Tidligere bogreolen.dk  |  Markedets laveste priser
Dag-til-dag levering

Rejser

Gå på opdagelse efter de bedste rejsebøger, og få inspiration til din næste ferie. Du bliver mødt af et hav af bøger om rejser, erindringer, de klassiske "turen går til…", samt rejseguides og kort til bilferien, vandreferien osv. Her er også et udvalg af atlas, så du kan undersøge dine ferie lokationer nærmere.
For nogen kan det være svært at rejse til et helt nyt land, og der kan ofte opstå en masse spørgsmål undervejs. Vi har med vores udvalg derfor forsøgt at gøre dig helt ferie parat fra start til slut, så der ikke længere kan opstå en vanskelig situation i landet, som du ikke kan klare.

Vis mere
Filter
Filter
Bogtype
  • (5.000+)
  • (5.000+)
  • (376)
Format
  • (5.000+)
  • (5.000+)
  • (5.000+)
  • (5.000+)
  • (3.000+)
  • (531)
  • (335)
  • (282)
  • (116)
Vis mere
Sprog
  • (1.000+)
  • (20)
  • (7)
  • (4.000+)
  • (2.000+)
  • (141)
  • (88)
  • (7)
  • (217)
Vis mere
Pris
DKK
Bedømmelse
  • (31)
  • (35)
  • (36)
  • (38)
  • (40)
Serie
  • (557)
  • (402)
  • (347)
  • (265)
  • (203)
  • (120)
  • (117)
  • (116)
  • (109)
Vis mere
Tag
  • (325)
  • (155)
  • (155)
  • (149)
  • (110)
  • (106)
  • (103)
  • (101)
  • (95)
Vis mere
Sorter efterSorter Populære
  • af Kim Wiesener & Kristoffer Flakstad
    145,00 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Lige uden for Londons centrum ligger det England, vi kender fra alle tv-serierne og de mange engelske film. Turen Går Til England & Wales tager over, hvor Turen Går Til London slutter. Londons spændende forstæder og store attraktioner som Wimbledon og paladset Hampton Court er med i denne bog. Det samme er et væld af borge, haver og storslåede naturoplevelser rundt om i landet, mange blot en time fra London. Der zoomes også ind på dynamiske storbyer som Birmingham, Manchester, Bristol og Liverpool, hvor kulturlivet blomstrer. Bogens forfattere viser både vej til den lokale pub, elektriske natklubber og spisesteder af højeste format. Samtidig tager bogen temperaturen på britisk musik, gastronomi og politik og giver et historisk overblik. Om forfatteren Kim Wiesener (f. 1961) er uddannet journalist og exam.art. i russisk. Han har boet i alt 12 år i London, hvorfra han bl.a. har leveret stof til Politiken og Berlingske Tidende. Kristoffer Flakstad (f. 1977). Cand.mag. i dansk og engelsk. Har arbejdet som journalist og forlagsredaktør i Politikens Hus siden 2003 og besøgt Storbritannien på talrige rejser siden 1989.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Bøgernes fantasiverdener
    af Huw Lewis-Jones
    232,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Det er svært at forestille sig en verden uden bøger. Det er lige så svært at forestille sig en verden uden kort. Som læsere følger vi forskellige veje gennem bøgernes fantastiske verdener. Alle kan huske, hvor deres rejse i litteraturen begyndte. Forestil dig din barndoms bøger, og straks dukker kortene over Mumidalen og Hunderedemeterskoven op i erindringen. Denne bog indeholder forfatternes refleksioner om deres forhold til fiktionens kort, både som æstetik og som redskab for deres litterære universer. Rigt illustreret med smukke og spændende kort fra Stevensons Skatteøen og Lewis’ Narnia til Tolkiens Middle-Earth.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Didrik Tångeberg & Karina Krogh
    67,00 - 138,00 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Turen Går Til Stockholm &Midtsverige dækker hovedstaden, Södermanland, Västmanland og Bergslagen, Uppland og Roslagen samt Dalarna og Värmland. Fold omslagets forreste flap ud og se bogens områder. Oplev romantiske Stockholm hvor restauranter, barer og unge, entreprenante designere holder til i statelige, gamle bygninger. Tag på ture i Skærgården med klippeøer, fiskelejer og badebyer. Og udforsk Värmlands ødemarker, granskove, vilde dyr ogdybe skovsøer.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Hanya Yanagihara
