Bøger i Undervisning og læring serien

Bogen præsenterer den seneste viden inden for syv områder, der er centrale i undervisningen: Klasseledelse, klarhed og strukturering, motivation, forventninger og resultater, metodevariation, læringsklima og undervisningsdifferentiering.Til praktikerens håndværk hører at forholde sig til resultaterne fra empirisk undervisningsforskning med nødvendig skepsis, men også at benytte dem til professionel inspiration. Bogen giver grundlag for refleksion for at få et bedre blik på det, der faktisk foregår i undervisningen og på de beslutninger, der træffes om, hvad der skal ske i undervisningen.Bogen henvender sig til alle med interesse for undervisning og læring, særligt folkeskolelærere, undervisere på ungdomsuddannelser og seminarier, lærerstuderende og skoleledere.Bogen indeholder bidrag af Andreas Helmke, Cathrine Walter, Eva-Maria Lankes, Hartmut Ditton, Gerhard Eikenbusch, Manfred Pfiffner, Hilbert Meyer, Matthias Trautmann, Beate Wischer og Hans Werner Heymann.Lektor ved University College Lillebælt Jens Peter Christiansen har skrevet introduktion til bogen, hvor han sammenholder bidragene med uddannelsesforskning i en dansk undervisningskontekst.Bogens titel forveksles ind imellem med 'Det ved vi om god undervisning', 'Hvad ved vi om god undervisning' eller 'Det vi ved om god undervisning' - kært barn har mange navne!

Hvordan etablerer og vedligeholder man som lærer gode relationer til sine elever? Hvad er synlig klasseledelse? Og hvordan kan tydelige regler og rutiner være med til at fremme motivation og autonomi hos eleverne?"Relationsorienteret klasseledelse" er en teoretisk funderet håndbog, der præsenterer en række grundlæggende greb og praktiske metoder til, hvordan der kan arbejdes med udviklingen af et godt fagligt og socialt læringsmiljø på alle trin i grundskolen. På baggrund af den nyeste forskning og undersøgelser på området og relevante eksempler fra forfatternes egen praksis belyses centrale emner som:•Positiv kommunikation •Etablering af regler og rutiner •Motivation •Skole/hjem-samarbejde •Organisering af læringsrummet •Håndtering af problemadfærd Bogen henvender sig til den lærerstuderende, der vil forberede sig til mødet med praksis, til den erfarne lærers kontinuerlige udvikling af sin klasseledelsesstil, og til teamets samarbejde om det gode og effektive læringsmiljø.

Feedback og vurdering for læringDenne antologi præsenterer både teoretiske perspektiver på og praktiske erfaringer med feedback og vurdering for læring fra både danske og udenlandske forskere og praktikere.Feedback beskrives af den new zealandske læringsforsker John Hattie som en af de mest centrale faktorer, når det kommer til at fremme og styrke elevernes læring. John Hattie slog for alvor sit navn fast, da han i 2009 udgav Visible Learning, verdens hidtil mest omfattende forskningsoversigt, der bestod af en syntese af over 800 metaanalyser af faktorer, der påvirker elevers læring. Og her var de væsentligste faktorer blandt andet elevens selvvurdering, formativ vurdering (vurdering for læring) og feedback. Denne antologi indledes med en helt central artikel om betydningen af feedback, nemlig 'Styrken ved feedback', skrevet af John Hattie og hans kollega ved University of Auckland, Helen Timperley. Artiklen blev første gang udgivet i 2007 og anses for at være en nøgleartikel inden for evalueringsfeltet. Den omhandler den feedback og vurdering, som er fremadrettet og læringsorienteret, med andre ord feedback og vurdering for læring. Dette fokus på læring og læringsprocessens mål fastholdes i artiklens tre centrale feedbackspørgsmål, som læreren må stille eleven, og som eleven må (lære at) stille sig selv: Hvor er jeg på vej hen?Hvordan klarer jeg mig? Hvor skal jeg hen herfra?Med Hattie og Timperleys artikel som omdrejningspunkt præsenterer denne antologi en række artikler, der alle på forskellig vis behandler feedback og vurdering for læring netop ud fra den præmis, at synliggørelse af læring og af læringens rammer og betingelser udgør de væsentligste faktorer i forhold til at forbedre elevernes læringsudbytte. Antologiens forfattere er: Helle Bjerresgaard, John Hattie og Helen Timperley, Mads Hermansen, Therese N. Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Clarie Ellen Weinstein, Ivar Bråten og Rune Andreassen og Trude Slemmen Wille.

