Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Historiske romaner

Her finder du spændende bøger om Historiske romaner. Nedenfor er et flot udvalg af over 1.000 bøger om emnet. Det er også her du finder emner som Moderne skønlitteratur, hvor handlingen er henlagt til tiden før 1900.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Jordens børn 5
    af Jean M. Auel
    133,95 - 134,95 kr.

    Bind fem i serien Jordens Børn. Ayla og Jondalar har fuldført deres rejse tværs over Europa, som det så ud i istiden, for at blive forenet med Jondalars folk Zelandonierne. I Zelandonifolkets Niende Grotte vil de sætte bo, og her vil Ayla føde det barn, hun bærer på. Mens de gør klar til den formelle Mageceremoni, hvor de to bliver forenet, viser det sig, at ikke alle er lige venligt stemt over for den fremmedartede Ayla, som er opdraget hos dem, de andre kalder fladskaller, men som hun selv kalder Klanen. Først da alle formaliteterne er overstået, er det tid til, at Ayla satser alle sine færdigheder og instinkter på at finde sin plads i dette komplicerede samfund. ”Med det seneste bind i serien har Auel [...] i dén grad leveret varen, at man ærligt under hende både læserne og rigdommen.” - Anne Knudsen, Weekendavisen ”Efter 12 års venten kunne man have frygtet en skuffelse, men Jean M. Auel fortsætter hvor hun slap.” - Tina Hannberg, B.T.

  • af Kjell Westö
    174,95 - 248,95 kr.

    Januar 1940: Den sovjetisk-finske krig, som kommer til at hedde Vinterkrigen, har stået på i næsten to måneder. Molly er på turné i Sverige, hendes teaterkompagni rejser fra sted til sted, mens det langsomt går op for hende, at hendes skuespillerkarriere er ved at gå i stå. Hendes kæreste Henry er i felten, udsendt som journalist for at dække kampene. Men han må lære, at ikke alt kan fortælles – i krigen ofres sandheden, for nationens ve og vel. I marts 1940 kommer freden, og Molly og Henry forsøger at lappe deres medtagne forhold. Men freden varer ikke ved. Kjell Westö har skrevet en slående kærlighedsroman om en tid ikke ulig vores, hvor krig farver alle forhold: Alt er usikkert, alt er skrøbeligt i tusmørkets lys.Om forfatteren: Kjell Westö (f. 1961 i Helsingfors) er en af Finlands førende, mest læste forfattere. Han debuterede i 1986 med lyrik og har siden udgivet en række store romaner, bl.a. "Luftspejling 38" (da. 2014) og senest "Tritonus" (da. 2020). Westös værker er oversat til mere end 20 sprog, og han har modtaget en række store nordiske priser, deriblandt Nordisk Råds litteraturpris og Finlandia-prisen.

  • af Susanne Clod Pedersen
    198,95 - 278,95 kr.

    I år 1003 stævner jarl Arnulf Ulveblod på hævntogt med Svend Tveskæg. Den engelske kong Æthelred har beordret alle danere i England dræbt, og overfaldet skal gengældes blodigt. En vældig flåde samles, og Arnulfs kampbrødre fra Jomsborg deltager tillige med norske og svenske krigere.Forbund og troskab spændes hårdt i de heftige begivenheder, og Arnulf får brug for al sin erfaring, da ansvaret vokser. Det er ikke let at holde fodfæstet som jarl og fosterfar for kong Svends unge sønner. Når det største skal forsvares!Danehævnen er niende og sidste bind i Arnulf sagaen

  • - serien: 1000-årsriget - bind nummer 6
    af Tonny Gulløv
    338,95 kr.

  • af Taylor Jenkins Reid
    118,95 - 133,95 kr.

    EN NEW YORK TIMES-BESTSELLERMalibu, 1983. Det er aftenen for de berømte Rivasøskendes myteomspundne fest, der hvert år markerer, at sommeren går på hæld. I timerne mellem skumring og solopgang bliver de fire søstre og brødre tvunget til at se hemmeligheder i øjnene, de har holdt skjult for sig selv og hinanden samt – ikke mindst – stå ansigt til ansigt med deres fraværende far, den legendariske crooner Mick Riva. Og da morgenen gryr, står Malibu i flammer.Malibu i flammer er en roman om at være født som sine forældres barn, men vokse til at blive sin egen person. Om et surferliv i pastel-80‘ernes Malibu og omverdenens sult efter indersiden af et liv levet i rampelyset. Og om at sætte ild til det hele for at undslippe en kurs udstukket af andre.

