Udvidet returret til d. 31. januar 2023

Bøger i 100 danmarkshistorier serien i rækkefølge

Filter
Filter
Sorter efterSorter Serie rækkefølge
  • af Poul Duedahl
    50,95 - 92,95 kr.

    Tiden og præcise klokkeslæt tager de fleste af os for givet. Men vi skal ikke længere end godt 100 år tilbage, før der var forskel på tiden i den østlige og vestlige del af Danmark. Det var problematisk for tog og busser. Blandt andet derfor blev det lavet om ved indgangen til 1894. I bogen Gudhjemtid trækker Poul Duedahl tråde tilbage og fortæller, hvordan mennesker altid har forsøgt at kontrollere tiden. Og han fortæller, hvordan indførelsen af universaltid fik betydning for transport, industri og protestantisk arbejdsmoral. Bogen er den første i serien "100 danmarkshistorier", hvor Aarhus Universitetsforlag udgiver 100 bøger i løbet af de næste otte år.

  • af Bertel Nygaard
    50,95 - 92,95 kr.

    Folkestyrets fæstning, foræret af Frederik 7. i faderlig forståelse, fred og fordragelighed. Sådan hylder vi Grundloven, og vi taler om frisind, danskhed og demokrati. Men faktisk fandt Grundloven fra 1849 sin form midt i europæisk borgerkrig og revolution, hvor de gamle monarkier faldt på stribe. Folkelig blev Grundloven kun gennem politisk import fra det store udland. Et rent dansk produkt ville ikke have været nær så demokratisk. Og selv om demokrat og demokrati hurtigt blev modeord herhjemme, var det nye folkestyre mest for de få. Var man fruentimmer eller folkehold, fremmed eller fallent, fattig eller forbryder – eller bare et fjols – kunne man stadig godt glemme alt om politisk indflydelse. Bertel Nygaard, lektor i moderne historie ved AarhusUniversitet, skildrer Grundlovens dramatiske fødsel og udvikling.

  • af Søren Hein Rasmussen
    50,95 - 92,95 kr.

    Måske praler vi ikke af at se porno. Men porno er verdens største kulturområde. Dens sprog og virkemidler påvirker kunst og litteratur, og porno har fundet vej til reklamer, tegneserier og ugeblade. Med frigivelsen af billedpornoen den 1. juli 1969 blev Danmark det første land i verden, hvor man kunne nyde bøger og film med seksuelle aktiviteter, når man fik lyst. Porno var nu ikke et nyt fænomen. Faktisk har der eksisteret porno i mange hundrede år. Men legaliseringen i 1969 og senere internettet sprængte alle dæmninger, og bølgerne gik højt. Endnu i dag diskuterer vi, om pornoen er frisind eller overgreb. Tag på tur i pornoens fortid, nutid og fremtid med Søren Hein Rasmussen, historiker i firmaet MegaNørd.

  • - 1888
    af Louise Karlskov Skyggebjerg
    50,95 - 69,95 kr.

    Fremtiden bragede ind over Danmark. I 1888 kunne besøgende på Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling opleve det bedste og nyeste, det unge industrisamfund kunne præstere. Utrættelige dampmaskiner, dynamoer og gasmotorer fik hjulene til at snurre, og cykler, koldt smør og konservesdåser imponerede. De fleste var begejstrede, mens andre så det nye som vejen til moralsk forfald. For hvad skulle unge mænd bruge de lange vinteraftener på, når de kunne købe en stol i stedet for selv at lave den? Ny teknologi deler vandene og forandrer samfundet. I dag gennemsyrer industrisamfundet dagligdagen på en måde, som udstillingsgæsterne i 1888 ikke kunne forestille sig.

  • af Søren Mentz
    50,95 - 92,95 kr.