Denne bog er rettet mod dansklærere i grundskolen og danskundervisning på læreruddannelsens nationale modul 4 i udskolingen, Multimodale tekster. Bogen præsenterer og udfolder en socialsemiotisk forståelse af multimodalitet i et scenariedidaktisk perspektiv, dvs. undervisning, som kombinerer analyse med produktion, inspireret af, hvordan man analyserer og producerer multimodalt i verden uden for skolen. Det er således gennemgående i bogen, at det multimodale arbejde i skolen for det første skal være kontekstafhængigt og indgå i sociale kommunikationssituationer, for det andet at det skal ske i en vekselvirkning mellem analyse og produktion. Multimodalitet i et scenariedidaktisk perspektiv handler således om at sætte eleverne i sociale situationer, hvor det giver mening at arbejde analytisk eller produktivt med multimodale tekster.Bogen giver læseren et multimodalt begrebsapparat og viser, hvordan det kan anvendes gennem modelanalyser af både fiktive og ikke-fiktive tekster, ligesom bogen løbende lægger op til produktive opgaver. Følgende begreber er i centrum: SocialsemiotikMultimodalitet Modalitet Redundans Funktionel specialisering Affordans Transformation Transduktion Bogen er skrevet af lektor i dansk og scenariedidaktiker Simon Skov Fougt og den norske professor Anne Løvland, som regnes for en af Nordens førende forskere i multimodalitet.

Alle 200 skoledage tæller, og fravær medfører både mistet læring og manglende fællesskab. Skolens fraværende børn - årsager og indsatser er en håndsrækning til at forstå årsagerne til og at strukturere indsatserne for at nedbringe fraværet i skolen. Målet er, at de fraværende børn atter skal blive en del af skolens fællesskaber - og dermed lykkes bedre i livet.Bogen er skrevet af både praktikere og forskere, hvilket giver flere forskellige perspektiver på fravær i et helhedsorienteret perspektiv, hvor både forvaltning, skole og team spiller en vigtig rolle. Skribenterne giver blandt andet bud på, hvordan den enkelte skole skal forholde sig, når eleverne viser tegn på angst, kedsomhed eller manglende tilhørsforhold og trivsel. Og de giver indsigt i typer af fravær, forebyggelse samt målrettet intervention og intensive, fokuserede tiltag.Skolens fraværende børn - årsager og indsatser præsenterer blandt andet resultaterne fra en ny undersøgelse af karakteristika ved børn med bekymrende skolefravær, og hvad man kan gøre for at identificere disse børn og sætte ind. Bogen behandler endvidere emner som mobning, skolevægring, behandlingsprogrammer i praksis, angst, og nødvendigheden af at arbejde struktureret på tværs af faggrupper.Bogen henvender sig til lærere, pædagoger, skoleledere, inklusionsvejledere, AKT-team og PPR-psykologer. Omtale af bogen 'Hvad kan der gøres for, at et barn med bekymrende skolefravær igen kan blive en del af skolens fællesskab og dermed blive bedre til at lykkes med livet? Ja, det gives der forskellige bud på - alt efter hvilken problematik vi har oppe at vende i det enkelte kapitel. Der er ingen lette løsninger, og det er bestemt bogens fordel. Vi bliver som læsere taget alvorligt, og alt bliver forklaret på eksemplarisk vis. Det er så godt, at jeg tænker, at dette er en bog, der bør være pensum på læreruddannelsen (?) Og hvad kan jeg mere sige på så lidt plads? Læs den, læs den, læs den!' - Heidi Friborg Christophersen i Folkeskolen 'Har din skole også ?pludselig? opdaget at nogle elever har for meget fravær og der er elever der slet ikke kommer i skole? Har I også realiseret, at det ikke er til at skjule længere, og at noget må gøres? Så er her bogen med den sidste viden skrevet af de bedste videnspersoner på feltet. Køb bogen, start en studiekreds med bogen som fyrtårn og stå me­get bedre rustet til at gøre noget. Det er nu, I skal starte!' -Kai Pedersen, Specialpædagogisk månedsblad

