykker ned i troens univers, er mod et af de første ord, der falder hende ind. Modet til at tro. Modet til at lytte til, hvad Gud har at sige. Det lå ikke ligefor, at hun skulle finde sin styrke der, for barndomshjemmet var ikke præget af kristendommen, og stemningen var ofte tung og trist. Men modet til at tro har banet en vej for hende, en vej, der blandt andet gjorde hende til forfatter. Riebnitzsky deler åbenhjertigt ud af sin livsfortælling, der følger hendes trosfortælling. Hun gør sit bo op og lader os følge de nedslag i tilværelsen, hvor troen helt praktisk har indflydelse på liv og gerning.Pressen skriver:"Frisk og utraditionel vinkel på kristendommen."★★★★- Kristeligt Dagblad"Lille, letforståelig og uden tvivl meget åbenhjertig."- Weekendavisen

  • - En CIA-analytikers beretning om den unge diktator
    af Jung H. Pak
    223,95 kr.

    Hvem er Kim Jong-un? Ofte bliver han af vestlige medier portrætteret som en slags forvokset baby, en utilregnelig og temperamentsfuld diktator, man aldrig ved, hvor man har. Men han har adgang til atomvåben og skal ikke undervurderes.Den unge diktatorKim Jong-un kom til magten i Nordkorea efter sin fars død i 2011; han var da blot 27 år gammel. Landet var fattigt, og mange tvivlede på, om den uerfarne Kim Jong-un ville holde længe som leder. Nu er historien en anden. Kim Jong-un har formået at konsolidere sit greb om nationen, som med atomvåben, et stort anlagt militært program og slet skjulte krigstrusler må tages seriøst som aktør på verdens storpolitiske scene.Jung H. Pak er som tidligere CIA-analytiker ekspert i Nordkorea og Kim Jong-un. Hun har været med til at forme den amerikanske politiske tilgang til Nordkorea og giver i bogen et vidende og skarpt indblik i baggrunden for den unge diktator med den besynderlige frisure.TransformationenI bogen kommer vi helt tæt på Kim Jong-uns transformation fra ukendt tronfølger til berygtet tyran. Hans familiebaggrund i et fattigt land på randen af hungersnød oprulles, og hans forvandling til en af verdens mest frygtede mænd forklares. Dørene åbnes blandt andet til de famøse resultatløse møder med præsident Donald Trump med henblik på nedrustning af atomvåben, og vi får forklaringen på, hvad Kim Jong-uns dagsorden i virkeligheden var.Bogen Kim Jong-un samler brikkerne til en fascinerende og skræmmende person. Vi er med bag scenen og får en indsigt i Kim Jong-uns personlighed og motivation. Til en forståelse af den nuværende storpolitiske verdenssituation, hvor atomvåben står centralt, er bogen om Kim Jong-un et uomgængeligt værk.JUNG H. PAK har været ansat i CIA og er nu ansat som ekspert i Koreastudier hos Brookings Institution’s Center for East Asia Policy Studies, hvor hun fokuserer på udfordringer for den nationale sikkerhed i USA. Hun har skrevet for The Atlantic, USA Today og The Hill og er hyppigt benyttet som Nordkoreaekspert på tv, i dokumentarer og podcasts. Hun er ph.d. i historie fra Columbia University.

  • af Majbritt Maria Lundgaard & Anne Sofie Espersen
    167,95 - 192,95 kr.

    Et inspirerende generationsmøde mellem to kvinder, der lærer at lytte til hinanden – og bliver klogere. PÆNE PIGER BE’R IKKE OM NOGET er en brevveksling mellem radiovært Majbritt Maria Lundgaard og skuespiller Anne Sofie Espersen. De er slet ikke pæne piger, og de har en mening om alt fra kartoffelskrælning og kvinderoller til generationsbashing, og at vi altid bør TALE HINANDEN OP. PÆNE PIGER BE’R IKKE OM NOGET er et søsterkram til alle kvinder og lidt til hvalrossen Freya, der bestemt ikke var nogen pæn pige, og som måtte betale den højeste pris for det. Æret være hendes minde. Majbritt Maria Lundgaard er 34 år, tv-og radiovært samt vært på Momkind Podcast. Har skrevet bøgerne Søsterskriftet og Så sagde vi du var moren. Bor i Kirke Hyllinge med sin mand og to små børn. Anne Sofie Espersen er 49 år, skuespiller og vært på podcasten Det er måden vi rejser os på igen. Er fra Hirtshals, har tre voksne børn og bor i dag i København med sin kæreste.