    145,00 - 235,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Folket i træerne er Hanya Yanagiharas første roman, som hun skrev inden sin internationale kæmpesucces Et lille liv. Året er 1950, og en ung læge ved navn Norton Perina er ved at forberede sig til en ekspedition til en fjern ø i Mikronesien, Ivu’iyu, på jagt efter en sagnomspunden, forsvundet stamme. Sammen med antropologen Paul Tallent drager han af sted og lykkes med sin mission; han finder ikke bare stammen, men også en anden gruppe mennesker som bor i skoven og virker til at opnå meget høje levealdre. Perina mistænker at kilden til hvad der næsten ligner evigt liv er kødet fra en bestemt skildpaddeart, og han er ude af stand til at modstå den fristelse det er at slå en ihjel og smugle en smule af kødet med tilbage til USA. Han er i stand til videnskabeligt at bevise sin tese, hvilket gør ham berømt verden over, men han opdager snart at prisen for opdagelsen er høj og frygtelig. Folket i træerne er baseret på den virkelige historie om nobelpristager Dr. Daniel Carleton Gajdusek og er en tindrende mørk, modig fortælling om magt, magtmisbrug og menneskeligt begær i alle dets former.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Fra det laveste til det højeste
    af Roger Pihl
    144,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Forfatteren og nordmanden Roger Pihl – som tidligere har skrevet bestselleren GUIDE TIL DANMARKS BJERGE og desuden lider af højdeskræk – har en vision om at udvide begrebet ’danske bjerge’. For som han siger: »Sandheden er jo, at udsigt, natur og kultur ikke er forbeholdt de topografiske punkter på over 100 meter. DANMARKS BJERGE er en guide til alle interessante ’bjerge’ i Danmark. Det, der er så særligt ved dansk bjergklatring, er, at den er inkluderende. Alle kan klatre i danske bjerge.«Roger Pihls nye bog beskriver 117 markante toppe i det danske højland – fra lilleputten ’Danmarks laveste høje punkt', Harehøj på Saltholm (3,0 m.o.h.), til titanen Møllehøj (170,86 m.o.h.). Gennemillustreret med knap 500 fotos.»Det er vidunderlig reklame for den danske natur. Det er meget oplysende og illustrativt. Og så er det – hvilket er aldeles nyt i denne genre – hylende morsomt! Med et mylder af historiske oplysninger, lokale anekdoter og hyggelige fakta.« – Søren Ryge Petersen

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - 22 spændende og uspolerede vandreruter
    af Lis Nielsen
    130,95 - 154,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    I denne bog finder du inspiration til din næste vandreoplevelse. Vægten er lagt på såvel kendte som ukendte oplevelsesrige og unikke vandreruter. 22 vandreruter og 5 vandreregioner er grundigt beskrevet, og de praktiske informationer gør det let at forberede turen hjemmefra. At opleve verden til fods har aldrig før været så populært, som det er i dag. Caminoen i Spanien er verdensberømt og et must for mange, men Europa byder på mange andre fantastiske og endnu mere intense vandreoplevelser.I denne bog finder du inspiration til din næste vandreoplevelse. Vægten er lagt på såvel kendte som ukendte oplevelsesrige og unikke vandreruter. 22 vandreruter og 5 vandreregioner er grundigt beskrevet, og de praktiske informationer gør det let at forberede turen hjemmefra.Bogen indeholder desuden mange flotte billeder og kort, der giver et godt indtryk af de forskellige ruter, og der gives inspiration til spændende seværdigheder i området.Såvel nybegyndere som mere erfarne vandrere vil kunne finde ideer til nye oplevelser. Halvdelen af de 22 ruter er certificerede kvalitetsvandreruter, Leading Quality Trails – Best of Europe, hvor man er garanteret en afvekslende kvalitetsoplevelse og en god rutemarkering.I tillæg får du masser af grundlæggende viden om vandring, tips og tricks til den gode vandretur, vandrefestivaler, pilgrimsruter, principper for ruteafmærkning, sværhedsgrader og meget mere.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Svend Erik Nielsen
    67,00 - 145,00 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Oplev Grønland med Turen går til Grønland. En hundeslæde suser over isen med knirkende meder og udsigt til midnatssol. Kreative kokke tryller med hellefisk og kutterrejer i Nuuk. Mens vandreture blandt satyrblomster og birkeskove venter i Qinngua-dalen. Grønland spænder fra hvalsafari til nordboruiner - og rummer kunst og mikroøl brygget på indlandsis. Turen går til Grønland dækker Nuuk og Diskobugten, Sydgrønland, Midtvestgrønland, Nordvestgrønland og Østgrønland.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Vibe Skytte, Caspar Christiansen, Morten Lander Andersen, mfl.
