Bøger i Pædagogik og samfund serien

Pædagogisk antropologi kombinerer, som navnet siger, de to videnskabelige discipliner pædagogik og antropologi. Antropologi beskæftiger sig med de sociale og kulturelle sammenhænge, der former og formes af specifikke menneskers liv forskellige steder i verden. Det samme gør den pædagogiske antropologi, men her er interessen især rettet mod pædagogiske forhold i bred forstand, dvs. de forventninger og anvisninger, som påvirker og rammesætter folks handlinger og betydningsdannelse.Pædagogisk antropologi - tilgange og begreber giver en indføring i den store variation af tilgange, perspektiver og genstandsfelter, som karakteriserer pædagogisk antropologi som forsknings- og fagområde i dag. Bogens forfattere trækker på en lang række teoretiske inspirationer og traditioner, og de vægter forskellige tematikker og begreber i deres analyser. Det er imidlertid kendetegnende for dem alle, at de er optaget af at belyse menneskers handlinger, opfattelser og relationer i pædagogiske sammenhænge. Bogen afrundes med et perspektiverende efterord af Steen Nepper Larsen.Bogen giver en indføring i de mange aspekter af pædagogisk antropologi, som spiller en stadig større rolle i undersøgelser og studier af pædagogik. Den henvender sig til studerende på universitetsniveau og på de pædagogiske professionsuddannelser.Pædagogisk antropologi – tilgange og begreber er redigeret af Eva Gulløv, Ida Wentzel Winther og Gritt B. Nielsen, der alle forsker og underviser på DPU, Aarhus Universitet.

"Vil man lære noget om pædagogik uden at få påduttet den helt rigtige metode, så er her bogen [...] Her rejses så mange spørgsmål, at man kan risikere at blive klogere." Jens Bydam, Sygeplejersken Klassisk og moderne pædagogisk teori er en indføring i pædagogikkens centrale teorier, personer, temaer og begreber. Den består af i alt 29 kapitler skrevet af førende danske pædagogiske teoretikere. Bogens kapitler er tematisk opdelt i følgende seks dele: Del 1: Pædagogik og teorier om opdragelse, undervisning og uddannelse Del 2: Nationalstat og globalisering Del 3: Fag, viden og undervisning Del 4: Kulturelle og sociale forskelle Del 5: Perspektiver og deres betydning Del 6: Socialt og pædagogisk samspil. Herudover rummer bogen en selvstændig opslagsdel, del 7, med introduktioner til en række centrale pædagogiske teoretikere og teoretiske hovedretninger. Personintroduktionerne er forsynet med fyldige bibliografier. Bogen er velegnet både som grundbog i pædagogik på universitets- og seminarieniveau og som opslagsværk. Peter Østergaard Andersen er ph.d. og lektor i pædagogik ved Institut for medier, erkendelse og formidling på Københavns Universitet. Tomas Ellegaard er ph. d., cand.mag. i pædagogik og lektor i pædagogisk psykologi ved Institut for psykologi og uddannelsesforskning på RUC. Lars Jakob Muschinsky er magister i kultursociologi og rektor for Zahles Seminarium i København.

