Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Mad og drikke

Velkommen til siden hvor der findes den bedste inspiration til alt om mad og drikke. Her findes et stort udvalg af sund mad, kogebøger, slankebøger, bøger om brød og kager og hvis man interesserer sig for enten cigarer eller spiritus, er man ikke gået forgæves. Gå på opdagelse i dansk såvel som udenlandsk madkunst eller dyk ned i bøger om populære madtrends.
Om du enten er nybegynder, amatør eller professionel så sætter det ingen grænser for at udfordre dine mad kompetencer. Så hop ind og bliv en del af maduniverset og server en god ret til enten dig selv, din familie eller til dine venner.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Camilla Clevin
    109,95 kr.

    Da jeg boede i Milano for mange år siden, nød jeg at spise den gode, italienske mad, og min krop havde det godt med det. Det simple var altid i højsædet. Det gjaldt både ingredienser og udstyr til madlavningen, men på trods af det, var smagen altid i top. Antiinflammatorisk kost kan sagtens inkludere pasta .. med et lille twist. Skifter man de hvide pastaskruer ud med fuldkornspasta får man 4 gange så mange kostfibre. Derudover er der flere vitaminer og mineraler i fuldkornsprodukter. Du kan også finde pastatyper, der er lavet på ærter, linser, soyabønner og kikærter. De har godt med kostfibre og proteiner i sig. Så vær ikke bange for pastaen – som man naturligvis fylder godt med grøntsager på. ”Antiinflammatorisk italiensk mad" er simpelt, sundt og smager fantastisk.Gratis online læseprøve: https://issuu.com/jankjaer/docs/antimad_ita_l_sepr_ve

  • - En overflod af skønne retter fulde af duft og smag
    af Inge Lynggaard Hansen
    157,95 - 197,95 kr.

    En persisk kogebog skrevet af en dansker ... Silkevejen har uden tvivl påvirket det persiske køkken med de eksotiske varer, som var gemt i lasten på kamelryggene. Der var ris fra Kina, gurkemeje fra Indien – og yoghurt, feta, safran og meget andet fra fjerne lande både i øst og vest – alt sammen noget, der langsomt blev en helt naturlig del af de persiske madtraditioner. Man har i årtier forfinet sammensætningen i maden, der kombineret med urter og krydderier kan bruges til at hæve og sænke stofskiftet. Den kølige yoghurt til de varme retter hjælper på fordøjelsen sammen med kombinationen af sure og salt- syltede pickles. Bogen kommer hele vejen rundt om det persiske køkken – lige fra en trin-for-trin-guide til, hvor- dan man lærer at tilberede de lækre basmatiris, til svar på hvordan man får kernerne ud af et granatæble, og hvorfor safran er så dyrt som guld. Det er oppe i tiden at spise masser af krydderurter og vegetarmad – hvilket gør bogen højaktuel, da mange af retterne både kan serveres med eller uden kød. Lad duften af syrligt søde granat- æbler, kanel, friskhakket dild og tørrede limefrugter brede sig i dit hjem, når du inviterer andre indenfor – maden smager bedst, når man er flere om at dele den. Vores hjerter næres af øjenkontakt og god snak, mens sanserne forsyner sig lystigt i en mosaik af farver og smag. Om forfatteren Inge Lynggaard Hansen er fotograf og rejseleder i Iran og har gennem mere end 30 års indgå- ende kendskab til iranerne, maden og kulturen knyttet trådene sammen i denne kogebog med smukke billeder og letforståelige opskrifter.

  • - Hjemmelavet is af sæsonens bedste råvarer
    af Vibeke Bengtson & Jonas Bohn
    167,95 - 192,95 kr.

    Der findes næppe et menneske i verden, der ikke elsker is. Men is er naturligvis ikke bare is. Den hjemmelavede er ganske særlig – især når den er lavet med friske, lækre råvarer, spændende smagselementer og ikke mindst en god portion kærlighed. Bogen er spækket med et væld af opskrifter skabt med stor kreativitet og passion. Bogens forfattere har – naturligvis – lært at lave is i Italien og megen inspiration hentes på rejser ude i den store verden, men når der skal eksperimenteres med nye spændende smage og sammensætninger, sker det med udgangspunkt i haven derhjemme, i naturen og hos de lokale handlende. De mange inspirerende is-opskrifter tager udgangspunkt i sæsonens bedste råvarer, og til hver årstid er der serveringsforslag til nytænkende cocktails og longdrinks baseret på is. Og så er is ikke bare chokolade, vanilje og jordbær – der bringes også anderledes opskrifter på sorbet med fx grannåle, røget laks eller øl og flødeis med danablu eller rosenblomster. Bogen gennemgår teknikkerne bag produktionen af den gode is og bringer masser af gode tips og tricks til, hvordan man får de bedste resultater, hvor man finder den bedste vanilje og kanel, hvordan man brænder nougat, laver krystalliseret chokolade, giver jordbærisen et ekstra pift og meget, meget mere. Det er let at lave is. Med bogen i hånden kan hele familien samles om ismaskinen og lave is hjemme i køkkenet. Med simple anvisninger og en smule forberedelse kan isen blive klar på næsten ingen tid. Bogen indeholder flere end 50 isopskrifter, 12 drinks og henved 20 opskrifter på lækkert tilbehør til isen – fx kager, drys og saucer. Om forfatterne Vibeke Bengtson og Jonas Bohn, der har en baggrund som hhv. grafiker og it-iværksætter, udskiftede i 2008 et hektisk liv i København med en tilværelse langt fra stress og jag på solskinsøen Bornholm. Fra påske til efterårsferien serverer de lækker, frisk-lavet is for øens mange turister og den faste skare af fans og ‘isomaner’, der trofast lægger vejen forbi Bornholms Ismejeri i det gamle bindingsværkshus i Svaneke for at smage sæsonens nyheder og de gamle klassikere.