  • af Bent Haller
    139,95 - 239,95 kr.

    Børge med tilnavnet "Kran" tager på kirkegården for at sige farvel til sin afdøde kone Tove, før han for sidste gang går gennem Frederikshavns gader, hvor det hele begyndte, og det hele skal slutte. Bevæbnet med seks elefantøl, en flaske Gammel Dansk og en pose Sweet Dublin Mixture klatrer han højt til vejrs i sin elskede kran nede på havnen, hvor skibsværftet engang lå, og han har arbejdet hele sit liv. I tågerne fra en pibe tobak ser han tilbage på sit liv, som han har besluttet sig for at ende her oppe under himlen, hvor han har haft nogle af sine mest lykkelige stunder.Børge er vokset op på en gård langt ude på landet, dér hvor kragerne flyver baglæns for ikke at få sand i øjnene, men flytter under krigen til Frederikshavn, hvor han får arbejde som rigger på værftet.Han flytter ind i kælderen hos grosserer Villadsen, og oppe i privaten huserer den frejdige og frimodige Tove som stuepige. Hun er involveret i modstandskampen, det samme bliver Børge – og stormende forelsket bliver han også. Og stuepigen og den kommende kranfører bliver et par, forlovede og gift.Sådan starter romanen om en ungdom, et samliv, et familieliv, børn og venner – og opbrudstider med rockmusik, kvindefrigørelse og diverse elskere. Tove er et uregerligt gemyt, rastløs og frisindet, men hendes sind rummer også mørkere undertoner – måske farvet af en dyster hemmelighed fra krigens år. Stuepigen og kranføreren forener provinshistorie, danmarkshistorie og arbejderklassehistorie i en stærk historie om et parforhold, et ægteskab, og et familieliv på godt og ondt.

  • af Gill Paul
    168,95 - 188,95 kr.

    1914. Rusland er på randen af sammenbrud, og zarfamilien går en usikker fremtid i møde. Tatjana, storfyrstinde og en af zarens døtre, har forelsket sig i officeren Dmitri, eft er at hun har plejet ham på sygesengen, men efterhånden som situationen i landet forværres, er både deres liv og kærlighed i overhængende fare.2016. Kitty Fisher forlader hovedkulds London, da hun opdager, at hendes mand har været hende utro. Hun flygter til en hytte i den amerikanske ødemark, som hun har arvet efter sin oldefar. Der, på stranden, finder hun et juvelbesat smykke, der fører hende til en for længst begravet familiehemmelighed.Zarens datter er en uforglemmelig og bevægende roman om kærlighed, tab og forsoning. Fortiden smelter sammen med nutiden i en historie, der bevæger sig ubesværet mellem århundreder.

  • af Søren Pilmark
    223,95 kr.

    ÅRET ER 1910.På den lille Apollo-varieté i Hvidbjerg, Jylland, er den blændende tryllekunstner Laurits stadig teatrets store trækplaster. Men nu skal han samtidig varetage rollen som alenefar for Valdemar på ti år, hvilket ikke falder ham let.I skolen taber Valdemar sit hjerte til Anna, datter af Hvidbjergs industrimagnat og ejer af Runges jernstøberi, der er nabo til Apollo. Laurits gør alt, hvad han kan, for at få et godt forhold til Valdemar, mens han og resten af teatrets ensemble fortsat kæmper for Apollos overlevelse. Ikke bare svigter publikum til fordel for det nyåbnede biografteater, Runges jernstøberi vil udvide og vil meget gerne bygge der, hvor teatret nu ligger.Da Laurits’ bedste ven, violinisten Melchior, får tuberkulose, afholder teatret en prøve for at finde en midlertidig erstatning for ham, og det bliver den ekvilibristiske Eva Ungermann, der får jobbet. Med hendes entré i Apollos orkestergrav får hele teatret og ikke mindst Laurits et problem, der tilsyneladende virker uløseligt. For selvom Laurits bliver mere og mere betaget af hende, gemmer Eva på en hemmelighed, der truer med at ødelægge, ikke bare hende selv, men også Laurits og Valdemars fremtid.

