Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger i Hjertehistorier serien i rækkefølge

Filter
Filter
Sorter efterSorter Serie rækkefølge
  • - Soraya
    af Ulrika Louisa Bjerregaard
    103,95 - 115,95 kr.

    Bildøren smækkede bag mig, og jeg skyndte mig ind i forretningen. Deres slagterafdeling var berømt i hele kvarteret og populær blandt de lokale håndværkere samt gymnasieeleverne. Utålmodigt stillede jeg mig i kø efter madbestillingen.”Burde du ikke ligge hjemme i din seng?” overhørte jeg en pigestemme bag mig i køen.”Der er kun tre timer tilbage,” svarede en anden. Hov, hende kendte jeg.”Soraya!” Jeg vendte mig rundt, overrasket og glad. Soraya var min klassekammerat fra folkeskolen. Vi havde gået i klasse sammen i ni år.”Mathias,” udbrød hun, og hendes ansigt lyste op i et smil. ”Hvad laver du her?”Det var et stykke tid siden, jeg havde set hende. Nogle gange stødte vi på hinanden i byen eller til en fest, men når jeg tænkte over det, var det længe siden, jeg sidst havde set hende.”Køber mad, som jer,” drillede jeg. Hun smilte og så glad ud, ligesom jeg kendte hende, men også bleg og træt. ”Er du okay?””Jeg var syg i går, men har det bedre i dag, bare lidt mat. Godt det er fredag.””Du burde ligge hjemme i din seng.” Veninden lagde armene over kors og sendte Soraya et strengt blik.”En gang stræber, altid stræber,” drillede jeg. Vi havde været gode venner, og hun vidste, at jeg mente det godt. ”Men jeg er enig, hvis du er syg, så skal du da være hjemme.””Jeg er ikke syg. Gider I lige?” Soraya sendte mig først et dræberblik, men så mildnede hendes ansigtstræk. ”Går det godt på arbejde?””Jep. Jeg er superglad for det og har kun lidt over et år tilbage. Jeg …” skulle lige til at sige, at jeg var blevet tilbudt job, når jeg var udlært.”Næste!” Ekspedienten kaldte mig frem, og jeg tog imod vores bestilling. ”Nå men, vi ses.” Soraya og hendes veninde vinkede.”Hyggeligt at se jer, skal vist skynde mig. God weekend.”Om HjertehåbSoraya er fokuseret på at få den bedste studentereksamen, så hun kan komme ind på lægestudiet. Der er ikke plads til mange fester og slet ikke tid til en kæreste. Hun kæmper med alle de følelser gode og dårlige, der følger med altid at skulle klare sig godt. En dag løber hun tilfældigt ind i vennen, Mathias, fra folkeskolen, som hun havde et kæmpe crushpå. Han er i tømrerlærer, og derfor har de ikke set hinanden i et stykke tid. Mathias var også vild med Soraya i folkeskolen, men troede ikke, han havde en chance.Dette er tredje episode i #Hjertehistorier. Episoderne er fortalt fra hjertet til hjertet. Hver episode har et unikt tema, som handler om unges identitet og nysgerrighed efter, hvem de er. Historierne er fortalt gennem unge fortællere, cirka 16-18-årige, til unge læsere … og deres forældre, lærere eller andre, som er nysgerrige efter at læse mere om ungdomsliv.

  • - Jakob
    af Ulrika Louisa Bjerregaard
    115,95 kr.