  • - Nemt bagværk til morgen, middag og aften
    af Camilla Biesbjerg Markussen
    187,95 - 192,95 kr.

    Findes der noget bedre end duften af friskbagt brød, der breder sig i hele huset og får tænderne til at løbe i vand? Svaret er et rungende nej, hvis du spørger forfatter Camilla Biesbjerg Markussen, som i denne bog deler ud af sine personlige opskriftsfavoritter samt store glæde for brødbagning.Brødglæde er en bog for alle, der elsker at spise og servere lækkert brød, og som gerne vil bage brød derhjemme på en nem, hyggelig og overskuelig måde. Surdej, kemi og matematiske bageformler er sorteret helt fra. Til gengæld byder bogen på simple metoder og gennemtestede opskrifter, som er nemme at følge for både børn og voksne.Bogen indeholder simpel bagelæring, anvendelige bagetips samt over 50 nemme opskrifter på alt det gode og velsmagende brød, som vi spiser og serverer for hinanden morgen, middag og aften: lune brød og boller til de gyldne morgenstunder. Spændende frokost- og madpakkebrød. Saftige madbrød til aftensmaden eller gæstemiddagen. Og selvfølgelig alt det søde og snaskede bagværk, som hører sig til ved særlige lejligheder.Resultatet er lækkert bagværk, som samler familien og indbyder til hygge og nærvær. For det er netop dét, som hjemmebagt brød kan. Det sender en skøn duft ud i huset og bidrager med små stjernestunder og nydelsesfulde øjeblikke!Om forfatterCamilla Biesbjerg MarkussenSom madskribent for nogle af Danmarks største madmagasiner og ugeblade, herunder SPIS BEDRE, FEMINA og BoligLiv, har Camilla Biesbjerg Markussen gennem de seneste mange år udviklet hundredvis af opskrifter på alt lige fra nemme hverdagsretter og ugemenuer til gæstemad, kager og desserter. Hun er født og opvokset (med masser af hjemmebagte kager) i Jylland, men siden 2001 bosat i København, hvor hun arbejder som selvstændig mad- og kageskribent, opskriftsudvikler og foodstylist. Læs mere på Camillabiesbjerg.dk, eller se @biesbjerg_ markussen på Instagram.E-bogen er lavet i fixed format

  • af Majbritt L. Engell, Alice Apel Hartvig & Majbritt Louring Engell
    235,95 kr.

  • - Extended
    af Gastromand APS
    207,95 kr.

    Gastromand - Extended er en ny, opdateret udgave af den anmelderroste kogebogsbestseller GASTROMAND. Denne nye bog er en eksklusiv opgradering med lækre opskrifter på cocktails og klassiske, danske no nonsense-opskrifter på fx skidne æg og skipper labskovs samt to helt nye kapitler: Far laver sovsen og Svigermors drøm med opskrifter til den søde tand.Gastromand - Extended er stadig en uhøjtidelig kogebog proppet med inspiration til alle madentusiaster, der elsker at jonglere i køkkenet. Med kapitelnavne som fx Daten, Herrefrokosten og Tømmermændene giver Gastromændene et bud på, hvilke retter der er helt perfekte til en lang række situationer og begivenheder i enhver madglad mands liv. Helt uden dogmer og løftede pegefingre, men med masser af passion for velsmagende proteinrig mad og tilhørende drikke, byder Gastromændene dig med på tur i deres univers, hvor der bliver leget og hygget i køkkenet. Og dette på et niveau, hvor det er sjovt og tilgængeligt for de fleste med de basale køkkenfærdigheder på plads.Gastromand.dk er et gastronomisk mekka med alt om mad og drikke for manden med fokus på smag. Gastromand.dk er to gange blevet kåret til Danmarks bedste madblog.

  • - Salater hele året rundt
    af Mette Løvbom
    147,95 - 187,95 kr.

    Lækker bog spækket med salater til hele året fra den utroligt populære Salattøsen, der er kendt fra både tv og sin velbesøgte salatblog. Salattøsen – alias Mette Løvbom – har gode opskrifter på og inspiration til nye salater til enhver lejlighed hele året rundt. Hvad enten man er til bagt blomkål med sennepscreme, grillet spidskål med porrepesto eller en grønkåls-coleslaw, vil man i denne bog med garanti kunne finde en god salat til både hverdag og særlige lejligheder. Bogen er inddelt efter råvarer i sæson, og opskrifterne er sammensat og afstemt ud fra at der altid skal være lidt surt eller syrligt, lidt sødme, noget blødt og noget knas, som tilsammen giver en velsmagende salat, der har det hele. Så ud over de mange salater er bogen også fyldt med alle former for marinader, pestoer, sylt og lækkert urtedrys, knas og knæk.