  • af Kelly Rimmer
    119,95 - 190,95 kr.

    "Rimmers fuldendte og medrivende gengivelse af krigen i det nazi-besatte Polen – af hverdagen, modstanden, overlevelsen og kærligheden – fænger helt til sidste side.”– Lisa WingatePolen, 1939. Allerede fra barnsben vidste Alina Dziak, at hun en dag ville gifte sig med sin bedste ven, Tomasz. Nu er de unge og forelskede, og trods rygter om nazister ved den polske grænse nærer Alina stadig håb om en lykkelig fremtid sammen. Men den nazistiske besættelse kaster skygger over hverdagen, og snart er landsbyen splittet af frygt og had. Og så en dag forsvinder Tomasz ...Florida, 2019. Alices mormor ligger på sit dødsleje. Hun har mistet talens brug, men forsøger desperat at give familien en sidste besked. Hun ønsker, at Alice tager tilbage til Polen for at finde sin morfar. Den morfar, som Alice troede var død … Men vover Alice at efterlade sin egen lille familie for at grave i familiens mørke fortid?"Hvad hjertet aldrig glemmer" er en hjerteskærende og uforglemmelig fortælling om to kvinder adskilt af tid og sted, men forenet af slægtsbånd, kærlighed, krig og tab. Historien er en gribende påmindelse om, at det nogle gange kan tage et helt liv at finde vores stemme, førend vi lærer at stole på den.  Pressen skriver: ”En intens fortælling om overlevelse, modgang og hjertesorg.”– New York Journal of Books”Kelly Rimmer har overgået sig selv ... Hvis du kun har tid til at læse en bog i år, bør det være Hvad hjertet aldrig glemmer.”– Fresh Fiction"Fans af Nattergalen og Blomstrende syrener vil elske denne smukke og uforglemmelige fortælling."– Pam Jenoff“Rimmer forener fortid og nutid så overbevisende, at de to kvinders historier bliver meget gribende.”– Booklist”En uforglemmelig og smuk historie om håb, kærlighed og modstandsdygtighed"– Historical Novels Society

  • af Mich Vraa & Jesper Bugge Kold
    76,95 - 139,95 kr.

    23. januar 1951 lægger hospitalsskibet Jutlandia fra kaj i København. Ombord er den unge Molly Dahl, som er en af de toogfyrre sygeplejersker, der er sluppet gennem nåleøjet og blevet antaget til tjeneste på skibet.Med sig har Molly erfaringer fra operationsgangen på Odense Sygehus, hvor hun på dagen for Danmarks befrielse har taget imod døende og hårdt sårede skudofre. Men befrielsen har også givet Molly tunge, personlige oplevelser med i bagagen.I Korea har elleveårige Yun mistet bogstavelig talt alt. Mens napalmflammerne æder hendes hjem, hendes familie og den landsby i Nordkorea, hvor hun er vokset op, flygter hun sammen med to andre børn mod syd, ind midt i slagmarkens ragnarok.Både Molly og Yun lægger deres liv bag sig i håbet om at finde et nyt og bedre i Sydkorea. Men for begges vedkommende bliver rejsen lang og uforudsigelig.I den sydkoreanske havneby Pusan flettes deres skæbner sammen. Men kan Molly redde Yun? Og hvem skal redde Molly?  

  • af Charlotte Mandrup Larsen
    138,95 kr.

    Første bind i sagaen om vikingekvinden Estrid Ulvfare.Vikingetiden var grusom og spændende, fuld af muligheder for de modige og farer for de fleste. Ære betød alt, guderne rådede og skæbnen kunne være tung. Estrid er en ung mor og bondekone da en grådig jarl ødelægger hendes liv. Men mødet med Sorte Thorsten bringer hende til havs som skjoldmø og lærer hende at kæmpe for det hun har kært. Og at tage hævn. Historien byder på kamp og kærlighed, mytologi og sanselighed. Personerne er lyslevende, sympatiske og usympatiske, og vikingetiden fremstår så realistisk at du kan smage og dufte den.Estrid Ulvfare er historiefortælling når den er bedst; underholdende og lærerig.

