Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger i Rebus serien i rækkefølge

Filter
Filter
Sorter efterSorter Serie rækkefølge
  • af Ian Rankin
    52,95 - 127,95 kr.

    I Edinburgh er to unge piger blevet kidnappet og myrdet med koldt blod, og nu er en tredje forsvundet. De tre har intet tilfælles, hverken skolegang, venner eller religion, de bor også forskellige steder i byen, men de to er myrdet på samme facon. Kriminalassistent John Rebus bliver en del af holdet, men han er i dårlig form. Han ryger og drikker for meget, han har det dårligt med sin pubertetsdatter, der bor hos moderen, og han hjemsøges af mareridt fra fortiden. Så begynder han at modtage mystiske, anonyme breve med knuder på snor og små kors af tændstikker ... "Fænomenalt! Jeg har skrevet det før, men bliver nødt til det igen: Ian Rankin skriver simpelthen nogle af de mest vedkommende, spændende og velskrevne kriminalromaner i dag." Bo Tao Michaëlis, Politiken Første bog i serien om John Rebus.

  • af Ian Rankin
    52,95 - 127,95 kr.

    I et kondemneringsmodent hus i en Edinburgh-forstad bliver en junkie fundet død med en lille pose heroin på sig. Overdosis - et dødsfald, som normalt knapt nok når at blive til en sag. Tilfældigvis bliver det den nyligt forfremmede vicekriminalkommissær John Rebus, der kommer til at stå for undersøgelsen af gerningsstedet. Og noget er galt. Hvorfor ligger liget i den mærkeligt korsfæstelsesagtige stilling med et par stearinlys ved sin side? Og hvad betyder den sataniske graffiti med den femtakkede stjerne omgivet af to koncentriske cirkler? Rebus har masser af tid, da han af sin chef bliver sat i spidsen for en antinarko-kampagne, sponsoreret af nogle af byens spidser. Et job, han hader og gør alt for at komme udenom. Derfor kaster han hele sin energi ind i opklaringen af junkiens dødsfald, og lidt efter lidt hvirvler snavset op. Rebus kommer til i bogstavelig forstand at stå i lort til op over albuerne, og stanken spreder sig fra byens finere kvarere. Andet bind i serien om John Rebus.

  • af Ian Rankin
    52,95 kr.

    En bestialsk kvindemorder hjemsøger London. Politiet står på bar bund og må hente hjælp udefra. Valget falder på kriminalkommissær John Rebus fra Edinburgh, der noget ufortjent har fået ry for at være ekspert i seriemord. Hårdt presset af sin chef accepterer Rebus jobbet - og bliver kastet ud i et af sit livs værste mareridt. »Fremragende moderne krimi, der bekræfter John Rebus´ position som en af de mest fascinerende hovedpersoner i den moderne kriminallitteratur. Rankin fortjener mange læsere.« - Niels Lillelund, Jyllands-Posten

  • af Ian Rankin
    52,95 kr.

    Under en politirazzia på et luksusbordel i Edinburgh bliver et af Skotlands mest populære parlamentsmedlemmer grebet på fersk gerning. Under en bro i Edinburgh finder man en kvinde, der er druknet . Og under et indbrud hos en teologiprofessor bliver der stjålet adskillige uvurderlige bøger.

  • af Ian Rankin
    52,95 - 127,95 kr.

