Bøger i Klassikere serien

Den kendte psykoterapeut Alice Miller beskæftiger sig med årsagerne til traumer i barndommen og med forebygelsen af dem. Hun beskriver følgerne af fortrængning og de muligheder, der findes for at blive befriet for tidligt opståede traumer.

"S:\FÆLLES\Katalogtekst\SpB\Silfving m.fl., Farlige relationer.doc"

”Det er forfatterens ønske med denne bog at vise, at kærligheden ikke er en følelse, som alle og enhver let kan hengive sig til uden hensyn til, hvilket modenhedstrin de har nået. Den ønsker at overbevise læseren om, at alle hans forsøg på at øve kærlighed er dømt til at slå fejl ... og at man ikke kan opnå tilfredsstillelse i sin individuelle kærlighed uden evnen til at elske sin næste, uden sand ydmyghed, mod, tro og selvdisciplin. I en kultur, hvor disse egenskaber er sjældne, vil man kun i sjældne tilfælde opnå evnen til at elske.” Erich FrommErich Fromm er en af de få forfattere, der både har vovet og formået at skrive sammenhængende, dybtgående – og stadig aktuelt – om kærlighed.Oversat fra engelsk efter [] The Art og loving[] af P.W. Perch

”Axel Honneth er en vigtig teoretisk begrebsstærk figur i det sociologiske felt”. Johnny Lauritsen, Akademiske Sygeplersker Den tyske filosof Axel Honneth efterfulgte i 1996 Jürgen Habermas som professor på Johann Wolfgang Goethe Universitetet i Frankfurt. Han regnes i dag som den førende repræsentant for tredje generation af den såkaldte Frankfurterskole, der siden grundlæggelsen i 1931 har udgjort et intellektuelt kraftcenter i tysk og europæisk filosofi. I Behovet for anerkendelse præsenteres han for første gang på dansk. Udvalget rummer en række centrale tekster inden for kritisk teori, filosofi, sociologi og psykologi, der tilsammen giver et godt overblik over forfatterskabet udvikling og centrale temaer. Teksterne kredser især om begrebet anerkendelse og menneskers indbyrdes anerkendelsesrelationer. Honneth analyserer menneskets muligheder for at realisere egne evner og færdigheder, dvs. den enkeltes mulighed for at opnå identitet. I denne proces spiller selvtillid, selvrespekt og selvværd en helt central rolle. Mangel på anerkendelse kan føre til depression og sygdom, og Honneths bidrag til socialfilosofien er derfor af etisk karakter: Hvori består det gode liv for det moderne menneske? Honneth skriver på godt og ondt i en jargon og en stil, der er karakteristisk for Frankfurterskolen og den kritiske teori. Men for dem, der er fortrolige med eller vil lade sig udfordre af den kritiske tænkning, er der meget at hente. Behovet for anerkendelse er redigeret og forsynet med forord af Rasmus Willig, cand.scient.soc., ph.d.-stipendiat, RUC. Teksterne er oversat fra tysk og engelsk af Mogens Chrom Jacobsen.

Erik H. Erikson er, takket være sin store indsigt og sin levende stil, blevet en af de mest læste af de moderne psykoanalytiske forfattere. Han havde i mange år sit virke ved amerikanske universiteter og forskningsinstitutioner, bl.a. som professor i psykiatri og Human Development ved Harvard University.I Identitet – ungdom og kriser sammenfatter og videreudvikler Erikson sine teorier om identiteten i et foranderligt samfund, her med fokus på ungdommen. Der redegøres grundigt og med mange eksempler for de unges identitetsdannelse og -problemer, og Erikson leverer interessante bidrag til en forståelse af såvel køns- som raceidentitet.Identitet – ungdom og kriser udkom første gang på dansk i 1971 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Talens forfatning er den tiltrædelsesforelæsning, som Michel Foucault holdt på Collège de France den 2. december 1970. Forelæsningen i bogform blev første gang udgivet på dansk i 1980. I forbindelse med denne nyudgivelse, der er blevet til i samarbejde med oversætteren Søren Gosvig Olesen, er den tidligere oversættelse og noteapparatet gennemgået kritisk og revideret på en række punkter. Hovedteksten er suppleret med to mindre tekster. Det drejer sig for det første om Foucaults forelæsningsrapport Résumé des cours (Viljen til viden) fra Collège de France (1971), hvor han kort redegør for, hvordan det program han præsenterer i sin tiltrædelsesforelæsning, vil blive videreført i de følgende forelæsninger. Desuden drejer det sig om hans lille, men meget læste artikel ”Nietzsche, genealogien, historien”, som uddyber de ting, Foucault i sin forelæsning siger om genealogien som den nye forskningsstrategi. Endelig afrundes udgivelsen med en samtale, hvor oversætteren taler med Foucault om hans baggrund og forhold til samtiden. Introduktion og oversættelse fra fransk efter L'ordre du discours og La volonté de savoir af Søren Gosvig Olesen. Michel Foucault (1926-1984), fransk idéhistoriker, filosof og psykolog; professor ved Collège de France fra 1970-1984.