  • af Maggie Shipstead
    148,95 - 228,95 kr.

    HIMMELSTORMERE er en gribende roman om to uforglemmelige kvinder, hvis livsvalg og skæbner elegant flettes sammen på tværs af århundreder og kontinenter. Det er en roman, der med dyb empati udforsker, hvordan man kan forsone sig med, hvem man selv er, og finde ud af at leve sit liv, så man ikke bliver offer for ydre omstændigheder.Lige siden den skæbnesvangre nat, hvor hun som spæd blev reddet ud af flammerne på et synkende skib, til den dag hun første gang ser fly cirkle hen over barndomslandets store vidder til den dag, hun selv får mulighed for at se jorden fra luften, har Marian Graves’ liv været kendetegnet ved sult efter både frihed og fare.Efter en omtumlet tilværelse, der blandt andet indeholder et fatalt ægteskab med en spritsmugler, en professionel karriere som pilot i Alaska og en heroisk krigsindsats under 2. Verdenskrig som pilot i England, beslutter Marian sig for at flyve jorden rundt i en storcirkel hen over Jordens poler.Et halvt århundrede senere har Hadley Baxter, en strålende men kriseramt Hollywood-skuespillerinde, takket ja til en rolle som Marian Graves i en film om den forsvundne pilots liv. En rolle, der får større betydning for Hadley end hun nogensinde kunne have forestillet sig og som driver hende ud i en større undersøgelse af Marians liv og hemmeligheder.HIMMELSTORMERE blev shortlistet til Booker-prisen 2021 og er Maggie Shipsteads store gennembrud.

  • af Isabella Hammad
    103,95 kr.

    Mens første verdenskrig smadrer familier, ødelægger venskaber og slår elskende ihjel, rejser en ung palæstinensisk medicinstuderende ud for at finde sig selv. Midhat Kamal bevæger sig gennem en splittet verden, fra Mellemøstens omskiftelige politiske klima til fine saloner i Montpellier og et Paris i rivende udvikling. Det er en verden, hvor alt er skrøbeligt: Kærlighed bliver til tab, venner bliver fjender, mens alle søger efter et sted at høre til. I Pariseren samler Isabella Hammad et væld af tråde fra en fragmenteret tid i verdenshistorien til en nuanceret og medrivende episk saga om det tyvende århundredes turbulente begyndelse, den palæstinensiske uafhængighedskamp og udsigten til endnu en verdenskrig. En inderligt menneskelig fortælling.

  • af Kristin Hannah
    158,95 - 228,95 kr.

    TEXAS, 1934Millioner af mennesker er arbejdsløse, og en ekstrem tørke breder sig over landet. Bønderne kæmper for at redde deres sidste levebrød, mens afgrøderne langsomt visner, og voldsomme støvstorme truer med at begrave alle levende.Det er svære tider, og Elsa Martinelli må som så mange andre træffe et skæbnesvangert valg: kæmpe for alt, hvad hun kender og har kært, eller drage mod vest med sine to børn i søgen efter et bedre liv i Californien.Elsas utrolige rejse gennem det barske og ufremkommelige landskab bliver et vidnesbyrd om urokkeligt håb, hjerterum og offervilje. Det er historien om en mors endeløse kærlighed til sine børn og om kvinders styrke og udholdenhed, når verden rammes af mørke.De fire vinde er et uforglemmeligt portræt af USA og den amerikanske drøm set gennem øjnene på en kvinde, hvis mod og trængsler får afgørende betydning for en hel generation. »Stærk og fængslende«- Delia Owens, forfatter til HVOR FLODKREBSENE SYNGER Pressen skriver:»En gribende fortælling.«****- Jyllands-Posten»En utrolig beretning om en ubarmhjertig periode i amerikansk historie. Et stærkt portræt af håb, overlevelse og en mors kærlighed og kamp for et bedre liv for sig selv og sin familie.«- JP Aarhus»En helt igennem fantastisk bog.«- Bogblogger.dk»En vellykket historisk roman.«- Bogvægten»En rigtig fin bog, der bestemt er værd at kaste sig over, hvis man gerne vil læse en medrivende historisk roman med en stærk kvindelig hovedperson.« - Bogrummet»En storslået læseoplevelse.«- Forestilling om Paradis

  • af Leïla Slimani
    73,95 - 190,95 kr.