  • af Sabrina Ghayour
    297,95 kr.

    Persiana er en farverig, smagspakket og tilfredsstillende fejring af mellem-østlige retter fra bestsellerforfatteren Sabrina Ghayour, sammensat til at passe til alle lejligheder og ganer. Opskrifter på hummus, persiske juvelris, lamme-biryani, safrankylling og mechouia-lammekølle får gang i mundvandet. Masser af stærke smage og dybe nuancer, som kan få alle med på den mellemøstlige vogn.Hver opskrift gør brug af den store mængde smagsprofiler, som kendetegner det mellemøstlige køkken. Fra krydderier, krydderurter og parfumerede smagsgivere til nærende komponenter som bønner, korn, kød, fisk og bælgfrugter, kombineret med masser af frisk frugt, brød og grøntsager. Her er salater til alle årstider, hverdagsmad, festmåltider og farverige sammensætninger af de bedste retter, det mellemøstlige køkken kan tilbyde.

  • af Anne Hjernøe
    132,95 - 147,95 kr.

    Bliv sund med salaterMangler du ny inspiration til dine salater? Og vil du gerne holde igen med kalorierne? Så er der masser af hjælp at hente i den nye kogebog fra kokken og tv-værten Anne Hjernøe.Salater og sundhed er to sider af samme sag for Anne Hjernøe, og det afspejler sig i de 150 opskrifter, hvor hun samtidig har sat velsmagen i højsædet. Klassiske og nye salat ingredienser er her blevet sat sammen på kryds og tværs til de lækreste kolde og varme salater. De er både med og uden kød, så de enten kan virke mættende som et genialt, helt og sundt måltid fuldt af vitaminer og proteiner, som det lækre, vitaminrige tilbehør eller som del af et større måltid med flere små retter, der også kunne være salater.Anne Hjernøe har alle dage rejst meget, og lige så mange danske og nordisk inspirerede salater, der er i bogen - lige så mange vil have et sydlandsk, asiatisk eller latinamerikansk tilsnit i ingredienser og smag.Med Annes salater i køkkenet er der masser af muligheder for at prøve noget nyt og forkæle sine smagsløg - samtidig med at man holder den sunde linje, og uden at det bliver kompliceret.Om forfatteren:Anne Hjernøe er journalist og autodidakt kok. Hun er kendt fra tv, hvor hun som tv-vært bl.a. har lavet AnneMad og senest sammen med journalist Anders Agger har besøgt danske slotte og herregårde, danske badehoteller og danske øer i en række tema-lørdage. Anne er desuden og ikke mindst forfatter til diverse kogebøger, herunder Annes syltebog, Politikens bog om tapas, Det gode køkken – sund mad mod kræft, AnneMad, AnneMad med mere og Annes julekalender, alle Politikens Forlag.

  • af Gorm Wisweh
    198,94 kr.

    Alt i én gryde. Enkelt, nemt, velsmagende.Det er ikke så mærkeligt at one pot-konceptet brager frem. Travle familier, der værdsætter god og hjemmelavet mad, er der massevis af, men ofte kan tiden eller de truende bunker opvask sætte en stopper for madlavningen i de mange hjem.Med one pot-opskrifter bliver det fulde måltid tilberedt i én gryde, og med kokken Gorm Wiswehs opskrifter giver det ingen kulinariske begrænsninger. Tværtimod. Gorms ONE POT byder på opskrifter lige fra den gode gamle paprikagryde med cocktailpølser til marrokkansk kalvesteg, fra sønderjysk kartoffelgryde til kinesisk kyllingegryde og mange flere opskrifter med inspiration i klassiske danske retter og andre hentet fra den store verden. Prøv en ”kreolsk grissebasse med søde kartofler”!One pot er nemlig meget mere end hurtige pastaretter med tomat i Gorms univers. Men bare rolig, nemme, billige og lækre pastaretter er der naturligvis også opskrifter på.Der er opskrifter med brug af pasta, kartofler, linser, bønner og ris. Retter med gris, kalv, okse, lam, fisk, skaldyr og vegetarretter: en bog hvor alle kan være med, blot de ejer én god gryde.

  • af Thomas Laursen
    167,95 - 207,95 kr.

    Saml urter og brug dem i køkkenet - hver dag. Dette er bogen, der med tip til at sylte, salte, henkoge, tørre, fermentere og meget mere giver konkrete ideer til, hvordan man bruger alt det, man kan samle ude i naturen, i sin daglige madlavning. Samler, kok og naturvejleder Thomas Laursen viser i sin nye bog, hvordan man salter, sylter, tørrer og fermenterer naturens spiselige vilde urter, svampe og bær, så man kan lave sit eget vilde forrådskammer. Med det har man altid noget, man kan tage ned fra hylden eller ud af køleskabet og bruge til at give maden masser af smag og et personligt touch. I sin første bog tog Thomas Laursen afsæt ude i naturen, hvor han vejledte i, hvilke vilde planter der voksede i de forskellige biotoper. I Vild mad i køkkenet er han rykket ind til køkkenbordet, hvor han bruger alt det gode fra naturen til at lave et væld af lækre ting og sager, man kan have glæde af hele året rundt. Bogen indeholder således også en masse enkle, lækre, let tilgængeligt retter, der alle er en blanding af købt, dyrket, avlet, samlet, fermenteret og saltet, og alle er sprængfyldt med god smag. Det er mad, der for eksempel kan minde én om den sommerdag, man plukkede de roser, hvis duft nu springer ud af flasken og kommer i salaten med hummer.