  • - Kampen for mine børn
    af Annika Strand
    132,95 - 220,95 kr.

    Virkeligheden overgår fantasien i et kaos af svindel og knuste drømme i Annikas kamp for at blive mor.Billedet på Facebook fik det til at løbe koldt ned ad ryggen på Annika. Det viste en tatovering med børnenavne og fødselsdatoer – navnene på et par tvillingepiger, der, hvis man regnede tilbage, passede med datoen for de befrugtede æg, som Annikas rugemor havde fået sat op. Befrugtede æg, som rugemoren påstod var gået tabt. Havde hun snydt Annika og fuldført graviditeten? Havde hun beholdt børnene selv, selvom de var skabt af Annika og hendes kommende mand? Rugemoren fra Helvede er en hudløst ærlig skildring af en tiltænkt mors møde med en svindlende rugemor og den efterfølgende kamp for retfærdighed. En selv- og samfundskritisk fortælling om ikke at kunne skabe liv og om at prøve alligevel ved hjælp af en anden. Annika skildrer ubærlige følelser og voldsomme udbrud af magtesløshed og en vedvarende smerte forårsaget af barnløshedens tortur. Undervejs kæmper hun med tankerne om de to små piger, som – på trods – alligevel bliver født ind i denne verden. En verden, Annika først fik adgang til efter flere års opslidende kamp mod en forældet lovgivning på rugemorområdet.

  • - En personlig fortælling om Grundtvig og Kim Larsen
    af Sørine Gotfredsen
    157,95 - 221,95 kr.

    "Jeg vil blot sige, at størst af alt er livet selv."Sørine Gotfredsen kender som præst og menneske de store dilemmaer, svære valg og ubegribelige fejltagelser, et liv oftest formes af. Hun ved, hvad det vil sige at være indkroget i sig selv, og hvad der sker med et samfund, når det ikke længere henter næring i litteratur, religion og historie. Men hun tror også på, at vi ikke behøver at være fanget i den tilstand. Selv oplevede forfatteren som barn, at Kim Larsens sange tog bolig i hende og siden gav plads til Grundtvigs. Grundtvig og Kim Larsen ejede begge den sande skjalds kraft. De kunne med deres sange forbinde mennesker med hinanden, med jord og himmel. Grundtvig digtede bedst og mest, når han havde overvundet en af sine store og smertefulde sjælelige kriser. Kim Larsen gav ofte stemme til de forfløjne drømme og gadens poesi. De to digtere var fælles om at betragte mennesket som værdigt, at give det sjæl og ånd. Gennem den løbende dialog med Grundtvig og Kim Larsen viser Sørine Gotfredsen, at enhver kan få adgang til en skønhed og rigdom, der bedst beskrives som livskraft.Det handler om at lede efter dybden i livet frem for at lede dybere i sig selv efter svar og identitet.

  • af Erik Erichsen
    247,95 kr.

    Når dokumentarfilmen Rebelkirurgen blev vist på svensk tv 2017 skete det som overlægekollektivet i Sverige havde forsøgt at forhindre i fire decennier. Tornen i øjet, den opkæftede indvandreren som nægtede at rette sig i leddet blev fremstillet som det alle egentlig vidste han var. En virtuos med skalpellen som vendte på himmel og jord for sine patienter. Lad den uafkortede historie tage dig fra barndommen på Amager, Palmetidens Sverige til Etiopiens landsby og Cambodjas jungle. En episk beretning om kampen mod fortrykkende autoriteter, ansigtsløse bureaukrater, håbløse odds og indre dæmoner.

