Bøger i Carsten Niebuhr biblioteket. serien

Fra bl.a. Torkild Hansen kender vi den dramatiske fortælling om de både enestående og særprægede samlinger af planter, dyr og manuskripter, som Niebuhr-ekspeditionen, ofte under vanskelige forhold, og med ulykkelige tab, fik sendt hjem til København.Mindre kendt, men ikke mindre vigtig, er den samling af kulturhistoriske genstande, herunder ægyptiske mumier, nærorientalske segl, arabiske bedesten og kufiske mønter, som ekspeditionen også hjembragte. Samlet udgør disse genstande en unik videnskabelig dokumentation og er samtidig udtryk for de rejsendes interesse for det eksotiske og særprægede. Bogen om de kulturhistoriske genstande føjer sig naturligt til de rejsendes allerede kendte skriftlige dokumentation af Den arabiske Rejse – Carsten Niebuhrs Rejsebeskrivelse og Beskrivelse af Arabien samt F.C. von Havens Rejsejournal. En bog i stort format med smukke fotografier af Torben Eskerod.

Den verdenskendte danske islamforsker, Patricia Crone, forsøger i Guds styre at rekonstruere og analysere islamisk politisk tænkning gennem de sekshundrede år, der gik fra islam opstod til mongolernes invasion. Gennem en original og ofte overraskende læsning af kilder ser hun som den første historiker på, hvordan muslimer i middelalderen så på spørgsmål, som i dag er afgørende for hvordan vi vesterlændinge må forstå islam: Spørgsmål som hvorfor stater er nødvendige, hvilken rolle, de bør spille, og hvorvidt og hvorfor de bør bygge på religiøse bestemmelser.

Beskrivelse af Arabien er Carsten Niebuhrs officielle rapport om Den Arabiske Rejse, oprindeligt udgivet på tysk i København 1772. Den udkommer nu for første gang på dansk i samme pragtudstyr som Rejsebeskrivelse fra Arabien...Beskrivelse af Arabien er lige så morsom og skarpt iagttaget som Carsten Niebuhrs Rejsebeskrivelse..., hvis to store bind Forlaget Vandkunsten udsendte i 2003 og 2005. I bogen forsøger Niebuhr at besvare de 100 spørgsmål om arabisk kultur, sprog og natur, som Frederik den Vs ekspedition til Det lykkelige Arabien 1761-1767 fik med på rejsen.Niebuhrs svar handlede om alt mellem himmel og jord, for han måtte også forsøge at svare på spørgsmål inden for sine omkomne rejsefællers områder. Han skrev om hvorvidt Bibelens tobenede bjergmus faktisk eksisterer og om det er muligt at finde stedet hvor israelitterne krydsede Rødehavet. Han skrev om jøder, zarathustrianere og kristne, han skrev om omskæring som tværreligiøst fænomen, om geografi, politik, sprog og planter og om betydningen af flerkoneri blandt araberne:»Flerkoneriet er i Morgenlandene ikke så almindeligt som man måske tror i Europa. Thi uagtet nogle muhamedanere over for mig har pralet af denne deres frihed, så har andre der var rige nok til at kunne have mere end én hustru, åbenhjertigt indrømmet over for mig at de ikke ville have levet så lykkeligt med flere som med én. Man finder derfor i middelstanden kun få der har mere end én hustru, og også blandt de fornemme er der mange der nøjes med én hele livet. De er ifølge loven forpligtet til at underholde alle deres hustruer anstændigt og sove med hver af dem én gang om ugen. Det er en pligt der er for tung for mange muhamedanere, for de gifter sig enten meget unge, eller faderen køber en slavinde til sin søn for at undgå at denne søger bekendtskab med liderlige kvindfolk. Man har en tradition for at Muhammed, som må have været en dårlig naturkyndig, skal have sagt: En mand bliver ligesom en brønd mere og mere givtig, jo mere han så at sige udtømmes. Men muhamedanerne udtømmer sig imidlertid i den grad i deres ungdom at folk på tredive ofte måtte besvære sig hos vores læge over manglende evne.«

Olivier Roys bog er den tredje udgivelse i Carsten Niebuhr Biblioteket, en bogserie om islamisk kultur, som forlaget Vandkunsten udsender for C.L.Davids Fond og Samling og Carsten Niebuhr Instituttet ved Københavns Universitet. Seriens første bind var Carsten Niebuhrs Rejseberetning fra Arabien og andre omkringliggende lande, andet bind var Michael Cook: Koranen. En meget kort introduktion.

