Bøger i Klassikere serien

Den kendte psykoterapeut Alice Miller beskæftiger sig med årsagerne til traumer i barndommen og med forebygelsen af dem. Hun beskriver følgerne af fortrængning og de muligheder, der findes for at blive befriet for tidligt opståede traumer.

”Det er forfatterens ønske med denne bog at vise, at kærligheden ikke er en følelse, som alle og enhver let kan hengive sig til uden hensyn til, hvilket modenhedstrin de har nået. Den ønsker at overbevise læseren om, at alle hans forsøg på at øve kærlighed er dømt til at slå fejl ... og at man ikke kan opnå tilfredsstillelse i sin individuelle kærlighed uden evnen til at elske sin næste, uden sand ydmyghed, mod, tro og selvdisciplin. I en kultur, hvor disse egenskaber er sjældne, vil man kun i sjældne tilfælde opnå evnen til at elske.” Erich FrommErich Fromm er en af de få forfattere, der både har vovet og formået at skrive sammenhængende, dybtgående – og stadig aktuelt – om kærlighed.Oversat fra engelsk efter [] The Art og loving[] af P.W. Perch

Erik H. Erikson er, takket være sin store indsigt og sin levende stil, blevet en af de mest læste af de moderne psykoanalytiske forfattere. Han havde i mange år sit virke ved amerikanske universiteter og forskningsinstitutioner, bl.a. som professor i psykiatri og Human Development ved Harvard University.I Identitet – ungdom og kriser sammenfatter og videreudvikler Erikson sine teorier om identiteten i et foranderligt samfund, her med fokus på ungdommen. Der redegøres grundigt og med mange eksempler for de unges identitetsdannelse og -problemer, og Erikson leverer interessante bidrag til en forståelse af såvel køns- som raceidentitet.Identitet – ungdom og kriser udkom første gang på dansk i 1971 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Talens forfatning er den tiltrædelsesforelæsning, som Michel Foucault holdt på Collège de France den 2. december 1970. Forelæsningen i bogform blev første gang udgivet på dansk i 1980. I forbindelse med denne nyudgivelse, der er blevet til i samarbejde med oversætteren Søren Gosvig Olesen, er den tidligere oversættelse og noteapparatet gennemgået kritisk og revideret på en række punkter. Hovedteksten er suppleret med to mindre tekster. Det drejer sig for det første om Foucaults forelæsningsrapport Résumé des cours (Viljen til viden) fra Collège de France (1971), hvor han kort redegør for, hvordan det program han præsenterer i sin tiltrædelsesforelæsning, vil blive videreført i de følgende forelæsninger. Desuden drejer det sig om hans lille, men meget læste artikel ”Nietzsche, genealogien, historien”, som uddyber de ting, Foucault i sin forelæsning siger om genealogien som den nye forskningsstrategi. Endelig afrundes udgivelsen med en samtale, hvor oversætteren taler med Foucault om hans baggrund og forhold til samtiden. Introduktion og oversættelse fra fransk efter L'ordre du discours og La volonté de savoir af Søren Gosvig Olesen. Michel Foucault (1926-1984), fransk idéhistoriker, filosof og psykolog; professor ved Collège de France fra 1970-1984.

Ud over at være en af verdens førende neurologer er Antonio Damasio en fremragende skribent, og denne kombination af forskning og formidling har skaffet ham en læserkreds, der rækker langt ud over neurologers og psykologers snævre faggruppe. Decartes’ fejltagelse , som er blevet en del af vores dagligdags opfattelse, bestod ifølge Antonio Damasio i, at Descartes insisterede på at adskille krop og sind, fornuft og følelsesliv. Damasio viser med udgangspunkt i den nyeste neurologiske og neuropsykologiske forskning, hvor uadskillelige biologiske og psykiske processer er. Hans styrke er en utrolig indgående viden om neurologi og en evne til at give indsigtsfulde beskrivelser ud fra patienters sygehistorer. Men han går et skridt videre og fører læseren ind i de filosofiske perspektiver, der ligger i nyere viden om psykiske processer. Oversat fra amerikansk efter Descartes' Error af Bjørn Nake.