    Da det engang så fine Central Hotel i Edinburgh brændte ned til grunden, var det gerådet i dybt økonomisk uføre, og årsagen til branden blev aldrig opklaret. Ingen interesserede sig for det gamle fallitbo.Da der fem år senere bliver fundet et forkullet lig i ruinerne med en kugle i kraniet, bliver Rebus nære kollega Brian Holmes sat på sagen. Kort efter bliver Holmes usædvanligt brutalt overfaldet, og mens han kæmper for sit liv, begynder Rebus stik mod sine overordnedes ordrer at interessere sig for den gamle hotelbrand.Rebus finder Brian Holmes' notesbog, der indeholder kryptiske notater om sagen, og mens han langsomt afdækker oplysningerne fra 'den sorte bog' begynder han at lægge brikkerne til et puslespil, som nogle meget magtfulde kræfter med alle midler vil forhindre ham i at lægge."Rebus er jo sin egen, forbrydelserne trives godt i det skotske, og det hele er ganske forrygende og pokkers stemningsfuld læsning fra start til slut."Information"Ian Rankins krimi 'Den sorte bog' er en speget og ganske fremragende affære. ... Rebus er her i 1993 klart et oldebarn af Philip Marlowe, ja hele Rankins stilistiske elan og stilsikre replikker er opdateret og senmoderne Raymond Chandler i kilt og tartan."♥ ♥ ♥ ♥ ♥Bo Tao Michaëlis, Politiken"Rankin demonstrerer igen sine mesterlige evner som plotmager. Han håndterer snildt historier om en hjemvendt pædofil-dømt, knivstikkeri ved en slagter, en gammel hotel-og mordbrand, en overvågningsoperation og overfaldet på en kollega."Mogens Rude, Jydske VestkystenFemte bog i serien om John Rebus.

  • af Ian Rankin
    52,95 kr.

    Det sidste lig der blev fundet i Mary King's Close, døde af pest. Det var i 1600-tallet. Men nu er liget af en ung mand dukket op i den underjordiske bydel, en af Edinburghs store turistattraktioner. Han er blevet mishandlet på det grusomste inden sin død, og John Rebus opfatter tydelige paramilitære undertoner omkring mordet. Det er i august måned, og Edinburghs årlige festival er på sit højeste. Det sidste nogen ønsker, er terrorister i de turistfyldte gader.Men det viser sig at være endnu værre. Den døde er søn af byens mest berygtede gangter, Big Ger Rafferty, og Big Ger er ganske udmærket i stand til at styre sit voldsregime fra fængslet. John Rebus belemres samtidig med en kollega –– en politimand der går under øgenavnet The Clockwork Orangeman – og snart har han lige så stor grund til at frygte sine egne folks kugler som fjendens."Skotske Ian Rankins kriminalromaner med John Rebus i hovedrollen er en af de absolut bedste krimiserier overhovedet."Kim Skotte, Politiken"... en fornøjelig læseoplevelse ... klassisk krimi!"UrbanSjette bog i serien om John Rebus.

  • af Ian Rankin
    52,95 - 127,95 kr.

    Mens Rebus kæmper sig gennem endnu en Edinburgh-vinter, bliver han kastet ind i et net af intriger, som rejser flere spørgsmål end svar. Blev Lord Provosts datter kidnappet, eller er der tale om endnu en ung pige, der er stukket af hjemmefra? Hvorfor har et byrådsmedlem først nu travlt med at tilintetgøre dokumenter, som burde være makulerede for længst? Og hvorfor i alverden bliver Rebus inviteret til lerdueskydning hos Mr. Scotland, den højestrangerende embedsmand i landet? Kriminalkommissær John Rebus må se i øjnene, at nogle af hans fjender er hævet over de love, som gælder almindelige dødelige.

  • af Ian Rankin
    52,95 - 127,95 kr.

    I slutningen af 1960´erne hjemsøgte den brutale kvindemorder Bible John Glasgows gader. Tre kvinder nåede han at myrde, inden han forsvandt sporløst. Han blev aldrig fundet. Tyve år senere rystes Skotland af endnu en række kvindemord, der i uhyggelig grad minder om dem, Bible John begik i sin tid ... Johnny Bible er født.

  • af Ian Rankin
    52,95 kr.

    Det trækker op til bandekrig mellem den skrupelløse opkomling, Tommy Telford, og byens ukronede gangsterkonge, Big Ger Cafferty. I krigens kølvand følger drab, narko og indsmugling af bosniske piger som sexslaver. Kriminalkommissær John Rebus bliver personligt involveret i flere af sagerne.

