dk-flag   Stort fødselsdagsudsalg   dk-flag
dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag   Vi fejrer fødselsdag med stort udsalg   dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag

Selvbiografier

Find inspiration til en lang række selvbiografier og bøger om personer selv og deres erindringer. Her er selvbiografier om nogle af verdens mest spændende personer og hvordan deres livshistorie har været. Selvbiografier er historier skrevet eller fortalt af personen selv. Det er ikke nødvendigvis kendte personer, der skriver bøger om dem selv, men også ganske almindelige personer som har noget vigtigt på hjertet eller oplevet/opnået noget unikt i livet, som kan være interessant for andre.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Et personligt portræt af Danmarks største erhvervsmand
    af Finn Mortensen & Thomas Larsen
    72,95 - 73,95 kr.

    Mærsk Mc-Kinney Møller er en ener i dansk erhvervsliv. Han har opnået enorme resultater, ført sin virksomhed op i den globale superliga og har i årtier været et ikon for danske topledere.,Trods det faktum, at han i årtier har raget op, har han konsekvent foretrukket at leve en diskret og tilbagetrukket tilværelse, og de færreste kender den store erhvervsmand. ,Med denne bog får læserne et unikt indblik i en stærk personlighed - en lederskikkelse med et usædvanligt forretningstalent, en vilje af stål og med en livslang pligtfølelse af at skulle forvalte arven fra faderen, A.P. Møller så godt som menneskeligt muligt. Bogens 12 samtaler og kapitler giver læseren et levende og nuanceret indtryk af det dedikerede, magtfulde og ansvarsfulde, men også indlevende og humoristiske menneske. ”Han er ikke kun det pligtopfyldende, strenge, ordentlige ansvarsfulde menneske,” siger Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla om faderen. "Thomas Larsen og Finn Mortensen har begået et gribende, helstøbt portræt som skiller sig positivt ud fra mængden af tidligere A.P. Møller Mærsk bøger. Bogen er en ægte page turner.Primært fordi der bag deltagernes agtelse og hengivenhed anes kritiske og dermed menneskelige, nuancer." Berlingske Tidende (23.10.08)Læs hele anmeldelsen her. Jyllands-Posten skrev: "Mærsk Mc-Kinney Møller er blandt de bedste bøger om Danmarks største erhvervsmand." (22.10.08) Bogen om Mærsk er et fremragende, mærkeligt bevægende portræt af en stædig mand og hans livsværk. (Kristeligt Dagblad, 23.10.08) Du kan også høre et lille uddrag (som mp3-fil).   Du kan også købe selve bogen her. Klik på hæftet eller indbundet  for at købe den i hæftet eller indbundet udgave.

  • - Fem år i Fremmedlegionen
    af Simon Nielsen
    114,95 - 204,95 kr.

    Simon Nielsen smadrer sine fremtidsdrømme, da han en aften kommer i slagsmål og efterfølgende får en voldsdom. Han skulle have været af sted som dansk soldat til Afghanistan, men bliver i stedet smidt ud af Forsvaret. I fængslet rammer han bunden. Det liv, han drømte om, er væk – og det er hans egen skyld. Langsomt begynder en ny drøm dog at vokse. En drøm om Fremmedlegionen, der lover alle egnede soldater en ny chance. Stik imod alle gode råd tager Simon til Sydfrankrig til Fremmedlegionens hovedbase. Han har ikke penge nok til returbilletten, så der er kun én vej. Det bliver til fem år i Fremmedlegionen: en brutal rekruttid, vold og udfordringer, på mission mod islamister i Afrika og på guldjagt i Amazonas – men også broderskab og genrejsning. Simon Nielsen er i dag brandmand i Specialtjenesten ved Hovedstadens Beredskab. I sommers løb han et maraton for Børne-cancerfonden i brandmandsuniform. Sammen med sin makker har han desuden for nylig vundet en guldmedalje ved Danmarksmesterskabet i FireFit og skal i september 2024 til VM i Canada.

  • af Knud Romer
    63,94 - 177,95 kr.

