Bøger i Gule Roser serien

Gule roser er en mærkværdig dansk skrækroman oprindeligt udgivet i 1911. Det er en litterær kinesisk æske i højt tempo, med utallige lag, trods dens korte længde. Ved udgivelsen blev den latterliggjort, mens det i dag er tydeligt, at den var forud for sin tid i forsøget på at vise sindssygen indefra og give sindssygen en stemme i litteraturen.Romanens hovedperson, Viktor, er overbevist om at han har fundet grundformen til alt organisk liv. Det er et underligt dyr, en blanding af en elefant og en flue, med ildrøde øjne, snabel, stødtænder, klumpfødder og på størrelse med en oldenborre! I forsøget på at skræmme dyret væk med et skud fra sin revolver, bliver han tiltalt for mordforsøg på en lille dreng og kommer i fængsel. Senere ender han på et sindssygehospital. Dog kun til observation og ikke som patient. Siger han selv. På sindssygehospitalet møder Viktor en farlig morder, som fortæller den rablende historie om hvordan han endte på hospitalet. Og så står vanviddets porte pludseligt åbne som aldrig før, for både Viktor og læseren. Rud Lange (1884-1918) var journalist og forfatter, og han udgav fem romaner mellem 1908 og 1914. I samtiden blev hans bøger ofte foragtet og latterliggjort på grund af deres næsten monomane optagethed af det sygelige og afvigende. I 1915 boede han på D’Angleterre, da hotellet brændte. Han blev reddet ud i sidste øjeblik, men mistede et færdigskrevet romanmanuskript i flammerne. Derefter stoppede hans litterære produktion tilsyneladende, og i 1918 begik han selvmord. GULE ROSER er en ny serie fra Forlaget Escho der fokuserer på kulørt litteratur. Fra skrækromaner, elskovsromaner og kriminalromaner til eventyr fra perioden 1900-1945. Alt hvad den samtidige Georg Brandes og kredsen omkring ham ville have anset som pinligt at læse. Det er bemærkelsesværdigt hvor lidt opmærksomhed dansk litteratur af den kulørte slags har fået igennem tiden. Én forklaring er at det meste af den kulørte litteratur virkelig vardårlig. Mange af teksterne var uoriginale metervarer sprøjtet ud for at tjene nemme penge i en medietid hvor filmen var stum, musik kun klassisk og litteraturen derfor var dominerende og mangfoldig. Men, og her kommer det store MEN, der er så vigtigt. At 99% af den kulørte litteratur var noget lort, skal ikke ligge den sidste 1% til last.

Astrid Ehrencron-Kidde har de seneste år fået en renæssance med sine gotiske fortællinger. I Nattens gave præsenteres en anden side af hendes kraftfulde forfatterskab: Eventyrene. Ehrencron-Kidde udgav i årene 1901 til 1904 fire samlinger med eventyr, hvoraf de 13 bedste fortællinger her genudgives for første gang. Da samlingerne udkom blev de noget uretfærdigt sammenlignet med H. C. Andersens kendte og allerede dengang kanoniserede eventyr, men i dag er det tydeligt at Ehrencron-Kiddes stilbevidste fortællinger om dronninger, konger, prinser, ellepiger, jægere og besjælede blomster er helt deres egne. Det er ikke uden grund hendes tredje samling bar titlen Livets og Dødens Eventyr, for i Ehrencron-Kiddes på een gang personlige og klassiske eventyrunivers er melankolien og det tragiske altid i samklang med det smukke og livets forunderlige gang. “Astrid Ehrencron-Kidde, en af de alt, alt for mange kvinder, der blegnede i skyggen kastet af deres mænd, hvilket er en lille - nej en stor - skandale, for hun er brilliant.” - Mikkel Bruun Zangenberg, Weekendavisen, 2019GULE ROSER er en ny serie fra Forlaget Escho der fokuserer på kulørt litteratur. Fra skrækromaner, elskovsromaner og kriminalromaner til eventyr fra perioden 1900-1945. Alt hvad den samtidige Georg Brandes og kredsen omkring ham ville have anset som pinligt at læse. Det er bemærkelsesværdigt hvor lidt opmærksomhed dansk litteratur af den kulørte slags har fået igennem tiden. Én forklaring er at det meste af den kulørte litteratur virkelig vardårlig. Mange af teksterne var uoriginale metervarer sprøjtet ud for at tjene nemme penge i en medietid hvor filmen var stum, musik kun klassisk og litteraturen derfor var dominerende og mangfoldig. Men, og her kommer det store MEN, der er så vigtigt. At 99% af den kulørte litteratur var noget lort, skal ikke ligge den sidste 1% til last.