  • af Sebastian Mathson Randrup
    94,95 - 139,95 kr.

    I "Den grønne flyttehjemmefrakogebog" er der 60 vegetariske opskrifter - hverdagsmad, salater, gæsteretter, snacks og fingermad samt søde sager. Og det er alt sammen noget, som man kan lave uden at have mange års erfaring i køkkenet.Sebastian Randrup ønsker ikke at overbevise læseren om, at han/hun bør leve vegetarisk. Men han præsenterer nogle af de muligheder, der er i det grønne madunivers, for der er langt flere forskellige sanseindtryk, hvad angår tekstur, farve, kontraster, smag og tilberedningsmetoder, når man arbejder med grøntsager.Der er store oplevelser i det vegetariske køkken, og hvis man investerer lidt tid i at lære vores grøntsager at kende, kan man bringe retterne til helt nye højder.

  • af Timm Vladimir
    267,95 kr.

    Sommerkogebog er en fantastisk bog skrevet af den velkendte forfatter, Timm Vladimir. Udgivet i 2022, denne bog er et must-have for enhver madentusiast. Genren er madlavning, og det er klart, at Vladimir har en dyb forståelse og passion for emnet. Bogen er fyldt med lækre opskrifter, der er perfekte til sommermånederne. Uanset om du er en erfaren kok eller bare elsker at prøve nye opskrifter, er Sommerkogebog en fantastisk ressource. Bogen er udgivet af Alpha Forlag, en forlægger kendt for deres høje kvalitetsbøger. Med Sommerkogebog i dit køkken er du sikker på at imponere dine gæster med lækre retter hele sommeren.

  • af Anne-Mette Juul Svensson & Bjarne Als
    227,95 kr.

    Smagen og duften af jul inviterer til en fornyet juleoplevelse. Med opskrifter på overdådige julekager, tips til smukke blomsterdekorationer og hjertelige anekdoter viser Anne-Mette Juul Svensson og Bjarne Als, hvordan julen bliver en magisk tid fyldt med kærlighed og kreativitet.Glazekagedronningen Anne-Mette deler sine opskrifter på overdådige julekager, mens Bjarne, Kgl. Hofleverandør og blomsterkunstner, inspirerer med sin dekorative blomstermagi. Sammen skaber de en unik juleverden, hvor smag og æstetik forenes i en uforglemmelig fejring af julen.Velkommen til en kulinarisk og visuel rejse, der vækker alle dine sanser og fylder dit hjerte med juleglæde.Om forfatterneAnne-Mette Juul SvenssonAnne-Mette Juul Svensson er født i 1983 og har en kandidatgrad fra RUC i psykologi og sundhedsfremme og sundhedsstrategier. Hun arbejder til daglig i Rigspolitiet. Anne-Mette er billedkunstner og passioneret og autodidakt kagenørd, der har googlet og instagrammet sig til viden og ikke mindst erfaring med moussekager, chokoladearbejde og i særdeleshed glazekager. Af og til holder Anne-Mette kurser hjemme hos sig selv i glaze. I dag er Anne-Mette bl.a. blogger for Callebaut Nordic.Bjarne Als, Bering House of FlowersBjarne Als, født i 1965 og opvokset i Fredensborg, indledte sin karriere som blomsterdekoratør allerede som 11-årig. Han arbejdede som blomsterbinder og medhjælper på Country House i Fredensborg. I 1982 begyndte han sin elevtid hos Erik Bering, The House of Flowers Aps, og sammen udførte de opgaver for både det danske og internationale kongehuse.I 2003 blev Bjarne Als udnævnt til Kongelig Hofleverandør og overtog forretningen efter Erik Bering. Privat er Bjarne gift med Hanne og har 2 børn.E-bogen er lavet i fixed format

  • af Kristine Marie Jensen
    114,99 - 123,95 kr.

    Fra Frøken Jensens Kogebog kommer her et udvalg af de ikoniske opskrifter på bagværk; alt fra franskbrød, muffins, kringler, pariserboller og lagkage. Alle hendes kendte og lækre opskrifter på brød og kager samt hendes gode bageråd er her samlet i én bog. En del stammer fra Five O'Clock Tea, som Frøken Jensen skrev efter at have været husbestyrerinde i England. Frøken Jensens Kogebog har været grundkogebogen i danskernes hjem siden 1901, og over en million har købt og brugt den. Nu kommer den ikoniske kogebog i nyt smukt seriedesign i samarbejde med Royal Copenhagen, der markerer 120-året for udgivelsen.

  • af Jack Cramer
    214,95 - 387,95 kr.

