Bøger i CS Lewis signatur-serie serien

Efter sin hustrus død skrev Lewis denne dagbog, som siden har givet trøst og indsigttil utallige mennesker. Anmelderrost titel med 5 stjerner i Berlingske og 4 stjerner i Kristeligt Dagblad.

Fælles kristendom er C.S. Lewis’ hovedværk om kristendommen. Her præsenterer Lewis kernen i den kristne tro. Han har selv kæmpet med de spørgsmål, han skriver om, og fokuserer på det, alle kristne fraktioner er fælles om, og som er uendeligt meget vigtigere end det, der skiller dem. Jordnært og med lune sætter han ord på, hvad kristendom er og ikke er. Han har selv prøvet turen fra barnetro over ateisme til en dyb kristen tro.Bogen har tidligere været udgivet i dansk oversættelse under titlen "Det er kristendom"

Kristen trosforsvar, når det er bedst.Er det fornuftigt at tro? Er mirakler irrationelle forestillinger?I denne bog møder vi litteraturprofessor Lewis i sit mest argumenterende og filosofisk skarpsindige hjørne. Bogen regnes for hans apologetiske mesterværk.

En seniordjævel skriver en række listige breve til sin nevø og giver råd og vejledning i kampen mod Gud og det gode; breve, der giver forslag til, hvordan man lokker mennesker bort fra Gud, bl.a. ved at præsentere forskellige former for pseudo-kristendom som et bedre alternativ.Bogen har tidligere været solgt i ældre oversættelser under titlen "Fra Helvedes blækhus".

I denne bog deler C. S. Lewis sine enkle og klare refleksioner over salmerne i Bibelen, både hvad de betød i deres oprindelige sammenhæng, i kirkens historie og som evangeliske brugstekster i dag. Tonen er varm og venlig. For Lewis er salmerne ikke prædikener eller dogmatiske afhandlinger, men sange og råb til Gud. Jeg skriver for lægfolk om et emne, hvor jeg selv er lægmand. Jeg taler som den ene amatør til den anden om vanskeligheder, jeg har oplevet, eller lys, der er gået op for mig under min læsning af Salmernes Bog. Mit håb er, at dette om ikke andet kan interessere og måske ligefrem hjælpe andre forudsætningsløse læsere.C.S. Lewis om Tanker om Salmernes Bog

Indeholder taler og prædikener af Lewis fra 1940'erne:Introduktion ved Walter Hooper1. Herlighedens tyngde2. Uddannelse i krigstid3. Derfor er jeg ikke pacifist4. Omstilling5. Er teologi poesi?6. Inderkredsen7. Medlemskab8. Om tilgivelse9. En fortalelse

Hvis der findes en god og almægtig Gud, hvorfor tillader han så lidelse og smerte i verden? Uanset hvad din livsfilosofi er, vil den blive prøvet, når du møder eller udholder lidelse. Er der en modsætning mellem at tro, at der findes en god og almægtig Gud, og det faktum, at der findes lidelse i verden? I Lidelsens problem gennemtænker C. S. Lewis dette svære spørgsmål med stor indsigt, empati, håb og en dyb forståelse af den menneskelige natur.

Lewis borer dybt i kærlighedens væsen og udlægger fire klassiske former for kærlighed; hengivenhed, venskab, forelskelse og godgørenhed. De tre første kommer helt naturligt, mens godgørenhed er Guds kærlighed. Mens vi følger kortet, Lewis har tegnet, afdækkes stadig mere af Guds usigelige mysterium; at mennesket er elsket af Gud.

I foråret 1956 blev Clive Staples Lewis gift med Helen Joy Davidman, en amerikansk forfatter og mor til to små drenge.Efter fire intense og lykkelige år døde Joy af kræft. Lewis var utrøstelig og atter alene. Som en reaktion på sit tab skrev han en stærk, autentisk beretning i fire kladdehæfter.Åbenhjertigt gav han udtryk for sin smerte og vrede og kampen for at holde fast i sin tro. Dagbogen skildrer Lewis’ sorg fra fortvivlelse til håb.En sorgens dagbog er en moderne klassiker, der har givet trøst og indsigt til utallige læsere i hele verden.Enhver, der har mistet et elsket menneske, vil i Lewis’ refleksioner kunne finde ikke alene sig selv, men nok så vigtigt, en Gud, midt i lidelsen.– Lone Vesterdal i forordetBERLINGSKE - 5 stjernerHar man selv mistet, føler man sig set og hørt og holdt i hånden af C. S. Lewis. Med selv de mest banale betragtninger – og de er der, de skal være der – rammer han sorgen, forladthedsfølelsen og meningsløsheden ind. Selv vreden mod den udefrakommende kraft, der i ens mistrøst gøres til den ansvarlige for ens pinsler, i hans tilfælde Gud, er genkendelig, og netop i genkendelsen føler man sig omfavnet.Merete Reinholdt, litteraturanmelder i BerlingskeKRISTELIGT DAGBLAD - 4 stjernerNarnia-forfatteren C.S. Lewis skriver smukt om tro og sorg. En sorgens dagbog går lige i hjertet og er en vigtig genudgivelse.Bogen er glimrende oversat af Helge Hoffmann og har et godt forord af sognepræst Lone Vesterdal.Thomas R. Rasmussen, litteraturanmelder i Kristeligt DagbladEn sorgens dagbog er fuld af tro på Guds eksistens. Alligevel fylder tvivlen meget. C.S. Lewis stiller de spørgsmål, som mennesker til alle tider har stillet: Er der en Gud? Hvorfor tager han liv, og hvorfor lader han os lide? De fire afsnit er fyldt med guldgruber og kan genlæses igen og igen i håb om at blive lidt klogere. Ligeså filosoferer forfatteren over muligheden for at gense sin elskede.Der er udgivet mange bøger om døden og sorgen. Denne lille bog kan give håb og opklaring, fordi den er dyb og samtidig letlæst. Bogen er for alle, som uundgåeligt vil opleve tab og sorg i livet.Helle Regitze Boesen, litteratursiden.dk