  • - Min rejse gennem Norges barske natur og mit kaosfyldte hjerte
    af Caroline Schack
    217,95 - 230,95 kr.

    Da der brød krig ud i Europa, stod det klart for Caroline Schack, at den udsendelse, hendes mand skulle på i seks en halv måned, var af en helt anden karakter, end de først havde troet. Ugen efter var Caroline alene i deres fælles hjem i Holstebro. Hun var bange, og det var ensomt, men så besluttede hun sig for at handle på en livslang drøm.I otte uger rejser Caroline rundt i de norske fjelde med sin legesyge hund Sako og sin datter på syv måneder, Nora. I et kaos af storslået natur, mange lange timer og helt utrolige øjeblikke bliver denne dagbog til. Undervejs triller tårerne ned ad kinderne, nogle gange af træthed og ensomhed, andre gange af eufori over den forløsning, det er at hele sit hjerte med fjeldet som eneste vidne. Caroline rejser til Norge med en forventning om at opleve Norges dramatiske klippeformationer og buldrende vandfald, men det står hurtigt klart, at den største rejse er den, hun oplever inde i sig selv på toppen af fjeldet.I denne inspirerende og hudløst ærlige dagbogsfortælling deler Caroline ud af både alle de gode minder og de allersværeste øjeblikke fra sin rejse foruden fantastiske vandreruter og de bedste turtips. Så du også kan komme med ud.Caroline Schack er 30 år, mor, friluftsekspert, og ambulanceredder. Hun bor i et lille hus i Holstebro sammen med sin familie, og de tager tit på tur med hinanden – og med de mere end 47.000, som også følger med, når Caroline på Instagram deler ud af sin passion for friluftsliv, aktive rejser og vilde eventyr. @caroline_schack.

  • - Danish kings and queens
    af Jim Lyngvild
    235,95 kr.

    Jim Lyngvild (født 1978) er de senere år gået fra at være kulturbranchens enfant terrible til at blive de store museers darling. Han har lavet udstillinger på bl.a. Nationalmuseet og Koldinghus og nu også Kronborg.Bogen her er en særudgave af Lyngvilds 'Danmarks konger og dronninger' (1. udgave 2019) udgivet i anledning af udstillingen på Kronborg, der åbnede foråret 2021. Bogen indeholder 21 helt nye fotografier af de danske konger og dronninger, og bogens tekst om om de kongeliges liv og levned står nu på både dansk og engelsk, så udenlandske gæster og turister også kan få glæde af Lyngvilds overdådige dragter og fotografier.I bogen giver Jim Lyngvild sit bud på, hvordan menneskerne i den danske kongerække har set i. Dragterne er tegnet og syet ud fra det, vi ved om datidens tekstiler og magtsymboler eller ud fra samtidige kilder, malerier og fotografier. Hermed får vi et moderne blik på, hvordan vores medlemmerne af det danske kongehus kunne have set ud, det tøj, de gik i, og de magtsymboler, de brugte.

  • - Forbrydelser anklageren aldrig glemmer
    af Christina Ehrenskjöld & Jeanette Wincentz Andersen
    137,95 - 220,95 kr.

    Dyk ned i sagerne, anklager Jeanette Wincentz Andersen ikke kan slippe, og få et unikt indblik i hendes tid hos politiet.Mens den unge mand kæmpede for sit liv på hospitalet, ledte hans svigerfamilie efter ham. “Arbejdet var ikke gjort færdigt”, som en tiltalt i retten fortalte anklager Jeanette Wincentz Andersen. Den sårede mand havde overlevet en kugleregn, som kostede hans hustru livet på Slagelse banegård i 2005. Motivet var ære, for de to elskende havde ikke fået familiens velsignelse. Jeanette Wincentz Andersen skrev danmarkshistorie, da hun fik dømt en hel familie for drabet på den kun 18-årige Ghazala Khan. Efter 40 år som anklager løfter hun nu sløret for hidtil hemmeligholdte detaljer fra flere store danske efterforskninger. Hun tager læseren med ind i snørklede drabsgåder, får dømt bøssegangstere i en drabssag, hvor liget er væk, og viser, hvordan en unik lydoptagelse bliver det afgørende bevis i en sag om likvidering. Indtil sin pension var Jeanette Wincentz Andersen tilknyttet efterforskningen af drabet på Emilie Meng. Den eneste sag, Jeanette den dag i dag ville trække i arbejdstøjet for at følge til dørs. For selv hos den mest professionelle anklager kryber nogle forbrydelser ind under huden og bliver der.