    "Den som blinker er bange for døden" er en selvbiografisk roman om etenebarn, som vokser op med sin skizofrene, tyske mor og tvangsneurotiske, danske far i 1960'ernes Nykøbing Falster.Barndommen er hjemsøgt af fortidens spøgelser - en farfar, som er fantast og prøver at undslippe det blodige liv på garvergården med det ene kuldsejlede projekt efter det andet, hotel, biograf og busruter ud i det blå; en mormor, som eksploderede under et bombeangreb og lever videre uden ansigt bag det sorte slør; en onkel, som overlevede Stalingrad med kroppen fuld af granatsplinter og deler dem ud til jul og fødselsdag. Den dominerende mor, som blev dekoreret med jernkorset og lever med minderne om et liv i luksus i den preussiske landadel, og en krybende far, som er forsikringsmand og forsøger at holde sammen på det hele ved at forsikre hver eneste ting på jorden. Kort fortalt en familie, som er ramt af ødelæggelse og undergang, og som lukker sig om sig selv i angst og sorg og vanvid. Romanen beskriver hvordan den sociale udelukkelse og ensomheden i en kvælende provinsby bliver imødegået af et barn, der bygger sit eget univers op af fantasier og ivslyst i forsøget på at finde en vej ud af mareridtet og ind i verden.Knud Romer er født i 1960, uddannet i litteraturvidenskab og har arbejdet i reklamebranchen. Han har medvirket i Lars von Triers film Idioterne, har skrevet filmmanuskripter og er en hyppig bidragyder til aviser og magasiner. Pt. er han med i det kulturelle debatprogram, Smagsdommerne, på DR2. Den som blinker er bange for døden er hans første roman. Den har modtaget BG Banks Debutantpris, Weekendavisens Litteraturpris og De Gyldne Laurbær."'Den som blinker er bange for døden', er helt og aldeles fantastisk" - Politiken

  • - download
    af Jørgen Leth
    73,95 kr.

    "Jeg går kun ind hos Giorgio Armani, når jeg vil noget bestemt. Ellers ville jeg sprænges af indre pres. Og når jeg er indenfor, så er jeg klar til at gå lige så rask til sagen, som stedets professionalisme og nøgternhed tilsiger mig. Jeg kommer ca. en gang hvert forår. Jeg ved, at jeg denne gang vil have en skjorte. Det er clean business, et afmålt ærinde."Cool, elegante, morsomme og selvudleverende historier fra et uperfekt liv med litteratur, film, sport, kvinder og rejser. Digteren, filminstruktøren, Tour de France-kommentatoren m.m.m. har skrevet en erindringsbog af de sjældne, som samtidig tegner et portræt af dansk kulturliv gennem de sidste 40 år.Her læser han selv højt med sin karakteristiske stemme, der giver historierne ekstra kød og blod."Et stykke levende kulturhistorie (...) Både som kunstner og som menneske har Leth levet livet som en æstetisk og sanselig rejseoplevelse." - Kim Skotte, PolitikenBogen fik Weekendavisens Litteraturpris 2006.

  • af Lubna Ahmad al-Hussein
    76,95 kr.

    En sommeraften i 2009 bliver en gruppe kvinder arresteret på en restaurant i Sudans hovedstad, Khartoum. Deres forbrydelse: De har bukser på. Lubna Ahmad al-Hussein var en af de kvinder, der blev arresteret den aften. Hendes held var, at hun er en kendt journalist – og havde modet og kræfterne til at gøre modstand. Hun nægtede at bøje ryggen og tage sin straf i stilhed. I stedet råbte hun op og fik hele verden til at lytte. I Sudan bliver over 43.000 kvinder hvert år anholdt for at krænke den offentlige moral. Ofte uden at vide, hvad de har gjort forkert. Straffen er pisk, fængsel eller bøde, og de bærer den i stilhed, i skam. En personlig og medrivende historie om en kvinde, der gjorde oprør mod fordømmelse, undertrykkelse og udstødelse. En kvinde, der kæmper for at give tusindvis af kvinder en stemme – og et bedre liv.

  • - Hvordan jeg blev iværksætter og investor, og hvad jeg lærte undervejs
    af Lars Tvede
    72,95 kr.