    En imperialistisk skurk! Er det sådan, Island husker rigsfællesskabet med Danmark? Eller står kunstneren alene med scenen nedenfor - en saga om magtmisbrug, fordomme og overgreb? Den danske fortælling om næsten 600 års fællestid er knap så iskold. Måske fordi Danmark har glemt næsten alt. Eller har tiet forbindelsen ihjel. I 1809 var historien en anden, og islændingene tog det roligt, da bannerføreren for en fejlslået frihedsrevolution blev sat i fængsel. Først senere blev nationalitet og sagaerne slagmarker, og selvstyre et folkeligt krav. I 1944 var fællesskabet endegyldigt slut, og den nordatlantiske ø blev til republikken Island.

  • af Bo Lidegaard
    50,95 - 92,95 kr.

    I 1991 sendte Danmark efter lang tids tøven korvetten Olfert Fischer til Golfen. For var det ikke bedre med en humanitær indsats - og hørte et lille land hjemme i så stor en krig? I 2011 var Folketinget kun få timer om enstemmigt at beslutte, at Danmark skulle sende bombefly til Libyen, og vi blev et af de lande, der kastede flest bomber i det fjerne ørkenland. I mellemtiden havde Danmark deltaget i krigene på Balkan, i Afghanistan og i Irak. På 20 år var holdningen til krig forandret, så Danmark mere end andre lande bidrog til internationale militære operationer - og gerne i den hårde ende. Hvordan gik det til?Bo Lidegaard, historiker, dr.phil., tidligere topembedsmand og chefredaktør, fortæller om Danmark i krig 1991-2011.

  • af Johan Heinsen
    50,95 - 69,95 kr.

    Tvangsarbejde og lænker. Og kongens hæder på slagmarken. Christian 4. havde i 1600-tallet brug for mennesker til at vinde sine stort anlagte krige, og kriminelle blev straffet med arbejde. Ikke henrettelse. I 1620 opstod Danmarks første fængsel derfor som et effektivt spildprodukt. Så kunne de lære det. Og vi kan lære om fængslets glemte historie, der også er fortællingen om en af statens grundpiller og om de dramatiske forsøg på flugt. For trods brutal disciplin udviklede fangerne snedige flugtplaner, gravede tunneller og gemte file i køjerne. Men myndighederne slog hårdere og hårdere ned. Johan Heinsen, lektor i historie ved Aalborg Universitet, har buret sig inde for at fortælle fængselshistorie, hvor tvang, frygt og frihedsdrømme er drivkræfter.

  • - 1772
    af Ulrik Langen
    50,95 - 92,95 kr.

    Landsforræder, lykkeridder og tragisk helt. Mange etiketter er blevet hæftet på Johann Friedrich Struensee. Både da han levede, og efter at han i 1772 blev henrettet på skafottet. Det var lægen Struensees adgang til den syge kong Christian 7., der var med til at give ham magten og gøre ham til diktator. Men styret varede kun i 16 måneder. Og selv om Struensee på den korte tid nåede at gennemføre mange reformer, er det de politiske intriger og trekantdramaet mellem Christian 7., dronning Caroline Mathilde og Struensee, der har fået et langt liv – i faglitteratur, film og fiktion. Ulrik Langen, professor i historie ved Københavns Universitet, følger Struensee og udruller eftertidens syn på en af danmarkshistoriens mest omdiskuterede personer.

  • - 1964
    af Rasmus Rosenørn
    50,95 - 92,95 kr.

    Kloden rundt gik unge i ekstase over det, voksne så som fire langhårede og middelmådige musikere. Også i Danmark skreg pigerne sig hæse, da The Beatles den 4. juni 1964 lagde K.B. Hallen ned. Og mere end det. Med jeans, langt hår og arbejderbaggrund gav Beatlemania ungdommen frihed til et taktfast nej tak til autoriteter i 1960’erne og 1970’erne. The Beatles var med hele vejen, da ungdom blev anerkendt som værdifuld i en tid, hvor kvinder vristede sig fri af normer, og pop blev et kvalitetsstempel. I dag er der ikke meget Yesterday over She loves you og alle de andre populære sange. Og når bandet bruges politisk eller kommercielt, kan der næsten gå Beatlemania i nutiden. Lyt med, når Rasmus Rosenørn, museumsinspektør på RAGNAROCK, Museet for pop, rock & ungdomskultur, skruer op for historien om pop, pigtråd og især Beatlemania.