    178,00 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    København opleves bedst til fods, når du kommer ned i fart og væk fra de gennemtraskede turistruter. I denne bog deler syv dedikerede byvandrere nogle af deres bedste og mest elskede ture. Du får anekdoter, insidertips og baggrundsviden om vores hovedstad. Bogens første 11 vandringer er inddelt efter bydel: Middelalderbyen, Langs Søerne, Christianshavn, Frederiksstaden, Nørrebro, Vesterbro, Østerbro, Frederiksberg, Amagerbro, Nordvest og Ørestad. De sidste 11 kredser om hver deres tema: Christian 4., De dødes by, Det grønne bælte, Guldalderen, Magtens by, Flåden, Bagsiden af Frederiksberg, Arbejderbyen, besættelsestiden, nattens lys og København ved juletid. Forfatterne afslører historien bag de velkendte gader og tager dig med rundt til Københavns hemmelige afkroge og lokale perler, fra baggårde og bodegaer til kirker og kulturhuse. Tag med på tur og lær din hovedstad bedre at kende – og få en masse gode historier med på vejen.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - En illustreret gave fra digteren
    af H.C. Andersen
    222,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Marie rejse er en fortløbende historie om Marie og hendes barnepiges rejse gennem 1860’ernes Europa, og et stort ”klippe-klistre-eventyr”, som H.C. Andersen i 1869 skrev og illustrerede til sin mæcens datter, den dengang 2-årige Marie Henriques. Originalen er en forbavsende smuk lille bog på 184 sider i formatet 20 x 17 cm, næsten ikke slidt eller plettet, god hjemmelavet bogkunst i betragtning af de primitive midler, Andersen havde til rådighed: tarvelige stilehæfter, en limpotte, saks, pen og blækhus, nål og sytråd – foruden selvfølgelig en gevaldig bunke af gamle tidsskrifter, aviser, reklamer og turistbøger at klippe i. Marie Henriques døde i 1944, og derefter lå bogen gemt væk i en bankboks i næsten 80 år, inden den blev sat til salg hos Bruun-Rasmussens Auktioner i maj 2017. Efter auktionen endte bogen i H.C. Andersen Museets samlinger. Bogens efterord er skrevet af Kristian Hvidt (f. 1929), historiker, dr. phil. og tidligere folketingsbibliotekar.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Naturturisme I/S
    184,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Havkajak - Guide til Det Sydfynske ØhavGuiden giver tips og tricks til sejladsen, og den rummer tre folder med i alt seks kort: Et oversigtskort over hele Øhavet og fem detaljerede kort at ro efter. Kortene er trykt på vandfast papir og pakket sammen med håndbogen i en plastikpose med praktisk lynlås. I bogen finder du 20 forslag til øhavstogter. Det korteste er 12 kilometer, men vælger du kongeetapen Øhavet rundt, er distancen 100 kilometer. Du får naturligvis oplysninger om seværdigheder og oplevelser undervejs, og du kan supplere turbeskrivelserne med fyldige afsnit om Øhavets natur og kultur, om livet på øerne og i købstæderne. Kajakguiden omtaler nyskabelser i Øhavet siden førsteudgaven for otte år siden, bl.a.: 15 nye unikke shelterpladser. Kystnær overnatning i fine, arkitekttegnede shelters i flere størrelser. Nye operatører. Liste over de mange, som udbyder kurser og/eller udlejer kajakker Find Haletudsen. Nye oplevelsescentre på småøerne Den nye udgave rummer naturligvis også alskens opdateret information om sikkerhed til søs, faciliteter, transport, overnatning og turistbureauer omkring Det Sydfynske Øhav. Som oftest, når Naturturisme I/S står bag: Du får alt at vide om, hvordan du bedst muligt tager hensyn til Øhavets enestående natur, når du ror rundt derude - især det unikke fugleliv på øer og holme.God tur.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Lisbeth Lumby Rasmussen
    211,95 - 217,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Hele vejen rundt er en beskrivelse af en jordomsejling på næsten 25.000 sømil (46.000 km) i det gode skib Xenia. Bogen giver et indblik i, hvad der kræves af fysik, psyke, udstyr og økonomi for at gennemføre en jordomsejling. Den beskriver de oplevelser og kriser, der dukker op undervejs, men også de refleksioner over livet, forfatteren gør sig, når hun befinder sig mange sømil fra nærmeste kyst. Bogen giver læserne et fantastisk billede af den ufattelige skønhed, Jorden besidder, men også en beskrivelse af den fattigdom, de møder undervejs. Besætningen besøger i alt 22 lande og møder forskellige kulturer – kulturer og levevilkår, der på ingen måder ligner dem, vi kender fra Danmark. Bogen kan med stor fordel læses både af mennesker, der drømmer om at tage fri fra den ofte lidt stressede hverdag