»Engang kom en ung dame med nogle slavinder imod mig, og de fik lyst til at tage min hat. Jeg mærkede det dog i tide, holdt fast på min hat og løb min vej. Havde kvinderne opnået deres første hensigt, ville de måske have drevet endnu mere gæk med mig. For efter tyrkisk skik må man ikke engang se stift på en kvindeperson der går forbi, langt mindre tale med hende eller indlade sig på en samtale eller skændes. Jeg kom lykkeligt derfra med nogle skældsord som kvinderne leende råbte efter mig. Alvorlige tyrker ærgrede sig over de nysgerrige kvinder som ikke generede sig for at standse en fremmed på offentlig gade for at bese hans klæder. Andre lo fordi jeg måtte tage flugten.« Lys sejldug

Islamiske opfattelser af kvindens stilling og rolle i samfundet har givet anledning til stor debat, både i Vesten og i den muslimske verden. Trods den store offentlige fokus på emnet, har der ikke været bedrevet megen systematisk forskning over kvindens stilling i Koranen. Stowassers bog udfylder dette hul. Ved at fortælle om kvinderne i Koranen og de senere fortolkninger introducerer hun islamiske læresætninger og deres nuværende politiske og socio-økonomiske rolle. Stowasser skaber en forbindelse mellem kvinden som kulturelt symbol og islamisk selvopfattelse fra de tidligste tider til i dag.Ved bogens originaludgivelse i USA skrev John Esposito, amerikansk professor i religion og internationale forhold samt islamiske studier:»En fremragende studie i islamiske helligskrifter og kommentarer. Et betydeligt bidrag til forskningen. Der findes ikke rigtig noget sammenligneligt studie, hverken hvad angår fokus eller fremgangsmåde, selv om emnet og materialet er så grundlæggende...«

Ogier Ghislain de Busbecq var tysk-romersk kejserlig udsending i Konstantinopel fra 1555 til 1562. Hans rejsebreve fortæller levende og dramatisk om livet ved Süleyman den Prægtiges hof og hører til klassikerne inden for både rejselitteraturen og den diplomatiske litteratur. Brevene er fulde af anekdoter og fantastiske detaljer, hvor man bl.a. kan læse om en badeferie i Marmarahavet i 1550’erne. De er desuden en vigtig kilde til forholdene i det tyrkiske samfund på det tidspunkt, hvor Osmannerriget oplevede sin blomstringstid. Busbecqs breve ledsages og suppleres med næsten 100 træsnit af den danske tegner Melchior Lorck, der var tilknyttet den tysk-romerske ambassade på samme tidspunkt. Melchior Lorck (ca.1526/27-efter 1583) er blevet betegnet som en af renæssancens mest originale kunstnere, en ener i både motivisk og stilistisk henseende. Træsnittene viser det osmanniske riges befolkning, sæder og skikke og stammer fra Lorcks ”Tyrkerværk”. Det hævder sig internationalt ved både at være et af det sene 16. århundredes grafiske højdepunkter og ved at være den eneste udførlige visuelle kilde til det tyrkiske samfund i midten af 1500-tallet.

Oleg Grabars nyklassiske værk om Alhambra fokuserer på den vigtige rolle som arkitekturen har i den islamiske civilisation. Ikke mindst manifesterer den islamiske livsform sig i boligen, fra den simple lerhytte i ørkenbyen til fyrstens strålende residens. Og dette på samme vis i alle samfundslag: Gårdanlæg, afskærmet mod omverdenen og al udsmykning vendt indefter, hvor vandet indgår som en vigtig komponent.Selv om forfatteren lægger hovedvægten på Alhambra, bringer han samtidigt læseren vidt omkring i den islamiske verden, og han påviser, i hvor høj grad denne kulturs fælles grundlag afspejler sig i bygningskunsten fra Atlanterhavet til Indien. At dette bedst af alle steder kan studeres i Andalusien, i det kristne Europa, skyldes navnlig bygningernes autencitet og gode bevaringstilstand.Bogens mange fotografier er optaget af arkitekt, professor Hans Munk Hansen, som har rejst og fotograferet i den muslimske verden i et halvt århundrede.