Elevens læring og dannelse er en grundbog fortrinsvis rettet mod læreruddannelsen og fagområdet 'lærerens grundfaglighed'. Her anlægges fem forskellige læringspsykologiske optikker på skolerelaterede temaer som motivation, identitet, læring og dannelse. Ved hjælp af fire gennemgående cases tydeliggøres det, hvad der kommer i forgrunden, når den samme case analyseres fra forskellige teoretiske ståsteder.Indholdet er struktureret ud fra akronymet KAPSEL:KognitionspsykologiAdfærdspsykologiPsykodynamisk psykologiSociokulturel psykologiEksistenspsykologiLæring og dannelseHver af de læringspsykologiske positioner uddybes grundigt i det fagsprog, der hører til den specifikke tradition, og casene analyseres kort og enkelt ud fra hver læringspsykologiske position. De fem læringspsykologier bindes sammen af en opsummerende del, der sammenstiller de forskellige teoriers forhold til læring og dannelse. Afslutningsvis argumenteres der for en integrativ psykologi og læringsforståelse kaldet refleksiv praksislæring.Alle skribenterne er blevet udfordret med krav om at medtænke dannelsesforestillinger i de forskellige kapitler under skyldig hensyntagen til det læringspsykologiske udgangspunkt. Denne sammentænkning er ikke tidligere set så eksplicit udfoldet i teoretisk litteratur om læringspsykologi. Med dette ønsker forfatterne sammen at bygge bro hen over to dominerende og til tider unødigt rivaliserende diskurser i pædagogikken: læringsdiskursen og dannelsesdiskursen.Bogen henvender sig primært til studerende og undervisere ved læreruddannelsen og sekundært til universiteternes uddannelser inden for pædagogisk psykologi, psykologi, pædagogik og sociologi. Men også praktiserende lærere kan med fordel læse med for at få nye perspektiver at betragte, udvikle og forandre egen praksis ud fra.

Forskning viser, at et professionelt læringsfællesskab, der sætter elevernes læring i centrum i et målorienteret teamsamarbejde, og hvor alle medlemmer af teamet tager kollektivt ansvar for at tilrettelægge undervisningen, giver alle elever de bedste læringsmuligheder.Håndbog i professionelle læringsfællesskaber er til alle, der ønsker at udvikle deres arbejde i og som et professionelt læringsfællesskab. Bogen tilbyder en grundig indføring i, hvad professionelle læringsfællesskaber er, og hvordan man kan komme i gang med at arbejde i professionelle team, der har elevernes læring i fokus.

Denne bog handler om, hvordan man som skoleleder kan arbejde med det personlige lederskab. Det personlige lederskab er tæt koblet til lederen som menneske, fordi personlige egenskaber, præferencer, personlighed, værdier og lederens etiske ståsted kommer til syne i de konkrete ledelseshandlinger – især i relationer og dermed i kontakten med de medarbejdere, som i skolekonteksten løser opgaven tæt på eleverne. Bogen bygger på tre grundlæggende antagelser: 1) at ledelse er et fag, og at det i vid udstrækning er muligt at tilegne sig de kvalifikationer, som er nødvendige for at indtage rollen som leder; 2) at ledelse er et personligt anliggende, og at hver leder udfylder rollen på sin helt unikke måde, hvilket giver rollen som fx afdelingsleder et helt særligt personligt udtryk, som er forskelligt fra afdelingsleder til afdelingsleder; 3) ledelse er et menneskeligt anliggende og afspejler det enkelte menneskes helt fundamentale overbevisninger og værdier. Målet er, at bogens temaer og refleksionsspørgsmål kan tilbyde nuværende og spirende skoleledere en mulighed for at finde deres egne pejlemærker og ståsted i jobbet som leder. At finde frem til en personlig meningsfuld ramme for ledelsesopgaven i en tid, hvor der er store forventninger fra højre og venstre til, hvad skolen og dermed ledelse og medarbejdere sammen skal kunne udrette.