og indfri livsdrømmen, men også af dem, der blot har lyst til at tage på ferie i spændende eksotiske områder. Uddrag af bogen Det er kulsort nat, og jeg har vagt. Månen er endnu ikke stået op. Jeg skuer ud i mørket for tiende gang, og pludselig dukker et grønt blinkende lys op. Jeg nærstuderer søkortet for eventuelle bøjer. Vi er mere end 400 sømil fra land, og her skal der ikke være noget som helst uden eventuelle andre skibe. Jeg kalder på Jakob og Henrik, og samtidig løber min fantasi af med mig. Jeg synes, jeg hører en stemme, der siger ”help me, help me”, men jeg kan intet se. Det blinkende lys minder om det lys, der sidder på de bøjer, der smides ud ved ”mand over bord”. Om forfatteren Lisbeth Lumby Rasmussen (f. 1956) er en eventyrer, der hele tiden begiver sig i kast med nye udfordringer. Hun har arbejdet i Grønland, besteget Kilimanjaro og rejst det meste af verden rundt, inden hun i 2017 forlader sit job som vicedirektør på et sygehus i Danmark for sammen med kæresten Henrik at indfri livsdrømmen om at sejle jorden rundt.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Leif Dehnits
    197,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Hvad er historien bag navnet på gadeskiltet? Bogen fortæller om alle gader i det ældre Aarhus samt de gader og kvarterer i Aarhus Kommune, der har fået navn efter historiske personer, begivenheder, planeter, gamle marker – eller noget helt fjerde! En smuk og gennem-illustreret bog på over 400 sider.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Rune V. Harritshøj
    145,00 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Bogen dækker Buenos Aires og omegn, Nordøstlige Argentina, Mendoza og Cuyo-regionen, Nordvestlige Argentina, Salta og Juju, Nordlige Chile, Santiago de Chile, og Valpraíso, Patagonien, Ildlandet og Påskeøen. Bogen giver et indblik i dagligdagen i Argentina og Chile og forklarer politiske og kulturelle problemstillinger. En række artikler går bag om landenes historie, kunst og kultur, mad og drikke, natur og geografi. Desuden er guiden rigt illustreret med fotos og kort.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - På sporet af Vitus Bering
    af John Andersen
    45,95 - 232,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Alle kender til Beringstrædet. Det smalle stræde, der adskiller Sibirien og Nordamerika, men de færreste kender historien bag navnet Bering. Danskeren Vitus Bering blev ansat i den russiske flåde i 1703 under Zar Peter den Store, og i 1725 fik han til opgave at lede Første Kamtjatka Ekspedition fra Skt. Petersborg gennem Rusland og Sibirien til Stillehavet. Den 12.000 km lange transport foregik på floderne både sommer og vinter, og John Andersens ide var at følge den samme rute og undervejs beskrive byer, landskaber, floder og ikke mindst mennesker. Bogen er et fascinerende tripelportræt af Vitus Bering, John Andersen og Rusland samt en medrivende fortælling om en utrolig rejse på motorcykel. John Andersen er arkitekt og mangeårigt medlem af Eventyrernes Klub. Han har roet i kajak rundt om Grønland og gennem Nordvestpassagen samt foretaget mange rejser på motorcykel i det meste af verden, og mange af hans rejser er blevet til bøger.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Per Dalgård
    145,00 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Bogen dækker Moskvas centrum og Moskva uden for Haveringen, Den Gyldne Ring og floderne, Skt. Petersborgs centrum og omegn samt Den Transsibiriske Jernbane. Bogen giver indblik i dagligdagen i Rusland og forklarer politiske og kulturelle problemstillinger. En række artikler går bag om Ruslands historie, kunst og kultur, mad og drikke, natur og geografi. Desuden er guiden rigt illustreret med fotos og kort.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Seeren, Maria Magdalenen, Gral
    af Lars Muhl
    235,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Grals-trilogien er den samlede udgivelse af: Seeren fra andalusien, Magdalenen og Gral. ”En af de mest usædvanlige bøger jeg har læst i mine 35 år som forlægger” - Michael Mann (Forlægger, Watkins Publishing) ”Sådan blinker Gud med øjet” - John Cleese (Komiker) ”En ekstraordinær bog, skrevet af et ekstraordinært menneske” - Henry Lincoln (Forfatter til ”Helligt Blod, Hellig Gral”) ”Denne bog er en dør til en ny verden og et bedre liv” - Par Heidi Kay (Costes) ”En af vor tids oplevelses-religiøse klassikere” - Anders Laugesen (Kristeligt Dagblad) ”Kompliceret, ja, men tankevækkende” - Lasse Jensen (Journalist og producent) ”Energierne, der strømmer fra denne bog,vækker for længst glemte sandheder,og velsigner læseren med et lys, der varer ved” - Gail Swanson (Forfatter til ”Mary Magdalene Speaks”) ”Et mirakel!” - Girts Ancevska, (Poet ”Mystica”) ”Milevidt over Casteneda” - Scott Hutton (Amazon.com) ”Gralstrilogien taler direkte til ens sjæl” - Laura Gwen (Storyteller) ”Der udløses en transmission af energi af denne bog. Skrevet med ydmyghed og oprigtighed” - Dani Antman (Rabbiner)