    Historien om Ruths Hotel startede for mere end 100 år siden og er på mange måder en fortælling om Skagen selv. I dag byder det idylliske badehotel traditionen tro sine gæster velkommen i vindblæste Gammel Skagen, blandt karakteristisk smukke, gule huse badet i det navnkundige Skagenslys.Under ledelse af køkkenchef Jack Cramer, der i 2022 blev nomineret til Årets kokkeprofil ved Den Danske Spiseguide, i samarbejde med sin lidenskabelige køkkenstab, er hotellet i dag kendt for de velrenommerede og nyskabende smagseventyr, som hver dag finder vej til gæsternes borde på Ruths Brasserie og Okê. Bag de hjertevarme serveringer bærer Jack en kompromisløs vision for badehotellets gastronomi, og her udvælges kun de bedste smage og råvarer, hvad end de bringes hjem fra fjerne egne eller lokale landmænd – en vision, Jack har opbygget gennem lange rejser verden rundt, og som i dag varetages i fællesskab med nøje udvalgte samarbejdspartnere.Et ophold på Ruths Hotel er mere end blot en ferie, og for mange er stedet så kærkomment, at når først man har slået sine folder i Dagmars gamle stuer, bliver det uundgåeligt ikke at lægge anker hver sommer.Dette er historien om Ruths Hotel – en historie lige dele om dette særlige sted og de mennesker, der udgør dets sjæl, og en historie fortalt gennem smage, dufte og uforfalsket kulinarisk kærlighed.Velkommen til Ruths Hotel.

  • af Mikkel Maarbjerg & Nikolaj Kirk
    237,95 kr.

    Der er noget herligt ved hjemmelavet mad. Noget fantastisk, lidt besværligt og meget tids-krævende over det. Men at koge, stege og braisere, at røre, føle, dufte og følge sæsonerne er til gengæld helt vildt livsbekræftende og en af hjørnestenene i køkkenet (…) I denne bog har vi bestræbt os på at give en verden af smag, duft og sanselige indtryk videre til dig. Grundkøkken er en solid og moderne grundkogebog til nutidens familie. De to kogebogs-forfattere har samlet alt, hvad en moderne grundkogebog skal indeholde af basisviden om råvarer, redskaber og grundteknikker i køkkenet.Grundkøkken indeholder et sandt overflødighedshorn af gode opskrifter, i alt over 280. Op-skrifterne spænder vidt fra supper til kød- og fiskeretter, grønne retter, mad med kød, fisk og vildt samt skønne desserter og bagværk.

  • af Katrine Klinken
    127,95 - 157,95 kr.

    Børnenes bagebog er til dig, der gerne selv vil bage. Det er ikke så svært, hvis du bare følger opskrifterne. Og du vil hurtigt opdage, at dine hjemmebagte brød, boller og kager smager tusind gange bedre, når du selv har bagt dem. Der er ca. 75 opskrifter på dejligt bagværk i denne opdaterede udgave af bogen, som er en bestseller for børn og nybegyndere. Her finder du alle klassikerne som rugbrød med surdej, hurtig bagte fødseldsdagsboller, lagkage, burger boller, kringle, kransekage, julebag og bageopskrifter med variationer, hvor den samme dej kan bruges til forskellige kager. Bogen indeholder også en del nye, populære opskrifterpå fx hindbærsnitter, popcakes, macarons samt rugbrødsboller med chokolade og hasselnødder.Bogen har også gode tips samt anskuelige trin for trin-anvisninger til at forklare nogle af teknikkerne. Ved hver af opskrifterne er det angivet, om opskriften er let, mellem eller svær at lave. Om forfatteren: Katrine Klinken er faglært kok og ernærings- og husholdningsøkonom og arbejder som freelance, bl.a. som madskribent på ugebladet Hjemmet og dagbladet Information. Katrine er forfatter til en stribe kogeboger for børn og voksne. Hun holder foredrag og underviser på kurser for børn og professionelle madhåndværkere i bl.a. at lave velsmagende mad, der både bevarer lokale madtraditioner, er fornyende og sæsonbetonet. Hun brænder for dejlige fælles måltider og mad, der er lavet godt og af den rene vare - mad med stor smag, nydelse og oplevelse. Katrine Klinken er desuden medlem af Slow Foods Internationale Råd som repræsentant for Norden. Katrine Klinken er forfatter til bøgerne: 'Nem Mad' (app), 'Børnenes bagebog' (2005), 'Børnenes køkken' (2007), 'Sovs skal der til' (2008), 'Lutter lagkage' (2008), 'Skaldyr' (2010), 'Måltider' (2012) og 'I love nem vegetarisk' (2012).

  • af Adam Aamann-Christensen
    237,95 kr.

