Bøger i Græske klassikere serien

Forblændet af kærlighed har Medea forladt sit hjem ved Sortehavet og er rejst til Grækenland med den charmerende Jason. Lykken viser sig dog at vare kort: Efter at have fået to børn med Medea beslutter Jason sig for at sikre sin fremtid ved at gifte sig ind i den græske kongefamilie. Fornedret, rasende og ydmyget af den mand, hun har ofret alt for, står Medea nu over for landsforvisning, og hun og hendes sønner går en usikker fremtid i møde. Hvordan kan hun finde en hævn, der er grusom nok?Euripides' tragedie er en dramatisk milepæl, og Medea er prototypen for stolte og kompromisløst hævngerrige kvinder i europæisk kulturhistorie.

Sofokles' tragedie Antigone er skrevet mens oldtidens Athen var på højdepunktet af sin magt i 440'erne f.Kr. Stykket tager udgangspunkt i myten om Kong Ødipus og hans børn, men Sofokles benyttede myten til at sætte nogle dagsaktuelle problemer til debat: forholdet mellem politik og religion, stat og familie, statsmagten og den enkelte. Den dramatiske konflikt mellem Antigone og Kong Kreon har lige siden premieren fascineret både teaterpublikum, kunstnere og læsere.

Efter at have reddet Theben fra sfinksens forbandelse er Ødipus blevet udnævnt til konge. Nu står han over for nye udfordringer: Den gamle konge blev myrdet, og en gud har kastet en dødelig pest over byen som straf for, at thebanerne ikke har forsøgt at finde morderen.Den unge konge sætter sig for at opspore forbryderen og redde byen endnu en gang. Hurtigt viser det sig imidlertid, at hans egen fortid rummer dystre hemmeligheder …Sofokles’ Ødipus er en mesterligt pinefuld fremstilling af misforstået heltemod og skæbnens forviklinger og er siden antikken blevet regnet for et skoleeksempel på, hvordan en genial tragedie skrues sammen.

Troja er faldet, og alle mænd er døde. Kvinderne skal fordeles ved lod mellem grækernes konger: Hvilken mand skal have hvilken kvinde?Fra den kollektive tragedie, som er Trojas fald, til det enkelte individs personlige tragedie, scene efter scene, er tragediens episodiske puls også Trojas sidste hjerteslag. Ikke bare er byen tom, hvor der før var liv, nu brændes den også ned, mens Trojas håb, Hektors søn Astyanax, bliver myrdet som den sidste gruopvækkende gerning i krigen. Trojas kvinder er et drama om håbløshed, efter den store tragedie er indtruffet.Mesterstykket, der blev opført første gang i 415 f.Kr., er stadig aktuelt. Tragedien fokuserer på fire kvinder, som har mistet deres fædre, mænd og sønner i krigen. De er tvunget til at forlade den brændende by og går en uvis skæbne i møde som slavinder i et fremmed land. Euripides viser, hvordan krig nedbryder alle implicerede parter, og hvordan fremtiden bliver til frygt, når fortiden ligger i ruiner.

Athen er en lille husstand, og byens stolte demokrati er en gammel gnaven stodder, Folke, hvis største fornøjelse er at lade slaverne slås om at tilfredsstille hans luner. Desværre er hans sidste nye indkøb en overordentlig ondskabsfuld slave, Paflagon, og det har fået de andre slaver på barrikaderne. Folke er besat af oraklers prognoser, og denne mani udnytter Paflagon til egen vinding, for i oraklerne står sandheden om demokratiets udvikling eller rettere afvikling: at der altid kommer en større populist til!Aristofanes’ Rytteriet er en spiddende satire over de mekanismer i et demokrati, der i populismen navn kaster folket i tyranniets favn. Skønt komedien har mere end 2500 år på bagen, er Aristofanes’ skarpsindige analyser af det athenske demokrati i hans samtid fortsat højaktuelle. Aristofanes levner os ikke meget håb, men han giver os muligheden for at kaste et kritisk blik på - og også grine af - de dystopiske udsigter.

På en vulkanø i det græske øhav lever helten Filoktet en ensom tilværelse, efter at den græske hær har forladt ham såret på vej mod krigen i Troja. Problemet er nu, at grækerne har brug for Filoktet og ikke mindst hans magiske bue for at kunne vinde krigen. Men hvordan overtaler man en tidligere soldat, som man har efterladt ensom og døende, til at lade sig genindskrive i hæren?Filoktet er en af Sofokles' klassiske tragedier og et mesterstykke i græsk og europæisk kultur. Tragedien foreligger her i en komplet dansk oversættelse for første gang siden 1878.

En genklang er både et ekko, vi hører, og en erindring, der vækkes i os. Denne antologi indeholder begge dele, genklange fra Homers sange gennem tid og rum. Små sange, der hver især spiller videre på den melodi, som Homer slog an med Iliaden og Odysséen. Homeriske genklange er en samling digte, der alle er skrevet i perioden fra Alexander den Stores erobring af det østligemiddelhavsområde til Romerrigets fald, et spænd på 800 år. De har det tilfælles, at de bygger videre på Homers univers eller låner lyden af denne grækernes største digter for at skabe et nyt univers, der kan spejle sig i det homeriske. Homeriske genklange indeholder digte af Moschos, Theokrit, Kolluthos, Bion, Trifiodoros og Musaios, ej at forglemme digtet om musenes krig mod frøerne i bedste homeriske stil. Og det er i disse værker, vi hører om Det gyldne æble og prins Paris’ rov af Helena, om Zeus som tyr på pigejagt og om Træhesten og Trojas fald. Alle motiver, der nok vækker genklange i os, men som for flere af digtenes vedkommendeforeligger på dansk for første gang. Marcel Lysgaard Lech, som er kendt for sine oversættelser af antikkens tragedier, har oversat og udvalgt teksterne. Bogen er rigt illustreret af Erik Barfoed.

Longos’ hyrderoman om Dafnis og Chloe er en perle i antikkens fortællekunst. Det er en fortælling fuld af psykologisk indsigt, humor og poetisk begavelse om to unge hyrders forelskelse og deres gradvise opdagelse af kærlighedens mysterium på den græske ø Lesbos. Dafnis og Chloe rummer alle den moderne ungdomsromans temaer om uskyld, opvækst, forelskelse, seksuel usikkerhed og identitetsforvirring.Men bag den enkle og genkendelige historie gemmer sig også en raffineret filosofisk fortælling om den gensidigt kultiverende påvirkning i mødet mellem menneske og natur.Longos’ pastorale fortælleverden har fascineret kunstnere og forfattere siden værkets første genudgivelse i 1500-tallet. Bogen er både beundret for sin forbilledlige romankomposition, sine idealer om det naturlige liv, sin dristige erotik, sin naturpoesi og legende stil.Derfor kan man med fordel følge Goethes anbefaling om ”at læse den en gang om året for atter og atter at lære af den og på ny føle indtrykket af dens store skønhed”.Søren Kierkegaard om Longos’ Dafnis og Chloe: En græsk forfatter skjuler i sin simple naivitet så uendeligt meget, når han siger: ”Sagen er nemlig, at ingen har undgået Eros, og ingen kommer til det, så længe der er skønhed til og øjne, der kan se.”Bogen er oversat og introduceret af Christian Dahl og Marcel Lysgaard Lech