    Spænd sikkerhedsbæltet og hold fast, når Lars Tvede fortæller historien om, hvordan han blev milliardær - og en vaskeægte børshaj. Lars Tvedes liv har været et eventyr. Han begyndte sin karriere med at vaske toiletter for ni kroner i timen, men var kun 20 år, da han spekulerede sig til en vingård i Andalusien. Som 30-årig var han gulddrengen i Klaus Riskærs koncern. Som 40-årig grundlagde han et selskab, som blev 45 milliarder kroner værd på børsen. Han er i dag anerkendt som en førende ekspert i finansmarkederne og har skrevet internationale bestsellere om børshandel. Lars Tvede har levet som hippie, yuppie og nørd. Hans historie handler om vilde opture og brutale nedture, om rejser og eventyr, knofedt og gearing. Følg også investoren og iværksætteren, når han giver sit bud på fremtiden: Hvor skal man som privat investor satse sine sparepenge? Hvornår kommer robotterne? Hvad sker der, når computerne bliver klogere end os? Hvad vil kineserne bruge deres penge på?

  • - reportager fra København og Bagdad
    af Louise Bokkenheuser
    43,94 - 227,95 kr.

    Hvad der ikke slår dig ihjel handler om den brutale dannelsesrejse, der begyndte i København og endte i Bagdad, hvor Louise Bokkenheuser boede i mere end to år som krigskorrespondent for den amerikanske avis Los Angeles Times. Det er en bog om familie og krig, om at se sin tilværelse gå i opløsning og om at finde grund under fødderne igen i en krigszone, hvor ødelæggelse og død er dagens orden.

  • - Inklusiv nyt efterord: "Jægersagen - min version"
    af Thomas Rathsack
    48,94 - 91,95 kr.

    Thomas Rathsack er en af Danmarks højest dekorerede soldater. Efter en række hemmelige operationer i Afghanistan modtog han sammen med sin enhed fra Jægerkorpset en af de fineste militære udmærkelser, Presidential Unit Citation, som tildeles soldater, der har udvist helt usædvanligt heltemod ansigt til ansigt med fjendtlige tropper. Det skete i al ubemærkethed. Jægerkorpset fortæller ikke vidt og bredt om sine operationer.Thomas Rathsack er i dag ex-jæger, og i denne bog fortæller han om sine år i Jægerkorpset. En tid, der har bragt ham i nærkontakt med det seneste årtis store internationale konflikter. En bog om og med en soldat, som i modsætning til en række kendte jægersoldater faktisk har været i skudlinjen.

  • - Fra kælder til milliard
    af Jesper Buch
    127,95 - 147,95 kr.

    Jesper Buch sad i 2000 i Oslo og havde lyst til en pizza. Han ledte efter et pizzeria på nettet, men forgæves. Det fødte ideen til det, der senere blev Just-Eat.dk. Utallige timer i en pizzalugtende Toyota Sports Van, et konstant pres og en medfødt iværksætterånd førte ham sammen med sit hold gennem både op- og nedture, og da han 10 år senere solgte sin andel af selskabet, var Just-Eat en international kæmpesucces i milliardklassen.Jesper fortæller uden filter om en hæsblæsende ungdom, et opgør med sin alkoholiserede far og historien om Just-Eat. Gennem fortællingen om Just-Eat og dens helt særlige succes-stemning videregiver han sine bedste råd til andre iværksættere. Fra hvordan man knuser konkurrenter og til at måtte overdrage styringen til en ny direktør efter otte år stort set uden en fridag. Om motivation, vilje og venskab. Whatever it takes.

  • af Peder Bundgaard
    73,95 - 94,95 kr.