Ud over at være en af verdens førende neurologer er Antonio Damasio en fremragende skribent, og denne kombination af forskning og formidling har skaffet ham en læserkreds, der rækker langt ud over neurologers og psykologers snævre faggruppe. Decartes’ fejltagelse , som er blevet en del af vores dagligdags opfattelse, bestod ifølge Antonio Damasio i, at Descartes insisterede på at adskille krop og sind, fornuft og følelsesliv. Damasio viser med udgangspunkt i den nyeste neurologiske og neuropsykologiske forskning, hvor uadskillelige biologiske og psykiske processer er. Hans styrke er en utrolig indgående viden om neurologi og en evne til at give indsigtsfulde beskrivelser ud fra patienters sygehistorer. Men han går et skridt videre og fører læseren ind i de filosofiske perspektiver, der ligger i nyere viden om psykiske processer. Oversat fra amerikansk efter Descartes' Error af Bjørn Nake.

Ud over at være en af verdens førende neurologer er Antonio Damasio en fremragende skribent, og denne kombination af forskning og formidling har skaffet ham en læserkreds, der rækker langt ud over neurologers og psykologers snævre faggruppe. Hans bog Decartes’ fejltagelse, som udkom på dansk i 2001, er oversat til 17 sprog og læses verden over. Nu foreligger den danske udgave af bogen, hvori han udforsker et af de vanskeligste områder af hjerneforskningen, nemlig spørgsmålet om, hvad bevidsthed er. Hvordan går det til, at vi ved det, vi ved? Og hvordan kan det være, at vi udvikler en fornemmelse af et selv? Det er et par af de spørgsmål, som Damasio med udgangspunkt i den nyeste neurologiske og neuropsykologiske forskning søger at besvare. Hans styrke er en utrolig indgående viden om neurologi og en evne til at give indsigtsfulde beskrivelser ud fra patienters sygehistorier. Men han går også et skridt videre og fører læseren ind i de filosofiske perspektiver, der ligger i den nyeste viden om psykiske processer. Oversat fra engelsk efter ]The Feeling of What Happens af Bjørn Nake.

Sandheden om den ødelagte barndom er ilde hørt. For at overleve psykisk fortrænger vi og ønsker vi en solid mur af tavshed omkring os. Men overlevelse på de vilkår betyder iscenesættelser af den fortrængte smerte - vold og umenneskelighed mod andre eller yderligere forkrampning af os selv.Derfor står tavshedsmuren - som andre mure i disse år - for fald, men ikke uden en energisk indsats. Alice Miller fører an i dette nedbrydningsarbejde, i sin nye bog ved bl.a. at stille skarpt på psykiatriens og pressens fortielser, Nicolae Ceausescus groteske iscenesættelser og abortmodstandernes hykleri.

Det klassiske værk om psykoanalytisk gruppeterapi skrevet af en af psykoanalysens originale skikkelser. De processer, Bion beskriver, har relevans for mange andre end psykologer og psykiatere.Forord af Lars Burgaard.

Anden verdenskrig kom på mange måder til at skærpe sansen for godt og ondt og forestillingen om menneskets frihed og ansvar. Ikke mindst af den grund blev den franske eksistentialisme en filosofi på rette tid og sted, og det kom – foruden Jean-Paul Sartre, Maurice Merleau-Ponty og Albert Camus – Simone de Beauvoir (1908-1986) til gode. Mens Sartre tøvede med at offentliggøre sit bud på en eksistentialistisk etik (Hæfter til en moral, 1983), udgav Simone de Beauvoir i 1946-47 de tre essays, der udgør En tvetydighedens moral.Det store problem var – og er fortsat – hvordan man forener tanken om en almen og forpligtende moral med ideen om mennesket som fri og autentisk eksistens. Beauvoir vedkender sig tvetydigheden og understreger derved det centrale moralske engagement. Som sådan lægger disse essays op til Det andet køn fra 1949.Bogen genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 1997.