Ud over at være en af verdens førende neurologer er Antonio Damasio en fremragende skribent, og denne kombination af forskning og formidling har skaffet ham en læserkreds, der rækker langt ud over neurologers og psykologers snævre faggruppe. Hans bog Decartes’ fejltagelse, som udkom på dansk i 2001, er oversat til 17 sprog og læses verden over. Nu foreligger den danske udgave af bogen, hvori han udforsker et af de vanskeligste områder af hjerneforskningen, nemlig spørgsmålet om, hvad bevidsthed er. Hvordan går det til, at vi ved det, vi ved? Og hvordan kan det være, at vi udvikler en fornemmelse af et selv? Det er et par af de spørgsmål, som Damasio med udgangspunkt i den nyeste neurologiske og neuropsykologiske forskning søger at besvare. Hans styrke er en utrolig indgående viden om neurologi og en evne til at give indsigtsfulde beskrivelser ud fra patienters sygehistorier. Men han går også et skridt videre og fører læseren ind i de filosofiske perspektiver, der ligger i den nyeste viden om psykiske processer. Oversat fra engelsk efter ]The Feeling of What Happens af Bjørn Nake.

Sandheden om den ødelagte barndom er ilde hørt. For at overleve psykisk fortrænger vi og ønsker vi en solid mur af tavshed omkring os. Men overlevelse på de vilkår betyder iscenesættelser af den fortrængte smerte - vold og umenneskelighed mod andre eller yderligere forkrampning af os selv.Derfor står tavshedsmuren - som andre mure i disse år - for fald, men ikke uden en energisk indsats. Alice Miller fører an i dette nedbrydningsarbejde, i sin nye bog ved bl.a. at stille skarpt på psykiatriens og pressens fortielser, Nicolae Ceausescus groteske iscenesættelser og abortmodstandernes hykleri.

Det klassiske værk om psykoanalytisk gruppeterapi skrevet af en af psykoanalysens originale skikkelser. De processer, Bion beskriver, har relevans for mange andre end psykologer og psykiatere.Forord af Lars Burgaard.

Anden verdenskrig kom på mange måder til at skærpe sansen for godt og ondt og forestillingen om menneskets frihed og ansvar. Ikke mindst af den grund blev den franske eksistentialisme en filosofi på rette tid og sted, og det kom – foruden Jean-Paul Sartre, Maurice Merleau-Ponty og Albert Camus – Simone de Beauvoir (1908-1986) til gode. Mens Sartre tøvede med at offentliggøre sit bud på en eksistentialistisk etik (Hæfter til en moral, 1983), udgav Simone de Beauvoir i 1946-47 de tre essays, der udgør En tvetydighedens moral.Det store problem var – og er fortsat – hvordan man forener tanken om en almen og forpligtende moral med ideen om mennesket som fri og autentisk eksistens. Beauvoir vedkender sig tvetydigheden og understreger derved det centrale moralske engagement. Som sådan lægger disse essays op til Det andet køn fra 1949.Bogen genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 1997.

Hermed foreligger på dansk en nyoversat udgave af tekstudvalget, der første gang kom på dansk i 1957. Udvalget er uddrag fra Alfred Schutz’ Collected Papers, udvalgt af sociolog Boel Ulff-Møller.Alfred Schutz (1899-1959) var født i Østrig, men flygtede i 1939 til USA, hvor han frem til sin død var professor ved New School for Social Research. Centralt i hans tænkning var fænomenologiens interesse for menneskenes livsverden, der tages for givet med den såkaldt naturlige indstilling. I mødet med den amerikanske pragmatisme omformulerede han dette filosofiske perspektiv til en sociologi om hverdagslivet, hvori den sociale konstruktion af viden er central.

Arrogant, brillant, provokerende, oprørende, men aldrig kedelig er nogle af de ord pressen igennem årene har taget i brug, når den har omtalt Klinikkens fødsel. Her foreligger bogen i en oversættelse og med introduktion af Henning Silberbrandt.Foucaults udgangspunkt er den kendsgerning, at medicinen undergår en afgørende forandring i det attende århundrede. For første gang i historien bliver det muligt at beskrive medicinsk viden med den samme præcision, som tidligere kun tilhørte matematikken. Kroppen bliver et objekt, der kan kortlægges. Sygdom bliver genstand for klassifikation. Og lægerne begynder at beskrive fænomener, som i århundreder har befundet sig på tærsklen til det synlige, og det der var muligt at udtrykke.I Klinikkens fødsel giver filosoffen og den intellektuelle historiker et billede af denne dramatiske forandring i den medicinske viden. Michel Foucault viser i hvor høj grad, det vi betragter som ren videnskab også er et produkt af sociale og kulturelle holdninger – i dette tilfælde af den stemning, der herskede under den franske revolution. Hans bog kaster et nyt lys over oprindelsen til vores nuværende opfattelse af sundhed og sygdom, liv og død.Bogen genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 2000.