  • af Ian Rankin
    52,95 - 127,95 kr.

    Edinburgh er en spøgelsesby - fyldt med fortabte sjæle, og hvad enten han vil det eller ej, bliver kriminalkommissær Rebus draget ind i deres net af løgne og bedrag. Joe Margolies, en dygtig politimand, bliver fundet død ved foden af Salisbury Crags. Sprang han selv ud over klippekanten, eller blev han skubbet? Rebus er i tvivl. En tvivl, der ikke bliver mindre af, at en pædofil mand, som Margolies i sin tid fik dømt, flytter ind i en lejlighed med glimrende udsigt til kvarterets legeplads. Alt tyder på, at det er politiet i Edinburgh, der har skaffet ham den lejlighed.

  • af Ian Rankin
    52,95 - 127,95 kr.

    Kriminalkommissær John Rebus er en handlingens mand. Det passer ham derfor dårligt, at han bliver tvunget ind i en kommission, der skal varetage sikkerheden omkring opførelsen af Skotlands nye parlament i Edinburgh. Der er penge at tjene på Skotlands genvundne uafhængighed ... mange penge, og jo mere der er på spil, jo tungere er skyerne, der samler sig i horisonten. Og samtidig er der kræfter i Rebus i eget bagland, der ihærdigt arbejder for at få kørt ham ud på et sidespor ... Opklaringsarbejdet viser sig at blive en balance på en knivsæg, og Rebus må endnu en gang sætte liv og karriere på spil i kampen for retfærdighed. "Rankins univers er samfundsengageret og klassisk for krimigenren, men alligevel gennemsyret af den uprætentiøse skotske mentalitet. Ian Rankin skriver langt og grundigt og har med I ly af mørke begået endnu en gedigen krimi. Han er som altid mesterlig." Christa Leve Poulsen, Børsen Ellevte bog i serien om John Rebus.

  • af Ian Rankin
    52,95 - 127,95 kr.

    Den unge Philippa Balfour er sporløst forsvundet i Edinburgh, og der er meget lidt for kriminalkommissær John Rebus at gå efter - bortset fra en stærk fornemmelse af, at sagen ikke er et af de sædvanlige ungdommelige forsvindingsnumre. To spor har han dog: En udskåret trædukke i en lille kiste, der er blevet fundet ved et vandfald på Balfour-familiens ejendom, og en kryptisk e-mail på Philippas pc fra en person, som kalder sig Quizmaster. Rebus koncentrerer sig om kisten, der i uhyggelig grad minder om seksten lignende kister, der i 1836 blev fundet på en bakkeskråning i Edinburgh, mens han lader kriminalassistent Siobhan Clarke om rejsen ind i cyberspace med den såkaldte Quizmaster. Clarke er måske god til at manøvrere rundt på Internettet, men hun har ikke den fornødne erfaring til at opdage faldgruberne i et spil, hvor fatale beslutninger skal træffes i et splitsekund. Og mens Rebus begraver sig i et to hundrede år gammelt mysterium, har kriminalassistent Clarke mere end nok at gøre med at redde skindet for dem begge – både professionelt og personligt … Ian Rankin er den mest solgte forfatter i Storbritannien (ti procent af alle solgte skønlitterære bøger er skrevet af Rankin). Hans bøger ligger konstant på de engelske og skotske bestsellerlister, og han er kommet i Guinness Rekordbog med hele to rekorder: Som den forfatter, der har haft flest titler på bestsellerlisten i England på én og samme tid, og som den forfatter, der har haft én titel placeret på listen i længst tid. Bøgerne er filmatiseret med John Hannah i rollen som kommissær Rebus. "Hvordan gradbøjer man fremragende? Eller hvordan undgår anmelderen at gentage sig selv? At repetere, at Ian Rankin skriver tidens mest interessante, inciterende og raffinerede krimier, som på sofistikeret og skotsk vis poder den nøgterne engelske politiroman med den hårdkogte amerikanske privatdetektivblues, alt med en socialkritisk vinkel på forbrydelsens elementer. 'I indviet jord' er bare fremragende, igen, igen." Bo Tao Michaëlis, Politiken Tolvte bog i serien om John Rebus.