Alle mennesker har på egen krop mærket, hvad det vil sige at blive opdraget og gå i skole, og mange har også gået i daginstitution. Så alle har erfaringer med den følelseshåndtering, man som barn og elev må mestre for at slippe gennem de første år af livet.I pædagogikken er der imidlertid en tendens til primært at beskæftige sig med afgrænsede og overskuelige problematikker. Følelsesmæssige aspekter bliver ofte skubbet til side eller sat i baggrunden som mindre vigtige end fx videnstilegnelse og målbare temaer. Samtidig er der generelt i samfundet en øget interesse for følelser. De inddrages kommercielt i markedsføring og forbrug, og på arbejdsmarkedet skal man kunne regulere og udtrykke sine følelser på bestemte måder. Pædagogikken er derfor også under forandring mod et øget fokus på følelser til støtte for børns trivsel og som redskaber til udvikling og læring.Men hvad er følelser overhovedet, og hvordan vi kan forstå dem? I Følelser og pædagogik – i samfundsteoretisk perspektiv beskrives ud fra pædagogers egne beretninger, hvordan følelser – både børnenes og pædagogernes egne – indgår i og indvirker på den pædagogiske praksis. Desuden gennemgås de dominerende teorier om menneskers følelser og de begreber, der især er af betydning i pædagogiske sammenhænge. Endelig analyserer og diskuterer bogen kritisk nogle af de udbredte opfattelser med henblik på at udvikle en teoretisk forståelse af følelser i pædagogikken. Peter Østergaard Andersen er lektor i pædagogik ved Institut for medier, erkendelse og formidling, Københavns Universitet. Han har tidligere skrevet om bl.a. pædagogers praksis, dokumentation og evaluering samt været redaktør på værket Klassisk og moderne pædagogisk teori.

Børn skal være livsduelige. Det er et synspunkt, man kun vanskeligt kan være uenig i. Men en nærmere undersøgelse afdækker, at der ikke hersker enighed om, hvad termen livsduelighed egentlig betyder. Hvad menes der, når man siger, at børn skal være livsduelige? Og hvem har til opgave at gøre børn livsduelige? Er det skolens, samfundets eller hjemmets opgave?Denne bog undersøger, hvad der menes med begrebet livsduelighed, når det anvendes i pædagogiske og uddannelsespolitiske sammenhænge. Gennem en redegørelse for de forskellige livsduelighedspædagogikker i vor tids dannelsesdebat diskuterer bogen, om begrebet livsduelighed er et egnet dannelsesbegreb.  Livsduelighed – Fra Grundtvig til konkurrencestat henvender sig til studerende og undervisere ved universiteter og professionshøjskoler med interesse for at udforske og udvikle den danske grundskolen.

Hvad stiller vi op med pædagogiske etnografier i en verden, der udfordres af spørgsmål om, hvad der er facts og kendsgerninger, hvad der er virkelighed, og hvad der er fiktion?Baudrillard og pædagogik – fatal etnografi er en introduktion til Baudrillards ideer og deres betydning for etnografiske studier af pædagogiske problemstillinger. Bogen består af to dele.Del 1 er en gennemgang af Baudrillards begrebsunivers og en diskussion af hans position i forhold til almene videnskabsteoretiske problemstillinger og kritiske metodologiske tilgange.I del 2 følger eksperimentet. Her viser forfatteren med afsæt i sit arbejde i Sydkorea, Danmark og Zambia, hvordan felten skrives frem gennem Baudrillards teoretiske kategorier som fatal etnografi – i form af fragmenter og social poetik.Bogen henvender sig til studerende og undervisere ved universiteter og professionshøjskoler med interesse for de udfordringer, der er forbundet med udforskningen af skole, uddannelse og ungdom i en postfaktuel, global verden.

Inden for det pædagogiske område (og inden for andre professioner) hører man jævnligt udtryk som, at ”man skal være autentisk” eller ”jeg bruger min person i mit arbejde”. Mange erfarne undervisere og pædagoger henviser gerne til deres erfaringer og person som den bedste forklaring på, hvorfor deres arbejde lykkes, og siger fx til praktikanten eller den nyuddannede, at det at blive dygtig handler om at finde sin egen personlige stil. Men selvom begreber som person, det personlige og personlighed anvendes og forstås som noget nærmest selvfølgeligt i den konkrete sammenhæng, er det ofte uklart og tvetydigt, hvad der egentlig menes med person og det personlige.Denne bog forsøger at opsamle og kritisk diskutere den pædagogiske professionsviden og -forskning, der findes om relationer mellem person og arbejde inden for den pædagogiske sektor. Undervejs i bogen er der indsat beretninger fra otte forskellige fagfolks opfattelser af relationen mellem deres person og deres fag.Martin Bayer er forskningschef på professionshøjskolen UCC, ph.d. og har været ansat som institutleder og lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet og Roskilde Universitet.