    KIM LARSEN er ikke blot sin generations måske største sangskriver, men også en af vor tids største danske kulturpersonligheder.I LARSEN fortæller Peder Bundgaard underholdende og humoristisk historien om Larsen, hans sange og hans tid. Vi følger sangeren og sangskriveren på den musikalske odyssé fra barndommen og den tidlige ungdom i 50’erne og 60’erne over gennembrudsårene med Gasolin’ i 70’erne og frem til solokarrieren, der i disse år når nye højder med bl.a. albummet MINE DAMER OG HERRER.I den fremragende fortalte biografi Larsen fortæller vennen fra Gasolin’-dagene Peder Bundgaard historien om hele nationens Larsen … Bundgaard [kommer] for alvor ind under huden på myten og kunstneren Kim Larsen og sætter ham i forhold til hans tid. En suveræn, loyal men ikke ukritisk analyse … den bedste samlede Larsen-historie vi får. – JAN ERIKSEN, B.T.Med sin aldrig svigtende sans for at sætte tingene i deres rette perspektiv får Bundgaard tegnet et billede af et meget sammensat, kompliceret, men i bund og grund også meget sympatisk menneske.– UFFE CHRISTENSEN, JYLLANDS-POSTENDet er med holdt vejr, man stryger gennem siderne og mærker alle vibrationerne stige til overfladen igen – som sange fra glemmebogen. Det gør allermest godt, men svier en smule indimellem. Ingen vil næppegå uberørt fra erindringsbordet.– RUD KOFOED, EKSTRA BLADET

  • af Anastassia Arnold
    92,95 - 138,95 kr.

  • - en bog om musik og bevidsthed
    af Peter Bastian
    43,95 kr.

    Peter Bastians klassiker og meget personlige bog om musikformidling, der siden udgivelsen i 1987 har solgt mere end 100.000 eksemplarer i seks forskellige udgaver, bliver nu også udsendt som en udvidet e-bog. Videoklip, lydspor og forfatterkommentarer vil hele vejen igennem e-bogen ”illustrere”, understøtte og udvide Peter Bastians sprudlende, betagende og sindsopløftende tekst.Bogens i mange retninger strittende emner er superaktuelle den dag i dag, og bliver fornemt suppleret af videoklip af Peter Bastian, hvor han forklarer, spiller på fagot og sugerør, lydklip med indspilninger af hans læremester og gode ven Sergiu Celibidache, lydklip med Ravel, Mozart, Bruckner-musik fra de fineste pladeselskaber – i alt mere end 80 indslag.

  • - - truckerhistorier fra landevejen
    af Michael Ravn
    73,95 - 157,95 kr.

    Willy Davidsen – i truckerkredse kendt som Georgia Boy – er med 45 år bag rattet og otte millioner kilometer på landevejene lidt af en asfaltlegende. Gennem ham og en flok kollegaer fortælles historien om de danske truckeres eksporteventyr med særlig fokus på de sjoveste, mest dramatiske og opsigtsvækkende historier fra bl.a. Sydeuropa, Sovjetunionen og Mellemøsten. Vi kommer rundt om alt fra smuglerier, bestikkelse, svindel og sortbørshandel til letlevende damer, kronprins Frederik og prins Joachim, den italienske mafia, spritkørsel, tragiske dødsfald og et afhugget hoved.”Jeg er lykkelig over at have siddet bag rattet i 45 år. Mit liv på landevejen har været opfyldelsen af en drøm; lige som det må være for en professionel fodboldspiller. Jeg drømte altid om at komme på hjul, og jeg har gjort min hobby til min levevej. Jeg har da også betalt en pris med overvægt, gigt, sukkersyge, et ægteskab, dårlig ryg, hæmorider i røven og det hele. Jeg har sgu haft hele pladen fuld. Men jeg er i live og elsker altså stadig mit liv og mit arbejde.”
- Georgia Boy.

  • af Delphine de Vigan
    77,95 - 132,95 kr.

    Den franske bestseller "Alt må vige for natten" er Delphine de Vigans romanportræt af sin mor, en ung hustru og uortodoks småbarnsmor, der kæmper med et manisk sind og et stigende alkoholmisbrug.Den gribende fortælling om moren er samtidig Delphine de Vigans mesterlige afdækning og bearbejdning, på godt og ondt, af en epoke, som ethvert barn af halvfjerdserne vil kunne genkende. Delphine afsøger sin families historie med et sjældent blik for de labyrinter, vi alle bevæger os i – hvor de lyseste øjeblikke ligger side om side med de mørkeste hemmeligheder.Alt må vige for natten blev tildelt Prix du Roman Fnac og Prix Renaudot des Lycéens og var desuden nomineret til Prix Goncourt. Romanen er solgt til udgivelse i 21 lande, og i Frankrig har den solgt over 500.000 eksemplarer.