  • - 1965
    af Heidi Vad Jønsson
    50,95 - 92,95 kr.

    Danmark mødte verden, da tyrkere kom til landet i midten af 1960’erne. Og verden mødte den danske velfærdsstat. Skulle velfærdsstaten også beskytte folk fra andre lande? Først var folk fra fjerne egne gæstearbejdere og fremmedarbejdere, så blev de indvandrere og flygtninge. Befolkningen diskuterede de nye. Det gjorde politikerne også, og i 1983 indførte de Europas mest liberale udlændingelov, der med tiden splittede højrefløjen og venstrefløjen. Mens Socialdemokratiet i 1990’erne sadlede om og satsede på integration, diskuterede danskerne juletræer, tørklæder og frikadeller. Det gør vi stadig.Heidi Vad Jønsson, lektor i velfærdshistorie ved Syddansk Universitet, følger det politiske spor fra vugge til grav og fortæller om indvandringen i den danske velfærdsstat.

  • - 1945
    af Kristine Kjærsgaard
    50,95 - 92,95 kr.

    Aldrig igen! I ruinerne af Anden Verdenskrig og på skuldrene af Folkeforbundet opstod FN i 1945. Fred og forhandlinger skulle afløse krige og konflikter, og Danmark meldte sig parat til at arbejde for en fredelig, stabil og retfærdig verden. Under Den Kolde Krig gik landet balancegang mellem stormagterne, men snart meldte Danmark selvstændigt ud og kæmpede for at få sine mærkesager igennem. Selv om den danske regering i 1995 valgte at prioritere aktiv militærpolitik i NATO endnu mere, er Danmark også i dag med til at sikre fred og sikkerhed i verdens brændpunkter. Følg med Kristine Kjærsgaard, lektor i historie ved Syddansk Universitet, når hun fortæller, hvordan FN er stedet, hvor Danmark møder verden, og verden møder Danmark.

  • - 1208
    af Lars Boje Mortensen
    50,95 - 92,95 kr.

    Omkring år 1208 satte Saxo det sidste punktum i sin kolossale krønike om det danske riges historie. 20 år tidligere havde ærkebiskop Absalon bedt ham skrive et værk, der kunne forherlige riget, bevise dets ælde og storhed og gøre landet berømt og beundret i al evighed. Da historien endelig var fortalt, fik værket ikke megen opmærksomhed. Kun med nød og næppe overlevede Saxos prægtige danmarkshistorie. Så bragede den til gengæld igennem. Først blev Saxo kongens og landets ejendom. Så blev han folkets store helt. Og i dag, 800 år efter at han lod pennen flyde, er Saxo på vej mod global berømmelse. Lars Boje Mortensen, professor og leder af Centre for Medieval Literature ved Syddansk Universitet, åbner den litterære og historiske bog for os og fortæller, hvordan så formfuldendt et monument kunne blive til så højt mod nord.

  • - 1208
    af Lars Boje Saxo
    69,95 kr.

    Omkring år 1208 satte Saxo det sidste punktum i sin kolossale krønike om det danske riges historie. 20 år tidligere havde ærkebiskop Absalon bedt ham skrive et værk, der kunne forherlige riget, bevise dets ælde og storhed og gøre landet berømt og beundret i al evighed. Da historien endelig var fortalt, fik værket ikke megen opmærksomhed. Kun med nød og næppe overlevede Saxos prægtige danmarkshistorie. Så bragede den til gengæld igennem. Først blev Saxo kongens og landets ejendom. Så blev han folkets store helt. Og i dag, 800 år efter at han lod pennen flyde, er Saxo på vej mod global berømmelse.Lars Boje Mortensen, professor og leder af Centre for Medieval Literature ved Syddansk Universitet, åbner den litterære og historiske bog for os og fortæller, hvordan så formfuldendt et monument kunne blive til så høj mod nord.