    Jakob er lykkelig. Det hele kører for ham med. Han skal starte på Kaospilotuddannelsen og glæder sig. Bandet, han spiller i, får fede job, og privat skal han flytte sammen med sin dejlige kæreste, Klaudia. Hun vil gerne ud at rejse, inden hun begynder på en uddannelse og leder efter et job, så hun kan spare penge sammen. Ind på scenen træder Benjamin, som arbejder i ungdomshuset, hvor Jakob skal optræde med bandet. Han kan hjælpe Klaudia med et job. Et nært venskab spirer mellem de tre, og følelser, ingen af dem før har oplevet, bryder frem.Dette er fjerde episode i #Hjertehistorier. Episoderne er fortalt fra hjertet til hjertet. Hver episode har et unikt tema, som handler om unges identitet og nysgerrighed efter, hvem de er. Historierne er fortalt gennem unge fortællere, cirka 16-18-årige, til unge læsere … og deres forældre, lærere eller andre, som er nysgerrige efter at læse mere om ungdomsliv. Uddrag”Øh, jeg har aldrig kørt på sådan en før.” Jeg rynkede panden og så mistroisk på hans motorcykel.”Teknisk set er det også mig, som kører den, og dig, der sidder bagpå.” Hans øjne funklede af humor, og jeg sendte ham et skævt smil tilbage. ”Hvad bliver det til, Klaudia med de smukke, blå øjne?” Benjamin blinkede og nikkede mod bagsædet. ”Læn dig op ad mig og hold godt fast om livet.”Jeg tog hjelmen på og satte mig op på en motorcykel for første gang i mit liv.”Første vej på højre hånd efter krydset,” råbte jeg. Benjamin havde fået min adresse, men jeg vidste ikke, om han kendte vejen.På afstand kunne jeg se Jakob strække ud efter en løbetur. Som altid, når jeg så ham, fik jeg sommerfugle i maven. Næste weekend fik vi vores egen lejlighed. Jeg måtte nogle gange knibe mig i armen over, at jeg havde verdens skønneste kæreste, og vi skulle flytte sammen. Timingen var måske ikke den bedste, når jeg også ville ud at rejse, men Jakob havde insisteret på, at han godt kunne sidde i den alene, mens jeg var af sted.Benjamin holdt ind til kantstenen. ”Så går turen ikke længere.””Hej med jer!” Jakob tørrede sveden af panden. ”Tak, fordi du gav Klaudia et lift hjem.”Jeg steg af motorcyklen og rakte hjelmen til Benjamin. ”Det var et virkelig fedt show, I leverede lørdag aften … stor succes.” Benjamin tog også sin hjelm af og hvilede den mod styret. Han smilte, så et par klædelige smilehuller kom til syne. ”Jeg talte med min leder i dag, og vi vil gerne booke jer til en fest i efteråret.””Awesome. De andre bliver vildt glade.” Jakob lod sin hånd løbe gennem håret, og jeg kunne ikke undgå at se, hvordan Benjamin betragtede min kæreste.Super. Jeg fik hjertebanken af at være sammen med ham, mens Jakob måske fik hans hjerte til at banke.”Ses i morgen.” Benjamins stemme afbrød mine tanker.

  • - Oliver
    af Ulrika Louisa Bjerregaard
    115,95 - 137,95 kr.

    Uddrag ”Du Oliver. Alt er ok, ikke?” Han kunne ikke flytte blikket fra vejen, så i stedet greb han ud efter min hånd og gav den et klem.”Helt sikkert. Det er bare så …” Ord var virkelig ikke min ven i aften.”Nyt, anderledes, underligt, skrækindjagende, epokegørende.” Han skød tillægsord af i ét væk.”Dejligt du kan formulere mine tanker,” grinede jeg. ”Fuck, jeg er bare så nervøs.” ”’Os mig. Jeg har fjollet rundt før, men det her virker …” Han kørte ind i indkørslen og slukkede motoren. ”Virker som?” spurgte jeg og drejede mig mod ham. ”Mere,” hviskede han. Om Hjertekys Oliver er forelsket, men kæmper indvendigt med sine følelser. Han er tiltrukket af fyre, det ved han, men han har endnu ikke været sammen med en. Bjørn er alt det, han ikke er: åben om sin seksualitet og ude. Oliver holder sit crush hemmeligt, men til en gymnasiefest, får han en idé. Dette er anden episode i #Hjertehistorier. Episoderne er fortalt fra hjertet til hjertet. Hver episode har et unikt tema, som handler om unges identitet og nysgerrighed efter, hvem de er. Historierne er fortalt gennem unge fortællere, cirka 16-18-årige, til unge læsere … og deres forældre, lærere eller andre, som er nysgerrige efter at læse mere om ungdomsliv.

  • - Alberte
    af Ulrika Louisa Bjerregaard
    115,95 - 137,95 kr.

    AlberteJeg ringede på igen og trådte et skridt tilbage. Der var ikke nogen bil i indkørslen, men det var den rigtige adresse. Havde jeg taget fejl af tidspunktet? Klokken var et par minutter over 10 lørdag formiddag. Døren fløj op, inden jeg kunne nå at tænke mere over det. ”Sorry, jeg hørte dig ikke, for jeg var lige i bad.” Lea åbnede kun iført en grøn silkekimono, som gik hende til midt på lårene. Vanddråber fik silken til at smyge sig om hendes krop, og jeg måtte lige synke en ekstra gang. ”Helt ok. Jeg har rundstykker med,” sagde jeg.Alberte bliver i en festleg udfordret til at kysse klassekammeraten, Lea. Følelser, som hidtil har været ukendte, spirer frem mellem de to. I denne episode skal vi følge Alberte og Leas forelskelse udvikle sig og få vinger.Dette er første episode i #Hjertehistorier. Episoderne er fortalt fra hjertet til hjertet. Hver episode har et unikt tema, som handler om unges identitet og nysgerrighed efter, hvem de er. Historierne er fortalt gennem unge fortællere, cirka 16-18-årige, til unge læsere … og deres forældre, lærere eller andre, som er nysgerrige efter at læse mere om ungdomsliv.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.