Bøger i Store fortællere i lommeformat serien

I 51 fortællinger bringer Lydia Davis novellen til nye højder. En kvinde forelsker sig i en mand, der har været død i adskillige år. Et forældrepar bliver inspireret af biblen til at være bedre forældre, men det er svært, når man allerhelst bare vil op ”i sit arbejdsværelse, op på badeværelset, hvor som helst vi kan være alene”; En kvinde insisterer på, at hendes følelser ikke længere skal være altings midtpunkt – men tror alligevel ikke helt nok på det til at gøre noget ved det. Lydia Davis, født 1947 i USA, har udgivet en roman og syv novellesamlinger. I USA kaldes hun ”novellens mester” og Jonathan Franzen har kaldt hende ”selvbevidsthedens tryllekunstner”. Hun er hædret med talrige priser bl.a. International Man Booker Prize og nomineret til National Book Award for Fiction. Hendes bøger er oversat til talrige sprog. I øvrigt har hun tidligere været gift med forfatteren Paul Auster.

En række noveller om både uopnåelig og lykkelig kærlighed, om hverdagsforviklinger og om de særlige øjeblikke, der kan vende vores liv på hovedet. Lengold veksler på mesterlig vis mellem forskellige fortælleformer, fra dybdeborende realisme til krimi og erotisk prosa – altid med et humoristisk, men skarpt drys feminisme. Erotikken er hos Lengold en naturlig, måske næsten klodset eller grim, og i allerhøjeste grad uundværlig del af livet. I novellerne skildres indre konflikter: En husmor på ferie falder pladask for en Elvis-lookalike, en tumpet fyr, der i bedste Joyce-stil lader sine erotiske fantasier flyde frit og den forretningsrejsende, der hellere ville have været født som apoteker. Hun fanger de mindste detaljer og skriver følelserne frem i en blanding af sorg og humor. Selv om handlingen i nogle noveller stikker af fra realismen, er følelserne autentiske - og altid krydret med Lengolds sofistikerede ironi. Om forfatteren: Jelena Lengold (f. 1959) serbisk forfatter, digter og journalist i Radio Beograds kulturafdeling. Hun har udgivet en roman, fem digtsamlinger og fire novellesamlinger og har vundet European Union Prize for Literature for Markedsgøgleren.

Ingeborg Bachmann var en af tysk litteraturs mest radikale digtere og forfattere. I fem fortællinger betragter hun med mikroskopisk intensitet kvindens vilkår i forholdet mellem kvinder og mænd. Ingeborg Bachmann var gift med forfatteren Max Frisch og havde desuden et livslangt forhold til digteren Paul Celan. Hun døde 47 år gammel i 1973 og blev begravet i sin fødeby, Klagenfurt. Hendes brevveksling med Paul Celan udkommer på Forlaget Vandkunsten i 2011.

Lydia Davis udkommer nu for første gang på dansk med sin anmelderroste novellesamling Kakerlakker om efteråret. Novellesamlingen er samtidig første bind i Forlaget Vandkunstens serie med fortællinger.De 34 noveller i Kakerlakker om efteråret er Lydia Davis, når hun er bedst. Mens hendes fortællinger viser en fornuftig og ordnet verden, antyder hendes karakterer, at livet, tænkningen og sproget er fuld af kaos. Hun er kortfattet og humoristisk; nogle af novellerne er ikke mere end et par linjer lange og placerer sig et sted mellem digt, filosofi og novelle. Men fortællingerne er hverken prætentiøse eller svære, de er tværtimod både tilgængelige og ligefremme, og både hendes evne til at overraske og hendes underspillede humor bevæger sig som en rød tråd gennem novellesamlingen.Lydia Davis (født 1947) er amerikansk forfatter og oversætter. Hun har oversat Proust, Blanchot, Foucault, Michel Leiris og flere andre fransk forfattere til engelsk. Hun er professor i creative writing ved universitet SUNY i Albany. Fra 1974 til 1978 var hun gift med Paul Auster, som hun har sønnen Daniel Auster sammen med. I dag er hun gift med maleren Alan Cote, med hvem hun har sønnen Theo Cote.Lydia Davis har skrevet syv novellesamlinger og en roman.

Outside er et udvalg af tekster som oprindeligt blev publiceret i aviser, magasiner, på pladeomslag og i forbindelse med kunstudstillinger. Teksterne kom til i en periode over 30 år og var på mange måder skelsættende journalistik. Artiklerne faldt uden for Margurite Duras’ almindelige forfatterskab og kom til af mange forskellige grunde: Hun manglede penge. Eller hun blev bedt om at skrive, f.eks. en kronik til en avis. Eller en uretfærdighed provokerede hende. Ofte var det en social stillingtagen, et moralsk engagement, som drev hende til at reagere. Nogle af teksterne erportrætter af andre kunstnere. Der er samtaler med børn og socialt udsatte. Nogle tekster er små stykker poesi. Andre tekster indeholder en slags fragmenter af hendes egne bøger, passager, som åbner for indblik i hendes eget værk. Teksterne i denne udgave er taget fra de to bøger Outside og Le monde extérieur, outside 2, som udkom i 1981 og 1993. Udvalgte tekster fra tiden mellem 1957 og 1992. Le monde extérieur er den sidste bog, Marguerite Duras selv tog initiativ til at få udgivet.