  • - 965
    af Lisbeth M. Imer
    50,95 - 69,95 kr.

    Danmarks dåbsattest i Jelling. Sådan kender vi runerne. Men runer handlede ikke kun om monumenter, kristendom og kongerige. Folk skrev også om krig, sex og sladder. Og runerne havde allerede 800 år på bagen, da Harald Blåtand satte sit gigantiske monument i 965. De latinske bogstaver kom ind i det danske rige med kristendommen, men nordboerne holdt fast i runerne, og det gør vi faktisk endnu. Tænk blot på symbolet for Bluetooth på mobiltelefoner. Vi bruger også runer til tatoveringer, på fodboldtrøjer og i tvserier, så de sidste runer er ikke ristet endnu. Lisbeth M. Imer, seniorforsker og runolog ved Nationalmuseet, læser skriften og fortæller, hvordan runer bruges og forstås kulturhistorisk – både dengang og nu.

  • - 1887
    af Cecilie Bønnelycke
    50,95 - 92,95 kr.

    En kirkeminister på bordel. Kan man forestille sig noget mere skandaløst? Ikke i 1887, hvor det blev afsløret, at minister Jacob Scavenius havde haft en våd aften hos en københavnsk prostitueret. Det blufærdige danske samfund havde i forvejen ondt i kønsmoralen, og sagen om ministerens bordelbesøg udstillede, at der var vidt forskellige standarder for, hvordan mænd og kvinder måtte opføre sig seksuelt. Det blev til Sædelighedsfejden, en årelang diskussion, hvor man for første gang vovede at sætte spørgsmålstegn ved seksualmoralen, der i århundreder ellers havde været en gud- eller naturgiven sandhed. Lige siden Sædelighedsfejden har danskerne lystigt diskuteret det, der sker under tøjet og i sengen. Og vi gør det stadig – #MeToo.

  • - 1658
    af Sebastian Olden-Jørgensen
    50,95 - 92,95 kr.

    Fjender. Sådan var forholdet mellem danskere og svenskere efter en rask lille krig i sommeren 1657. Krigen udviklede sig i 1658 til en katastrofe, der reducerede det danske rige til en svensk lydstat. En panikfred fulgte inden en toårig belejring af hovedstaden, hvor kampgejst afløste modløshed. Udenlandske tropper og flåder afgjorde kampene, og den politiske ligevægt i Norden blev genoprettet. Men kong Frederik 3. høstede den helt store gevinst, da han i 1660 kuppede sig til enevælde. Og selv om svenskerne og danskerne ikke længere ligger i blodig krig, har Svenskekrigene sat sig dybe spor i rivaliseringer og københavneri. Sebastian Olden-Jørgensen, lektor på Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet, skildrer nogle af de mest skæbnesvangre krige, Danmark har oplevet – og følger både historien og myterne til dørs.

  • - 1219
    af Torben Kjersgaard Nielsen
    50,95 - 92,95 kr.

    Det er overalt. Det røde flag med det hvide kors. Det lille flag har haft stor betydning, siden det på en sommerdag i 1200-tallets Estland dalede ned fra himlen og sørgede for dansk sejr i korstogskrigen. Myten og erindringen sidder dybt i os, men Dannebrog er også virkelighed. Staten, kongen og adelen tog nemlig flaget til sig, inden det i 1800-tallet blev for folket. I dag kipper vi med flaget, straks der er det mindste at fejre, og vi viser det frem året rundt i butikker og på markeder. Som nationalt symbol signalerer Dannebrog enhed, fællesskab og identitet - og sætter følelser i brand. Torben Kjersgaard Nielsen, lektor i middelalderhistorie ved Aalborg Universitet, hejser flaget og fortæller om myten og om brug af Dannebrog siden dengang, himlen åbnede sig.

