Bøger i Kort og præcist om medier og kommunikation serien

I denne bog introducerer Lisbeth Klastrup kort til udfordringer ved og muligheder for at kommunikere strategisk på de sociale netværksmedier.Bogen præsenterer aktuel viden om og forskning inden for feltet og viser i forlængelse af udgivelsen Sociale netværksmedier, hvordan man kan forstå brugernes interaktion med organisationer og brands på de sociale netværksmedier som et samspil mellem brugernes behov, organisationens handlen og mediets egne rammer.Lisbeth Klastrup kommer også ind på, hvordan man skal indtænke brugeren i kommunikationen, og hvordan man får gennemslagskraft i en kaotisk medievirkelighed.

Sociale netværkssites som Facebook, Twitter, LinkedIn og Instagram indgår i stigende grad som en integreret del af vores hverdagsliv og kommunikation med andre. Her kan man med udgangspunkt i sin egen personlige profil forbinde sig med gamle og nye venner for at diskutere og dele indhold i form af tekst, billeder og videoer. Denne bog beskriver sociale netværkssites som mediefænomen og viser, hvordan tilstedeværelsen i disse sociale netværk påvirker vores identitet og sociale liv, både privat og professionelt. Bogen ser blandt andet nærmere på følgende spørgsmål: Hvordan kan vi forstå identitet i et netværksperspektiv? Hvordan udfolder fællesskaber sig på disse sites? Og hvilke udfordringer står man overfor, når man vil kommunikere strategisk på disse platforme?

Forandringskommunikation er en let redigeret udgave af den første danske ph.d.-afhandling om værdibaseret forandringskommunikation. Afhandlingen er resultatet en erhvervsforskeruddannelse, som er gennemført i et samarbejde mellem forfatteren, Institut for Nordisk Filologi og Novo Nordisk, hvor bogens gennemgående case stammer fra.

Kvantitativ indholdsanalyse er en klassisk og populær metode indenfor både humaniora og samfundsvidenskaberne. Det skyldes, at metoden er velegnet til at skabe et systematisk overblik over kommunikationsindhold. Det kan fx være en kortlægning af, hvordan et særligt emne eller begivenhed omtales i medierne. Men det kan også være til analyse af både stilistiske og semantiske elementer i taler, dokumenter, film eller fotografier.En anden grund til metodens popularitet er dens forholdsvis tilgængelige natur. Med relativt få redskaber kan forskeren eller den studerende dokumentere sammensætningen af kommunikationsindhold over en længere tidsperiode eller på tværs af forskellige tekster og medier. Kvantitativ indholdsanalyse er, rigtig anvendt, et virkningsfuldt redskab og kan anvendes alene eller i kombination med andre metoder.Denne bog tilbyder læseren en mulighed for at tilegne sig principperne og metoderne bag kvantitativ indholdsanalyse, og forhåbentlig anspore til spændende analyser af kommunikationsindhold på tværs af medier og kommunikationsformer.

En diskurs er en organiseret, sprogligt funderet måde at tale om ting på, hvor nogen siger noget kvalificeret og meningsfuldt til nogen. Diskursanalyser koncentrerer sig om, hvad der er på spil, når mennesker skaber og etablerer mening om verden. Gennem de seneste årtier har diskursanalyse været domineret af tre forskellige tilgange til diskurser. Den første tilgangsform lægger vægt på diskursernes indhold (oppefra og ned). Den anden analysetilgang koncentrerer sig om, hvordan mennesker skaber, etablerer og repræsenterer diskursiv mening (nedefra og op). I den tredje tilgang fokuserer diskursanalysen på spændingsfeltet mellem etablerede diskurser og etableringen af diskurser (midt i ). Med udgangspunkt i eksempler og begreber fra disse tre tilgangsformer præsenterer denne bog et forslag til, hvordan studerende og andre nysgerrige kan lave deres egen værktøjskasse af både diskursanalytiske og ikke-diskursanalytiske begreber, der kan anvendes i analyser af, hvordan mennesker agerer i, under, med og imod magtsystemer. Anne Klara Bom, der er adjunkt ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet, anvender desuden bogens analysemodel i to konkrete analyser. Heri viser hun, hvordan den diskursanalytiske metode kan bruges i analyser af aktuelle problemstillinger inden for samfundsvidenskab og humaniora.