Hermed foreligger på dansk en nyoversat udgave af tekstudvalget, der første gang kom på dansk i 1957. Udvalget er uddrag fra Alfred Schutz’ Collected Papers, udvalgt af sociolog Boel Ulff-Møller.Alfred Schutz (1899-1959) var født i Østrig, men flygtede i 1939 til USA, hvor han frem til sin død var professor ved New School for Social Research. Centralt i hans tænkning var fænomenologiens interesse for menneskenes livsverden, der tages for givet med den såkaldt naturlige indstilling. I mødet med den amerikanske pragmatisme omformulerede han dette filosofiske perspektiv til en sociologi om hverdagslivet, hvori den sociale konstruktion af viden er central.

Arrogant, brillant, provokerende, oprørende, men aldrig kedelig er nogle af de ord pressen igennem årene har taget i brug, når den har omtalt Klinikkens fødsel. Her foreligger bogen i en oversættelse og med introduktion af Henning Silberbrandt.Foucaults udgangspunkt er den kendsgerning, at medicinen undergår en afgørende forandring i det attende århundrede. For første gang i historien bliver det muligt at beskrive medicinsk viden med den samme præcision, som tidligere kun tilhørte matematikken. Kroppen bliver et objekt, der kan kortlægges. Sygdom bliver genstand for klassifikation. Og lægerne begynder at beskrive fænomener, som i århundreder har befundet sig på tærsklen til det synlige, og det der var muligt at udtrykke.I Klinikkens fødsel giver filosoffen og den intellektuelle historiker et billede af denne dramatiske forandring i den medicinske viden. Michel Foucault viser i hvor høj grad, det vi betragter som ren videnskab også er et produkt af sociale og kulturelle holdninger – i dette tilfælde af den stemning, der herskede under den franske revolution. Hans bog kaster et nyt lys over oprindelsen til vores nuværende opfattelse af sundhed og sygdom, liv og død.Bogen genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 2000.

Sigmund Freud om kærlighed og tro, sexualitet og religion.Kærlighedslivets psykologi er tre små afhandlinger om nogle af de ubehagelige sider af sexuallivet, som fortsat holder liv i mange samlivsbrevkasser, psykologer og sexologer. Det er problemer med frigiditet og svigtende potens, med sexualangst og komplekse forelskelser (objektvalg).En illusions fremtid rummer Freuds opgør med religionen, som han ser som et system af ønskeforestillinger, der undertrykker det psykiske liv, komplicerer sexualiteten og generelt gør folk dummere, end de behøver at være. Som rationalist ser Freud frem til en tid uden illusioner og knuder i sindet.

Den amerikanske psykiater og feminist Judith L. Herman leverer med denne bog et velskrevet, lidenskabeligt og gennemdokumenteret bidrag til litteraturen om traumer og deres betydning for udviklingen af psykopatologi. Bogen er et vægtigt bidrag til den aktuelle psykiatriske diskussion og et tankevækkende indlæg i den offentlige debat.Den almindelige reaktion på grusomme oplevelser er at lukke dem ude fra bevidstheden. Men grusomheder kan ikke bare manes i jorden. At huske, erkende og fortælle sandheden om de forfærdelige begivenheder, man har gennemlevet, er nødvendige forudsætninger for at hele sårene. Når dette ikke sker, når fortrængningerne opretholdes, er der stor sandsynlighed for, at den traumatiske hændelse før eller senere kommer op til overfladen i form af f.eks. tilbagevendende mareridt eller psykosomatiske reaktioner.Gennem eksempler fra litteraturen, case-materiale og samtaler med klienter fra sin egen praksis peger Judith L. Herman på ligheder mellem reaktionerne på meget forskellige traumatiserende oplevelser (f.eks. seksuelle overgreb mod børn, mishandling af kvinder, katastrofer, krigshandlinger, tortur). Hun analyserer problemerne omkring diagnosticering, beskriver mulighederne for behandling og redegør indgående for de forskellige faser i helingsprocessen.Bogen udkom 1. gang på dansk i 1995 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags Klassiker-serie. I denne nye udgave er der tilføjet et efterskrift samt et opdateret register.