Bogen indeholder kapitler om samfundsstrukturen eller de sociale klasser, med Bourdieus formulering: det sociale rum; om uddannelsessociologien - hos Bourdieu: fordelingen af den kulturelle kapital inden for det sociale rum; om litteratursociologien, som Bourdieu kalder videnskaben om kunstværker; og om solidaritet eller egoisme som baggrund for handlinger.Oversat fra fransk efter Raisons pratique af Henrik Hovmark.

Sproget og Ordet samler fire foredrag af den tyske filosof Martin Heidegger (1889-1976). De fire teksters tidsmæssige samhørighed dækker over en dyb tematisk sammenhæng, som denne samling gør særligt tydelig.For en overfladisk betragtning handler de to om poesi, de to andre om arkitekturens grundbegreb; ved nærmere eftersyn handler de alle fire om det samme: hvorledes det moderne menneske kan genvinde en autentisk forståelsesramme for sin jordiske tilværelse.Heidegger peger på digterne – Hölderlin, George, Trakl – kun for at nå frem til en ny artikulation af begreber som ”rum” og ”verden”. Bogen henvender sig til et bredt felt indenfor humaniora, filosofi og arkitektur.Sproget og Ordet udkom første gang i 2000. Bogen genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Det moderne menneske er rastløst, ensomt og ofte usikker på sig selv og fremtiden. Vi mangler sammenhængen og trygheden i tilværelsen og løber derfor forvirrede og larmende omkring – til besvær for os selv og vores omgivelser. Vi har tabt det kontinuum i følelses- og erfaringsmæssig forstand, som binder livet sammen, giver sund selvfølelse, åben nysgerrighed og almindeligt livsmod.Men hvor finder vi det tabte ”paradis” igen? I Venezuelas jungle, mener Jean Liedloff, blandt stenalderindianere med en ubrudt forbindelse til menneskets oprindelige natur. Det nødvendige kontinuum ligger i den glidende overgang fra fostertilstand til barn, som ”i favn”-erfaringer giver. Fysisk levende nærvær – på arm, på ryg og i favn – bygger egen selvfølelse og identitet op. Det hele mennesker vokser ud af nære livssammenhænge, hvori man er ønsket og ikke til besvær. Jean Liedloffs fascinerende odyssé til Yequanaerne er ikke romantik for drømmere, men en rejse, det hektiske velfærdsmenneske direkte kan lære noget af.Bogen genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 1989.

Det moderne menneske er rastløst, ensomt og ofte usikker på sig selv og fremtiden. Vi mangler sammenhængen og trygheden i tilværelsen og løber derfor forvirrede og larmende omkring – til besvær for os selv og vores omgivelser. Vi har tabt det kontinuum i følelses- og erfaringsmæssig forstand, som binder livet sammen, giver sund selvfølelse, åben nysgerrighed og almindeligt livsmod.Men hvor finder vi det tabte ”paradis” igen? I Venezuelas jungle, mener Jean Liedloff, blandt stenalderindianere med en ubrudt forbindelse til menneskets oprindelige natur. Det nødvendige kontinuum ligger i den glidende overgang fra fostertilstand til barn, som ”i favn”-erfaringer giver. Fysisk levende nærvær – på arm, på ryg og i favn – bygger egen selvfølelse og identitet op. Det hele mennesker vokser ud af nære livssammenhænge, hvori man er ønsket og ikke til besvær. Alt andet er afsavn, frustration og den sikre vej til et liv i vanskeligheder.Jean Liedloffs fascinerende odyssé til Yequanaerne er ikke romantik for drømmere, men en rejse, det hektiske velfærdsmenneske direkte kan lære noget af.Bogen genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 1989.