    Kok, restaurantejer og tv-vært Adam Aamann har i sin nye kogebog fundet inspiration i havens spæde grøntsager. Det er blevet til de lækreste enkle, overskuelige grønne retter med fuld power på smag, farve og æstetik.Skal man lave velsmagende mad kun med grøntsager, kræver det lidt mere opmærksomhed, men det behøverhverken at være svært eller nødvendigt at gå på kompromis med den vigtige umamismag. Adam Aamann er kendt for sin sublime mad. I denne bog deler han ud af sine mange vegetariske opskrifter, som er blevet til i hans eget hverdagskøkken. Adam er blevet vild med at dyrke sine egne grøntsager, og i takt med at familien er blevet mere eller mindre selvforsynende i grønt, har det givet god mening at droppe kødet flere gange om ugen. Han har desuden tre døtre i teenagealderen, og der er tit venner på besøg, som spiser med. De unge har alle stort fokus på maden, og flere af dem spiser udelukkende vegetarisk. Bogens retter dækker alt fra tarteletter med porre, tør ost og tyttebær til rødbedetatar, palmekålstempura ogsliders med BBQ-rødkål. Der er gratiner og tærter, og der er smørrebrød og ravioli. Det hele er fyldt med denlyst og løssluppenhed, de er lavet med. Inspirationen har Adam fundet under sine daglige ture i køkkenhaven samt ved komfuret. Mængden af ingredienser i de enkelte opskrifter er holdt nede, så retterne er lette at tilberede, og alle grøntsagerne kan købes hos grønthandleren eller i supermarkedet. Resultatet er mad, der mætter og har masser af tilfredsstillende aroma, fylde og konsistens.Aamanns grønne køkken er et must for alle, kvinder som mænd, der elsker lækker mad med grøntsager i fokus,og som også går op i at spise efter sæsonerne. En kogebog med grøn mad – helt uden asketiske sundhedsbagtanker, men blot med lutter velsmag.

  • - Forstå din biokemi – sig ja til livet
    af Luuna Sommer
    197,95 kr.

    Vægttabs- og livskvalitetsekspert Luuna Sommer har gjort en opdagelse, der for altid har ændret hendes – og mange andres – liv. De har tabt sig og kiloene er ikke vendt tilbage. Den afgørende nøgle til vægttabet ligger i biokemien. Det er den, der spænder ben, hvis overvægt er et tilbagevendende problem. Da Luuna Sommer ved hjælp af en sund og næringsrig kost fik biokemien under kontrol, slap hun ikke blot 18 kilo. Hendes energi og livsglæde blev markant forbedret.Pludselig var det nemt at tabe sig At nå dertil handler ikke kun om at få styr på biokemien og få kroppen i fedtforbrænding, så man kan tabe sig. Der skal mere end en ny kostplan til for at opnå et varigt vægttab. Derfor er bogen heller ikke en køreplan til at tabe sig, men præsenterer vigtig viden om det samspil mellem krop og psyke, der er forudsætningen for at lykkes. “Når du ændrer kostens sammensætning, ændrer kemien i kroppen sig 
 øjeblikkeligt, og sulten samt lysten til søde ting forsvinder på en dag 
eller to. Det lyder vildt, men det er sådan det er.” Gennem sin egen historie med de ekstra kilo beskriver Luuna Sommer processerne i kroppen samt det mentale arbejde, der skal til for at slippe kiloene for altid og sige JA til livet. Det har flere hundreder deltagere i hendes forløb gjort, og i bogen fortæller 10 cases også om deres erfaringer. Større livskvalitetLuuna Sommer ønsker med bogen at være med til at sætte en ny standard for vores sundhed, der ikke blot handler om færre kilo på kroppen, men også om større livskvalitet. To områder hun brænder for, da hun selv har erfaret, hvor livsforandrende det har været at slippe kampen med kiloene en gang for alle.

  • af Annemette Voss Fridthjof
    227,95 kr.

    DEN ANDEN BRØDBOG giver dig en følelse af succes, når du går i køkkenet og ønsker lækkert brød i hverdagen. Den er spækket med nemme, brugbare grundopskrifter, lette vejledninger, bageteknik og -viden samt mere end 50 opskrifter, der er baseret på let tilgængelige ingredienser, og som egner sig til en hverdag, der indeholder både groft og sødt brød. Du bliver kastet ud i alt fra snoede urtebrød, klassisk rugbrød, brioche burgerboller, forbagte pizzabunde, formbrød og ciabattaflutes til sprøde frøsnappere og genbrugsboller. En slags ’godt og blandet’ til brødbageren, så det aldrig bliver kedeligt at åbne bogen og prøve noget nyt. Bogen indeholder primært opskrifter uden surdej, men er naturligvis krydret med få, nemme opskrifter, hvor surdejsuniverset får lov at udfolde sig, så du selv kan variere sværhedsgraden, når du skal i gang med at bage. Og så får du alle de svar, som du har manglet, gennem den Q&A om surdej, du finder inde i bogen. Bogen linker via QR-koder til en række små, simple videoguides, så du bliver tryg ved de mest gængse teknikker og oplever større brødsucces.

  • af Louise Bruun & Tobias Schmidt Hansen
    118,95 - 213,95 kr.

    Drømmer du om en grønnere, sundere hverdag med større overskud, færre smerter og en bedre fornemmelse af din egen krop? Vil du vide, hvordan du kan bruge din mad til at forebygge og bekæmpe livstilssygdomme som forhøjet blodtryk, for højt kolesteroltal, inflammationer og overvægt? Samtidig med at du spiser mere klimavenligt? Men ved du ikke, hvor du skal starte? Ernæringsterapeut Louise Bruun og læge Tobias Schmidt Hansen hjælper dig igennem en livsstilsændring baseret på den nyeste forskning og flere års praktisk arbejde med kost og ernæring. De viser dig, hvordan du kan bruge maden som et helbredende værktøj. I bogen bliver du ledt gennem de forskellige faser af livsstilsændringen og får hjælp til at holde fast i motivationen, også når den første begejstring har lagt sig. Du lærer at lytte til din krop og får svar på, hvad der sker, når du begynder at leve grønt og antiinflammatorisk. Louise og Tobias ved, at man ikke kan ændre sine vaner med et slag, og at det tager tid at opbygge en ny, sund og stærk krop, så de giver dig redskaber og strategier til at ændre dine vaner med små, kloge skridt. I bogen får du madplaner og lækre opskrifter, som sørger for, at du får dækket alle kroppens behov. Det er ikke alle, der kan – og vil – ændre sin kost hundrede procent. Derfor er bogens opskrifter 90 % plantebaseret og med så få forarbejdede fødevarer som muligt. Du får den mest næringsrige og klimavenlige kost, der findes, samtidig med, at du kan tilpasse det til dit eget temperament og tempo. En grøn vej til bedre søvn, en god fordøjelse, mere energi, færre smerter - og måske også ligefrem et bedre sexliv.