Bogen indeholder kapitler om samfundsstrukturen eller de sociale klasser, med Bourdieus formulering: det sociale rum; om uddannelsessociologien - hos Bourdieu: fordelingen af den kulturelle kapital inden for det sociale rum; om litteratursociologien, som Bourdieu kalder videnskaben om kunstværker; og om solidaritet eller egoisme som baggrund for handlinger.Oversat fra fransk efter Raisons pratique af Henrik Hovmark.

Galskaben er, hvad vi gør den til. I dag klassificerer vi galskab som en ”sygdom”, der skal diagnosticeres og behandles af psykiatere og psykologer. I middelalderens samfund accepterede man de gale som en del af dagliglivet. Først fra omkring 1650 – da orden og struktur kom øverst på dagsordenen – blev de gale isoleret og spærret ind sammen med invalide, fattige, libertinere, folk med kønssygdomme og andre uønskede elementer, der afveg fra eller ”forstyrrede” fornuftens, moralens og samfundets orden. Foucault viser, hvordan de gale individers ekslusion modsvares af en vidensproduktion, der udelukker fornuften i alle dens former og manifestationer. Den psykiatriske beskrivelse af sindslidelserne er, skriver Foucault, forbundet med magten, hvis mål det er at korrigere og normalisere efter den rationelle fornufts rettesnor. Ved at isolere de gale kan de blive objekt for en egentlig psykologi, der hævder at befri eller kurere de gale, men i lige så høj grad er med til at fastholde nogle rigide forestillinger om normalitet og patologi. Sindssygdom og psykologi kan læses som en kort, kondenseret udgave af Foucaults disputats Galskabens historie i den klassiske periode fra 1961. Bogen blev brugt som antipsykiatrisk kampskrift i 1960erne og 70erne, men er i dag lige så aktuel som en analyse af magt og viden i moderne samfund. Sindssygdom og psykologi er oversat fra Maladie mentale et psychologie af Esbern Krause-Jensen. Oversættelsen udkom første gang på dansk i 1972. Denne nye, let reviderede udgave er forsynet med nyskrevet forord ved Jens Erik Kristensen, lektor i idéhistorie, Aarhus Universitet. MICHEL FOUCAULT (1926-1984), professor i idéhistorie ved Collège de France, hører til blandt de seneste årtiers mest indflydelsesrige tænkere. Han er forfatter til en lang række artikler og bøger, deriblandt Ordene og tingene, Seksualitetens historie og Klinikkens fødsel.

Sproget og Ordet samler fire foredrag af den tyske filosof Martin Heidegger (1889-1976). De fire teksters tidsmæssige samhørighed dækker over en dyb tematisk sammenhæng, som denne samling gør særligt tydelig.For en overfladisk betragtning handler de to om poesi, de to andre om arkitekturens grundbegreb; ved nærmere eftersyn handler de alle fire om det samme: hvorledes det moderne menneske kan genvinde en autentisk forståelsesramme for sin jordiske tilværelse.Heidegger peger på digterne – Hölderlin, George, Trakl – kun for at nå frem til en ny artikulation af begreber som ”rum” og ”verden”. Bogen henvender sig til et bredt felt indenfor humaniora, filosofi og arkitektur.Sproget og Ordet udkom første gang i 2000. Bogen genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Det moderne menneske er rastløst, ensomt og ofte usikker på sig selv og fremtiden. Vi mangler sammenhængen og trygheden i tilværelsen og løber derfor forvirrede og larmende omkring – til besvær for os selv og vores omgivelser. Vi har tabt det kontinuum i følelses- og erfaringsmæssig forstand, som binder livet sammen, giver sund selvfølelse, åben nysgerrighed og almindeligt livsmod.Men hvor finder vi det tabte ”paradis” igen? I Venezuelas jungle, mener Jean Liedloff, blandt stenalderindianere med en ubrudt forbindelse til menneskets oprindelige natur. Det nødvendige kontinuum ligger i den glidende overgang fra fostertilstand til barn, som ”i favn”-erfaringer giver. Fysisk levende nærvær – på arm, på ryg og i favn – bygger egen selvfølelse og identitet op. Det hele mennesker vokser ud af nære livssammenhænge, hvori man er ønsket og ikke til besvær. Jean Liedloffs fascinerende odyssé til Yequanaerne er ikke romantik for drømmere, men en rejse, det hektiske velfærdsmenneske direkte kan lære noget af.Bogen genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 1989.

