Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Sarina gør sig klar til at rejse gennem portalen med sine drager og dragefolket. Ingen ved med sikkerhed, hvad der venter dem på den anden side, men én ting er sikkert:Intet er som forventet på den anden side. Tiden er knap. Modstandsgruppen mobiliserer sig og gør alt, hvad der står i deres magt, for at stoppe Sarinas rejse. Ifølge dem er det bedst, at Novahr Orbís ikke blander sig i den anden verdens tilstand.Da modstandsgruppen stiller sig i vejen i et afgørende øjeblik, må Sarina endnu en gang kæmpe for sit folk og for at opfylde profetien.Alt imens nager tvivlen Rådsdamerne og Queridor. For at forstå fremtiden, ser de sig nødsaget til at vende blikket mod fortiden.Er skæbnen mejslet i sten, eller er den foranderlig?
Juliana trækkes ufrivilligt med til portalen for Novahr Orbís og ramler midt ind i en international landekrise.Julianas psykiske sårbarhed bliver årsagen til, at hun er den udvalgte. Det, der var Julianas svaghed i sin egen verden, bliver til hendes styrke.Hun oplever for første gang venskaber og intens kærlighed.En kærlighed, der er påvirket af et drageæg, selvom drager er frygtede som pesten. På trods af dette vokser drømmen om at genskabe Dragernes Æra; en tid, der for nogen både indgyder frygt og sorg, mens den for andre er symbolet på, at de svage kan blive de stærke.Men hvilken version skal Juliana tro på? Er det farligt at forelske sig i en elver, og vil hun nå at forhindre verdens undergang? Og hvad sker der, når et drageæg begynder at klække i et land, hvor ejerskab af sådan en skabning er lig med døden?Drageægget er første spændende bind i fantasyserien Dragernes Æra af C. G. Valentin.
”Du er den fødte leder. Frelseren. Dragehvisker og halv mørkelver. Hele vores race har ventet på én som dig i evigheder. Én, som folk vil lytte til og følge. Du vil genrejse os fra asken og tage din hævn.” Han smilede pludselig stort, og det fjerne blik lagde sig igen over de sorte øjne. Ansvaret for den anden verden er tilfaldet den unge Sarina. Hun er vokset op i en beskyttet tilværelse i en kærlig plejefamilie, oplært til at være Den Udvalgte.En dag dukker troldmanden Queridor op, og virkeligheden viser sig at være meget anderledes end, hvad hun troede, da hun tvinges til at drage afsted på sin skæbnerejse. En krig er under opsejling i Novahr Orbís, og snart er Sarina på flugt fra sin ukendte far. Men taler rygterne sandt om Daerín Khendrêel? Hvilke historier skal hun tro på, når hun også altid har ønsket sig en far? Da hun første gang får fingre i Dragesværdet, og dragerne underkaster sig hende og hendes slægtsblod, ændres alt. Et altafgørende spørgsmål presser sig på: Kan man skabe en ny og anderledes verden uden et opgør med den forrige?Dragesværdet er andet spændende bind i fantasyserien Dragernes Æra af C. G. Valentin.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.