  • af Trine Hahnemann
    235,95 kr.

  • af Byung-Soon Lim & Byung-Hi Lim
    198,94 kr.

    Man kan slet ikke forestille sig et Korea uden kimchi. I tusindvis af år har de mælkesyre-fermenterede grønsager været helt uomgængelige til måltiderne. I Korea er kimchi ikke bare mad – den er et nationalt klenodie, elsket helsekost og en del af den koreanske identitet.Koreanere er besatte af mad, og familien Lim er ingen undtagelse. Gennem to generationer har de bevaret kimchiens stolte traditioner på deres restaurant i Stockholm. Bogen indeholder familiens mest populære opskrifter – både almindelige og mere usædvanlige udgaver af kimchi, koreansk hverdagsmad og den vidunderlige ret bibimbap.Familien Lim præsenterer deres version af paechu kimchi lavet med kinakål, ingefær og den koreanske chili gochugaru, ræddikekimchien kakktugi og mere usædvanlige kimchivarianter med græskar, østers, svampe, gulerødder og andre grønsager. Syrlig, stærk og smagfuld, kimchi er et vidunderligt tilbehør til de fleste retter, ikke kun de asiatiske. Byung-Hi Lim og Byung-Soon Lim er søstre og driver sammen med deres mor Boo Mee Ja Lim og moster Im Kee Sun restaurant Arirang i Stockholm. Arirang åbnede i 1975 og var den første af sin slags i hele Skandinavien.

  • af Sisse Sejr-Nørgaard
    230,95 kr.

    Røsti min røv.Smagen af rå kartoffel var gennemtrængende, det eneste, der knasede sprødt, var de utilberedte løg, og de ikke udpiskede melklumper var som små eksploderende remindere om, at mad kræver en del. Kort sagt: Røstierne smagte af lort. Og det var det. Jeg gav op. Mine forældre, som havde smagt røstierne sammen med mig, pressede ikke på.(fra bogen) Hun kunne ikke lave mad som barn, hun kunne ikke lave mad som ung, men så fik hun stress og gik i køkkenet, og nu kan Sisse Sejr-Nørgaard trylle – på dén der gode, hjemmeagtige måde. EN KØKKENBOG er til dem, der tror, de ikke dur i et køkken, og ikke kan nyde at stå i det. Det kan man lære, og det mætter også sjælen. Sisse Sejr-Nørgaard inspirerer til at finde madglæden frem i processen, så man kan sætte sig til familiebordet med en næsten perfekt omelet, en pastaret, der får tomaterne til at synge, en hjemmeparteret kylling samt is bedre end Ben & Jerry’s (yes) for blot at nævne et lillebitte udsnit af EN KØKKENBOG. Sisse Sejr Nørgaard, 39, journalist, har arbejdet som radio-, podcast- og tv-vært, blandt andet på P3, DR, TV 2, Heartbeats og Radio 100. Er derudover aktiv på Instagram, hvor hun deler billeder af sirup, supper og lagkager: @sissesejr.

  • - hemmeligheden bag Italiens bedste hjemmelavede pasta
    af Vicky Bennison
    198,94 kr.

    Lær at lave pasta som en rigtig italiensk nonna. I bogen Bedstemors pasta bliver du undervist i at lave verdens bedste og tidsløse pastaretter af dem, som har brugt et helt liv på at lave pasta: de italienske bedstemødre. ”Når du har de bedste ingredienser, så behøver du slet ikke bekymre dig om madlavningen. Ingredienserne gør alt arbejdet”, siger 85-årige Lucia.Opskrifterne kommer fra hele Italien, og du bliver inviteret helt ind i hjertet af et italiensk hjem, mens du lærer at lave lækker italiensk mad. De forskellige typer pasta går ligefra pici, en type håndrullet spaghetti, som er meget simpel at lave, til lumachelledella duchesse, små, foldede kanelsmagende rør, der kræver både håndelag og udholdenhed. Men bogen er ikke bare et kompendium med pastaretter, det er en fortælling om ni fantastiske kvinders liv, der viser dig, at med den rette viden og lidt øvelse, så er det muligt for enhver at lave ægte, autentisk italiensk mad, som er både frisk og smuk.

  • af Per Bendix Jeppesen & Ulla Kidmose
    220,95 kr.

  • af Jane Faerber
    132,95 - 137,95 kr.