Det er kendt og anerkendt, at familiesituationen spiller en afgørende rolle for ethvert barns opvækst og udvikling, men D.W. Winnicott føjer hertil det modsatte perspektiv: at barnets individuelle udvikling i kraft af sine egne faser og modningsprocesser er med til at forme familiescenen. Der udvikles tidligt et samspil mellem spædbarn og mor, barn og forældre, og det er de sårbare sider heraf, der har Winnicotts store interesse. Begreberne om den “gode-nok” mor/omsorg og om det sande og det falske selv står her centralt.I Familien og den individuelle udvikling samlede Winnicott i 1965 en række af sine arbejder om dette tema – redigeret efter udviklingen fra spæd til pubertet og understøttet af en række kliniske overvejelser. Den danske udgave er suppleret med den vigtige artikel fra 1960 om det sande og det falske selv.Bogen henvender sig til såvel psykologer, psykiatere og sundhedspersonale som til pædagoger og forældre.Donald W. Winnicott (1896-1971) var uddannet læge, men det blev som psykoanalytiker og børnepsykolog han blev kendt. En unik respekt for og indlevelse i barnets verden fik ham til at give psykoanalysen det menneskelige ansigt, som gennem utallige foredrag og artikler kunne inspirere langt ud over kliniske kredse.Bogen udgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 1996.

Spædbørn og deres mødre består af en række udvalgte artikler, hvor den ældre Winnicott delagtiggør læseren i sine overvejelser over de psykologiske processer i forholdet mellem forældrene og spædbarnet. Han beskriver blandt andet den særlige ikke-verbale kommunikation mellem moderen og det lille barn og trækker forbindelseslinjer mellem psykoanalysen og jordemoderfaget.Snarere end at beskrive problemer er Winnicott optaget af alt det, der er naturligt og almindeligt. Et gennemgående emne er betydningen af det lille barns totale afhængighed af normale og gode omgivelser – eller med Winnicotts ord en mor, der er „almindeligt hengiven“ over for sit barn og dets tarv.Spædbørn og deres mødre er med Winnicotts levende fortællestil og lettilgængelige sprog en bog for forældre såvel som for professionelle, der arbejder med små børn, og for den alment interesserede. Bogen genudgives i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 1997.D.W. Winnicott (1896-1971) var en forgrundsfigur i den såkaldte „uafhængige tradition“ i britisk psykoanalyse og opfattes almindeligvis som en af eksponenterne for objektrelationsteorien.

Cartesianske meditationer er en introduktion til den sene Husserls fænomenologi og dens grundlæggende begreber. Teksten introducerer hovedbegreberne i Husserls transcendentale fænomenologi inklusive den transcendentale reduktion, epoché og eidetisk reduktion. Bogen er et centralt værk i filosofien og har blandt andet dannet grundlag for Heideggers og Merleau-Pontys senere filosofi. Cartesianske meditationer refererer til René Descartes' Meditationer over den første filosofi. Den transcendentale fænomenologi forkaster netop de velkendte doktriner fra Descartes’ filosofi.Edmund Husserl er født i Prossnitz i det nuværende Tjekkiet. Han studerede matematik og filosofi i Wien 1881-1886 hos bl.a. Franz Brentano og var professor i filosofi i Halle, Göttingen og Freiburg frem til 1928.Bogen genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 1999.

I 1961 udkom Lévinas’ hovedværk Totalitet og Uendelighed, som samler 25 års fænomenologisk refleksion. Værket tager udgangspunkt i kropsligheden som grundlaget for eksistensen, førend tingene bliver til objekter, og førend vi forholder os refleksivt til os selv. Lévinas kritiserer både Husserl og Heidegger for at have glemt kroppens og sanselighedens betydning og bestemmer det menneskelige som dette at nyde uden nytte, idet nydelsen er kærligheden til livet. I Totalitet og Uendelighed gør Lévinas jeg-du-forholdet mellem mennesker til eksistensens mening, og ansigtet får i Lévinas’ tænkning en central, metafysisk dimension som fordringen om at tage vare på den anden. Dette er det egentlige og det uendelige i det enkelte menneskes eksistens, og etikken bliver herved ”første filosofi”.Lévinas blev født i Litauen i 1906 og flygtede i 1923 til Frankrig, hvor han indledte filosofiske studier. Efter et studieophold i Freiburg blev hans tænkning stærkt påvirket af Hegel, Husserl og Heidegger. Men også Franz Rosenzweig har med sin omfattende Hegelkritik præget Lévinas afgørende. Emmanuel Lévinas døde 1995 i Paris.Totalitet og Uendelighed udkom første gang på dansk i 1996 og genudgives nu i Hans Reitzel Forlags klassikerserie.