  • af Ian Rankin
    52,95 kr.

    Kriminalkommissær John Rebus går tit over stregen, uden at der bliver grebet ind. Men da han smider et krus te efter sin chef, Gill Templer, får det konsekvenser, og han bliver sendt på genopdragelseskursus på den Skotske Politiskole. De fem andre politifolk på kurset hører også til blandt de mere uortodokse i styrken.Mørkemændene bliver sat til at løse et seks år gammelt, uopklaret mord på Eric Lomax – en småforbryder, der havde slået sine folder i udkanten af byens underverden. De involverede politifolk havde kun været glade for at slippe af med ham og havde ikke prioriteret opklaringen særlig højt. Flere af Mørkemændene kendte Lomax, og spørgsmålet melder sig, om valget af denne sag beror på en tilfældighed, og om nogen højere oppe i systemet ikke så meget går efter at genopdrage Mørkemændene, men mere efter at finde et påskud til at slippe af med dem én gang for alle.Trettende bog i serien om John Rebus.“’Mørkemænd’ er på små 400 sider. Men ikke en af disse føles overflødig, for en gangs skyld lever en krimi op til sit sidetal. Den keder ikke et sekund, den er konstant og kontant spændende og sprogligt veloplagt med megen smerte og dog skotsk lune, humor og humanisme. Ian har gjort det igen, skrevet en af sæsonens bedste krimier."Bo Tao Michaëlis, Politiken

  • af Ian Rankin
    52,95 kr.

    På en privatskole bliver to teenagere dræbt af en tidligere SAS-soldat, som derefter skyder sig selv. Som kriminalkommissær John Rebus udtrykker det: "Der er ikke noget mysterium i det, bortset fra hvorfor." Dette fører ham ind i hjertet af et rystet lokalsamfund - og til en forbindelse med hans egen problematiske fortid. Rebus bliver fascineret af morderen, som efterlader sig hemmeligheder og løgne. Alle mener, der er tale om en galning. Men hvilken forbindelse havde han til sine ofre? Hvorfor opfører det eneste overlevende øjenvidne til begivenheden sig så mærkeligt? Og hvorfor engagerer militære efterretningsagenter sig i sagen? Rebus har også sit at stå til ansvar for. En voldelig småforbryder, som gennem et stykke tid har chikaneret hans gode ven og kollega Siobhan Clarke, bliver fundet brændt ihjel i sin lejlighed. Rebus er blevet set sammen med ofret umiddelbart før branden, og han er nyudskrevet fra hospitalet med begge hænder bundet ind i gaze ... "Det er Rankin på sædvanligt højt niveau – lige til at nyde i selskab med en god single malt whisky." Hans Larsen, Ekstra Bladet "'Bundet af blodet' er endnu en suveræn krimi fra Ian Rankin" Mette Strømfeldt, BT "... endnu en fremragende og fascinerende krimi af den skotske og sofistikerede Ian Rankin." Bo Tao Michaëlis, Politiken "Rankin er i en klasse for sig." Mogens Rude, Jydske Vestkysten "Ian Rankin kan skrive. Intenst underholdende og skarpt. Det er svært at fatte, hvor god Rankin er." Bo Bjørnvig, Weekendavisen "Ian Rankin er i en klasse for sig selv. Rebus-bøgerne er anderledes, spændende og ikke til at lægge fra sig." Mie Petersen, Kristeligt Dagblad "Ian Rankin har for længst etableret sig som en af de rigtig tunge drenge inden for krimigenren. Hans kriminalkommissær, John Rebus, har alt, hvad der skal til for at fænge som litterær figur og som kommissær. Bøgerne emmer af et engagement, der nærmest sluger én." Christa Leve Poulsen, Børsen Fjortende bind i serien om John Rebus

  • af Ian Rankin
    52,95 - 127,95 kr.