Denne antologi tager fat på en drøftelse af feedbackkommunikation, undervisning og professionalisering på professionshøjskolerne og lignende videregående uddannelser. Der er to begrundelser for, hvorfor denne diskussion er på sin plads.For det første står uddannelsessystemet over for modstridende forventninger om, hvad de skal gøre for at øge mulighederne for en udviklende og understøttende uddannelseskultur. For det andet har der været en stigende opmærksomhed rettet mod forskning i feedback og kommunikation om feedback. Feedback er et kernebegreb i enhver god undervisning, men er et underbelyst fænomen i relation til professionsdidaktik på professionshøjskolerne.Denne antologi introducerer begrebet feedbackkommunikation, der udvikler feedbackbegrebet ved også at lægge vægt på kommunikationen af feedback og god undervisning. I løbet af seks bidrag undersøges forskellige måder at forstå god kommunikation på i relation til feedback, og hvordan det kan praktiseres som en professionsdidaktisk tilgang og relateres til forskellige sider af undervisningen. På baggrund af dette gives et bud på, hvordan arbejdet med feedback kan udvikles og struktureres.

Er al psykologi i virkeligheden ikke positiv psykologi? Hvis der er noget, der hedder positiv psykologi, findes der så også en negativ psykologi? Kan man overhovedet bruge positiv psykologi til noget i skolen? Det er sådanne spørgsmål, denne bog behandler, samtidig med at den præsenterer en kortfattet, aktuel introduktion til den positive psykologi og dens anvendelse inden for skoleområdet. Formålet er med publikationen er således at introducere, informere og inspirere, ligesom bogen indeholder praktiske eksempler på, hvordan positiv psykologi kan anvendes i skolen. Serien Undervisning og læring Denne bog er en del af Dafolos serie Undervisning og læring, som er en række grundlæggende udgivelser, der tematiserer forholdet mellem ´undervisning´ og ´læring´. Begreberne ´undervisning´ og ´læring´ er afhængige af hinanden, og de kan ikke adskilles, som man f.eks. har forsøgt det med slagord som at ´gå fra undervisning til læring´. Selv om vi ikke kan være sikre på, at læring automatisk følger med undervisning, så er undervisningen læringens nødvendige intentionelle ramme. Der er således brug for undervisere og lærere med det nødvendige faglige, didaktiske og ledelsesmæssige overblik. De skal igennem undervisningen kunne lede læringen og læringsmiljøerne. I serien bliver der sat fokus på, hvilke kriterier der er for god undervisning og udbytterige læringsmiljøer. Der anlægges et analytisk perspektiv for at fremme tilvejebringelsen af den viden, der faktisk er tilgængelig, om temaer som f.eks. god undervisning, analytisk pædagogik og klasse- og læringsledelse. Det er temaer, hvor det måske snarere har været holdninger og ideologier, der har præget debatten, end egentlig viden. Serien henvender sig til undervisere og studerende på grund-, efter- og videreuddannelse (læreruddannelse, Pædagogisk Diplomuddannelse eller lignende) samt til lærere og skoleledere.