“Differancen er det ’frembringende’ moment ved forskellene, de konstituerede forskelles, det konstituerede sprogs, det fuldt færdige sprogsystems ’historie’ … Ja, der er meget gammelt i det, jeg har sagt. Det hele er sikkert gammelt. Det er Heraklit, jeg har refereret til i sidste instans.” Sådan falder ordene i et par af de svar, som Jacques Derrida (f. 1930) giver under debatten i Fransk filosofisk Selskab om hans foredrag Differance i januar 1968. Det er i sig selv et intenst, fortættet forsøg på at endevende den filosofiske tale om væren, det værende, nærværet, så fokus kommer på den differeren, der både adskiller og udsætter – og derved sætter forskelle i spil. Det er metafysikkens gamle værenstænkning med afsæt i en ’ubevæget bevæger’, en sidste (eller første) instans, der her får modspil af en anderledes dekonstruerende forskelstænkning. Det på flere måder skelsættende foredrag ledsages i denne udgave ved Søren Gosvig Olesen, der også giver en grundig introduktion, af den oprindelige diskussion og af den manchet, hvormed Derrida i sin tid indbød sit lærde publikum. Bogen genudgives i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 2002.

Den amerikanske psykiater og feminist Judith L. Herman leverer med denne bog et velskrevet, lidenskabeligt og gennemdokumenteret bidrag til litteraturen om traumer og deres betydning for udviklingen af psykopatologi. Bogen er et vægtigt bidrag til den aktuelle psykiatriske diskussion og et tankevækkende indlæg i den offentlige debat.Den almindelige reaktion på grusomme oplevelser er at lukke dem ude fra bevidstheden. Men grusomheder kan ikke bare manes i jorden. At huske, erkende og fortælle sandheden om de forfærdelige begivenheder, man har gennemlevet, er nødvendige forudsætninger for at hele sårene. Når dette ikke sker, når fortrængningerne opretholdes, er der stor sandsynlighed for, at den traumatiske hændelse før eller senere kommer op til overfladen i form af f.eks. tilbagevendende mareridt eller psykosomatiske reaktioner.Gennem eksempler fra litteraturen, case-materiale og samtaler med klienter fra sin egen praksis peger Judith L. Herman på ligheder mellem reaktionerne på meget forskellige traumatiserende oplevelser (f.eks. seksuelle overgreb mod børn, mishandling af kvinder, katastrofer, krigshandlinger, tortur). Hun analyserer problemerne omkring diagnosticering, beskriver mulighederne for behandling og redegør indgående for de forskellige faser i helingsprocessen.Bogen udkom 1. gang på dansk i 1995 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags Klassiker-serie. I denne nye udgave er der tilføjet et efterskrift samt et opdateret register.

Det, vi kalder den kulturelle udvikling og helst ser som rene fremskridt, indebærer imidlertid, at visse erfaringer, udtryk og forståelsesformer enten går tabt eller degenererer og trivialiseres. Det gælder om noget den folkelige latterkultur, der fra antikken til renæssancen kunne dyrke en materielt-kropslig lyst, der både ville liv og død, begravelse og fornyelse, men gjorde det i latterens og overdrivelsens regi. Et højdepunkt var de middelalderlige karnevalsfester, hvor alting for en stund blev vendt på hovedet og lod en revolutionær kraft danse sanseligt på bordet, og det stærkeste litterære udtryk for denne kropslige latterkultur blev Rabelais’ vildtvoksende fortælling om Gargantua og Pantagruel fra begyndelsen af 1500-tallet. For at forstå dette univers af mad og lort, druk og sex, lyst og overflod indledte den russiske litteraturforsker Mikhail Bakhtin (1895-1975) sin store Rabelais-bog fra 1940/65 med en grundig og epokegørende redegørelse for den næsten glemte tradition for det at kunne le dybt og universelt livsbekræftende ved at lade kroppens nedre regioner komme til orde. Karneval og latterkultur udkom første gang på dansk i 2001, og Jørgen Bruhn og Jan Lundquist har skrevet forord. Bogen genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Immanuel Kants (1724-1804) moralfilosofiske hovedværk Kritik af den praktiske fornuft (1788) udgør sammen med Kritik der reinen Vernunft (1781) og Kritik der Urteilskraft (1790) de tre store søjler i Kants filosofiske arbejde, som er skelsættende i den europæiske tænknings historie. I den praktiske filosofi fokuseres der på mennesket som et frit handlende væsen, der selv er lovgivende for sit etiske liv.I Kritik af den praktiske fornuft videreudvikler og gennemfører Kant den kritik af den praktiske (dvs. handlingsorienterede) fornuft, han havde påbegyndt med det tre år ældre skrift Grundlæggelse af sædernes metafysik.Bogen udkom første gang på dansk i 2000 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags Klassikere-serie.