Rudolph Peters´ Jihad i klassisk og moderne islam giver gennem udvalgte teksteksempler læseren indblik i hele dette spektrum af betydninger, samt i de debatter der igennem historien er blevet ført i den muslimske Verden om det juridiske og politiske indhold af begrebet Jihad.

Den arabiske filosof Ibn Tufayl levede i 1100-tallet i Andalusien og Nordafrika. Hans berømmelse skyldes hans enestående "filosofiske roman", Historien om Hayy ibn Yaqzan og den østlige visdoms hemmeligheder; et af den middelalderlige litteraturs mest forunderlige værker.Den handler kort fortalt om et lille drengebarn, Hayy ibn Yaqzan, som vokser op på en øde ø med en gazelle som plejemoder. Gradvist lærer han at klare sig. Han begynder at spekulere over sine erfaringer, og ved hjælp af meditation og forskellige øvelser får han kontakt med det guddommelige.Bogen blev begejstret modtaget, da den i 1600-tallet blev oversat. Meget tyder på, at den har inspireret Daniel Defoe til hans epokegørende roman Robinson Crusoe.

Guide gennem 1001 Nats labyrint af historier og indblik i det middelalderlige Mellemøstens modkulturer og socialhistorie og den verden, der befolkes af historiefortælleren, slangetæmmeren, tyven, troldmanden, narkomanen, skattejægeren oghorebukken

Hadith-samlingerne anses af muslimer for at indeholde traditioner om profeten Muhammad, hans ord og gerninger, overleveret af hans tilhængere og nedskrevet i det 8. og 9. århundrede. De udgør sammen med Koranen grundlaget for islamisk tro og praksis. Vestlige forskere har dog i årevis stillet spørgsmål ved traditionernes validitet, idet de mener forbindelsen til Muhammad er svag. Denne bog undersøger og diskuterer oprindelsen af de synspunkter, der findes i hadith-samlingerne. Den sammenligner dem med Koranens lære, især hvad angår faste, bøn og ægteskab, og ser på, hvordan de bliver behandlet i den tidlige eksegetiske litteratur. Bogen introducerer på en ukompliceret måde læseren til en række centrale problemstillinger i islamisk tænkning og vestlig islamforskning.

-

-

Niebuhr’s Museum. Artefacts and Souvenirs from the Royal Danish Expedition to Arabia 1761-1767 is the first comprehensive presentation of the largely unknown collection of antiquities and ethnographic objects acquired during this important 18th century scientific expedition.The collection of these intriguing objects, primarily held in the National Museum of Denmark, is both contextualized and thoroughly explained by the author, Anne Haslund Hansen. Through object biographies, a new narrative of this ill-fated voyage is presented. The collection study offers a unique comparative material for anyone working on other expeditions and collecting efforts of the 18th century. The book is a contribution to the history of expeditions, the early exploration of the Middle East and last, but not least, the history of museums and the history of collecting.Dr. Anne Haslund Hansen has a background in Egyptology. With Stig T. Rasmussen, she has previously published Frederik Christian von Haven’s journal from the Arabian Journey, Min Sundheds Forliis. She currently works at the National Museum of Denmark.

André Raymonds værk om de arabiske storbyer er banebrydende og en af de helt store klassikere inden for den historiske og by-sociologiske forskning. I bogen fokuserer han på Algier, Tunis, Kairo, Damaskus, Aleppo, Bagdad og Mosul i perioden fra osmannernes erobring i begyndelsen af 1500-tallet og frem til slutningen af 1700-tallet. I værket beskriver han alle aspekter af livet i byerne lige fra arkitekturen i såvel rigmandskvarterer som fattige forstæder og erhvervslivet til janitshar-korpsets deroute, beredskabet ved ildebrande, den sociale kontrol i boligkvartererne, bøllebander og forholdene for kristne, jøder og etniske minoriteter. Samtidig tegner André Raymond et billede af den historiske udvikling og de politiske forhold i de arabiske provinser, og han fremhæver den økonomiske fremgang og vækst i storbyerne. Den kom takket være det kolossale indre marked med fælles møntfod og ensartet lovgivning, som Det Osmanniske Rige oprettede. Bogen er et mønstereksempel på grundforskning, fordi André Raymond har været i arkiverne i både Istanbul og de arabiske byer, og samtidig lever fortællingen i kraft af citater fra samtidige maleriske rejseskildringer og lokale krønikeskrivere.