  • - »Goddag, det er færdselspolitiet«
    af Preben Lund & Vlado Kobas Lentz
    235,95 kr.

    Vi kender Vlado Kobas Lentz fra Kanal 5’s populære ‘Politijagt’. Nu fortæller han om sit liv i bogen her.Vi kommer helt ind bag facaden, når Vlado tager os med til barndommen i det kommuni­stiske Jugoslavien og teenageårene på Vesterbro i København med en enlig mor. Vlado har været i dansk politi i mere end 30 år. Han har set det meste, men kan stadig forbløffes over, hvor ubetænksomt nogle bærer sig ad, når de færdes i trafikken. Egoisme og rethaverisk adfærd er mere reglen end undtagelsen nu om stunder. For Vlado har det aldrig været et mål i sig selv at give så mange og så store bøder som muligt. Han gør sig altid umage med at forklare, hvorfor han skriver bøden ud eller sørger for, at sagen kommer for retten. Dialogen er at foretrække frem for sanktioner, mener han. Han har set mennesker blive dræbt og kvæstet på vejene, og han ved bedre end nogen, hvor stor sorg spritbilister og andre hensynsløse trafikanter kan være årsag til. Vlado – »Goddag, det er færdsels­politiet« er en bog for alle, der elsker at følge med i politiets verden og fordybe sig i true crime-historier.

  • - Fortællinger fra luftrummet
    af Morten Knoth
    235,95 kr.

    I Cockpittets hemmeligheder løfter pilot og flyinstruktør Morten Knoth sløret for hvad der foregår bag den skudsikre cockpitdør. Han giver læseren et fascinerende indblik i det maskinrum, man ellers aldrig får adgang til, men som han selv har tilbragt de sidste 25 år i som både pilot og kaptajn. Morten Knoth har skrevet en bog fyldt med usædvanlige historier fra de højere luftlag og giver et helt unikt indblik i luftfartsbranchen - som aldrig før er skrevet om på dansk! I hans fly har der været alt fra udviste terrorister til solskoldede charterrejsende ombord. Knoth har fløjet privatjet ejet af rige og berømte mennesker, samt fået adgang til nogle unikke områder på jorden – lige fra golde forblæste klippeskær til ubeboede tropiske øer. Cockpittets hemmeligheder er altså også en utraditionel rejsefortælling fra pilotens sæde, hvor man som læser kommer vidt omkring. Morten Knoth er 46 år og Cockpittets hemmeligheder er hans første bog. Det er første gang, at en pilot fortæller om sit arbejde i bogformat på dansk.

  • af Hanne Sindbæk
    187,95 - 227,95 kr.

    Enestående biografi om forskerparret August og Marie Krogh - pionerer i den danske medicinske verden.Der findes mennesker, der trods deres storhed, indsigt og resultater insisterer på, at det ikke handler om dem. Sådan nogle mennesker var Marie og August Krogh. Hun blev Danmarks kun fjerde kvindelige dr. med. i 1914, året før kvinder fik stemmeret. Han fik Nobelprisen i 1920. Sammen gik de op imod den etablerede videnskab og løste lungernes gåde. Og sammen skaffede de insulinopskriften til Danmark, hvor de lagde grunden til Novo Nordisk.Parret var for dansk videnskab, hvad Pierre og Marie Curie var for den franske, men der er ikke rejst nogle statuer til deres ære. Der er ikke så meget som et maleri i den nationale portrætsamling på Frederiksborg, selvom deres opdagelse af iltens vej fra lungerne ud i blodet var lige så betydningsfuld for forståelsen af menneskekroppen, som opdagelsen af radioaktivitet var for fysikken.Historien om August og Marie Krogh er et stykke danmarkshistorie, der nu endelig bliver fortalt. Det er en fortælling om to helt særlige mennesker, der med ydmyghed og stoisk ro tog livets tildragelser på sig under mottoet: Kærligheden til mennesker og kærligheden til sandheden er livets hovedhjørnesten.