  • - 2011
    af Bo Fritzbøger
    50,95 - 92,95 kr.

    Skybrud og orkaner afløser ørkentør sommer. Vejret er vildt. Men har det ikke altid været det? Allerede i 1625 skrev præsten Anders Pedersen Perlestikker om katastrofale snebyger og stormflod. Han var sikker på, at det elendige vejr i 1600-tallet var menneskeskabt. Gud straffede jo syndere! Også i dag kan vind og vejr få os til at tabe pusten. Atmosfæren har vi påvirket i århundreder, og det gør klimaforandringer til en brandvarm sag. Forskere og FN's klimapanel ser nemlig det menneskeskabte klima som en trussel her og nu. Og vi lever allerede i en ny tid.

  • - 1241
    af Helle Vogt
    50,95 - 92,95 kr.

    "Med lov skal land bygges". De ikoniske ord indleder Jyske Lov og bliver stadig brugt som ideal for et samfunds opbygning. Men Jyske Lov indeholder ikke moderne samfundsidealer. Tværtimod. Loven så dagens lys på et tidspunkt, hvor store politiske forandringer var på vej, og landet gik fra stabilitet til kaos. Måske var ordene og lovens fortale et partsindlæg i striden. Jyske Lov viser et samfund med store sociale forskelle, og hvor store dele af befolkningen var underlagt husfaderens vilje. Forbrydelser kunne man betale sig fra, og anklagede kunne sværge sig fri, hvis andre ville give dem et godt skudsmål.

  • - 1872
    af Jes Fabricius Møller
    50,95 - 92,95 kr.

    Grundtvig står der på 35 vejskilte i Danmark, og ”den gamle” citeres hyppigt i sange og taler. Han var folkelig, og hans betydning for dannelse, religion, højskoler, danskhed og velfærdsstat kan ikke overvurderes. Eller kan den? Der er nemlig mange myter om en af danmarkshistoriens mest berømte skikkelser. Fx om sammenhængen mellem socialdemokratismen og grundtvigianismen. Grundtvig har altid været kontroversiel. Alligevel er hans mytologiske kraft stadig stor. Så stor, at præsident Barack Obama nævnte ham i en tale i 2016.Jes Fabricius Møller, lektor på Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet og kongelig ordenshistoriograf, fortæller om, hvordan Grundtvig var ung i fortiden og gammel i nutiden.

  • - 1953
    af Jens Lei Wendel-Hansen
    50,95 - 69,95 kr.

    1953 var et afgørende år i Grønlands historie. Verdens største ø gik fra at være noget så eksotisk som en dansk koloni til noget så kedeligt som et dansk amt. Den grønlandske elite ville lede den fattige nation bort fra sælfangst og ind i det 20. århundrede med sygehuse og moderne skoler. Samtidig krævede FN rapporter fra Danmark om Grønlands status som koloni, og det ville danske politikere undgå. Begge ønsker blev opfyldt, da man ændrede Grundloven og lukkede Grønland ind i Danmarks Rige i 1953. I dag har mange grønlandske politikere foretaget en halv grønlændervending og vil vriste øen fri af rigsfællesskabet.Jens Lei Wendel-Hansen, postdoc ved Syddansk Universitet og tidligere adjunkt ved Grønlands Universitet, giver det historiske overblik over forholdet mellem Grønland og Danmark. Og over udviklingen både før og efter 1953.

  • - 1232
    af Carsten Porskrog Rasmussen
    50,95 - 92,95 kr.

    Forvirrende og fascinerende. Sådan er Sønderjyllands historie. Hele miseren begyndte i 1232, da kong Valdemar Sejr lovede landsdelen til sin søn Abel som hertugdømme. Så var der ro på bagsmækken, troede Valdemar. Det gik helt anderledes. Landsdelen blev hertugdømme i 600 år og voksede i den tid væk fra Danmark. Nok kom Sønderjylland tilbage til den danske konge i 1460, men det var stadig hertugdømme og noget for sig. Så den store nationale danmarkshistorie om et samlet rige passer Sønderjylland ikke ind i. I 1800-tallet kom danskere og tyskere op at slås om landsdelen. Kampen gjaldt også fortiden, for hvem havde historisk ret til området?Carsten Porskrog Rasmussen, museumsinspektør ved Museum Sønderjylland, følger landsdelens historie og vigtige politiske begivenheder i næsten 600 år.