    Den franske og frigjorte Mathilde sig i den marokkanske mand Amine, der kæmper i den franske hær under 2. Verdenskrig. Efter befrielsen genforenes de og flytter til Marokko, hvor Amine har arvet et stykke jord af sin far. Genforeningen er først ren ekstase, men snart viser skyggesiderne sig; Amine har forandret sig drastisk i løbet af krigen, jorden er ufrugtbar og livet i Marokko fattigt og fuldstændig anderledes end i Frankrig. I en episk fortælling beretter Slimani om Mathilde og Amines liv i Marokko i en tid præget af kolonialisme og spændinger frem til kampen for uafhængighed i 1956. Det er en roman om kultursammenstød og undertrykkelse, om forelskelse og ulykke, om at være en fremmed i sit land og kæmpe for sin frihed. De andres land er en slægtsfortælling baseret på Leïla Slimanis egen familiehistorie.

  • af Katrine Wessel
    103,95 - 148,95 kr.

    Unge Rose Winther og Dimpy Ashmore er nygifte og skal tilbringe julen sammen på familiens gamle gods, Oaktree Manor. Rose elsker julen og har store planer for højtiden. Hun drømmer om en uforglemmelig jul med dejlig mad, varme toddyer, smuk pynt, ild i pejsen og kærlighed.Forventningens glæde forvandles dog til fortvivlelse og sorg, da Dimpy modtager et brev, som tvinger ham til at forlade godset i al hast. Lidt efter ankommer en fremmed til Oaktree Manor, og Rose er fortvivlet. Hvor godt kender hun egentlig den sande Dimpy? Og kan julen reddes?Den største gave er en særlig julebog i fortællingen om Wintherdynastiet. Nye læsere kan forelske sig i det farverige historiske univers, mens fans, der allerede kender familien Winther fra seriens foregående syv bind vil glæde sig over endnu et gensyn, knitrende af vinterhygge.

  • af Sarah Jio
    123,95 kr.

    Den amerikanske feelgood-stjerne Sarah Jio har skrevet en uimodståelig roman i to tidsspor om en kvinde, der skal genopfinde sit eget liv – og om en for længst glemt kærlighedshistorie fra 1940’erne.Engang lå verden for Emily Wilsons fødder. Hun havde skrevet en bestseller og boede i en vidunderlig lejlighed i New York med sin drømmemand.Ti år senere er lykken vendt. Hendes mand har fundet en anden, hun har ikke skrevet en linje i årevis, og hendes læsere har glemt alt om hende. Derfor takker hun ja, da hendes grandtante inviterer hende til at bo en måned i sit hus på øen Bainbridge Island. Her på den smukke ø har Emily tilbragt sin barndoms somre og oplevet den allerførste forelskelse.Gemt i en skuffe på sit værelse finder Emily en gammel dagbog, der rummer en for længst glemt kærlighedshistorie fra 1940’erne – og en hemmelighed, der kommer til at vende og op ned på Emilys liv. Samtidig krydser to meget forskellige mænd Emilys vej …Når violerne blomstrer er en roman, som vil gå lige i hjertet på fans af Kate Morton og Lucinda Riley.

  • af Maria Hesselager
    138,95 - 152,95 kr.

    "Jeg hedder Folkví" er sat i en fri fortolkning af den tidlige vikingetid og bevæger sig mellem psykologiske og mytologiske lag. Det er en fortælling om en grænseløs søskendekærlighed, om tilfældigheder og tegn, og om med al magt at ville fastholde en tid, mens man uvægerligt bliver ældre.Den unge kvinde Folkví og hendes bror Áslakr er vokset op inden for høvdingepladsens beskyttende hegn. De to har altid været tæt fortrolige og spejlet hinanden, så da Áslakr kommer hjem fra sit første overvintrende togt og lader sig forlove med den femtenårige Gerd, overmandes Folkví af en rasende frygt for at skulle stå alene.I romanens hovedspor snubler Folkví sig ulykkeligt og hovedkulds vej gennem sommeren, hvor Áslakr bliver forlovet og skal giftes. Som midaldrende ser Áslakr tilbage på de dramatiske begivenheder i tiden omkring sit bryllup og prøver at begribe, hvad der egentlig skete. Og ved foden af et gammelt træ sidder nornerne og forsøger at holde styr på menneskernes besynderlige liv.Om forfatteren:Maria Hesselager (f. 1984) er uddannet fra Forfatterskolen. Sammen med billedkunstner Mathias Dyhr driver hun Kunstteater, et arbejdsfællesskab for tværdisciplinære kunstneriske produktioner, som senest har lavet udstillingen og forestillingsrækken "Allei Husene" på Holstebro Kunstmuseum (2020).