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - 150+ restauranter, barer & cafeer
    af Jesper Storgaard Jensen & Jesper Uhrup
    188,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Spis i Rom er den hidtil største restaurantguide til den italienske hovedstad, som er et af danskernes absolut favoritrejsemål. Ingen har tal på antallet af spisesteder i Rom, men de kan tælles i tusindvis. Så hvor skal man gå hen, og hvordan undgår man turistfælderne? Bogen giver svaret og viser vej til både det klassiske og det moderne romerske måltid, til det hurtige og det billige måltid og også til særlige stunder, hvor det skal være det helt store udtræk. Mere end 100 restauranter er prøvespist og beskrevet af de to forfattere, der kender byen på nærmeste hånd. Jesper Storgaard Jensen har været bosat i Rom i mere end 20 år og Jesper Uhrup har besøgt byen flere gange årligt siden sit første besøg i 1979. Spis i Rom guider også den Rom-rejsende til byens bedste fødevaremarkeder, delikatessebutikker, vinbarer og ikke mindst byens bedste kaffesteder. Endelig bliver læseren sat godt og grundigt ind i den romerske ”spisekultur” – hvornår og hvordan, hvad med drikkepenge etc. De mange restaurantbeskrivelser bliver naturligvis krydret med et væld af Rom-fotos, der viser spisesteder, stemninger, mennesker, markeder m.v. Guiden er praktisk inddelt i kvarterer, og de forskellige kvarterer vil kort blive beskrevet således, at restauranten/spisestedet placeres i en ”social-antropologisk kontekst”. Om forfatterne Jesper Storgaard Jensen (f. 1964) er cand.ling.merc. i italiensk og har siden 2008 arbejdet freelance som journalist, fotograf, oversætter m.v. Han skriver bl.a. for Weekendavisen, Jyllands- Posten, Børsen, gastro og en lang række magasiner og aviser. Jesper er allerede forfatter til to Rom-guider og en guide, der omhandler Norditalien og Toscana. Jesper Uhrup Jensen (f. 1965) er journalist og forfatter og har siden 2005 været chefredaktør på magasinet gastro. Han har tidligere været tilknyttet bl.a. Politiken, Samvirke og Danmarks Radio.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Fra det laveste til det højeste
    af Roger Pihl
    235,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Forfatteren og nordmanden Roger Pihl – som tidligere har skrevet bestselleren GUIDE TIL DANMARKS BJERGE og desuden lider af højdeskræk – har en vision om at udvide begrebet ’danske bjerge’. For som han siger: »Sandheden er jo, at udsigt, natur og kultur ikke er forbeholdt de topografiske punkter på over 100 meter. DANMARKS BJERGE er en guide til alle interessante ’bjerge’ i Danmark. Det, der er så særligt ved dansk bjergklatring, er, at den er inkluderende. Alle kan klatre i danske bjerge.« Roger Pihls nye bog beskriver 117 markante toppe i det danske højland – fra lilleputten ’Danmarks laveste høje punkt', Harehøj på Saltholm (3,0 m.o.h.), til titanen Møllehøj (170,86 m.o.h.). Produceret i stort (højt) format og gennemillustreret med knap 500 fotos. Anmelderne skrev bl.a. om GUIDE TIL DANMARKS BJERGE: »Det er vidunderlig reklame for den danske natur. Det er meget oplysende og illustrativt. Og så er det – hvilket er aldeles nyt i denne genre – hylende morsomt! Med et mylder af historiske oplysninger, lokale anekdoter og hyggelige fakta.« – Søren Ryge Petersen »Prikken over i’et er bogens mange fotos. Ofte fandt jeg mig selv tvivlende: Er der her virkelig fra Danmark? Er der manipuleret med billedet? Men nej, Danmark er bare et sindssygt smukt land, hvad enhver kan og bør forvisse sig om, når han undslipper alfarvej.« – Lauge Larsen, LitteraturNu

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Møde med østeuropæere 30 år efter Murens fald
    af Thomas Ubbesen