    Rebus og Siobhan ender efter en omorganisering af politistyrken ude i et af Edinburghs finere kvarterer. Alligevel bliver Rebus´ første sag dér noget af et mareridt. Liget af en mand, der brutalt er stukket ihjel, bliver fundet i en af de barskere forstæder. Han er af udenlandsk afstamning, men har ingen identitetspapirer på sig, og ingen af beboerne i området vil kendes ved ham. Fremmedhadet er udbredt, selv inden for korpset, og der er ikke nogen større entusiasme for at løse sagen om den mulige illegale indvandrer, selvom den kan blive benzin på det allerede brændende bål. "Befriende anderledes. Ian Rankin har sin helt egen måde at fortælle sin historie på." Vendsyssel Tidende

  • af Ian Rankin
    52,95 - 127,95 kr.

    'Navn på de døde' er et sprængfarligt miks af action og politik - med en af de mest omtalte uger i nyere britisk historie som baggrund. I juli 2005 samles lederne af de otte mest magtfulde nationer i Skotland til et møde om at bekæmpe verdens fattigdom - et såkaldt G8-topmøde, og verdens øjne hviler på Skotland. Men da et parlamentsmedlem tilsyneladende begår selvmord, og nye beviser i en mordsag peger hen imod en seriemorders værk, kan Rebus dog ikke længere holde sig i skindet. Hans overordnede vil helst dysse det hele ned - intet må overskygge topmødet - men Rebus har aldrig været den, der overholder reglerne. ”... endnu en veldrejet, velturneret og eminent velorganiseret krimi af mesteren Ian Rankin.” Bo Tao Michaëlis, Politiken ”Man er vildt godt underholdt ind til cirka halvvejs, hvor man så samtidigt begynder at blive vildt imponeret. Rankins plot afslører sig som et udspekuleret partitur til en mesterlig krimisymfoni.” Mette Strømfeldt, BT ”Samtidshistorie og krimihandling smelter sammen, så resultatet bliver endnu en fremragende bog af en af tidens helt store kriminalforfattere.” Hans Larsen, Ekstra Bladet ”Og ja, jeg kan kun sige, læs den før din nabo, hvis du er til gode velskrevne krimier. Du vil aldrig fortryde det.” Lilly Jensen, Helsingør Dagblad ”Ian Rankin prenter sin signatur ind i litteraturens helligste haller som en mesters mester med 'Navn på de døde'.” Mogens Rude, Jydske Vestkysten Sekstende bog i serien om John Rebus.

  • af Ian Rankin
    52,95 - 127,95 kr.

    En delegation af russiske investorer er i byen, og en kontroversiel russisk lyriker bliver fundet myrdet. I opklaringsarbejdet må Rebus søge at balancere mellem det officielle Skotland, de ambitiøse lokale bankfolk og de mere eller mindre dubiøse russere. Fælles for dem er, at de er farlige at komme for tæt på, og det bliver ikke mindre farligt af, at den lokale storgangster Cafferty tydeligvis har noget med sagen at gøre.Alle presser på for at få lukket sagen hurtigst muligt, men Rebus og Siobhan Clarke er overbeviste om, at der er mere på spil end blot et fejlslagent røveri.Der er kun få dage til, at Rebus skal pensioneres, og kan han nå at binde de løse ender sammen, samtidig med at han bliver anklaget for et overfald og suspenderes?"En superb, spændende og sofistikeret politikrimi fra mesterens hånd."Politiken"Fremragende ... Et klassisk Rebus-plot, som man følger med i med sindet stemt sørgmodigt, i bevidstheden om at det altså er sidste gang." *****Jyllands-Posten"Et smukt farvel og en nydelig svanesang for Rebus." ****Thisted Dagblad"Exit Music er som at miste en god ven. Det er John Rebus Blues." ****Jydske VestkystenSyttende bog i serien om John Rebus

  • af Ian Rankin
    127,95 - 237,95 kr.