Sadeq Hedayat (1903-1951) er en af Irans store moderne forfattere. Hans psykologiske og ofte satiriske skæbnefortællinger kredser om fremmedgørelse og afmagt. De er farvet af humoren i persisk folklore og spejler europæiske forfattere som Rilke, Kafka og Sartre. Allerede under et ophold i Paris i 1928 forsøgte den persiske forfatter Sadeq Hedayat at begå selvmord. Men først i 1951 lykkedes det den alkoholiserede og opiumsafhængige Hedayat at tage livet af sig. Novellerne i Levende begravet er skrevet i Teheran og Paris, hvor Hedayat studerede i slutningen af 1920erne.

En ukrainsk bonde rejser over havet for at finde guld. En østrigsk stationsforstander rejser til Kiev for at finde en kvinde. En polsk greve rejser til Zürich for at finde fortiden. En jødisk koralhandler rejser til Odessa for at finde sig selv. Alle ledes de af længslen mod katastrofen. Men i fortællingerne er der omveje, genveje og sideveje. Der er skove, sumpe, skiftespor, signalmaster, saltagurker, sengefjer og tog, som afgår og ankommer. Og heri ligner de vores liv.Den østrigske forfatter Joseph Roth kom til verden i 1894 i det østrig-ungarske kejserriges nordøstlige periferi, var soldat i den første verdenskrig og gjorde i 1920ernes Berlin karriere som journalist. Fra nazisternes magtovertagelse i 1933 og frem til sin død i 1939 var han politisk flygtning. På hotelværelser og ved cafeborde i Amsterdam, Paris og Marseille skrev han sine sidste fortællinger.

»Zjenja forstod, at det ikke var så simpelt blandt mennesker, at der fandtes en hemmelig, stædigt blomstrende, dyrisk side af livet, hvor afskyelige og ækle ting samlede sig…« I Ljudmila Petrusjevskajas eventyrlige dystopier skildres samfundets myter og tabuer nådesløst. Dagligdag, krig og følelsesliv registreres på én gang nøgternt og grotesk – selv familielivet udstilles som et brutalt mini-Gulag. Alligevel rummer Petrusjevskajas historier en rørende menneskelighed, der kan virke næsten mirakuløs midt i alt det makabre. Ljudmila Petrusjevskaja er født »i bugen af dyret« i Moskva i 1938. Hendes tekster var i 20 år underlagt den sovjetiske censur, og først i 1988 debuterede hun i bogform. Hun er oversat til over 30 sprog og er blevet hædret med flere russiske og internationale litteratur-priser – senest World Fantasy Award 2010.Fortællingerne er oversat af Trine Søndergaard.

Mange kender Colettes roman Gigi, men mindre kendt er hendes korttekster. I denne samling noveller fanges livet i Paris i første del af forrige århundrede og hver historie beskriver et lille, afgørende øjeblik, hvor en tilfældig hændelse – en jaloux forelskelse, et uheldigt ord, et vidunderligt karneval, et tilfældigt mord – sønderriver hverdagens kontinuitet.Colettes delikate sprog afslører lige præcis nok til, at vi bestandig undres og drages, og med en vildtvoksende ironi demaskerer hun den småborgerlige forfængelighed. Hendes pen antyder følelser og tanker, som personerne i historierne ikke selv tør vedkende sig. Således defilerer hele paletten af datidens pariserpersonager forbi, som sad man på en gadecafe i 20’ernes Montmartre.Sidonie‐Gabrielle Colette (1873‐1954) fransk forfatter, journalist, skuespiller og mime‐artist. Hun var måske den første Nobelpris‐nominerede forfatter til at undsige sig sin metier: ”Jeg har aldrig haft lyst til at skrive” bedyrede hun i 1939 i en radioudsendelse for amerikanske studerende i Paris. Denne deciderede ulyst ved at formulere sig skriftligt var i det hele taget en af hendes kæpheste. Alligevel er hun stadig i dag kendt som en af Frankrigs vægtigste forfattere, ikke mindst for hovedværket, romanen Gigi.

En samling mesterfortællinger fra en by i konstant opløsning. Scenen er Kairo, hvor Albert Cossery med stor humor skildrer kontrasten mellem rig og fattig. De udskudte gør nar af autoriteterne, og dovenskaben er det positive modstykke til materialismen. Albert Cossery (1913-2008) blev født i Kairo. Som 17-årig rejste han for første gang til Paris, hvor han bosatte sig permanent i 1945. Han boede resten af sit liv på et beskedent hotel uden at eje noget og uden at tænke på andet end at tilfredsstille sine umiddelbare behov. Af kærlighed til sproget skrev Albert Cossery sjældent mere end en sætning om ugen. På 60 år blev det til syv romaner og en enkelt novellesamling.

H.C. Andersen krydsede kunstneriske grænser og lod sig ikke stoppe af smagsdommere og litterære ledvogtere. Som person kunne han være barnagtig, men som digter var han på jagt efter noget oprindeligt menneskeligt, som taler direkte ind i voksne, moderne menneskers liv. Skæve skrifter samler de sælsomste af hans tekster.

Den franske forfatter og samfundskritiker Émile Zola (1840-1902) er en af de vigtigste repræsentanter for den litterære naturalisme. Hans noveller og romaner er gennemsyret af sort humor, og han skriver nøgternt og brutalt om den menneskelige psykologi. For en nats kærlighed samler nogle af hans mest kendte noveller, hver med deres katastrofale og samfundsbestemte udfald.