    73,95 - 230,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    En morgen omkring 1989 vågnede østeuropæerne op til en ganske ny og chokerende verden. Berlinmuren var faldet og østblokken brudt sammen. Glæden og optimismen var stor – ikke mindst i Vesten. Men hvordan har de det egentlig i den østlige del af kontinentet, her tre årtier senere? Hvordan lever de millioner af mennesker, der blev født, opdraget og indoktrineret til solidaritet, enhed, nøjsomhed og marxisme i deres nye tilværelse efter kapitalismens triumf? Thomas Ubbesen har med tog og bus rejst til 15 lande i de østlige udkanter af vores kontinent. Han er taget helt ind i stuen hos mennesker, der har gennemlevet historien på nærmeste hold – og som alle har oplevet personlige dramaer fyldt af håb, forundring, forbløffelse, gru og spredte glimt af lykke. Det er menneskene som små brikker i et enormt, politisk spil, det handler om. Folk, der aldrig havde bedt om eller forventet andet end tryghed, fællesskab og lidt varer på hylderne, men som uden varsel blev kastet ud i en helt ny virkelighed styret af blinde markedskræfter, løssluppen grådighed og politisk vanvid. Rejsen går gennem lande og regioner, der den dag i dag er dybt mærket af enorme og blodige begivenheder i det 20. århundrede. Bogen dokumenterer, at der stadig eksisterer en afgrundsdyb kløft mellem os i vest og dem i øst – vores historie tåler ingen sammenligning.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - På togt med Nordkaperen op ad Yangtze
    af Troels Kløvedal
    45,95 - 148,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Kløvedals tur med "Nordkaperen" til Kina (vist på tv) hang i lang tid i en ikke så lang og tynd tråd; fem ministerier og tolv provinsguvernører skulle give tilladelse til rejsen på Yangtze, og to lodser var påkrævet om bord på hele turen. Men som landets gæster blev besætningen behandlet pænt og ordentligt, og var noget forbudt, kunne det ofte alligevel lade sig gøre med den beredvillige tolks hjælp. Her er Kløvedals beretning om turen gennem det ene storslåede og fremmedartede område efter det andet og en indføring i dansk-kinesisk søfartshistorie gennem 250 år samt om Kinas prægtige kultur og historie. Lydbogen er indlæst af Peter Bollerslev.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Else Marie Lehman
    145,00 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Tag med til Fyn og oplev de hemmelige, underfundige og anderledes steder, som selv de lokale ikke nødvendigvis kender. 111 steder på Fyn som du skal se viser vej til Skodamuseet, Titanias palads, de bedste cykelruter, undervandsoplevelser, japanske haver og meget mere. Både fynboen, den tilbagevendende sommerhusejer og turisten, der kommer for første eller anden gang, kan få nysgerrigheden pirret og ny inspiration til ture rundt på den smukke ø. 111 steder på Fyn som du skal se er fjerde bind til en dansk destination i den internationale guidebogsserie. Tidligere er udkommet bøger om København, Lolland-Falster og Den jyske Vestkyst. Else Marie Lehman er forfatter og journalist. Hun er oprindeligt fra Jylland, men læste journalistik i Odense, hvor hun også forelskede sig i en fynbo. I dag bor hun i København, men tager jævnligt tilbage til Fyn at besøge venner og svigerfamilie.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Trine Daimi Kalliomäki
    67,00 - 138,00 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Turen Går Til Helsinki og Finland dækker hovedstaden Helsinki, syd- og vestkysten med Åland samt Østfinland og Lapland. Stilfulde barer, stærke Marimekko-mønstre og skarpt design fra Iittala. Sauna- udbuddet spænder fra spamodellen til det rustikke, og skærgård og skove er tæt på det lyse centrum. Tag en tur på marked, nyd en aften på Ice-bar og derefter ud til blåbærbuske og tusind søer. Laplands midnatssol, Turkus mumitrolde og Karelens pirogger venter. I Finland er nordisk også eksotisk.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - 470 tips og syv ruter
    af Anna W. Thorbjörnsson & Marko T. Wramén
    188,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Det her er bogen til dig, som vælger toget frem for flyet, men også en bog til dig, som bare elsker at rejse! Flere og flere rejser på skinner, både når det handler om en forlænget weekend i storbyen, en familieferie med sol og strand eller en rejse med arbejdet. Og grundene til det er mange: Klimaet, naturligvis, men også det roligere tempo og muligheden for at se og opdage rejsevejen og ikke kun rejsemålet. I Med tog gennem Europa skildres syv spændende og smukke togstrækninger med tips til ruterne, tog og togskift, men også seværdigheder og restauranter, som man kommer frem. Bogen giver dig masser af praktiske tips til, hvordan du lettest planlægger en togrejse og booker togbilletter, pladsbilletter og sovevogn. Hvilke apps er bedst og til hvad? Hvilke bookingsider på nettet? Hvordan pakker man bedst til togrejsen, hvad er smart at have med, og hvordan rejser man bedst og mest sikkert?

