Bøger i Danske bystudier serien i rækkefølge

De første danske byer opstod i middelalderen. Her blev grunden lagt til et stabilt og levedygtigt byvæsen efter en hektisk anlæg-gelsesperiode. De fleste af vore dages større byer og store dele af vores bymæssige kultur er således rodfæstede i middelalderen. Bogens ni artikler handler om byernes fremvækst og udvikling med udgangspunkt i dansk og international forskning. Der fremsættes nye fortolkninger af byernes rumlige og kronologiske udvikling; fællesskaber, mentaliteter og forestillingsverdener bliver forstået og diskuteret på middelalderens egne præmisser, og det giver en ny tids bud på ligheder og forskelle mellem fortidens og nutidens byer.Artiklerne omhandler emner som: Monetarisering, kirke og sogn, topografisk udvikling i Viborg gennem et halvt århun­dred­e samt en karak­teristik af den senmiddelalderlige by­udvikling. Desuden er der bysociologiske bidrag om mænd og kvinder i byrummet, gilder og lav som identitetsskabere og synet på de fattige.Forfatterne er førende historikere og arkæologer fra universitet-er samt lokale og statslige museer i Danmark og Sverige.

De første danske byer opstod i middelalderen. Her blev grunden lagt til et stabilt og levedygtigt byvæsen efter en hektisk anlæg-gelsesperiode. De fleste af vore dages større byer og store dele af vores bymæssige kultur er således rodfæstede i middelalderen. Bogens ni artikler handler om byernes fremvækst og udvikling med udgangspunkt i dansk og international forskning. Der fremsættes nye fortolkninger af byernes rumlige og kronologiske udvikling; fællesskaber, mentaliteter og forestillingsverdener bliver forstået og diskuteret på middelalderens egne præmisser, og det giver en ny tids bud på ligheder og forskelle mellem fortidens og nutidens byer.Artiklerne omhandler emner som: Monetarisering, kirke og sogn, topografisk udvikling i Viborg gennem et halvt århun­dred­e samt en karak­teristik af den senmiddelalderlige by­udvikling. Desuden er der bysociologiske bidrag om mænd og kvinder i byrummet, gilder og lav som identitetsskabere og synet på de fattige.Forfatterne er førende historikere og arkæologer fra universitet-er samt lokale og statslige museer i Danmark og Sverige.

De danske byer var blevet grundlagt i middelalderen, og efter den hektiske bydannelse fulgte mere end tre århundreders tilsyneladende stilstand i bysystemet. Fra middelalderen havde man arvet et bysystem, hvor alle væsentlige bysamfund var privilegerede købstæder, der var udstyret med principielt de samme rettigheder og pligter. Købstæderne fik en økonomisk, politisk og fysisk form, der i store træk blev bevaret frem til industrialiseringen. Perioden kan derfor kaldes købstædernes klassiske periode. Bogens gennemgående tema er, at dette imidlertid ikke betød, at købstæderne var stillestående og uforandrede. I ti artikler fremlægges den nyeste forskning inden for byhistorien om købstæderne i tiden mellem reformationen og industrialiseringen. Flere artikler undersøger købstædernes økonomi - deres handel, håndværk og begyndende industri. De økonomiske bånd mellem land og by fremstilles som en vekselvirkning mellem økonomisk og politisk styrke. Byens sociale liv beskrives ud fra forskellige vinkler: Den særlige borgerlige kultur fremstilles i købstadsdigtningen og teaterlivet, og garnisonsbyerne beskrives som en ny bytype, der var direkte fremkaldt af enevældens magtkrav. Bogen afsluttes med en række analyser af købstæderne i den samfundsmodernisering, der satte ind fra slutningen af 1700-tallet og lagde grunden for 1800-tallets urbanisering med store reformer af veje og havne.