  • - Historien om profeten Muhammed og islam
    af Amér Majid
    93,95 kr.

    Denne prisbelønnede bog er den første udførlige biografi skrevet på dansk over profeten Muhammeds liv; fra hans tidlige forkyndelse i ørkenen og gennem de næste to årtier, hvor islam udvikler sig til den dominerende religion på Den Arabiske Halvø. Bogen belyser islams begyndelse, Koranens åbenbaring og det første islamiske samfund, med afsæt i de tidlige klassiske kilder. Indtalt af Lars Thiesgaard. Pressen skrev: »Med Sendebudet har Majid skrevet en bog, som jeg godt tør vove at kalde et moderne bidrag til sîra-litteraturen på dansk. Bogen er værdig både som historien om Muhammed og som kulturbegivenhed. Selve værket er yderst velskrevet og læsevenligt med en lige tilpas dosis andægtighed og fornemmelse af historisk vingesus.« - Jakob Feldt, Information»En spændende og vidende biografi.« - Kristeligt Dagblad »Et fremragende stykke pioner-formidlingsarbejde om Profetens liv.« - KultuNaut.dk »Giver et overbevisende indtryk af modaliteterne i den biografiske genre, Sîraen, der knytter sig til overleveringen om Muhammeds levned, hans Sunnâ, der sammen med Koranen er hjørnestenen i muslimers forståelse af islams rolle i verden (...) Majid er desuden god til at arrangere fortællingens elementer, så bogen også kan læses som en spændingsroman.« - Weekendavisen»En væsentlig og tiltrængt udvidelse af den litteratur, der er til rådighed på dansk, hvis man ønsker at vide mere om landets næststørste trosretning.« - DR FAKTA

  • - Erotiske noveller
    af rapports læsere
    37,95 kr.

    10 erotiske noveller fra rapports egne læsere - retro

  • - Erotiske noveller
    af rapports læsere
    37,95 kr.

    10 erotiske noveller fra rapports egne læsere“Vi kørte ind i noget, der lignede en ferieby med vagter og pigtråd, og jeg ved ikke hvad. Der stod vagtposter uden for en lille skov, hvor Oscar og Alberte viste noget legitimation, inden en bom blev hævet, og vi kunne fortsætte. Da vi kom gennem skoven, kom to cyklister imod os – splitternøgne. Caroline og jeg kiggede noget, mens Oscar og Alberte tilsyneladende slet ikke bemærkede dem. Da vi kørte lidt væk fra vejen og så en flok nøgne badmintonspillere, faldt tiøren for mit vedkommende. Det var ikke gået op for Alberte endnu, men jeg var ikke i tvivl – de havde taget os til en naturistlejr!”

  • af Sven-Ole Thorsen
    119,95 kr.

    Hør den selvbiografiske historie om Sven-Ole Thorsen, der som 40-årig flytter til Hollywood, hvor han bliver en flittigt benyttet skuespiller og stuntman i en række internationalt kendte actionfilm. Et af de tilbagevendende elementer i fortællingen er Sven-Ole Thorsens livslange venskab med Arnold The Terminator Schwarzenegger, som nu er guvernør i Californien. Sven-Ole Thorsen har selv indlæst bogen.

  • af Anne Marie Løn
    63,94 - 94,95 kr.