    Brød og kager er lig med hygge! Men for mange er det en form for hygge, der efterfølges af mavepine, fordøjelsesbesvær og stor oppustet ballonmave. Men sådan behøver det ikke være! Med LCHF bager vi både brød og kager helt uden mel og sukker. Derved får vi bagværk, som sagtens kan være en del af en sund livsstil. I bogen her har vi samlet de bedste brød- og kageopskrifter fra Jane Faerbers to populære LCHF-bøgerog krydret den med 18 helt nye opskrifter. Du finder opskrifter på lækre madbrød, brød til morgenbordet, madpakken og mellemmåltidet samt kiks, knækbrød og kager til enhver lejlighed. Alle helt uden gluten, mel, gær og sukker. BOGEN HER ER TIL DIG, DER: Gerne vil spise færre kulhydrater, men ikke vil undvære brød og kager helt. Ikke tåler gluten, eller har fundet ud af, at maven er både fladere og gladere uden kornprodukter.Er træt af, at bukseknappen er ved at sprænge, hver gang du har spist en bolle!Gerne vil kunne forkæle familien med bagværk og lækkerier uden sukker og hurtige kulhydrater. Alle opskrifter er: uden mel uden gluten uden sukker uden gærOm forfatteren: Jane Faerber er uddannet cand. mag. og kostrådgiver med speciale i LCHF og Paleo. LCHF brød & kager udkommer dagen inden hendes fødselsdag og hermed har hun nået at udgive tre bøger imens hun er 36 år. Herværende bog efterfølger nemlig bestsellerne LCHF spis dig mæt & glad og Mæt & slank med LCHF, der samlet er trykt i mere end 80.000 eksemplarer. Jane Faerber blogger til dagligt på Danmarks største LCHF-blog Madbanditten.dk.

  • af Claus Meyer
    187,95 - 267,95 kr.

    Alt i en gryde. På sædvanlig pædagogisk vis holder Meyer sine læsere i hånden, når han introducerer de helt basale håndteringsredskaber, tips og teknikker, der er nødvendige at kende, når man kaster sig over disciplinen simremad.

  • af Louisa Lorang
    93,95 - 160,95 kr.

    Til dig, der gerne vil have mere grønt i hverdagen. Her får du 50 forslag til at gøre madpakken grønnere. Bogen er spækket med masser af nye ideer til lækre madpakkeløsninger. Her er både vegetariske og veganske opskrifter, forslag til nemt pålæg, fyldige salater, små retter og skønne snacks.  Louisa Lorang er selv mor til tre børn, er vant til at lave mad til børnefamilier og pakke madkasser i en fart. Derfor er opskrifterne også nemme at følge, også for børn.   

Populære madtendenser

tales.dk besidder et kæmpe udvalg af bøger om mad og drikke, og her finder du også inspiration om de nye madtrends, der er kommet for at blive. En af de mange nye trends om mad ideer er Sous vide, som kort fortalt går ud på at maden tilberedes ved en lav og præcis temperatur over en længere periode. Det er en billig og nem måde, som man nu kan lave mad på, og så får man ovenikøbet en velsmagende oplevelse hver gang, da råvarerne nu smager endnu mere af sig selv. Derudover opnår man en vis kontrol, da man kan styre alle processerne i tilberedningen uden at skulle overvåge maden hele tiden. 
Processen af temperering er nem, da man starter med at vakuumere sine råvarer i en pose og derefter lægge det ned i et varmt vandbad. Man beholder det her, indtil det er færdigt, og laver man kød eller andet og ønsker det steget efter, kan man blot gøre det på en pande efterfølgende. Hvis du har lyst til at gå på jagt efter mad inspiration om denne nye tendens, så finder du blandt andet her vores populære madbog “Sous vide 2.0” af Karsten Tanggaard, som er den største og mest ambitiøse bog om emnet. Her finder du både opskrifter, teknik, tips og tricks til både nybegyndere og erfarne mad interesserede i køkkenet. 

Derudover er trenden omkring at mindske madspild og udnytte sine råvarer stadig et stort tema, som for alvor blomstrede op i 2018. Det var året, hvor man for alvor begyndte at mindske madspild og sætte fokus på emnet, der forhåbentligt bliver en permanent del af vores bevidsthed.
Madspild koster både penge, skader miljøet og har sociale konsekvenser. Størstedelen af madspild kommer fra husholdninger, da forbrugerne ofte køber for meget mad. Der er således både brug for velvilje og en indsats i hele fødevarekæderne, hvor du som forbruger kan gøre en ekstra indsats.

Så hvis du går ind for at mindske madspild og har fokus på dine madudgifter og på miljøet, så anbefaler vi bogen “UNDGÅ MADSPILD” af Yvonne Luff Gottfredsen. Bogen af denne slags er den første på det danske marked, og har til formål at motivere og inspirere singler og små husstande til at lave sund, billig mad og undgå madspild. Så hvis lysten efter at se hvilke muligheder der er, for at få brugt alle de råvarer du køber, så kan denne bog hjælpe dig på rette vej. 

Hos tales.dk finder du dermed et stort udvalg inden for mad og drikke, om det er inspiration til hverdagsmad eller lækre retter til dine gæster, så finder du det hele her. Du finder desuden et hav af inspirationsbøger til lækre nye vinoplevelser og alverdens lækre læskedrikke.  

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.