Dagens medievirkelighed er kendetegnet ved en mangfoldighed af medier, som især i kraft af mediernes digitalisering kan krydsforbindes på forskellige måder, og hvor forskellige medier ikke blot er til stede samtidigt, men også fungerer i sammenhæng: Tværmedial kommunikation! TVÆRMEDIAL KOMMUNIKATION beskriver, hvordan den nye medievirkelighed fungerer, og den analyserer de nye medielogikker der er på spil og tilbyder tre perspektiver på tværmedial kommunikation: et producentperspektiv, hvor fokus er på meningsproducerende koordineret anvendelse af flere medier til kommunikation; et brugerperspektiv, hvor fokus er på meningsgivende (for)brug af indhold fra flere medier; et hverdagsperspektiv, med fokus på meningsgivende brug af kombinationer af forskellige medier i forskellige hverdags praksisser. Bogen retter sig mod forskere, der beskæftiger sig med tværmedial kommunikation, men også mod undervisere og studerende, såvel som praktikere indenfor dette felt. Den bygger på flere års forskning i og erfaring med at undervise i, hvordan medier kan bringes til at spille sammen i effektiv kommunikationsplanlægning. Bogen kan fungere som grundbog på uddannelser, der beskæftiger sig med medier og kommunikation og har fokus på, hvordan forskellige medier effektivt kan spille sammen i tværmediale strategier indenfor både interne og eksterne kommunikationssituationer i virksomheder, institutioner og organisationer.

Ledelseskommunikation er en afgørende kompetence i forhold til at opnå motiverede medarbejdere og drive en succesfuld organisation. Denne bog handler om, hvad ledelseskommunikation er, hvad den seneste forskning viser, og hvordan man som leder kan omsætte denne viden til effektiv brug af de ressourcer, man bruger på kommunikation. Bogens tre dele består af teoretisk introduktion, en række konkrete værktøjer samt eksempler på ledelseskommunikation i private og offentlige organisationer. ”Bogen præsenterer en nuanceret kommunikationsforståelse og en række praktiske værktøjer, som giver et godt fundament for at navigere i kompleksiteten.”Inger Bøgh, ejer og partner, Human Business ”Marianne og Anettes bog giver en utrolig god hjælp til at vælge de kommunikationsformer, der understøtter dine kommunikationsmål – så du får kommunikeret rigtigt hver gang!” Ole Møller-Jensen, Regionsdirektør, Danfoss

Hvordan kan vi forskningsmæssigt undersøge børn og unges brug af medier, og med hvilke metodiske greb tilgår vi sådanne studier?Denne bog introducerer væsentlige tilgange og traditioner i børne- og ungdomsmedieforskningen og beskæftiger sig med børn og unges egne perspektiver i forskningsprojekter, med interviews, etnografiske metoder og mixed methods som redskaber til undersøgelser af børn og unges mediebrug. Endelig diskuterer bogen etiske problemstillinger i forhold til bl.a. samtykke, adgang og fortrolighed, når man tilrettelægger og gennemfører undersøgelser af børn, unge og medier.I forlængelse af Børn, unge og medier er det denne bogs formål at klæde læseren på til at foretage kvalitative interviewstudier med børn og unge eller gennemføre medie- eller internetetnografiske undersøgelser af børn og unges mediebrug i praksis.

Kriser fylder meget i medierne; fra naturkatastrofer til politikere der bliver fanget i at lyve til virksomheder, der berettiget eller uberettiget kommer ud i et stormvejr. Denne bog handler om organisationer i krise, og hvordan der kommunikeres i disse situationer hvem der kommunikerer, hvorfor og hvordan. Bogen er en introduktion til, hvordan forskningen forstår og undersøger kriser og krisekommunikation. Krisekommunikationsforskningens mål er at bidrage til en bedre forståelse af kommunikationssituationen, hvad der påvirker den, tolkningen af kommunikationen samt af de samfundsmæssige konsekvenser. Bogen henvender sig til kommunikations- og mediestuderende, men kan også være af interesse for mange andre, der ønsker en kort introduktion til krisekommunikation. Orla Vigsø er uddannet i Århus, tidligere professor i retorik, nu ansat ved Institut for journalistik, medier og kommunikation, Göteborgs Universitet.

Hvilken rolle spiller medier i børn og unges liv i dag? Hvordan indgår nye digitale og sociale medier som en del af børns og unges leg og venskabsrelationer? Hvad betyder nutidens medielandskab for den måde, børn og unge engagerer og præsenterer sig selv online? De spørgsmål, vi stiller til børn og unges mediebrug (i den offentlige debat såvel som i forskningen) afhænger af vores syn på medierne og af vores syn på børn og unge som aktører og medborgere. Børn og unges mediebrug må derfor forstås i forhold til den kontekst, den indgår i, og den måde, hvorpå børn og unge gennem medier relaterer sig til strukturer og relationer i samfundet som sådan. BØRN, UNGE OG MEDIER præsenterer relevante begreber, teorier og nyeste forskningsbaserede viden om børn og unges mediebrug i relation til emner som legepraksis, sociale relationer og selvfremstilling. Bogen er struktureret omkring en række nedslag i forskellige praksisser, som relaterer sig til børn og unges brug af medier på tværs af aldersgrupper og de forskellige medier og brugsmønstre, der er knyttet hertil. Bogen tilbyder desuden empirinære eksempler på den børne- og ungdomskultur, som udfolder sig på og med medier i dag. Stine Liv Johansen er ph.d., lektor ved Center for Børns Litteratur og Medier ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet og medlem af Medierådet for Børn og Unge. Har siden 2005 forsket i børns brug af medier i og uden for institutionelle kontekster. Malene Charlotte Larsen er ph.d., lektor ved Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet og tilknyttet forskningsgruppen Mattering: Center for Diskurs og Praksis . Har siden 2005 forsket i børn og unges brug af sociale medier.