Det moderne menneske er rastløst, ensomt og ofte usikker på sig selv og fremtiden. Vi mangler sammenhængen og trygheden i tilværelsen og løber derfor forvirrede og larmende omkring – til besvær for os selv og vores omgivelser. Vi har tabt det kontinuum i følelses- og erfaringsmæssig forstand, som binder livet sammen, giver sund selvfølelse, åben nysgerrighed og almindeligt livsmod.Men hvor finder vi det tabte ”paradis” igen? I Venezuelas jungle, mener Jean Liedloff, blandt stenalderindianere med en ubrudt forbindelse til menneskets oprindelige natur. Det nødvendige kontinuum ligger i den glidende overgang fra fostertilstand til barn, som ”i favn”-erfaringer giver. Fysisk levende nærvær – på arm, på ryg og i favn – bygger egen selvfølelse og identitet op. Det hele mennesker vokser ud af nære livssammenhænge, hvori man er ønsket og ikke til besvær. Alt andet er afsavn, frustration og den sikre vej til et liv i vanskeligheder.Jean Liedloffs fascinerende odyssé til Yequanaerne er ikke romantik for drømmere, men en rejse, det hektiske velfærdsmenneske direkte kan lære noget af.Bogen genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 1989.

Det er kendt og anerkendt, at familiesituationen spiller en afgørende rolle for ethvert barns opvækst og udvikling, men D.W. Winnicott føjer hertil det modsatte perspektiv: at barnets individuelle udvikling i kraft af sine egne faser og modningsprocesser er med til at forme familiescenen. Der udvikles tidligt et samspil mellem spædbarn og mor, barn og forældre, og det er de sårbare sider heraf, der har Winnicotts store interesse. Begreberne om den “gode-nok” mor/omsorg og om det sande og det falske selv står her centralt.I Familien og den individuelle udvikling samlede Winnicott i 1965 en række af sine arbejder om dette tema – redigeret efter udviklingen fra spæd til pubertet og understøttet af en række kliniske overvejelser. Den danske udgave er suppleret med den vigtige artikel fra 1960 om det sande og det falske selv.Bogen henvender sig til såvel psykologer, psykiatere og sundhedspersonale som til pædagoger og forældre.Donald W. Winnicott (1896-1971) var uddannet læge, men det blev som psykoanalytiker og børnepsykolog han blev kendt. En unik respekt for og indlevelse i barnets verden fik ham til at give psykoanalysen det menneskelige ansigt, som gennem utallige foredrag og artikler kunne inspirere langt ud over kliniske kredse.Bogen udgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 1996.

Spædbørn og deres mødre består af en række udvalgte artikler, hvor den ældre Winnicott delagtiggør læseren i sine overvejelser over de psykologiske processer i forholdet mellem forældrene og spædbarnet. Han beskriver blandt andet den særlige ikke-verbale kommunikation mellem moderen og det lille barn og trækker forbindelseslinjer mellem psykoanalysen og jordemoderfaget.Snarere end at beskrive problemer er Winnicott optaget af alt det, der er naturligt og almindeligt. Et gennemgående emne er betydningen af det lille barns totale afhængighed af normale og gode omgivelser – eller med Winnicotts ord en mor, der er „almindeligt hengiven“ over for sit barn og dets tarv.Spædbørn og deres mødre er med Winnicotts levende fortællestil og lettilgængelige sprog en bog for forældre såvel som for professionelle, der arbejder med små børn, og for den alment interesserede. Bogen genudgives i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 1997.D.W. Winnicott (1896-1971) var en forgrundsfigur i den såkaldte „uafhængige tradition“ i britisk psykoanalyse og opfattes almindeligvis som en af eksponenterne for objektrelationsteorien.

Cartesianske meditationer er en introduktion til den sene Husserls fænomenologi og dens grundlæggende begreber. Teksten introducerer hovedbegreberne i Husserls transcendentale fænomenologi inklusive den transcendentale reduktion, epoché og eidetisk reduktion. Bogen er et centralt værk i filosofien og har blandt andet dannet grundlag for Heideggers og Merleau-Pontys senere filosofi. Cartesianske meditationer refererer til René Descartes' Meditationer over den første filosofi. Den transcendentale fænomenologi forkaster netop de velkendte doktriner fra Descartes’ filosofi.Edmund Husserl er født i Prossnitz i det nuværende Tjekkiet. Han studerede matematik og filosofi i Wien 1881-1886 hos bl.a. Franz Brentano og var professor i filosofi i Halle, Göttingen og Freiburg frem til 1928.Bogen genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 1999.