Hvad kendetegner den gode undervisning? Hvilken læreruddannelse har skolen brug for, og hvilken uddannelsesforskning er den relevante for lærernes professionalitet? Antologien Universitetsskolen - mellem forskning, uddannelse og skoleudvikling giver svar på disse spørgsmål, der har drevet den uddannelsespolitiske og uddannelsesfilosofiske udvikling og til stadighed diskuteres i dag. Universitetsskolen er en samarbejdskonstellation, hvor lærerstuderende, lærere, forskere og læreruddannere samarbejder om at udvikle folkeskolens undervisning gennem undersøgende forløb med udgangspunkt i lærernes problemstillinger. Universitetsskolen understøtter dermed, at forskning, uddannelse og praksis kommer tættere på hinanden.I 15 danske og internationale bidrag undersøges mulighederne og kompleksiteten i at kombinere skoleudvikling, læreruddannelse og didaktisk forskning på universitetsskoler. Antologien viser, at universitetsskoletanken ikke er et nyt fænomen, men griber tilbage til en spændende og mangfoldig uddannelseshistorie. Øvelsesskoler, praktikskoler, forsøgsskoler, partnerskabsskoler eller laboratorieskoler er alle forsøg på at bringe skolens praksis og uddannelsens teori i spil. Universitetsskolen knytter an til denne udvikling og de kendte problemstillinger, men udvikler samtidig nye svar for at styrke samspillet mellem skolen, uddannelsen og forskningen.Antologien er redigeret af Alexander von Oettingen og Keld Thorgård, og sammen med skribenterne inviterer de til videns- og erfaringsdeling på tværs af professionshøjskoler, kommuner, universiteter og skoler for at styrke udviklingen af skolen, den didaktiske forskning og læreruddannelsen.Omtale af bogen'Bogen er meget relevant i forhold til det store fokus, der er på skolen i dag, og som der egentlig altid har været. Alle er optaget af om outputtet fra grundskolen er godt nok, og hele tiden er der diskussion om, hvordan skolen bliver bedre. Bogen er klar i sit budskab: En styrkelse af samspillet mellem skolen, læreruddannelsen og forskningen er altafgørende for at få en bedre skole.' - Dansk BiblioteksCenter

Formålet med denne antologi er at bidrage til at Indfange aktionsforskningens særlige kvaliteter og give bud på, hvordan aktionsforskning konkret og metodisk kan gøres - i et tæt samarbejde mellem forskere og praktikere om lokale og virkelighedsnære problemstillinger.Antologien kan bane vejen for udvikling og forskning, der søger at øge forståelsen af sociale og kulturelle processer frem for med tunnelsyn kun at fokusere på virkninger. Den kommer med mulige bud på, hvilke andre spørgsmål, man kan stille, end 'virker det?', når man undersøger samfundsfaglige og sociale fænomener - og hvordan aktionsforskning kan danne ramme og afsæt for at tilvejebringe mulige svar på disse spørgsmål.Samlet set fremstår antologiens bidrag som en præciserende og en innovativ helhed. Det præciserende består i, at bidragsyderne på kompetent vis tilsammen udpeger, hvad aktionsforskning er og ikke er - og hvilke udfordringer man kan støde på i denne forskningstilgang. Det innovative består i, at det i antologiens bidrag også analyseres, hvad aktionsforskning kan være i fremtiden.Bogen kan læses med udbytte af alle, som har deres hverdag på et universitet, en professionshøjskole, i en virksomhed eller i en kommune, og som ønsker at læse mere om, hvad aktionsforskning er, og hvordan forskning med afsæt i denne approach konkret kan gribes an.

At uddanne til profession er en udfordring, som uddannelsesstederne stadig ikke har overvundet på overbevisende vis. Der er sket forbedringer, men den væsentligste er ikke løst: At uddanne kompetente professionspraktikere, som også har tilstrækkeligt refleksionsberedskab til professionelt at håndtere fejl og uforudsete situationer.At det er sådan, vidner ikke alene nødråb fra de nyuddannede om, men også de hyppige politiske initiativer til at ommøblere uddannelserne. De nyuddannede føler sig ikke klædt godt nok på til praksis. Politikerne og mange uddannelsesforskere kæmper stadig med grundudfordringen: Hvordan uddanner man refleksive frustrationsrobuste professionspraktikere?Denne antologi tager livtag med denne udfordring. Det gøres ud fra en antagelse om, at praksiskompetence bedst udøves med udgangspunkt i praksis. Uddannelserne er for deduktivt teoretiske og efterlader de studerende uden tilstrækkelig håndværksmæssig kunnen. Bogen kritiserer, men giver også en række skitser til, hvordan man kunne gøre uddannelserne mere induktivt praksisorienterede og færdighedstrænende. Ligeledes præsenteres synpunkter og ideer til at tage med ud i praksis samt stof til eftertanke for uddannelsesudviklere og politikere.Bogens forfattere er: Bodil Christensen, Celine Ferot, Mads Hermansen (Red.), Elsebeth Jensen, Susanne Kaatmann, Anne Maj Nielsen, Søren Pjengaard, Bine Ryberg, Gitte Stamp, Micki Sonne Kaa Sunesen og Elvi Weinreich.