Immanuel Kant var, som alle gode filosoffer, optaget af det, vi kan vide sikker besked med, og det, vi må affinde os med en relativ viden om. Hans ”kritik af den rene fornuft” resulterede således i en skarp skelnen mellem ”tingene i sig selv”, som strengt taget ligger uden for vores erkendelses formåen, og ”tingene for os”, dvs. som de foreligger via sanserne og forstandens kategorier. Det betyder ikke, at vi overalt er henvist til usikker viden, men at vi gør os vore betingelser for erkendelse og sandhed klare. Det gælder også på moralens område, hvor vi vil fastlægge godt og ondt.Kants svar er det kategoriske imperativ. Moralske principper og værdier kan begrundes på mange måder, men vil altid afhænge af nogle bestemte forudsatte grundværdier, forankret i livs- og menneskesynet. Kant vil ikke slå ind på denne vej, men forsøger ud af fornuften selv at udlede et princip, hvormed man kan måle enhver moralsk anvisning. Dette princip, som han kalder det kategoriske imperativ, kommer derfor til at lyde således: ”Handl kun efter den maksime, om hvilken du tillige kan ville, at den bliver almen lov.”At begrunde og udvikle dette princip nærmere er, hvad Grundlæggelse af moralens metafysik – et af etikkens hovedværker – handler om.Grundlæggelse af moralens metafysik udkom første gang på dansk i 1993 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Den tyske samfundsteoretiker, filosof og politisk intellektuelle Jürgen Habermas (f. 1929) er kendt for sit stærke engagement i spørgsmål om demokrati, menneskerettigheder og social retfærdighed. Siden begyndelsen af 1990’erne, hvor han udsendte hovedværket Faktizität und Geltung, er det i stigende grad hans idéer om demokrati og ret, der har været i fokus og skabt debat. Han udfoldede her en teori om demokrati, ret og politik ud fra principper om gensidig anerkendelse i samtale.Denne tekstsamling indeholder 11 tekster fra de senere år af Habermas’ forfatterskab. De omfatter teoretiske og filosofiske tekster såvel som tekster der analyserer udviklingstendenser og konflikttemaer på et konkret plan. Tekstudvalget er sammensat og forsynet med en indledning af professor Heine Andersen.Demokrati og retsstat udkom første gang på dansk i 2005 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Emmanuel Lévinas er dette århundredes store etiske tænker. I Etik og Uendelighed får man en kortfattet, men indholdsrig præsentation af hans fascinerende tænkning, hvor etikken er førstefilosofi.Bogens samtaler med Philippe Nemo fandt sted i 1981 og behandler bl.a. Lévinas’ baggrund i den jødiske kultur og et af hans tilbagevendende temaer: ansigtet. Forholdet til ansigtet er umiddelbart etisk: »Ansigtet er det, man ikke kan slå ihjel, eller i det mindste det, hvis betydning er: ’du må ikke slå ihjel’.« Hos Lévinas bryder ansigtets etik med totalitetsfilosofien.Emmanuel Lévinas (1906-95) blev født i Litauen og kom til Frankrig i 1923. Fra 1928-29 studerede han i Freiburg hos Edmund Husserl og Martin Heidegger og var fra 1961-67 professor i Poitiers og fra 1967 ved Sorbonne i Paris. Lévinas bidrog til fænomenologiens introduktion i Frankrig. På dansk foreligger desuden Totalitet og uendelighed (1996).Etik og Uendelighed udkom første gang på dansk i 1995 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Tiden går, kloden drejer, blomsterne springer ud – og mennesket mobiliserer på liv og død. Hvad der ikke bevæger sig, kommer i bevægelse. Det statiske og harmoniske samfund er en saga blot, nu vil vi vækst og fremskridt i det uendelige. Ekspansion, vokseværk, indgriben og omformning. Det er den politiske, praktiske og paniske kinetik. Ikke at lade noget uberørt, men dynamisk nedbryde enhver uskyld. Det er den europæiske og vestlige foretagsomhed, som i ly af oplysningens dialektik splitter helheder og moderniserer det forgangne til ukendelighed. Det er bevægelsen i bevægelsen, og det har intet med tao at gøre.En eurotaoisme er derfor lige så mærkværdig som en bevægelse, der står stille, eller en kynisme i uskyld. Hvad der er utænkeligt må tænkes, og det er, hvad Peter Sloterdijk gør i denne bog. Ikke som en kvit og smart sammenkobling af vestlig filosofi og østlig mystik, men som en krævende, meditativ kritik af vores kulturs uro og den oplyste fornufts sære bevægelser.Eurotaoisme er intet mindre end et fejende forsøg på begrebets anstrengelse, på at tænke de sammenhænge frem, vi ikke kender eller endnu ikke vil kendes ved. For at imødegå den uendelige politiske bevægelse mod bedre vidende, og for at bringe det hvilende tao ind som en bremse af vores katastrofekurs. Som et udkast til en ontologi for det endnu-værende.Eurotaoisme udkom første gang på dansk i 1990 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Du må ikke mærke er et aldrig udtalt, men tidligt internaliseret bud. Det viser sig i vores trang til så tidligt som muligt i vores opdragelse at indgive børnene en følelse af skyld og mindreværd.I bogen anskueliggøres bl.a. Sigmund Freuds driftsteoriers sociale baggrund gennem en udførlig analyse af Ulvemanden, Freuds berømte patient.Bogen henvender sig specielt til læsere med interesse for pædagogik, psykologi, sociologi og psykiatri.Alice Miller (1926-2010), schweizisk psykoanalytiker, har også på Hans Reitzels Forlag udgivet Det selvudslettende barn, Livets veje, Tavshedsmurens fald, Den bandlyste viden og I begyndelsen var opdragelsen.Du må ikke mærke udkom første gang på dansk i 1985 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

