Bøger i Noveller serien

Vores døde hud - Roman. Natalia García Freire. Vores døde hud udforsker denne underverden og kæder Lucas’ minder om barndommen sammen med nutiden og reflekterer over ondskab og sygdom, vanvid og død. “One of three short debut novels that most stood out this year in Latin America.” Jorge Carrión, The New York Times

VIDA - Noveller. Patricia Engel kortlægger landskaber, både ydre (New Jersey, New York, Miami, Bogotá) og indre, I denne fantastiske debut, hvor den gennemgående figur er Sabina - seriøs, vittig, skiftevis forsigtig og hensynsløs, åben for forandringer, men skeptisk over for deres varighed.

Ni noveller afspejler de dramatiske konsekvenser af kontakten mellem wayuu-indianernes ældgamle kultur og den moderne verden i La Guajira (Colombia og Venezuela).

Novellesamlingen Sletten i flammer udkom i 1953 på det anerkendte mexi­canske forlag Fondo de cultura económica. Oplaget var på 2000 eksemplarer, og bogen solgte i første omgang ikke særlig godt. Juan Rulfo (1917­ - 1986) havde kun udgivet nogle få noveller før denne bog så dagens lys. To år senere udkom romanen Pedro Páramo, som gjorde forfatteren berømt, og som forårsagede at Sletten i flammer fik den opmærksomhed som den fortjener. Siden har begge bøger været genstand for utallige genudgivelser og er blevet oversat til alverdens sprog. Sletten i flammer er et klassisk værk fra den latinamerikanske litteratur og et mønstereksempel på den moderne litterære tradition. Den er så at sige et kompendium over den moderne litteraturs ressourcer: brud på kronologien, subjektiv tid, stream of consciousness, synsvinkelskift, flertydig symbolik osv. Der er samtidig en paradoksalitet i kontrasten mellem hvad læseren får fortalt og beskrevet, og hvordan dette bliver fremstillet. På den ene side ser man et landligt og tilbagestående Mexico for sig – de fattige landarbejdere, den støvede landsby, det fraværende statsapparat osv. – og på den anden side bliver denne virkelighed fremstillet med nogle meget moderne og sofistikerede midler.

På disse sider med rå, ironisk og foruroligende realisme fremstilles scener af jødisk kultur i Once­kvarteret i Buenos Aires. Her skitseres personer fra et klaustrofobisk og måske selvbiografisk univers, et univers med familien og fællesskabet i centrum. På trods af at alle synes at kende hinanden, er ægte kontakt, følelsesmæssig åbenhed og nærhed uden andres mellemkomst noget flygtigt og utilstrækkeligt. I tolv noveller udfolder Tenenbaum fortællinger om ubehagelige og fru­ strerende øjeblikke, i hvilke drivkraften – eller i hvert fald en del af den – synes at være ensomhed, skuffelse, familie, død og problemerne med at finde sig selv, deriblandt en mors død og livet uden hende, minutter i venteværelset på en klinik, en gravid kvinde uden kendt partner, unges liv i det ortodokse samfund, et pars beslutninger under overvejelserne om at åbne deres forhold, en forelsket teenager, der synger i et kor. “Jeg formoder, at det er noget meget tidstypisk,” bekræfter Tenenbaum, “at slås med en stor ensomhedsfølelse, selv om man er omgivet af mennesker, hvor hver person udfører sin egen dans. Næsten alle novellerne er inspireret i historier om folk, jeg kender, anekdoter, jeg har fået fortalt, eller ting, der er sket for mig selv.”

Strategens død og en anden historie, Det sidste ansigt, er to noveller som i klassisk Álvaro Mutis-stil udfolder sig i en historisk epoke, den første i Det Byzantinske Rige omkring år 800, den anden i Colombia i 1830. Alligevel er det ikke historiske noveller. Historien er altid nutidig for Mutis fordi vi konstant genoplever den og – med hans hjælp – også kan leve i den gennem personerne i fortællingerne. De handler om fænomener som ikke lader sig binde af tiden: menneskets stræben over for intetheden og på trods af håbløsheden, kærligheden som til sidst giver livet mening uanset alt andet. Álvaro Mutis, født i Colombia i 1923, anses for en af de vigtigste forfattere i Latinamerika. Han har modtaget en række priser, herunder Premio Príncipe de Asturias og Premio Cervantes. Hans righoldige værk omfatter novellesamlinger, romaner og digte. Han har boet i Bruxelles og Bogotá samt i Mexico, hvor Nobelprismodtageren Octavio Paz åbnede dørene til de litterære kredse for ham. Han var nær ven af Gabriel García Márquez, men udviklede selv sent i livet sin gennemgående karakter Maqroll. Denne bog med novellerne Strategens død og Det sidste ansigt er en hyldest fra Aurora Boreal i anledning af 100-året for Álvaro Mutis’ fød

Elleve noveller som udforsker rummet omkring forældre og børn, søskende og par i ekstreme positioner. En poetisk og intim prosa som opridser et hyperrealistisk portræt af den tvetydige og sensuelle voldsomhed som gør disse ”kernerelationer” anspændte. Historier som tager udgangspunkt i begær, ikke i et sygeligt begær, men derimod et begær fuld af ensomhed og angst som vender op og ned på alting og hvis konstante scene er kroppen. Nogle gange det farliges truende nærhed, andre gange det normales afgrund, men altid med kroppen som den konstante scene. Ud af sætninger der hopper op og ned som træflis dannes et psykisk og følelsesbetonet sprogbrug der skaber rum for at undersøge moraliteten som et laboratorium for den menneskelige erfaring.