    Adda Ravnkilde - en af Det moderne Gennembruds store, kvindelige forfattere. Hun skrev på en ungdommelig og fuldt udviklet lidenskab; i løbet af tre år blev det til lige så mange manuskripter, inden hun sent på året 1883 valgte livet fra i en alder af bare 21 år.Adda Ravnkildes romaner omhandler kvindelige hovedpersoner er trodsige og lidenskabelige og ligger langt fra den underkuede og selvdestruktive kvinde, som mange af hendes samtidige kvindelige forfatterkolleger yndede at skrive frem. I "En Pyrrhussejr", som nok er den mest programmatiske af romanerne, er kvindefrigørelsen på dagsordenen. Også romanen "Tantaluskvaler" rummer intellektuelle og stærkt erotiske dimensioner; Manden, der tager den kvindelige hovedperson fangen, er en letlevende libertiner, der pirrer den uskyldige kvinde og vækker hendes seksuelle længsel. Den purunge Adda Ravnkilde leverede med "Tantaluskvaler" tidens mest utilslørede skildring af den komplekse og stærkt tabuiserede kvindelige lidenskab.Først med den nye kvindebevægelse i 1970'erne blev opmærksomheden igen rettet mod de glemte gennembrudskvinder. På universiterne begyndte man at genlæse de gamle forfatterskaber - først med henblik på en kønspolitisk rehabilitering af værkerne, senere ud fra en mere litterær afsøgning af det kvindelige formsprog.I første omgang var det dog forfatteren Anne Marie Løn, der brød glemslen om Adda Ravnkilde og skrev denne fine biografi:" Adda Ravnkilde", der udkom første gang i 1980. Her læses liv og værk sammen, og på denne måde får Anne Marie Løn vægtet både det kønspolitiske og det eksistentielle motiv i Adda Ravnkildes værker.

  • - Fra dansk elitesoldat til international erhvervsmand
    af Carsten Mørch
    88,95 kr.

    Den fantastiske bestseller om jægersoldaten Carsten Mørchs chokerende oplevelser på den amerikanske Ranger School, hvor han blev hædret som nr. 1. Carsten Mørch skriver medrivende om hans op- og nedture i forsvaret, om samarbejdet med makkeren B. S. Christiansen og om hans civile liv som succesrig træner af danske sportsfolk, internationale erhvervsledere og kursister i personlig udvikling. Bogen er en klassiker, trykt i over 200.000 eksemplarer og nu klar som e-bog.

  • af Anders-Peter Mathiasen, Miki Mistrati, Thomas Stokholm & mfl.
    94,95 kr.

    Han har deltaget i to rockerkrige med sprængstoffer, maskinpistoler og panserværnsraketter. Først som medlem af den berygtede rockergruppe Hells Angels. Senere som politiets hemmelige agent. Og han har lagt navn til sagen, der blev en af de seneste års mest opsigtsvækkende skandaler i Danmark:Men hvem er Dan Lynge?I en ærlig, direkte og usentimental selvbiografi fortæller den tidligere rocker og politimeddeler om sin opvækst som fodboldspillende enebarn på den københavnske vestegn. Om fascinationen af motorcykler, der førte ham ind i 1970’ernes spirende rockermiljø. Om mødet med vilde engle, hurtige damer og korrupte politibetjente. Om våbensmugling, attentater og drabsforsøg.

  • af Hassan Preisler
    93,95 - 114,95 kr.

    DEN SOFISTIKEREDE, demokratiserede, avanceret orienterede, superfremmelige Hassan bor i New York City og Berlin og Beirut og London og København. Overalt falder han ind og forsvinder i mængden af hyperglobaliserede mennesker. Overalt hører han hjemme uden nogensinde at føle sig hjemme, og overalt føler han sig omklamret, når han bliver modtaget med åbne arme.BRUN MANDS BYRDE er en debutroman af Hassan Preisler. På én gang fandenivoldsk selvfiktion, rablende udviklingsroman og kontroversiel samfundssatire."Ualmindelig vellykket, avanceret og berørende ... Klingende skæg og skarp debutroman"- ***** (5 hjerter), Politiken"’Brun mands byrde’ er en bog, der har manglet i den nationale danske bogreol. Nu er den her omsider. Vær så god at læse den."- ***** (5 stjerner), Berlingske"Hassan Preisler skriver knivskarpt hvirvlende SKIDEGODT ... Forbandet suveræn bog ... Ligner til forveksling årets debutant."- Weekendavisen"Hasan sætter problemer under debat, han kritiserer debatten, og så skrider han af sted til et federe sted, til fiktionen ... vi er imponerede"- Information"Den brune onkel Danny? Hassan Preisler debuterer med rablende roman."- BT

  • af Morten Vestergaard
    72,95 - 73,95 kr.