Kristne og muslimer udgør i dag verdens to største religiøse samfund. Selvom de lever i nogenlunde fredelig sameksistens, forfalder de undertiden til voldelige konfrontationer. Denne bog udforsker historien om forholdet mellem kristne og muslimer gennem århundrederne – fra deres første sammenstød i middelalderen til nyere tid.

Deltagerne i Frederik Vs ekspedition til Arabien 1761-1767 havde pålæg om hver især at føre en rejsejournal. Min Sundheds Forliis er en sådan logbog fra rejsen, skrevet af ekspeditionens filolog, Frederik Christian von Haven. Journalen begynder i København og læseren følger hans rejse ned gennem Europa til Istanbul og Kairo og videre til Mokka, hvor han nedfældede de sidste ord blot få timer før sin død. von Havens aldrig tidligere publicerede rejsejournal føjer nye brikker til vores billede af ekspeditionen, men den er først og fremmest et personligt og gribende dokument. Læseren kommer tæt på personen bag den von Haven, som mange hidtil kun har kendt som skurken i Thorkild Hansens Det lykkelige Arabien .Carsten Niebuhr, ekspeditionens eneste overlevende, vægrede sig ved at udgive von Havens rejsejournal. von Haven var stridbar og hyperfølsom, og hans journal gengiver replikskifter, begivenheder og indtryk, som næppe alle egnede sig for at blive offentliggjort i samtiden. I stedet blev den, efter 242 år og med døden som mellemmand, en enestående nærgående kilde til ekspeditionen og dens medlemmer.von Haven skrev med rystende pen sin sidste indførsel: »d.25 May 1763 form: efter Middag gav Gud mig, som ieg troer, en Salig ende. Ieg var fød d 26 Iunii 1728«

Professor Roy Mottahedeh besluttede at skrive denne bog, da det en dag under en samtale gik op for ham, at det iranske mullahers traditionelle uddannelse begynder med rødder i retorik og logik, fag med rødder direkte tilbage i den klassiske græske oldtid.Profetens kappe skildrer Irans shiamuslimske kultur, set med en ung Mullahs øjne. Bogens hovedperson er faktisk eksisterende (men anonym) tidligere gejstlig. Ved at fortælle hans historie belyser bogens Irans politiske liv og lærdomskultur både før og efter den islamiske revolution i 1979. Bogen igennem væves den biografiske synsvinkel sammen med historie, politik og religion, og åbner på en enkel måde læserens adgang til større forståelse for en af verdensscenens vigtigste aktører.Profetens kappe er en moderne klassiker om magt og viden i det iranske samfund.

Arabisk tv var længe om at opdage islam som et attraktivt tema. Men fra 1980erne er antallet af islamiske programmer og endda islamiske kanaler steget dramatisk. Som den første bog om emnet gennemgår Islam på tv i den arabiske verden en række af de genrer, personligheder, kanaler og ritualer, der i dag serveres for det arabiske publikum over satellit-tv, hvor end i verden de befinder sig. Islam på tv i den arabiske verden bygger på seks radioforedrag, som professor Jakob Skovgaard-Petersen holdt i Davids Samling i efteråret 2012 som kvittering for tildelingen af DRs Rosenkjær-pris.Dr. phil. Jakob Skovgaard-Petersen, født 1963, er professor i islam og arabiske forhold på Københavns Universitet. Fra 2005-2008 var han direktør for Det Dansk-Egyptiske Dialoginstitut i Kairo. Jakob Skovgaard-Petersen har blandt andet skrevet disputatsen Defining Islam for the Egyptian State (Leiden, 1997), Al Azhar: 1922-2006 (i Carsten Niebuhr Biblioteket, s.m. Hans Munk Hansen og Johannes Pedersen, København 2007), samt lærebogen Moderne islam. Muslimer i Cairo (3. udgave, København 2007). I 2007 fik han Ebbe Muncks Hæderspris.