  • - Fortællinger fra verdens brændpunkter
    af Andreas Fugl Thøgersen & Rasmus Tantholdt
    73,95 - 247,95 kr.

    MED MENNESKESMUGLERE i Agadez. På tomandshånd med Bashar al-Assad i en villa i Damaskus. I centrum af et sønderskudt Mosul, få timer efter byen blev revet ud af Islamisk Stats greb. Til bryllupsfest i det svært tilgængelige Nordkorea. I hælene på de amerikanere, der løftede Donald Trump ind i Det Hvide Hus. Med tapre drenge i Aleppos udbombede gader. På jagt efter den russiske folkestemning. Og midt i optøjer i Jerusalem. RASMUS TANTHOLDT rejser ind i verdenshistorien, mens den bliver til. Han opsøger krige og konflikter for at fortælle om de kvinder, mænd og børn, der står midt i dem. Den journalistiske ambition, både i hans mangeårige virke som udenrigskorrespondent for TV 2 og i hans bøger, er at gå til alt og alle med åbne øjne og give plads til forskelligartede stemmer, især dem, vi ikke hører så ofte.

  • af Anders Agger & Mingo Nørager
    187,95 - 237,95 kr.

    Anders Agger og fotografen Mingo har rejst land og rige rundt for at undersøge, hvorfor en sitrende muskel i brystkassen igen og igen slår benene væk under os. Resultatet er en mosaik af stærke fortællinger i kærlighedens navn.Denne bog er et helhjertet forsøg fra tv-journalisten Anders Agger og fotografen Mingo på at inddæmme og beskrive alt det viltre og vanvittige, der sker, når vi forelsker os, og når vi elsker et andet menneske. Det er en umulig opgave, de har kastet sig ud i. Til gengæld er den fascinerende.Sammen har de to kørt landet rundt for at møde kendte danskere som Renée Toft Simonsen, Tina Dickow og Kjartan Arngrim og endnu flere knapt så kendte danskere. Fælles for bogens medvirkende er, at de er stærke fortællere med stærke fortællinger, som giver læseren en anledning til god, gammeldags eftertanke. Måske for at blive klogere. Måske for at huske, hvorfor vi forelsker os.Anders Agger og Mingo havde begge en fornemmelse af, at de ville blive udfordret på deres opfattelse af, hvad vi gør ved hinanden i kærlighedens navn. De fik ret. Alt sammen, fordi en sitrende muskel i brystkassen med fire hulrum har det med at kidnappe alt det irrationelle i os, når vi taber hjertet til et andet menneske:Uanset om vi er 17 eller 71, gør vi os skyldige i kærlighedshistorier, der langt overgår fiktionen. End ikke den største filminstruktør kan matche de kærlighedshistorier, der udspiller sig i naboens lejlighed eller lidt længere nede ad hovedgaden. Bliver vi så klogere med alderen? Nej, ikke nødvendigvis. Og det er ikke mindre fascinerende.Anders Agger er for længst anerkendt som en af landets allerbedste fortællere i billeder og lyd. Millioner af danskere elsker hans tv-programmer. Her viser han, at han også mestrer prosaens kunst.Hans sproglige ekvilibrisme bliver i en vellykket symbiose forenet med Mingos kraftfulde og stemningsmættede billeder, som i bogen taler deres eget stærke sprog og betyder, at den også visuelt bliver et pragtværk. Resultatet er en gribende smuk og inspirerende hyldest til kærligheden.

  • af Christian Monggaard
    493,95 kr.