  • - Med forord af Tom Buk-Swienty
    af Herman Bang
    73,95 - 198,95 kr.

    Den historiske baggrund for "Tine" er krigen i 1864, men romanen foregår ude i landet, her i en landsby på Als, hvor krigen berører de fleste. Trods de voldsomme krigshandlinger, blandt andet rømningen af Dannevirke og Dybbøls fald, handler "Tine" først og fremmest om et kærlighedsforhold, som opstår på grund af krigen, og som krigen bestemmer det tragiske forløb af.

  • af Joanot Martorell
    498,95 kr.

    ”Det er Gud hjælpe mig Tirant lo Blanc!” udbryder præsten i Cervantes’ Don Quixote, da han og barberen er i gang med at brænde alle ridderromanerne i den gale ridders bibliotek. ”Ræk mig den, kære ven, den er minsandten en skatkiste af morskab og en guldgrube af underholdning [...] Det er så sandt, kære ven, at den på sin egen vis er den bedste bog i verden.”Tolv hundrede siders på én gang højstemt og næsten lavkomisk roman om veludrustede riddere, svigefulde kvinder, drabelige slag og den sødmefulde, svært opnåelige kærlighed. Leveres som 3 bind i kassette.Tirant lo Blanc er skrevet på valenciansk, blev udgivet første gang i 1490, og er oversat til alle europæiske hovedsprog – samt bl.a. kinesisk! – og nu omsider til dansk. Værket har spillet en kolossal rolle for udviklingen af den europæiske roman og er dermed en væsentlig litteraturhistorisk brik, samtidig med at det er, ja, med Cervantes' ord "en guldgrube af underholdning".”Godt at præsten hos Cervantes ikke smed Tirant lo Blanc på bålet” Weekendavisen ”Fortjener i hvert fald godt fyldte graler for besværet med en dansk premiere ud over det sædvanlige” Berlingske * * * * *

  • - Ibsen NOR
    af Klas Östergren
    73,95 - 190,95 kr.

    Klas Östergren har skrevet en roman om Ibsens birolle-karakter Hilde Wangel, der optræder i dramaerne Fruen fra Havet og Bygmester Solness. I Hilde får vi et portræt af en kvinde, der både er fange i sit eget liv og samtidig mærkværdigt fri. Ikke mindst gennem sin evne til at manipulere andres selvopfattelse med skæbnesvangre konsekvenser til følge. Den Hilde Wangel, vi først møder i Klas Östergrens nye roman, virker til at leve et meget kontrolleret og sundt liv. Hun arbejder på et rejsebureau i Berlin, som arbejder for at få tyskerne til at holde ferie i de norske fjelde, og hun lever fuldt op til de æblekindede turistplakater. Så hvorfor hjemsøges hun pludselig af angstanfald? I sin nød henvender hun sig til en nervelæge, som henviser hende til den nye tids psykoanalytiker, og her begynder hun at fortælle: om moderens død, om stedmoderens mærkelige mørke sider og længsel mod havet, om den bygmester hun beundrede som trængte hende op i et hjørne, da hun bare var en pige, om hvordan hun langt senere opsøgte ham, lokkede ham og styrtede ham i fordærv. Alt er på mærkelig vis sammenfattet i et engelsk stel, et tilsyneladende uskyldigt landligt motiv i blåhvidt porcelæn, hvor hyrden og hyrdinden i fadets midte synes involveret i noget meget mere skummelt, end først antaget. Pressen skriver: »Klas Östergren (…) udnytter hele sit formidable fortælletalent til en rigt facetteret beretning om lægedatteren Hilde Wangel i en vildt fabulerende beretning, der fører os helt frem til det bitre retsopgør i Norge efter 2. verdenskrig.« – Nordjyske Stiftstidende

  • af Minette Walters
    82,95 - 118,95 kr.