Denne melodi er det rædselsvækkende højdepunkt i den glemte danske spændingsforfatter Robert Hansens produktion. I stedet for en whodunniter det en whydunnit, et dybdepsykologisk portræt af en morders sind og de ubændige drifter, der driver ham til at slå ihjel. Nu genudgives den i serien GULE ROSER med efterord af Andreas Isbrandt Løvenskjold. Fortællingen følger digteren Jens Nybo, der er ved at blive drevet til vanvid af en melodi, der igen og igen lyder fra danseskolen over for hans lejlighed. En melodi, der vækker minder … og minder, der vækker drifter. Denne melodi er tydeligt inspireret af Edgar Allen Poes The Tell-Tale Heart, og ligesom hos Poe er det delvis morderens psykologi – de indestængte længsler og den ubærlige skyldfølelse – og delvis de blodige beskrivelser i et storladent, ekspressivt sprog, der interesserer Robert Hansen. Men mellem Poe og Hansen er Freud – og hans teorier har gjort sin tydelige indvirkning på rædslernes karakter. Robert Hansen (1883-1957) var uddannet skuespiller, men ernærede sig som journalist og forfatter. Under pseudonymet Jens Anker udgav han en lang række kriminalromaner om detektiven Arne Falk, hvoraf de fleste er oversat til mere end 10 sprog. Produktionen indeholder også filmmanuskripter, digt- og novellesamlinger. I alt udgav han 48 værker. GULE ROSER er en serie, der fokuserer på kulørt litteratur såsom skrækromaner, elskovsromaner, kriminalromaner og eventyr i perioden 1900-1945. Altså alt, hvad kredsen omkring Georg Brandes ville have anset som pinligt at læse. Det er bemærkelsesværdigt, hvor lidt opmærksomhed dansk litteratur af den kulørte slags har fået igennem tiden. En forklaring er dog, at det meste af den kulørte litteratur vitterlig var kummerligt dårlig. Mange af teksterne var uoriginale metervarer sprøjtet ud for at tjene nemme penge i en medietid, hvor filmen var stum, musik kun klassisk, og litteraturen derfor ’dominerende og mangfoldig. Men, og her kommer det store MEN, der er så vigtigt: at 99% af den kulørte litteratur var noget lort, skal ikke ligge de sidste 1% til last.

