Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger i Anna Rubina serien i rækkefølge

Filter
Filter
Sorter efterSorter Serie rækkefølge
  • af Gitte Paracha Thorhauge
    123,95 kr.

    Anna Rubina har familie i både øst og vest. Familierne taler vidt forskellige sprog, og de forstår ikke hinanden. De har også forskellig tro. En ting har de to familier dog til fælles: De har begge psykiske men og dybe hemmeligheder i bagagen. Så dybe, at Christense flygter hjemmefra, og Mohammad Rahim frygter for sin families videreførelse. De mødes i London og forelsker sig, og en dag begynder det at rumle inde i Christenses mave. Højt og vedvarende. Det lyder, som om der er nogen, der snakker derinde. Mohammad Rahim lægger øret til. ”Den taler urdu,” siger han.Uddrag af bogen:Da Mohammad Rahim stod op, stak hun ham en plade:”Jeg har det ikke så godt i dag. Jeg har hovedpine.””Det plejer du da ikke at have ...””Men det har jeg altså i dag. Gider du lige dæmpe stemmen!””Åh, undskyld.”Så snart han var væk, startede hun sin lille røde Fiat 127 og kørte til apoteket. Hun parkerede bilen på den parkeringsplads, der var beregnet til apotekets kunder, steg ud og gik ind. Idet hun gik hen til skranken for at vente på, at det skulle blive hendes tur, syntes hun, at alle måtte kunne se det – den ændrede, lidt blødere gang og hendes ansigts friske strejf af mirakel. Da det endelig blev hendes tur, fremførte hun sit livsvigtige ærinde med en stemme, der dirrede af spænding. Luften var som sagogrød, syntes hun. Umulig at trække ind igennem næsen for slet ikke at tale om ned i lungerne, der peb hæsblæsende og blandede sig med lyden fra hjertets alt for hurtige rytme.”Jeg vil gerne bede om en graviditetstest.”Om forfatteren:Bogen er den første af to om Anna Rubina og hendes familie. Det er Gitte Paracha Thorhauges debutroman.Inspirationen har hun fået fra ægteskabet med en pakistansk mand og mødet med hans store og spændende familie.Gitte Paracha Thorhauge har tidligere udgivet to digtsamlinger.

  • af Gitte Paracha Thorhauge
    127,95 kr.

    Anna Rubina kan hele sin store families historie udenad. Både den i øst og den i vest, og hun kan se ind i fremtiden. Det er det, hun gør opmærksom på lige fra fødslen. Hun fortæller sin historie både på urdu og dansk, men ingen lytter. Ingen forstår. Hun beslutter, at hun må gøre noget for at få dem til at forstå. En dag lærer Mohammad Rahim hende at sige billi. ”Det betyder kat,” siger han. Hun ved, at ordet også har en anden mening. At det er navnet på hendes elskede faster Billi. Hende der forsvandt. Hun sætter sig for at finde faster Billi. Da Mohammad Rahim beslutter, at de skal rejse til Pakistan, får hun endelig chancen for at lede efter sin faster, og pludselig er Anna Rubina som forsvundet fra jordens overflade.Uddrag af bogen:Det stod mig klart, fra det øje blik jeg trak min første luft i denne verden, at det var et bizart sted, jeg var kommet til. Ikke nok med, at jeg blev født ind i dette mærkelige sterile lys af en mor, der lå ganske ubekvemt med benene placeret i kolde stålbøjler. Og ikke nok med, at jeg blev modtaget af alvorlige mennesker i hvidt, der ikke ville tillade min mor at tage sig af mig fra mine første sekunder, sådan som jeg vel kunne forvente. Der var en stor verden derude, uden for dette mærkelige følelseskolde fødested, hvor mennesker bekæmpede hinanden. Jeg vidste allerede en del om det. Jeg vidste, at nogle krige var afsluttede, men at nye var på vej til at begynde. Jeg vidste, at disse krige ville få alvorlige konsekvenser for os alle. Derfor prøvede jeg af al min magt at advare alle dem, der kom i nærheden af mig, om det der var ved at ske. Om forfatteren:Bogen er den anden af to om Anna Rubina og hendes familie. Inspirationen til romanen har Gitte Paracha Thorhauge fået fra ægteskabet med en pakistansk mand og mødet med hans store og spændende familie.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.