I syv bevægende historier og to tankevækkende essays tager Alice Miller tråden op fra sine tidligere bøger og viser, med udgangspunkt i forskellige skæbner, hvordan en dårlig barndom ikke behøver præge resten af livet. Øget bevidsthed og møder med gode mennesker kan sætte en fri fra det automatliv, man fører, når man gentager sine forældres ugerninger.Alice Miller bruger bl.a. Adolf Hitler til at anskueliggøre, hvilke udslag forskellige former for børnemishandling kan give i samfundet.Forfatteren viser, hvordan diktatorer ofte har den uforløste barndom og det despotiske væsen til fælles med de terapiguruer, mange opsøger. Men først og fremmest viser hun, hvordan almindelige mennesker kan konfrontere deres angst og dermed leve et friere liv.Bogen udkom første gang på dansk i 1998 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Hvorledes er det muligt, at mennesker, hvis baggrund, arbejde og normer ikke længere er identiske, kan skabe et samfund med en ny kollektiv bevidsthed? Det er den overordnede problemstilling i Émile Durkheims doktorafhandling, Om den sociale arbejdsdeling, fra 1893. Der er tale om et af samfundsvidenskabernes absolutte hovedværker. I kraft af de spørgsmål, den metode, den argumentation, de begreber og de svar, afhandlingen rummer, satte Durkheim standarden for sociologien som videnskab.Durkheims analyse rækker langt ud over den industrielle arbejdsdeling i hans egen samtid og rejser spørgsmål af ganske vidtrækkende karakter: Hvordan kan fritstillede individer indgå i en social orden? Hvorledes er individualitet mulig? Hvordan kan et differentieret samfund integreres? Hvad er forudsætningen for, at det moderne samfund opstår? Er det industrialiseringen, retsudviklingen, fremvæksten af storbyer og infrastruktur, religionens tilbagetrækning eller andre fænomener, der udgør civilisationens drivkraft?Om den sociale arbejdsdeling er over hundrede år gammel og har i den forløbne tid uomtvisteligt vist sig at være en af de væsentligste analyser af samarbejdets og arbejdsdelingens forudsætninger og konsekvenser, styrker og svagheder. Bogen genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.