  • - 1912
    af Kenn Tarbensen
    50,95 - 92,95 kr.

    ”Det er ikk’ så ringe endda”. Sådan udbrød Gunnar overrasket til Minna i berømte reklamer i 1990’erne, når hun lavede fiskeretter uden ben. Men danskerne har svært ved at sætte rødtunge, knurhane og andet godt fra havet på bordet. Både før og efter den store fiskeriudstilling i 1912, hvor erhvervet første gang var ude med snøren og ville anerkendes. Større motorer og ny køleteknologi gav større fangster og frisk fisk hver dag – uafhængig af årstiden. Men dengang som nu er problemet det samme. Folk vil ikke spise fisk to gange om ugen. I dag holder flere drømmen om den lyseblå kutter og de sunde fisk i live, selv om fiskeriet også er fanget i et net af politisk kontrol, kvotekonger og klimaændringer.

  • - 1973
    af Mogens Rüdiger
    50,95 - 92,95 kr.

    Olie. Et lille ord på fire sorte bogstaver. Men med stor betydning. Oliekrisen ramte Vesten i 1973, og den slog Danmark ekstra hårdt. Siden Anden Verdenskrig havde det sorte guld givet danskerne energi til køleskabe, nye biler og mere velvære. Men da de olieproducerende lande satte priserne op og skruede ned for forsyningerne, måtte danskerne tage kolde brusebade og finde det varme tøj frem. Krisen fik politikerne til at satse på det lige så sorte kul, indtil miljø og klima for alvor kom på dagsordenen i 1990’erne. Så skulle danskerne skifte den sorte energi ud med den rene gas, vindmøller og solceller. Både for at sikre strøm og varme i hverdagen og for at gøre planeten grøn igen.Tænd læselampen, og læs om bilfrie søndage, når Mogens Rüdiger, historiker ved Aalborg Universitet, fortæller om oliekrise og danskernes brug af energi.

  • - 1825
    af Bo Poulsen
    50,95 - 92,95 kr.

    Havet trængte ind over marker, huse og hele landsbyer, da en voldsom storm ramte det nordvestlige Jylland i 1825. Det ændrede livet i og ved Limfjorden. Nordsøen gennemskar tangen mellem Agger og Harboøre, og saltvand og nye arter truede fjordens sild, ål og helt, mens østers og rødspætter kom til. Fiskerne tog snurrevoddet i brug, og driftige folk byggede moler, moderne diger og høfder. Købstæderne Lemvig, Thisted og Nykøbing Mors blomstrede og gav Limfjordens dronning, Aalborg, kamp til stregen. Nu kunne man sejle mod vest og hente jern, kul og tobak og eksportere stude, korn og flæsk. Udkant var det på ingen måde, og indbyggerne så området som centrum og orienterede sig internationalt mod Norge, Tyskland og Storbritannien.

  • - 1819
    af Bent Blüdnikow
    50,95 - 92,95 kr.

    ”Jødepak” og ”Jødefruentimmer”. Kristne danskere brugte ikke kammertonen over for jøder i 1819. Men det var ikke kun tonen, der var barsk. Også fysiske overfald på jøder og knuste ruder hørte til dagens uorden. Urolighederne har vi døbt Jødefejden. Her kæmpede danskere mod enevælde og for demokrati, men mest af alt handlede Jødefejden om retten til at være dansk. Kunne Danmark rumme jøder med slangekrøller, parykker og gefilte fisk? Det kunne landet, og jøderne blev integreret i løbet af 1800-tallet. Men fordomme om pengegriske jøder med krogede næser fyldte stadig meget og blev båret ind i det 20. århundrede. Her kulminerede århundreders afstandtagen med Holocaust, terror og jødehad.Deltag i den evigt aktuelle fejde om danskhed og mindretal med Bent Blüdnikow, redaktør og anmelder på Berlingske og tidligere seniorforsker ved Rigsarkivet.