    Tegneserieskaberen og bladtegneren Claus Deleurans enkle og alligevel dybt originale streg har opnået klassikerstatus med værker som Rejsen til Saturn, Thorfinn, Pirelli & Firestone og Illustreret Danmarkshistorie for Folket. Takket være en unik sans for detaljer og hverdagsliv og en på én gang sofistikeret, skæv og jordbunden humor udgør Deleurans tegneserier – og hundredvis af bladtegninger og øvrige illustrationer – et kærligt-satirisk portræt af et folk og et land. Forfatter og Deleuran-fan Christian Monggaard er gået i arkiverne og fortæller med hjælp fra tegnerens familie, venner og kolleger historien om en mand, der ville være opdagelsesrejsende, og som endte med at gå på opdagelse i verden gennem sine tegninger.Papir: 120 gr. Munken Lynx Rough /130 gr. Arctic Volume WhiteIndbinding: hardcover bog med foliepræg og partiel UV-lak relief

  • - 39 historier om at blive 40
    af Sofie Lassen-Kahlke
    72,95 - 207,95 kr.

    Mange kender Sofie Lassen-Kahlke som succesfuld skuespiller fra film og tv, men nu lukker hun op for en ukendt side af sig selv i bogen Ramt – 39 historier om at fylde 40, hvor hun deler ud af personlige hverdagsfortællinger.På hjemmefronten kører det med mand og tre børn, alligevel er hun forvirret, for hvad er det egentlig, der gør hende lykkelig? Bliver hun det af et besøg hos plastikkirurgen eller ved at købe en svensk ødegård?Sofie Lassen-Kahlke skriver ærligt om, hvordan det er at komme i 40'erne. Her står tankerne om livet så meget i kø, at selv psykologen ikke altid kan hjælpe hende på rette spor. Nogle gange ønsker hun bare igen at være lille pige og ligge i sine forældres sofa med et tæppe over sig og høre Anne Linnet.

  • - Afskedsbreve fra frihedskæmperne 1943-1945
    af Diverse
    169,95 kr.

    Ny udgave af 112 gribende afskedsbreve fra danske frihedskæmpere. Nyt forord af Per Stig MøllerUnder Anden Verdenskrig blev 112 frihedskæmpere dømt til døden ved tysk krigsret. Mange fik lov at skrive et afskedsbrevtil deres nærmeste i de sidste timer inden døden. Fælles for brevene er, at de er stærke og rørende, præget af erkendelsen af, at prisen for ikke at handle mod nazisterne ville have været større end den, de nu står over for.Ligene af de henrettede frihedskæmpere fandt man efter befrielsen gravet ned i Ryvangen, Østerbro. I dag står der bronzekopier af de pæle, hvortil de dødsdømte var fastbundet, før de blev henrettet, på stedet, der er en del af Mindelunden. Kort efter krigens afslutning blev frihedskæmpernes afskedsbreve samlet og udgivet under titlen De sidste timer. Denne bog udkom i ny udgave igen i 2012 og genudgives nu i anledning af 75-året for Danmarks befrielse i 2020.Drenge, I Drenge, som døde I tændte for Danmark i dybeste MulmEn lysende Morgenrøde.-Kaj MunkSidste Kys, sidste Haandtryk.Farvel, alt godt ønskes jer.Vi længes efter Fred.Farvel alle.-Marius Friil, henrettet i Ryvangen den 29. juni 1944Kære Mor!Jeg er sammen med Jørgen, Niels og Ludvig i Dag blevet stillet for en Krigsret. Vi blev dømt til Døden. Jeg ved, du er en stærk Kvinde, og at du vil tage dette, men hører du, det er ikke nok, at du tager det, du skal ogsaa forstaa det. Jeg er kun en lille Ting, og min Person vil meget snart være glemt, men den Idé, det Liv, den Inspiration, der fyldte mig, vil leve videre.-Kim Malthe-Bruun, henrettet i Ryvangen den 6. aptil 1945

Interessen for biografier

Sidder du også og spekulerer over, hvorfor vi læser biografier? Biografier er en af de mest attraktive genre at læse i 2020, da læserne får et endnu større indblik i hovedpersonens tidligere liv end de havde i forvejen. Dette kan være alt lige fra biografier for musikere til biografier til erhvervsledere. Med følge af teknologiens udvikling har vi i dag stor adgang til at følge med i andres private og offentlige liv, hvorimod de helt personlige sager forbliver tætte. 