Sigmund Freud skabte i 1890'erne en helt ny metode til behandling af neurotiske lidelser: psykoanalysen. Ved en daglig - én time lang - samtale søgte Freud at bevidstgøre sine patienter om sygdommens skjulte årsager og bibringe dem en følelsesmæssig accept af de intime og ofte meget pinlige detaljer, der derved kom for dagen. Freud udgave i alt fem store og et antal mindre sygehistorier.Sygehistorien om Ulvemanden, der her foreligger første gang på dansk, er en af de fem store sygehistorier, og vel nok også den mest kendte. Ulvemanden - en russisk godsejersøn - kom som ung mand i analyse hos Freud med en række tvangsneurotiske og hysteriske symptomer. Gennem fire års analyse lykkedes det Freud at finde sygdommens udspring i barndommen. Alle tråde samler sig i en drøm, ulvemanden havde natten før sin fireårs fødselsdag: seks-syv hvide ulve sidder ubevægelige i et træ og stirret ind ad vinduet på drengen, der ligger i sin seng. Bag denne drøm gemmer sig bl.a. en fortrængt erindring om forældrenes samleje.

Sigmund Freud skabte i 1890erne en helt ny metode til behandling af neurotiske lidelser: psykoanalysen. Ved en daglig - én time lang - samtale søgte han at bevidstgøre sine patienter om sygdommens skjulte årsager og bibringe dem en følelsesmæssig accept af de intime og ofte meget pinlige detaljer, der herved kom for dagen.Freud udgav i alt frem store og et antal mindre sygehistorier. Udover at rumme værdifulde oplysninger om hans analytiske og terapeutiske metode tegner de et bredt kulturhistorisk billede af familielivet, omgangsformerne og forholdet mellem kønnene omkring århundredskiftet. Hver sygehistorie er samtidig en livshistorie, der - med Freuds egen formulering - kan læses som en roman eller novelle.Rottemandens sygehistorie drejer sig om en yngre tvangsneurotisk mand, der kom til Freud med sine problemer i efteråret 1907, og som blev behandlet intensivt de følgende måneder. Navnet hentyder til den mest generende af hans tvangstanker, nemlig forestillingen om, at sultne rotter borer sig op i endetarmen på hans længst afdøde fader og den fattige, men stolte kusine, som han har forelsket sig i. Behandlingen var ifølge Freud en ubetinget succes.Som noget helt usædvanligt gemte Freud sine notater fra de første tre måneder af behandlingen, og denne analysejournal, der rummer mange nye og særdeles intime oplysninger om patienten, er her medtaget som appendiks til den officielle sygehistorie fra 1909.

Emmanuel Lévinas er dette århundredes store etiske tænker. I Etik og Uendelighed får man en kortfattet, men indholdsrig præsentation af hans fascinerende tænkning, hvor etikken er førstefilosofi.Bogens samtaler med Philippe Nemo fandt sted i 1981 og behandler bl.a. Lévinas’ baggrund i den jødiske kultur og et af hans tilbagevendende temaer: ansigtet. Forholdet til ansigtet er umiddelbart etisk: »Ansigtet er det, man ikke kan slå ihjel, eller i det mindste det, hvis betydning er: ’du må ikke slå ihjel’.« Hos Lévinas bryder ansigtets etik med totalitetsfilosofien.Emmanuel Lévinas (1906-95) blev født i Litauen og kom til Frankrig i 1923. Fra 1928-29 studerede han i Freiburg hos Edmund Husserl og Martin Heidegger og var fra 1961-67 professor i Poitiers og fra 1967 ved Sorbonne i Paris. Lévinas bidrog til fænomenologiens introduktion i Frankrig. På dansk foreligger desuden Totalitet og uendelighed (1996).Etik og Uendelighed udkom første gang på dansk i 1995 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