    På en villavej i Fredericia bor en 86-årig kvinde med en gribende, men også grusom historie.Arlette Levy Andersen levede over et år i koncentrationslejrene Birkenau og Auschwitz i slutningen af Anden Verdenskrig. I fire årtier fortalte Arlette end ikke sin egen jødiske familie, hvad der hændte, fra hun blev arresteret af Gestapo på et fransk universitet i efteråret 1943, til hun i maj 1945 stærkt afkræftet ankom med toget til sin hjemby Paris, hvor hun blev hentet af sine forældre.I mange år forsøgte Arlette at glemme. I Pigen fra Auschwitz åbner hun nu døren til de grufulde oplevelser, fordi hun føler sig forpligtet: »Snart vil der ikke være flere, der kan fortælle, hvad der hændte«, som hun udtrykker det. Arlette fortæller i bogen om sin opvækst i Paris, arrestationen, deportationen i kreaturvogne og opholdet i koncentrationslejrene. Om at overleve som kz-fange. Om at tie og holde minderne for sig selv. Og om kærligheden, som efter krigen førte hende til Danmark, hvor hun stiftede familie og virkede som gymnasielærer, indtil hun lod sig pensionere.Pigen fra Auschwitz er en uafrystelig stærk beretning om en kvinde, som har overvundet det værste, et menneske kan opleve.

  • af Henrik Madsen
    119,95 kr.

    I begyndelsen af 90'erne blev flere unge poltitbetjente fra den københavnske Station 1 sigtet og dømt for vold. De enkelte betjentes historie fortælles og der sættes fokus på politiledelsens rolle.

  • af Matthew Perry
    82,95 - 177,95 kr.

  • - Ild og blod
    af Tom Buk-Swienty
    43,94 - 273,95 kr.

    KAPTAJN DINESEN – ILD OG BLOD er en stor biografisk fortælling i to bind om den aristokratiske eventyrer, kriger, jæger, politiker og forfatter Wilhelm Dinesen (1845-95). Dinesen var i sin samtid kendt som ”Kaptajn Dinesen”. I dag er han måske bedst kendt som Karen Blixens far. Men kaptajnen fortjener i den grad sin egen plads i historien. Det var ikke fra fremmede, at hans verdensberømte datter fik sin eventyrlyst og fortælleglæde. Kaptajn Dinesens eget liv havde, som det fremgår af Tom Buk-Swientys nye værk, selv karakter af én lang, fantastisk fortælling. Lydbogen er indlæst af Henrik Jandorf.

  • af Puk Damsgård
    107,95 - 132,95 kr.

    Nour levede et sorgløst storbyliv i Damaskus. Hun kørte på arbejde i egen bil og drak cocktails med veninderne, indtil syrerne i 2011 begyndte deres oprør mod præsident Bashar al-Assad. Revolutionen forvandlede Syrien til et land i borgerkrig og forandrede Nours liv for altid. Hvor solen græder er Puk Damsgårds på én gang gribende og rædselsvækkende fortælling om at kæmpe for frihed og forfølge sin revolutionsforelskelse på trods, men også om, hvad der sker, når kampen for at holde sig i live overskygger længslen efter demokrati. Puk Damsgård er den danske journalist, der har rejst mest i Syrien. Bogen er hendes personlige beretning om at blive smuglet over grænsen for at rapportere fra et land i opløsning og om mennesker, hvis liv er i en permanent undtagelsestilstand. Vi møder blandt andre den heroiske og lattermilde læge Dr. Kassem og den unge Mohannad, der modvilligt er draget i krig, mens han drømmer om at blive gift med sin elskede. Men først og fremmest følger bogen storbykvinden Nour, der i en frihedsrus engagerer sig i det syriske oprør, som ender med at blive hendes livs mareridt.Hvor solen græder tager læseren med på en sjælden rejse ind bagfrontlinjerne i en krig, hvor mere end 150.000 mennesker er blevet dræbt, og millioner er sendt på flugt.Om forfatteren:Puk Damsgård, f. 1978, er uddannet journalist fra Syddansk Universitet. Hun har siden juli 2011 været DR's mellemøstkorrespondent med base i Beirut og nu Kairo.Tidligere har hun skrevet bøgerne "De Renes Land" (JP's Forlag, 2009) og "Ulvehjerter" (Politikens Forlag, 2011). Puk Damsgård har modtaget flere priser for sit arbejde, bl.a. journalistprisen fra Den Berlingske Fond og i december 2012 var hun nomineret til Cavling-prisen for sin dækning af krigen i Syrien.