En digital samtale kan defineres som et møde mellem mindst to personer, hvor der udveksles information og mening via et digitalt medie, fx en computer, tablet eller mobiltelefon. Fælles for den type samtaler er, at der er tale om digitale samtaler indledt i forholdsvis lukkede rum (vennekreds, familie, kolleger) mellem en afgrænset, mindre gruppe af mennesker.En digital samtale, digital samtaletråd eller enkeltbesked er noget i sig selv, men er også noget i kraft af de tråde, der potentielt har foregået før denne samtale og potentielt vil forekomme efter samtalen. En digital samtale er typisk en lille bid af en meget større samtale over tid. Med udgangspunkt i eksempler på e-mail, sms-besked, chat og snapchat giver denne bog metodisk og analytisk inspiration til at undersøge den digitale samtale i et medie- og kommunikations­videnskabeligt perspektiv, som også indeholder den mediehistoriske sammenhæng i tæt berøring med det visuelle aspekt.

Digital journalistik er et relativt nyt fænomen, der på én gang udfordrer og viderefører journalistikken, som den har set ud gennem det seneste århundrede. For digital journalistik omfatter brugerinddragelse, deadlines hvert 5. minut og mediekonvergens såvel som traditionelle redaktionelle rutiner og klassiske journalistiske værdier.Aske Kammer giver i bogen en kort og letlæst introduktion til den digitale journalistik og dens formater, forandringer og forretningsmodeller. Fokusset er primært på danske forhold, men der inddrages også eksempler fra den internationale medieverden.Bogen er rettet mod medie-, journalistik- og kommunikationsstuderende og mod alle andre, der er interesserede i journalistikken og den udvikling, den gennemgår i den digitale tidsalder.

Tv og internet har en central plads i danskernes medieforbrug, men forbruget varierer afhængig af målgrupper, genrer og typer af indhold. Med kvantitative målinger af seertal og webtrafik kan vi få et detaljeret indblik i, hvordan danskernes medieforbrug er sammensat.Denne bog giver en praktisk indføring i de to vigtigste, danske analyseredskaber: TNS Gallups TV-Meter og Gemius' webtrafikmåling. Bogen introducerer til en række centrale begreber som rating, frekvens og dækning, ligesom spørgsmål om fejlkilder og statistisk usikkerhed behandles.Gennem eksemplariske analyser demonstrerer Stig Hjarvard og Rasmus Helles, hvordan man kan foretage sine egne analyser af danskernes tv-sening og besøg på websider. Bogen er rigt illustreret.

Reality-tv har fået en vigtig placering i tv's programudbud og den bredere mediekultur. Reality-tv dækker over en lang række forskelligartede programtyper, der har det tilfælles, at man følger almindelige mennesker eller celebrities i hverdagslige eller mere ekstraordinære situationer. Reality-programmer fokuserer på følelser og giver seerne en fornemmelse af at komme tæt på deltagerne, ikke mindst igennem de tværmediale tilbud om brugerinvolvering, flere af programmerne indeholder. Anne Jerslev belyser seernes interesse for og inddragelse i reality-tv og diskuterer reality-tv's sammenhæng med celebritykulturen. Desuden behandler hun reality-tv som genre, reality-tv's samspil med den mediemæssige udvikling og sætter fænomenet ind i en bredere kulturel kontekst.

Hvordan arbejder manuskriptforfattere og filminstruktører med at skabe nye film og tv-serier i forskellige produktionskulturer? Hvordan ændrer satireproducenter deres måde at lave indhold på, når målgruppen er unge mellem 15 og 30 år, og mediet er Facebook? Og hvordan præger digital teknologi journalisters researchprocesser og nyhedsproduktion på en dagbladsredaktion? Hvem bestemmer, hvad der skal sættes i gang i mediebranchen, og ud fra hvilke kriterier?Denne bog giver en kort og præcis indføring i forskningsfeltet medieproduktionsanalyse, som er optaget af at undersøge en række forhold i samspillet mellem medieprodukt og produktionkonteksten. Det kan handle om de økonomiske, teknologiske såvel som kulturpolitiske rammers indflydelse, grundlæggende vilkår for kreativt arbejde i medieindustrierne eller samarbejder og processer under ideudvikling, produktion og distribution af medieprodukter.Bogen giver en historisk, teoretisk og analytisk introduktion til produktionsstudier og præsenterer samtidig centrale problemstillinger og overvejelser forbundet med at lave egne produktionsanalyser.