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Annett Klingner
    145,00 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Rom er fascinerende, imponerende, kaotisk – og helt uimodståelig. Denne guidebog viser vej til 111 ukendte og anderledes steder i Rom. Se den evige stad med andre briller og få øje på de detaljer, du ikke så sidste gang. Alle veje fører efter sigende til Rom, hvilket antallet af turister vidner om. Utallige er da også de, der har forelsket sig i den italienske hovedstad, og som besøger den igen og igen. Er du en af dem, kan du måske af og til mangle inspiration til nye områder af byen – eller måske blot ønske at komme væk fra horderne af turister. Bogen præsenterer personlige, ukend­te og anderledes sider af byen på de syv høje. Tag med på opdagelse til: Pave Johannas kapel Broen med de fire hoveder Chimpansetårnet Dukkehospitalet En tidligere pastafabrik Bøddelens hus Og de 105 andre steder ...Guidebogen henvender sig både til den førstegangsbesøgende og til Rom-elskeren, der har set det meste. Alle kan opdage nyt med bogen som rejsekammerat. Annett Klingner har læst kunsthistorie, litteraturviden­skab og middelalderstudier i Berlin og Rom. Hun har boet og arbejdet i den evige stad i længere perioder.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - en undersøgelse af værdier
    af Robert M. Pirsig
    129,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Genudgivelse i paperback.ZEN OG KUNSTEN AT VEDLIGEHOLDE EN MOTORCYKEL handler om en mands flere måneder lange motorcykeltur gennem USA sammen med sin 11-årige søn, Chris. Den skildrer det nordamerikanske kontinent set fra et motorcykelsæde og fortæller om, hvordan faderen gennemlever et nervesammenbrud, der slog ham ud nogle år tidligere. Motorcykelturen, samværet med sin søn og erkendelsen af, at man som menneske kan blive slået omkuld, bringer manden frem til en tættere forståelse af, hvad der er kvaliteten i livet. 

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Oplev hele Europa på cykel
    af Thorsten Brönner
    161,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Fra Skandinavien til Italien, fra Island til Montenegro - alt sammen på cykel!Forfatter og fotograf Thorsten Brönner har rejst gennem hele Europa for at finde de skønneste cykelture til denne bog. Her kan du vælge mellem 16 lande med hver deres særlige karakter at opleve fra cykelsadlen. Hver tur beskrives med tekst og fotos, og der er kort og praktiske oplysninger. En dejlig inspirationsbog for alle, der vil på en sund cykelferie.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Thomas Alstrup
    67,00 - 172,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    En ny bog i serien Turen går til guider til 3 fantastiske cykellande, 10 smukke områder og 30 hårde bjergetaper. Cykelsporten er vokset enormt de seneste år. Flere og flere både licensryttere og motionister tager på cykelrejser i Europa, særligt til bjergene i de store cykelnationer Frankrig, Spanien og Italien. Det er blevet en naturlig del af landevejscykling, at man ind imellem tager sydpå til mere udfordrende terræn. Enten med en cykelklub eller med en gruppe venner. Bogens formål er at skabe overblik over det spændende landskab og mulighederne for landevejscykling. Samtidig fortæller bogen om ruterne, eller etaperne, og om områdernes historie og de professionelle cykelslag, der er udkæmpet på landevejene her. Bogen er rigt illustreret med fotos og kort.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Anette Jorsal
    67,00 - 138,00 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Bogen dækker nordlige Holland, Amsterdam og omegn, centrale Holland, Rotterdam, Haag og omegn, Maastricht og sydlige Holland samt Vadehavsøerne. Vi giver indblik i livet i Holland og forklarer politiske og kulturelle problemstillinger. En række artikler går bag om kunst og kultur, mad og drikke samt historie. Desuden er bogen rigt illustreret med fotos og kort

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Pilgrimsvejen - Nordruten
    af Henrik Tarp