Messias fra 1918 er muligvis den mest ambitiøse knaldroman nogensinde i dansk litteratur. En okkult og eventyrlig antikrigsroman med science-fiction- og skræk-elementer, skrevet under og omhandlende 1. verdenskrig! Den er et kig ind i vanviddet i en tid, hvor filmen var stum, musikken klassisk, og kunsten og videnskaben på vej til at forandre al normalforståelse. Romanen følger den omflakkende maler Stefan Maryko, der tilfældigt ankommer til byen Tronhof, et ukendt sted dybt i Europas hjerteland. En gådefuld stjerne hænger over den lille bjergby som et lysende forvarsel om kommende ulykker. På byens sindssygehospital hersker Wladimir Neschelko, Marykos tidligere studiekammerat, men han er lige så gal som sine patienter. Samtidig foretager den indespærrede franske videnskabsmand Giffard — som tror, han er Messias, Guds søn — sine revolutionerende elektriske eksperimenter, mens den krigslystne russiske zar sender sine spioner af sted for at lære hans hemmeligheder at kende. Midt i det hele forelsker Stefan Maryko sig i den mystiske Urana, som er fanget i et magtspil, der kan resultere i hele menneskehedens udslettelse. Laurids Skands (1885-1934) var en af sin samtids mest produktive filmmanuskriptforfattere med særlige evner for at tilpasse litterære forlæg til det nye medie. Samtidig fungerede han som filmkonsulent, instruktør, skuespiller og redaktør på det kortlivede tidsskrift Pan. Han udgav uden den store succes to romaner samt en novellesamling, hvorfra de to mesterlige skræknoveller “Golgatha-studien” og “Menneskekød” dog vakte stor begejstring og fornyet interesse for forfatterskabet, da de i 2019 blev genudgivet i antologien Menneskekød: Grotesker 1910-1920.GULE ROSER er en ny serie fra Forlaget Escho der fokuserer på kulørt litteratur. Fra skrækromaner, elskovsromaner og kriminalromaner til eventyr fra perioden 1900-1945. Alt hvad den samtidige Georg Brandes og kredsen omkring ham ville have anset som pinligt at læse. Det er bemærkelsesværdigt hvor lidt opmærksomhed dansk litteratur af den kulørte slags har fået igennem tiden. Én forklaring er at det meste af den kulørte litteratur virkelig vardårlig. Mange af teksterne var uoriginale metervarer sprøjtet ud for at tjene nemme penge i en medietid hvor filmen var stum, musik kun klassisk og litteraturen derfor var dominerende og mangfoldig. Men, og her kommer det store MEN, der er så vigtigt. At 99% af den kulørte litteratur var noget lort, skal ikke ligge den sidste 1% til last.

Morderen fra mørket fra 1914 er Stein Rivertons anden store roman og et intimt og psykologisk kammerspil maskeret som kriminalfortælling. Romanen er baseret på det berygtede og stadig uopklarede Hammerby-mord uden for Stockholm i 1913. Det begynder med doktor Flodins regnskabsfusk. Apoteker Frykman, der er kontrollør i byens bank, opdager sin vens underslæb og giver ham en frist for at få orden på sin økonomi. Men natten før fristens udløb tager doktoren sin frakke og hat af og kaster sig i havet fra færgen mellem Malmø og København. Mørket lægger sig over apoteker Frykman. Han hjemsøges af tavse telefonopkald og skygger, der forsøger at trænge ind i apoteket efter lukketid. Frykman søger støtte hos vennen kaptajn Nylander, og de forsøger sammen at opklare, hvad der i virkeligheden skete med doktor Flodin. En nat bliver apoteker Frykman dræbt i sin forretning. Politiet anholder to polske landstrygere, men kaptajn Nylander kommer til en anden konklusion. Doktorens lig blev aldrig fundet, og doktoren havde en grund til at dræbe. Efterord af Benni BødkerPressen om Stein Rivertons Jernvognen, som er udkommet i samme serie: ❤❤❤❤❤ “Mesterværk” - Politiken “Det er magisk (...) Et lille mesterværk” – Weekendavisen ”En modernistisk milepæl” - Modspor GULE ROSER er en ny serie fra Forlaget Escho der fokuserer på kulørt litteratur. Fra skrækromaner, elskovsromaner og kriminalromaner til eventyr fra perioden 1900-1945. Alt hvad den samtidige Georg Brandes og kredsen omkring ham ville have anset som pinligt at læse. Det er bemærkelsesværdigt hvor lidt opmærksomhed dansk litteratur af den kulørte slags har fået igennem tiden. Én forklaring er at det meste af den kulørte litteratur virkelig var dårlig. Mange af teksterne var uoriginale metervarer sprøjtet ud for at tjene nemme penge i en medietid hvor filmen var stum, musik kun klassisk og litteraturen derfor var dominerende og mangfoldig. Men, og her kommer det store MEN, der er så vigtigt. At 99% af den kulørte litteratur var noget lort, skal ikke ligge den sidste 1% til last.