  • - 1818
    af Lars Andersen
    50,95 - 92,95 kr.

    Pisken smældede på værtshusholder Otto Nagels ryg i fængslet, hvor han i 1818 sad inde for at stå i spidsen for en tyvebande. I de mørke celler levede de indsatte ikke kun af vand og brød, for den hårde kost bestod også af vold og lang varetægt. Mistænkte havde ikke mange chancer for at bevise deres uskyld. Ville de ikke tilstå, røg de ofte ind på ubestemt tid. Så kunne de lære det. Forhørsdommere, betjente og arrestforvarere lyttede nemlig ikke til folk fra samfundets bund. Grundloven fra 1849 lovede dog bod og bedring i stedet for mishandling af misdæderne, men først i 1919 trådte Danmark med retsreformen ud af enevældens og politistatens skygge. Nu skulle retssikkerhed erstatte magtarrogance.

  • - 1889
    af Morten Pedersen
    50,95 - 92,95 kr.

    I slutningen af 1800-tallet rejste driftige danskere til Kina og var foregangsmænd i et af de største industrieventyr nogensinde. På overfladen er det en tør historie om møller og brændeovne, der begyndte på en fabrik med kælenavnet Cementen i Aalborg. Og takket være et sikkert fundament af viden og teknologi stod dansk maskineri lige efter Anden Verdenskrig bag halvdelen af klodens samlede produktion af cement. Cementens danmarkshistorie får også det betonagtige billede af Danmark som landbrugsland til at krakelere. Det er nemlig ikke kun bønder, der har skabt velstand og vækst, og der var industri længe før 1960. I dag bruger hele verden cement og beton til huse, men det grå guld forurener det grønne klima. Det arbejder man på at løse.

  • - 1920
    af Hans Schultz Hansen
    50,95 - 92,95 kr.

    Den største stund. Den bedste gave. Ordene var mange, og euforien stor ved Genforeningen i 1920. 56 år efter det forsmædelige nederlag i 1864 var det slut med at vente og længes. Sønderjylland kom igen hjem til Danmark. Og som det bedste havde sønderjyderne selv valgt, om de skulle høre til Danmark eller Tyskland. Folkenes selvbestemmelsesret og magt lå i tidsånden, og sønderjyderne kunne fejre, at de igen fik dansk konge, og at de nu var en del af en dansk nationalstat. Så måtte de leve med, at hertugdømmet Slesvig blev delt over på midten, og at den nye grænse skabte mindretal på begge sider.Hans Schultz Hansen, forskningsleder ved Rigsarkivet, søger grænser og samhørighed i sin skildring af fortidens konflikter og nutidens fredelige forhold i det dansk-tyske grænseland.

  • - 1536
    af Morten Fink-Jensen
    50,95 - 92,95 kr.

    I 1517 hamrede Luther ifølge myten 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg og sparkede gang i reformationen. Også i Danmark. Nu skulle det være slut med aflad, bod og pave, og kun troen på Gud kunne retfærdiggøre mennesket. Mange steder i Europa greb folk til våben. I Danmark sloges adel med borgere og bønder i 1534-1536 i borgerkrigen Grevens Fejde, der mundede ud i den danske reformation. Ved 500-års jubilæet i 2017 var der også kampe. Dog kun på ord. Var Luther frelser eller forræder? Stod han bag det danske velfærdssamfund, turisme og uformel omgangstone eller jødeforfølgelser, heksebål og kvindeundertrykkelse? Bliv døbt i protestantisk vievand, og få konfirmeret din katolske viden af lektor på Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet Morten Fink-Jensen, der tager dig med på pilgrimsrejse i Danmark og omegn.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.