Turboforløb og intensive læringsforløb som DrengeAkademiet, MOVE og Plan T spreder sig på det pædagogiske landkort med tilbud om et alternativ til og et pusterum fra den folkeskole, som mange elever ikke trives i. For de elever, som befinder sig på kanten af uddannelse, og som er fagligt og socialt udfordret på hjemskolen, kan intensive læringsforløb tilbyde noget andet. Sideløbende med intensiv undervisning i fag lægger forløbene vægt på elementer som styrkebaseret pædagogik, growth mindset og trivselsfremme, så der ikke blot er fokus på læsning og matematik, men så eleven udvikler sig både fagligt, socialt og personligt.I denne bog formidler folkene tilknyttet forskningsenheden Pædagogik på kanten fra DPU ved Århus Universitet, hvordan de intensive læringsforløb adskiller sig fra folkeskolens undervisning, hvad dette medfører for deltagerne, og hvorfor effekterne ikke kun synes at vare ved. De kommer også med bud på, hvordan hjemskolen kan medvirke til at sikre transfer, så den gode udvikling fra det intensive læringsforløb ikke går i sig selv i den vanlige kontekst, og de peger på, hvordan pædagogikken fra de intensive læringsforløb kan inspirere til en udvikling i folkeskolen.Bogen henvender sig til lærere, skolepædagoger, skoleledere, ressourcepersoner, pædagogiske konsulenter og alle andre, der har folkeskolen og elever på kanten af uddannelse på sinde. Den er primært skrevet af Frans Ørsted Andersen, Lise Mølgaard, Tine Wåst og Lisbet Nørgaard, men også Cathrine Bonderup, Toke Lund-Laursen og Daniel Wilson har bidraget med perspektiver og beskrivelser af de forskellige intensive læringsforløb.Omtale af bogen'En meget interessant bog, hvor man får et godt indblik i, hvad og hvordan der arbejdes med eleverne, når de deltager i et turboforløb eller et intensiv læringsforløb . En bog, der varmt kan anbefales, hvis man ønsker at vide mere om dette og forsøge at integrere dette i den daglige undervisning.' - Anne-Marie Meller, lærer, Ringkøbing-Skjern'Bogen giver et helheds vue over intensiv læring. Den forklarer det hele klart og struktureret, hvilket gør bogen let at læse - og læseværdig. Har man beskæftiget sig med et eller flere af de intensive læringsforløb, er det godt at få forklaret, hvad der er op og ned, og hvor det, man selv har beskæftiget sig med, befinder sig i sammenligningen. Forfatterteamet består af et firkløver, og hele firkløveret står bag alle bogens kapitler - det har jeg ikke set før. En helstøbt bog.' - Kai Pedersen, Specialpædagogisk månedsblad'Jeg synes, bogen er et vigtigt og inspirerende bidrag til at udvikle og understøtte arbejdet med inklusion og opgaven med at skabe en skole for alle. En bog, der kommer med konkrete metoder og teoretiske perspektiver i en fin og forståelig helhed.' - Folkeskolen