Det danske rige var i perioder af renæssancen præget af en dyb by- og samfundskrise, og invasioner, belejringer, sygdom og økonomisk nedgang var hverdagskost. Købstæderne var underlagt statsmagten og måtte stille med soldater, penge, skibe og proviant til landets forsvar. Samtidig måtte forarmede byer selv udbygge deres befæstninger og forsvare sig over for fjendtlige hære og en ny tids ildvåben.Renæssancens befæstede byer handler om militariseringen af det danske samfund i perioden 1536-1660 og stiller skarpt på et helt særligt historisk fænomen: de befæstede og militariserede byer. Bogen er blevet til i samarbejde mellem historikere og arkæologer og præsenterer arkæologiske undersøgelser af befæstningerne og byudviklingen i bl.a. København, Aalborg, Nyborg og Fredericia ved siden af artikler om borgervæbninger og deres militære værdi, krigskunst, soldaterudskrivning og byplanlægning. Bogen formidler ny forskning og giver et samlet overblik over den fundamentale betydning, statens militarisering fik for de befæstede byer.

De danske byer var blevet grundlagt i middelalderen, og efter den hektiske bydannelse fulgte mere end tre århundreders tilsyneladende stilstand i bysystemet. Fra middelalderen havde man arvet et bysystem, hvor alle væsentlige bysamfund var privilegerede købstæder, der var udstyret med principielt de samme rettigheder og pligter. Købstæderne fik en økonomisk, politisk og fysisk form, der i store træk blev bevaret frem til industrialiseringen. Perioden kan derfor kaldes købstædernes klassiske periode. Bogens gennemgående tema er, at dette imidlertid ikke betød, at købstæderne var stillestående og uforandrede. I ti artikler fremlægges den nyeste forskning inden for byhistorien om købstæderne i tiden mellem reformationen og industrialiseringen.

De to første bind af Danske Bystudier beskrev byerne i en tid, da de var del af et langt større omgivende landbrugssamfund. Med industrialiseringen indledtes en proces, der førte frem til, at rollerne blev byttet om mellem land og by. Den moderne by blev skabt i denne proces. Tredje bind af serien fortæller om byernes historie i en tid med store omvæltninger gennem en præsentation af de danske byers historie og historiografi i perioden ca. 1840-2000.Byrummet var genstand for store forandringer i dette tidsrum. Byerne fik tilføjet forstæder, og sideløbende blev landlige områder inddraget, så der blev skabt plads til stationsbyer og satellitbyer. Byplanlægningen udviklede sig til landsomfattende planer, der regulerede arbejdsdelingen mellem byerne og stræbte efter at tilpasse dem til den internationale bykonkurrence. Befolkningsgrupper søgte at sætte deres politiske vilje igennem ved at "erobre" byens rum, ligesom man tilstræbte at give storbyen mere menneskelige dimensioner ved at indrette sig med små "samfund i samfundet": kvarterer, forlystelsessteder, forsamlingsbygninger og institutioner. Disse bygninger og pladser er den dag i dag omdrejningspunktet i de fleste byer.I moderne tid har byerne således domineret samfundets udvikling, og en forståelse af byudviklingen er derfor blevet en forudsætning for at forstå nutidens historie: Det nuværende bysystem er i store træk identisk med det bysystem, der blev dannet under industrialiseringen, ligesom normerne for bylivet - urbanismen - stadig er domineret af erfaringerne fra de sidste ca. 160 års byhistorie.

De første danske byer opstod i middelalderen. Her belv grunden lagt til et stabilt og levedygtigt byvæsen efter en hektisk anlæggelsesperiode. De fleste af vore dages større byer og store dele af vores bymæssige kultur er således rodfæstede i middelalderen. Bogens ni artikler handler om byernes fremvækst og udvikling med udgangspunkt i dansk og international forskning. Der fremsættes nye fortolkninger af byernes rumlige og kronologiske udvikling; fællesskaber, mentaliteter og forestillingsverdener bliver forstået og diskuteret på middelalderesn egne præmisser.Det giver en ny tids bud på ligheder og forskelle mellem fortidens og nutidens byer. Artiklerne veksler mellem lokale, regionale og statslige vinkler, men fælles for dem er , at de løfter både den enkelte by og byerne som sådan ud af deres egen sammenhæng og kaster lys over byernes betydning for samfund og sociale fællesskaber.

Bogen er henvendt til danske og internationale forskere, der ønsker en diskussion af og oversigt over dansk byhistorie under enevælden. Førende historikere fremlægger forskningen i den overordnede byudvikling og byernes økonomiske, politiske, kulturelle og sociale forhold.