dk-flag   Stort fødselsdagsudsalg   dk-flag
dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag   Vi fejrer fødselsdag med stort udsalg   dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag

Bøger i Alle tiders serien i rækkefølge

Filter
Filter
Sorter efterSorter Serie rækkefølge
  • af Lise Søelund
    118,95 - 144,95 kr.

    Til alle tider har der været tænkere, og de tænkere har været alle tiders. De har beriget os med universelle, eksistentielle og essentielle indsigter i livets store spørgsmål, og de har krydset verbale klinger, gået hinanden på klingen og fået de filosofiske harmonier til at klinge.Vi går tæt på de gamle græske og romerske filosoffer, lytter med ved en kejsers tanker til sig selv, finder nogle dybsindige kvinder iblandt og bevæger os op til både en indfølende og en hårdtslående filosof. Der er 20 tænkere i alt, og vi får tanker om retfærdighed, pertentlighed og kærlighed, der bliver suppleret med etik, retorik og pædagogik, så ingen emner eller temaer forbliver ubehandlede. Man kan læse bogen fra ende til anden eller plukke de filosoffer ud, som man ønsker at vide mere om, og bogen kan læses af enhver med trang og lyst til at vide mere om det filosofiske tankegods, men den kan også bruges på gymnasier og HF-uddannelsen, når man har en af de behandlede filosoffer på programmet. Bogen er anden bog i serien »Alle tiders«.

  • af Lise Søelund
    88,95 - 144,95 kr.

    Idéhistoriker og forfatter Lise Søelund har i mange år fortalt historier for både unge og ældre, og det er fortællinger om alt det, der er opfundet, fundet og fundet interessant gennem tiden. Bogen ”Alle tiders fortællinger” tager os med på en rejse i tid og geografi med fokus på opfindelser, opdagelser og oplevelser igennem historien.Der bliver tid til at gå i dybden med begrebet tid, som både kan være af subjektiv såvel som objektiv karakter, og musikkens magi bliver åbenbaret gennem historien om kong Sauls dårlige lune i kombination med fårehyrden Davids musiske talent. Et flag daler ned fra himlen, og en dag findes Dannebrog på lagkagen, havelågen og andestegen.Der er fortællinger nok til mange lange aftener, til at bidrage til historie­undervisningen i skolen og til almindelig underholdning og oplæsning i hjemmet og på plejecentrene. Lise Søelund har både mundtligt og skriftligt formidlet tanker og temaer, som bogen tager op, så det er ligetil og mundret at læse og tilegne sig de gode pointer.

  • af Lise Søelund
    118,95 - 144,95 kr.

    Til alle tider er der blevet skrevet dagbøger, og ofte skrives dagbøgerne i nattens mulm og mørke, så det snarere er natbøger. Udvalget af dagbøger fra hele verden fra kendte og ukendte personer er stort, hvorfor der, som altid når man skriver en bog, må foretages valg og fravalg. Dagbøgerne tager sin begyndelse med den store opdagelsesrejsende Columbus og fortsætter med essayisten Montaigne i Italien, hvorefter Boswell skriver om filosofi og kvinder. Goethe sætter igen kursen mod Italien og hans dagsbogsskrivning handler herom, mens lord Byron udfolder sin store viden om litteratur, og H.C. Andersen kommer vidt omkring − også i sine dagbøger. Der er bøger til dag og nat og refleksioner i lys og mørke, og alle dagbøgerne vidner om en stor personlig hengivelse i de skriftlige erindringer.

  • af Lise Søelund
    118,95 kr.

    Til alle tider er der blevet skrevet bøger, som er alle tiders. De betegnes ofte som klassikere, og mange generationer har læst dem og anbefalet dem til de yngre generationer. Hvad det er, der gør en bog til en klassiker eller til en overlever, er det svært at sige, og det viser sig hyppigt, at folk mere taler om bogen eller evt. om filmen, end at give sig i kast med læsningen. Det vil bogen her råde bod på, idet den giver små indblik i, hvad det er, der er særligt ved en bog og demonstrerer, at med interesse, intensitet og inderlighed er ingen bog for tyk eller tung til at blive læst. Vi bevæger os i det Bibelske univers, tager med på nogle odysseer, oplever en stat, der kun findes i himlen og er tilskuere til guddommelig komedie. Desuden bliver vi vidne til en kynisk fyrste, møder en verden, der ikke findes, og deltager i en robinsonade. Man kommer til valgurnen ved et enten-eller, ud i naturen i al dens enkelhed og helt ned i kælderdybet. Man kommer på sporet af en kage, selvom man taber lidt tid, og meget tid tabte en landmåler, der aldrig får målt et slot op. Endelig går der blæst gennem håret, når alt bliver borte, og en stor fangst er også som borte med blæsten for den gamle mand på havet. Man kan læse bogen fra ende til anden eller plukke nogle bøger ud, og den kan tillige bruges i undervisningssammenhæng. Lise Søelund er cand. Mag. i idéhistorie, og har et omfattende forfatterskab bag sig med Søren Kierkegaard som speciale.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.