    Alle har noget at skjule. En politimand bliver fundet i en aflåst bil, dybt inde i skoven, i et område som allerede er blevet afsøgt. Siobhan Clarke bliver en del af det hold, som undersøger den oprindelige efterforskning. Der var altid ubesvarede spørgsmål, og nu – efter årtier – er det tid til sandheden. Alle skal undersøges, alle har hemmeligheder, og alle har alt at tabe. Kun én mand ved, hvor sporet leder hen, og han ved, at det kan lede til hans eget fald. Den mand er John Rebus. Toogtyvende bog i serien om John Rebus.

  • af Ian Rankin
    127,95 - 237,95 kr.

    “I de dystre tiderSynges der da også?Også da synges der. Om de dystre tider.” Bertholdt BrechtIan Rankin er stadig i storform, selvom det kniber mere for hans hovedperson Jon Rebus.Det er midt om natten, da hans datter, Samantha, ringer. Rebus er klar over, det ikke er godt nyt. Og det er det da heller ikke. Samanthas mand er forsvundet, og ingen har set ham de sidste to dage. Rebus frygter det værste, og hans erfaring fra næsten en menneskealder hos politiet siger ham, at hans datter bliver den hovedmistænkte.Ved daggry kører han langs den vindomsuste kyst til den lille by med de store hemmeligheder. For første gang i sit liv frygter han sandheden.

  • af Ian Rankin
    127,95 kr.

    Det trækker op til bandekrig mellem den skrupelløse opkomling, Tommy Telford, og byens ukronede gangsterkonge, Big Ger Cafferty. I krigens kølvand følger drab, narko og indsmugling af bosniske piger som sexslaver. Kriminalkommissær John Rebus bliver personligt involveret i flere af sagerne.Samtidig arbejder han på en sag om en pensioneret professor fra universitetet i Edinburgh, der måske i virkeligheden er en eftersøgt krigsforbryder og hovedansvarlig for en grufuld SS-massakre i en fransk landsby i 1944.Da Rebus’ egen datters liv bringes i fare, indgår han en pagt med djævelen, og hans eneste motiv bliver hævn."Fremragende moderne krimi, der bekræfter John Rebus' position som en af de mest fascinerende hovedpersoner i den moderne kriminallitteratur. Rankin fortjener mange læsere."Niels Lillelund, Jyllandsposten"Toppen af britisk krimi-litteratur. De hængtes have bør finde en stor dansk læserskare!"Holger Ruppert, B.T."En effektiv og anbefalelelsesværdig nattesøvnsdræber."Bo Tao Michaëlis, Politiken"Ian Rankin er i en klasse for sig selv. Rebus-bøgerne er anderledes, spændende og ikke til at lægge fra sig."Mie Petersen, Kristeligt Dagblad"Ian Rankin er et af de allerbedste nyere navne i britisk kriminallitteratur."Hans Larsen, Ekstra BladetNiende bog i serien om John Rebus.

  • af Ian Rankin
    221,95 - 237,95 kr.

    John Rebus er anklaget for en forbrydelse, og han kan ende i spjældet på livstid. Gik han for vidt? Rebus har før taget loven i egen hånd, men det ser ikke ud til, at det kommer til at ske igen – spillereglerne har ændret sig.Samtidig står Siobhan Clarke over for den mest eksplosive sag i årevis. En korrupt betjent er forsvundet og med ham også beviser, som kan vælte hele byens politistyrke. Der er et opgør på vej, og det ser ud, som om der også bliver gjort op med Rebus.Det skrev pressen om ‘En sang til dystre tider’:"Igen skriver Rankin i et elegant, glidende sprog med både et rask behageligt tempo og en konkret og kompliceret sandsynlighed. Sat op på gnistrende møder med de implicerede mistænkte, som så at sige hver især får en scene i plot og drama, som til sidst skaber en sørgmunter og spændende helhed."♥ ♥ ♥ ♥ ♥Bo Tao Michaëlis, Politiken

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.