  • - Mine erindringer
    af Alex Ferguson
    43,94 - 73,95 kr.

    Efter 27 år som træner for Manchester United er Alex Ferguson nu trådt tilbage. Han satte et flot punktum for sin karriere med Uniteds trettende Premier League-mesterskab, og han bliver i vid udstrækning anset for at være en af verdens bedste trænere.I de seneste 25 år er der sket enorme forandringer i Manchester United. Det eneste konstante element har været kvaliteten af Fergusons hold og Uniteds sejrsgang, der blandt andet indebar, at klubben vandt Champions League for anden gang i 2008. Ferguson skabte en målbevidst men åben og meget misundt kultur i klubben, og den lever stadig lever i bedste velgående. I Fergusons tid har Manchester United forvandlet sig fra en konventionel fodboldklub til en kæmpe erhvervsvirksomhed – og han har selv fulgt med tiden. Ikke mindst i kraft af hans formidable evne til at samle det rigtige hold omkring sig, både på og uden for banen. Han var en fremragende persontræner, og gennem årene skulle han i stigende grad forholde sig til globale stjerner. Hans forhold til Christiano Ronaldo var enestående, og David Beckham har beskrevet Ferguson som en faderfigur. I de seneste fire år har Ferguson reflekteret over og nedskrevet højdepunkterne i sin enestående karriere, og nu fortæller han så sin fantastiske historie, fra ungdommen i de hårde skibsværftsområder i Govan til fodboldverdens tinde. 

  • af Malala Yousafzai & Christina Lamb
    72,95 - 99,95 kr.

    Tirsdag den 9. oktober 2012 trængte Taliban op i en skolebus og skød den 15-årige pakistanske pige Malala Yousafzai på klods hold. Hun overlevede det brutale attentat, og hendes historie gav genlyd over hele verden.Fra den ene dag til den anden blev hun et globalt symbol på fredelig protest og kravet om uddannelse til alle børn.Verden hørte første gang om Malala, da hun skrev en anonym blog om en skolepiges hverdag i en pakistansk by, hvor Taliban har sat sig tungt på magten. Bloggen blev modtaget som en sensation, og Malala og hendes far blev hovedpersoner i en amerikansk dokumentarfilm. Til sidst kunne deres identitet ikke længere holdes hemmelig, og de havnede på Talibans dødsliste.Nu fortæller Malala for første gang sin bemærkelsesværdige historie. 'JEG ER MALALA' er en inspirerende og gribende historie om en piges modige kamp og beslutning om ikke at lade sig intimidere af ekstremister. Efter skudattentatet og en nærmest mirakuløs overlevelse har Malala modtaget talrige priser. FN's generalsekretær har udnævnt 10. november til Malala Dag, og der er etableret en international Malala Fond, som skal støtte pigers uddannelse. Malala er modtager af Nobels Fredspris 2014. Nyt forord efteråret 2014

  • - jeg gør hvad jeg vil
    af Michael Holbek & Linse Kessler
    132,95 kr.

    "Linse - jeg gør, hvad jeg vil" handler om den farverige bryggetøs Linse Kessler. Linse, der er kendt fra TV3s reality-hit 'Familien fra Bryggen', fortæller nu hele historien om sit barske og eventyrlige liv.Om at være barn med en tørstig mor og blive hurtig voksen. En vild ungdom som hashsmugler, med knivstikkeri, slagsmål, fængelsophold og fangeflugt. Om at strippe, falde for seje mænd og at blive mor. Om skønhed, tatoveringer, ansigtsløft og brystoperationer. Om et ubrydeligt familiesammenhold og kærlighed til hunde. Mød Linse - en ualmindeligselvstændig og handlekraftig kvinde med et kæmpe hjerte, som banker bag Skandinaviens største barm. En kvinde, der brænder max for at sætte kulør på livet.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.