I 1961 udkom Lévinas’ hovedværk Totalitet og Uendelighed, som samler 25 års fænomenologisk refleksion. Værket tager udgangspunkt i kropsligheden som grundlaget for eksistensen, førend tingene bliver til objekter, og førend vi forholder os refleksivt til os selv. Lévinas kritiserer både Husserl og Heidegger for at have glemt kroppens og sanselighedens betydning og bestemmer det menneskelige som dette at nyde uden nytte, idet nydelsen er kærligheden til livet. I Totalitet og Uendelighed gør Lévinas jeg-du-forholdet mellem mennesker til eksistensens mening, og ansigtet får i Lévinas’ tænkning en central, metafysisk dimension som fordringen om at tage vare på den anden. Dette er det egentlige og det uendelige i det enkelte menneskes eksistens, og etikken bliver herved ”første filosofi”.Lévinas blev født i Litauen i 1906 og flygtede i 1923 til Frankrig, hvor han indledte filosofiske studier. Efter et studieophold i Freiburg blev hans tænkning stærkt påvirket af Hegel, Husserl og Heidegger. Men også Franz Rosenzweig har med sin omfattende Hegelkritik præget Lévinas afgørende. Emmanuel Lévinas døde 1995 i Paris.Totalitet og Uendelighed udkom første gang på dansk i 1996 og genudgives nu i Hans Reitzel Forlags klassikerserie.

“Differancen er det ’frembringende’ moment ved forskellene, de konstituerede forskelles, det konstituerede sprogs, det fuldt færdige sprogsystems ’historie’ … Ja, der er meget gammelt i det, jeg har sagt. Det hele er sikkert gammelt. Det er Heraklit, jeg har refereret til i sidste instans.” Sådan falder ordene i et par af de svar, som Jacques Derrida (f. 1930) giver under debatten i Fransk filosofisk Selskab om hans foredrag Differance i januar 1968. Det er i sig selv et intenst, fortættet forsøg på at endevende den filosofiske tale om væren, det værende, nærværet, så fokus kommer på den differeren, der både adskiller og udsætter – og derved sætter forskelle i spil. Det er metafysikkens gamle værenstænkning med afsæt i en ’ubevæget bevæger’, en sidste (eller første) instans, der her får modspil af en anderledes dekonstruerende forskelstænkning. Det på flere måder skelsættende foredrag ledsages i denne udgave ved Søren Gosvig Olesen, der også giver en grundig introduktion, af den oprindelige diskussion og af den manchet, hvormed Derrida i sin tid indbød sit lærde publikum. Bogen genudgives i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 2002.

Det, vi kalder den kulturelle udvikling og helst ser som rene fremskridt, indebærer imidlertid, at visse erfaringer, udtryk og forståelsesformer enten går tabt eller degenererer og trivialiseres. Det gælder om noget den folkelige latterkultur, der fra antikken til renæssancen kunne dyrke en materielt-kropslig lyst, der både ville liv og død, begravelse og fornyelse, men gjorde det i latterens og overdrivelsens regi. Et højdepunkt var de middelalderlige karnevalsfester, hvor alting for en stund blev vendt på hovedet og lod en revolutionær kraft danse sanseligt på bordet, og det stærkeste litterære udtryk for denne kropslige latterkultur blev Rabelais’ vildtvoksende fortælling om Gargantua og Pantagruel fra begyndelsen af 1500-tallet. For at forstå dette univers af mad og lort, druk og sex, lyst og overflod indledte den russiske litteraturforsker Mikhail Bakhtin (1895-1975) sin store Rabelais-bog fra 1940/65 med en grundig og epokegørende redegørelse for den næsten glemte tradition for det at kunne le dybt og universelt livsbekræftende ved at lade kroppens nedre regioner komme til orde. Karneval og latterkultur udkom første gang på dansk i 2001, og Jørgen Bruhn og Jan Lundquist har skrevet forord. Bogen genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Den tyske sociolog og filosof Jürgen Habermas diskuterer i denne bog de etiske spørgsmål, der opstår i kølvandet på udviklingen af genteknologi og kendskabet til menneskets arveanlæg, hvor det er blevet muligt ikke blot at fravælge uønskede gener, fx i forbindelse med arvelige sygdomme, men også at fremme særligt ønskværdige træk.Habermas giver ikke noget kategorisk svar på de spørgsmål, denne nye udvikling rejser. Hans konklusion på, om man bør tillade at forbedre arvemassens sammensætning, er imidlertid altovervejende negativ, baseret på principper om menneskelig værdighed, menneskerettigheder og det menneskeliges uantastelighed.Den menneskelige naturs fremtid udkom første gang på dansk i 2002 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.