Genrens unikke egenskaber gør det derfor muligt at følge hovedpersonen helt tæt, og få et indblik og forståelse for hvilke handlingerne og situationer, de har stået over for. 

Den store interesse for biografi bøger opstod derfor ved, at modtageren kan læse om både andres op- og nedture i deres tidligere liv, og hvilke overvejelser og spekulationer de har gjort sig om sit liv, da det ofte ikke bliver delt med omverdenen. 

Genrens formål skiller sig derfor ud fra de andre, og henvender sig ofte til en stor målgruppe, hvilket har medført til den stigende udvikling i efterspørgslen af biografier. Dette er absolut en genre af biografier, man gerne vil læse. 



Bedste biografier

Leder du efter de bedste biografier at læse? Tales.dk tilbyder en masse forskellige emner under denne genre, som er biografier, man skal læse. Det kan være du f. eks ønsker at få inspiration fra dit mange års sportsidol. tales.dk udbyder blandt andet en masse sportsbiografier til mænd, kvinder og unge, hvor du her - udover meget mere- kan blive klogere, på hvilke udfordringer en fodboldspiller står over for i sin karriere, eller få et indblik i hvordan livet som en legende har været for bokseren Muhammad Ali. Dette er bl.a. en meget populær biografi til mænd, og du finder derfor de bedste biografier ovenover. 


Hvis du ikke har interesse for sport, så kan du nemt klikke dig videre til et af de mange andre emner. Hvis du ønsker dig biografier til kvinder, kan du f. eks tage et kig på de mange spændende top10 selvbiografier vi har. Dette kunne være “Hvor solen græder” af Puk Damsgård, som omhandler pigen Nour, som levede et sorgløst storbyliv i Damaskus, hvorefter revolutionen i 2011 forvandlede Syrien til et land i borgerkrig og forandrede Nours liv for altid. Hvis du derimod befinder dig i den nyere generation og har særligt interesse for dagbøger, så har vi også en masse biografier til unge indenfor denne kategori. Du kan være helt sikker på, at de top 10 bedste biografier er at finde herinde. Vi forsøger hele tiden at udbyde alle de nye biografi bøger, hvorfor du derfor finder de nyeste fra 2020, og kan se frem til en masse spændende biografier i 2021. 



Inspirationen

I dag er det blevet helt naturligt at sammenligne sig med andre eller lade sig blive inspireret af personer, hvor deres livshistorie ofte er præget af større og flere oplevelser end sit eget. Inspirationen kan ofte forekomme fra biografi bøger, da det er en unik inspirationskilde, som samtidig giver det ekstra. Biografierne giver dig mulighed for at få inspiration fra andres almindelige og kendtes liv, hvor du samtidig også enten kan få et større kendskab eller et anderledes indtryk af personen end før. 


Vi er sikker på du ikke bliver snydt, da du hos tales.dk får en bred vifte af alle de mest interessante bøger skrevet om personers liv, og højst sandsynligt om ham eller hende du ser op til. Hvis du ligesom os heller ikke ønsker at gå glip af de bedste bedømte biografi bøger, så skynd dig ind og vær den første læser af de nyeste bøger på markedet i 2021. 



FAQ - oftest stillede spørgsmål til Biografier

Hvordan ser en biografi ud?

Hvis biografien handler om en selv, er det vigtigt, man skriver den i en slags tone som personen normalt selv kommunikere med. 


Hvad er en biografi?

En biografi er en tekst, som oftest beskriver personens liv. Forfatteren snakker om virkelige begivenheder og udvælger visse stykker som beskrives. Opvækst, familie, barndom og andre vigtige begivenheder er oftest emnerne. Det er i så fald en fortællende tekst.


Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.