En seniordjævel skriver en række listige breve til sin nevø og giver råd og vejledning i kampen mod Gud og det gode; breve, der giver forslag til, hvordan man lokker mennesker bort fra Gud, bl.a. ved at præsentere forskellige former for pseudo-kristendom som et bedre alternativ.Bogen har tidligere været solgt i ældre oversættelser under titlen "Fra Helvedes blækhus"

Grundklangen i Mirakler er, at livet og Guds skaberværk er et stort mirakel – ja en bestandig kæde af mirakler, men at det ikke er ensbetydende med, at vi har øje for det. Når vi siger, at vi ikke tror på mirakler, sker miraklerne jo alligevel. Med et billede fra bogen kan det siges, at Guds skaberværks mirakel er skrevet med så store bogstaver, at vi ikke kan se, hvad der står skrevet, fordi vi simpelthen står for tæt på.Mirakler er på sin vis den mest teologiske bog, Lewis skrev. Den er ikke så let tilgængelig som andre af hans andre bøger og er skrevet til et mere lærd publikum.- Thomas Østergaard Aallmann, redaktør i C.S. Lewis-Selskabet Denne bog er et apologetisk mesterstykke – givetvis et af de allervigtigste bidrag til kristen, filosofisk tænkning i det 20. århundrede. Ikke bare leverer Lewis her en konsekvent gennemtænkning af den kristne tro på miraklernes mulighed, men denne tro sættes også på forbilledlig vis ind i en systematisk ramme for kristen tænkning i almindelighed.- Peter Øhrstrøm, professor, dr.scient. & lic.phil.C.S. Lewis’ bog Mirakler er et af Lewis’ vigtigste værker. Den udkom første gang i 1947 og siden i revideret udgave i 1960. Af de bøger, hvor Lewis bevæger sig ud over fiktionens grænser, er det også den mest omfattende. Mange af Lewis’ skønlitterære værker leder uvægerligt til tanker om Guds forsyn, muligheden for og formålet med guddommelig indgriben. Det kan derfor ikke overraske, at en så skønlitterær forfatter som Lewis her har beskæftiget sig indgående med de kristne mirakler. Lewis spørger i sine værker også ind til, hvorfor Gud ikke griber ind lidt oftere, hvorfor det også var naturligt for ham at reflektere over lidelsens problem og teodicédebatten, der jo hænger uløseligt sammen med troen på Guds forsyn.Miraklerne kendes fra alle religiøse retninger, selv fra buddhisme og hinduisme, som ofte præsenteres som religioner, der er mere filosofisk orienterede uden et entydigt gudsbillede. Og miraklerne fylder meget i kristendommen. En tredjedel af versene i Markusevangeliet (halvdelen af versene, der handler om Jesu offentlige virke) beskriver således underfulde helbredelser og mirakler, der peger hen på Jesu guddommelige natur og sendelse. Det er disse bibelske hændelser, der fylder mest i Lewis’ Mirakler, men deres præsentation og tolkning indrammes og introduceres på behørig vis i skelsættende kapitler om miraklernes mulighed. For sagen er, at miraklerne, siden den franske revolution og oplysning, siden positivismens antireligiøse korstog og til dels den historisk-kritiske bibelsk eksegetiske tilgang, har haft trange kår. Lewis argumenterer for, at man, før man ser på de konkrete kilder om mirakler i historien, bør beskæftige sig med det filosofiske spørgsmål om, hvorvidt mirakler overhovedet logisk kan tænkes at finde sted. Han anklager moderne, naturalistisk orienterede videnskabsfolk for at være ureflekteret negative og fordomsfulde mod spørgsmålet om mirakler. Han mener ikke, der behøver være noget skisma mellem troen på stabile naturlove og muligheden for mirakler, for miraklerne øver ikke vold på naturlovene, men overgår dem med udgangspunkt i Gud, der virker ind i naturens orden.De sidste årtiers dialog mellem teologi og naturvidenskab har perspektiveret troen på guddommelig handlen betydeligt, men Lewis’ kritik af en ofte uudtalt dogmatisk lukkethed for transcendente muligheder er stadig relevant, og her bidrager Lewis lige så skarpt og præcist i dag, som da Mirakler udkom første gang. Jeg ønsker læseren af denne bog en berigende rejse ind i Guds underfulde verden og håber, den må sætte sit præg på samtidens debat, som den gjorde, da den udkom.- Niels Christian Hvidt, Th.D.,professor i Eksistentiel og Åndelig Omsorg, Syddansk Universitet