    194,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Siden middelalderen har mennesker fra hele verden valfartet til katedralen i Santiago. I dag er pilgrimsvejen til Santiago de Compostela populær af flere årsager. En af dem er, at der her er mulighed for at foretage en rejse, der har et andet indhold end den almindelige turistrejse. I dag vandrer hundredetusinder hvert år ad pilgrimsvejen for at få en religiøs, en kulturel og en naturrig oplevelse langs den smukke rute.I denne bog fortæller Henrik Tarp om en alternative rute, en anden vej til Santiago de Compostela, nemlig turen langs nordkysten, som vil føre den vandrende gennem såvel naturskønne områder, med rige muligheder for vandture som gennem Baskerlandets hovedstad, Bilbao, hvor det vil være oplagt at kigge forbi f.eks. Guggenheimmuseet.Bogen beskriver hele ruten og giver praktiske oplysninger om rejsen, om hvordan man forbereder sig til turen, om priser og åbningstider på forskellige overnatningssteder m.v. De detaljerede forslag til dagsvandringer understøttes af kort og oplyser om vigtige seværdigheder på vejen. Forfatteren har gået hele turen to gange og alle bogens fotos skyldes Henrik Tarp. Henrik Tarp er medstifter af Foreningen af Danske Santiagopilgrimme og var også i en årrække foreningens formand. Han arbejder ihærdigt for at udbrede kendskabet til pilgrimsvejen i Danmark og han har skrevet flere rejsebøger om Spanien. Han bor i dag i Spanien, hvor han er dekoreret for sin indsats.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Lonely Planet
    227,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Oplev Florida Solskinsstaten Florida er stedet, hvor nordamerikanere valfarter til om vinteren, når det er mørkt og koldt i resten af landet – og det med god grund, for med det tropiske klima er man næsten altid garanteret fantastisk vejr her. Tag et smut forbi Disneyland og Universal Orlando Resort, men husk også de fascinerende sumpområder, Miamis strande, dykkerområderne omkring Florida Keys, de vilde surfersteder på statens golfkyst … Ja, vi kunne blive ved! Få det bedste ud af din ferie med Lonely Planets Oplev Florida: De 25 største oplevelser i hele staten, lokale insidertips og rejseplaner. Områder: Walt Disney World® Resort & Orlando – Universal Orlando Resort – Palm Beach & Guldkysten – Miami & the Keys – Everglades – Tamba Bay & Golfkysten – Daytona & omegn – St Augustine & Amelia Island – Tallahassee & Apalachicola – Destin.

    • Fragt
    • 39,95 kr.

Rejsebøger
tales.dk tilbyder et stort udvalg af danske og engelske rejsebøger, så du nu kan blive gjort helt parat fra start til slut til din næste ferie. Med vores udvalg har vi forsøgt at minimere de ofte stillede spørgsmål, man kan støde på undervejs på rejsen i et fremmede land. Det er forskelligt for alle, om man enten er den store planlægger, inden man sætter sig godt til rette i flyveren, eller om man derimod bare pakker tasken og ser hvor rejsen tager en hen. Om du enten er planlæggeren eller ikke, så kan en rejsebog være meget nyttig for dig. Skal du f. eks til Vietnam, så har vi rejsebøger om Vietnam, eller skal du derimod blot til Bornholm, så har vi naturligvis også rejsebøger til dette. Så hvis du allerede nu har bestemt dig for, hvor din næste rejse destination skal være, så har vi med højst sandsynlighed også bøger om dette steds kultur og historie. 
Mange kan ofte skrive under på, at de ikke føler sig hjemme, når de begår sig i et ukendt land. Dette er også en af grundene til at mange rejser til et fremmede land, da man netop rejser for at udforske nye oplevelser end de sædvanlige vaner derhjemme. Dette kan for nogen føles besværligt og for utrygt, da man netop ikke er hjemme i sine vante rammer, og det kan her derfor være nyttigt med en rejsebog. Hvis du vil rejse for at udvide horisonten og opleve verden, behøver det nødvendigvis ikke at være til den anden side af kloden - nogle gange er du tættere på en ny oplevelse end du aner. Din rejsebog du køber her, vil medvirke til at åbne op for en ny verden, guide til gode oplevelser og lære dig om det sted du vil rejse til, så du kommer endnu klogere hjem end da du tog afsted. Derudover kan disse bøger hjælpe dig med at holde på alle de minder, som du har fået på rejsen, så du aldrig kommer til at glemme de mange oplevelser. 

Da vores sortiment byder på mange forskellige rejsebøger, kan det være svært at finde frem til lige den bog, der er allerbedst til dig. Politikens rejsebøger kan være inspirerende for dig, og vi har blandt andet derfor mange af de klassiske rejsebøger “turen går til…” som giver dig et godt indblik i blandt andet de kulturelle, historiske og politiske aspekter i de mange forskellige lande, så du kan få den perfekte ferie. 
Hvis du er en af dem som vil opleve europas smukke vandreruter, så kan vi stærkt anbefale den populære bog af diverse forfattere “Turen går til Europas smukkeste vandreruter”. Denne bogs trekkingruter giver et overblik over nogle af europas smukkeste vandreture, der strækker sig over alt fra et par dage til flere uger. Bogen byder på en invitation til at udforske kontingentet på en ny måde. 
Hvis du ligesom os elsker at rejse, men mangler inspiration til en rejsedestination eller blot ønsker at danne et overblik og få et dybere indblik i landet, du har bestilt dit næste eventyr til, så skynd dig at få fingrene i en vores mange rejsebøger. 

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.