Professionelle læringsfællesskaber præsenteres her for første gang i et dansk skoleperspektiv, og netop formidling af lokale erfaringer kan medvirke til at inspirere til ny skolepraksis i Danmark. Bogen er blevet til i tæt samspil med praktikere i skolen, og udgangspunktet er deres udfordringer på forskellige niveauer med at udvikle sig som professionelle læringsfællesskaber.Forfatterne til bogen har udviklet en række redskaber og metoder til teamet i deres fælles lærings- og professionaliseringsproces frem mod at kunne arbejde som et professionelt læringsfællesskab. Nærværende bog er derfor også nærmere en praksisbog end en teoribog.Bogens struktur er inspireret af Thomas Albrechtsens fem søjler i et professionelt læringsfællesskab: fælles værdier og visioner, deprivatisering af praksis, samarbejde, reflekterende dialoger og fokus på elevernes læring. Alle kapitlerne bygger videre på et introduktionskapitel, der beskriver fundamentet for at arbejde som et professionelt læringsfællesskab, og et ledelseskapitel redegør for ledelsens vigtige rolle i at understøtte udviklingen af skolens kultur.Bogens hovedsigte er at vise praktiske veje ind i arbejdet med professionelle læringsfællesskaber, hvor lærere og pædagoger får tid og rum til fælles professionel refleksion, nysgerrighed, afprøvninger og didaktisk metodeudvikling. Den understøtter, at lærere, pædagoger og ledere opnår ejerskab til udvikling af praksis til gavn for alle børns læring og trivsel. Den skaber en ramme om praksisforståelse og -udvikling, der med tiden gerne skulle række ud over fastlagte mødetidspunkter og blive bærende for hele skolens kultur og miljø og for det mindset og den tilgang til praksis, som lærere, pædagoger og ledere har, når de går ind ad døren til skolen, og klokken ringer til første time.Bogen indeholder bidrag af Lisbeth Alnor, Mads Brandsen (red.), Steffen Kaspersen, Elena Noma Kirkegaard, Kirsten Osbæck Mogensen, Hanne Møller, Line Dahl Olesen og Niels Tange. Alle er tilknyttet VIA University College og har arbejdet med udvikling af professionelle læringsfællesskaber på danske skoler.

Denne bog giver nogle bud på, hvordan et visionært og åbent samarbejde mellem pædagogisk professionelle, der fokuserer på elevers læring og undersøgelser af praksis, kan være med til at fremme en fælles fagdidaktisk viden. En fagdidaktisk viden er kendetegnet ved evnen til at kunne formidle fagligt indhold på en måde, der er tilpasset en bestemt gruppe elevers forståelse. Den udgør en væsentlig del af lærerens samlede professionelle kompetence. Da lærerens fagdidaktiske viden kan have en tendens til at være overvejende personlig og privat, fordi den primært aktiveres i klasseundervisningen, ligger der en udfordring i, hvordan den i højere grad kan deles med andre i skolen og dermed omformes til en kollektiv ekspertise.

Flere af bogens redskaber findes i digital form til download og direkte brug i egen praksis på www.dafolo.dk/taksonomier. Her kan du også finde videoer, uddrag af bogen m.m.I de nye forenklede Fælles Mål er der lagt vægt på, at eleverne ved, hvad de skal lære, og ikke kun, hvad de skal lave. At kunne svare på dette spørgsmål forudsætter gode, konkrete læringsmål. Læringsmål og taksonomiske redskaber omhandler målopfyldelse gennem taksonomier til udarbejdelse af gode læringsmål og succeskriterier på flere forskellige niveauer. Ved at bryde et overordnet mål ned i mindre bidder bliver det overskueligt for eleverne at se vejen mod målet, ligesom progressionen i læringen bliver tydelig. Når læringsmål er differentierede, er der ydermere større chance for, at alle elever bliver udfordret i deres nærmeste udviklingszone, og at de derved bliver så dygtige, som de kan, jf. et af folkeskolereformens formål.Med hver sit selvstændige kapitel præsenteres Benjamin Blooms kognitive taksonomi, John Biggs og Kevin Collis’ SOLO-taksonomi, Robert J. Marzanos taksonomi for læringsmål, Elisabeth Simpsons taksonomi for psykomotorisk læring samt David R. Krathwohls affektive taksonomi i teori og praksis som redskaber til synliggørelse af læring. Ifølge den newzealanske uddannelsesforsker John Hattie er netop synliggørelse en væsentlig faktor i forhold til at forbedre elevernes læringsresultater, så de bliver i stand til at svare på de tre kernespørgsmål:Hvor er jeg på vej hen? Hvordan klarer jeg mig? og Hvor skal jeg hen herfra?Læringsmål og taksonomiske redskaber er inddelt i tre dele. I del 1 forklares baggrunden for målstyret undervisning og taksonomier, i del 2 præsenteres de fem forskellige taksonomier for læring, og i del 3 findes konkret inspiration og redskaber til direkte anvendelse i praksis. Bogens målgruppe er lærere, lærerstuderende, ledere, konsulenter og pædagoger uanset skoleform, men eksemplerne er skrevet med afsæt i grundskolen.