    For de fleste er Den Sorte Død afslutningen. For en lille modig flok varsler den en ny begyndelse. Året er 1348 – Den Sorte Død gør sit indtog i England. Ingen kender til sygdommen, ingen ved, hvordan den spredes, og hvor hurtigt den dræber. Kirken proklamerer, at sygdommen er Guds straf over mennesker, der lever syndige liv, men den usædvanligt veluddannede og selvstændige Lady Anne går imod kirken og forsøger at beskytte det lille samfund, Develish, på andre måder end ved bodsgerninger og bønner. Hun skaber sig fjender, deriblandt sin egen datter, men også venner blandt tyende og fæstebønder, og hendes beslutninger kommer til at kræve mod, udholdenhed og opfindsomhed. DE SIDSTE TIMER er en medrivende historisk roman. Med Lady Anne af Develish har vi fået en ny stærk heltinde – en handlekraftig leder, en frelsende engel og en kætter. "DE SIDSTE TIMER er en rigtig god oplevelse og ganske enkelt råber på en fortsættelse." 4 stjerner, Nordjyske Stiftstidende "Hvis man gerne vil læse om den sorte død og 1300-tallets feudale samfund, så er De sidste timer et godt sted at finde underholdning." Bogblogger.dk "Historisk underholdning … Henvender sig til læsere af f.eks. Ken Folletts ”Kingsbridge-romanerne” og Ildefonso Falcones ”Havets katedral” og ”Jordens arvinger”. Lektørudtalelse "Det er fascinerende og meget overbevisende historieskrivning, hvor jeg som læser holdt opmærksomheden fanget hele vejen …" Drustrupsbogblog.dk, 5 af 5 stjerner "DE SIDSTE TIMER er gribende, barsk og til tider ganske dyster. En fortælling om medmenneskelighed – og om manglen på denne. Om klasseskel, sygdom og død i en tid, hvor kirken ofte har det sidste ord. Er man til historiske romaner, synes jeg, at man skal prøve denne!"Bechsbooks.dk "Fortællingen er gribende og bliver hurtigt til sene nattetimer … kan læses bredt af alle, der elsker en god historie …"Skrivforlivet.dk "Storslået historisk roman om Den Sorte Døds hærgen i England." Litteratursiden.dk ”En fascinerende indføring i en katastrofal tid, og frem for alt et vidunderligt vidnesbyrd om den menneskelige ånds styrke. Jeg blev fanget fra første side.” JULIAN FELLOWES (forfatter til romanen Belgravia og manden bag Downton Abbey) ”Det kan godt være, Minette Walters har skiftet genre, men hun har ikke mistet den største gave en forfatter kan have – evnen til at skabe personer, der vækker læserens interesse, og evnen til at skabe et plot, der holder opmærksomheden fanget. De sidste timer er en gribende og original roman.” BBC HISTORY MAGAZINE ”Det er mesterligt gjort, når Walters subtilt og dygtigt skildrer lidelsen og den uorden, det skaber i et feudalt samfund, når en livstruende sygdom rammer, og Gud tilsyneladende er gået fra forstanden. Som i hendes bedst sælgende spændingsromaner, er det psykologiske drama gribende.” DAILY MAIL Minette Walters er internationalt kendt og anerkendt som forfatter til en lang række spændingsbøger. Hun er blevet tildelt flere prestigefulde priser deriblandt Edgar Allan Poe Awarden og hele to CWA Gold Daggers. Hun bor i området Dorset det sydøstlige England. Hun har holdt 10 års pause og er nu tilbage fuld af vitalitet og fortælleglæde.

  • - En romance
    af Graham Swift
    44,50 - 157,95 kr.

    Helligdag udspiller sig 30. marts 1924. Den 22-årige forældreløse stuepige Jane Fairchild arbejder i huset hos den velhavende familie Niven og venter på, at livet skal tage fart. Hun har en hemmelig affære med den unge søn fra naboejendommen, Paul Sheringham, og de tilbringer morgenen sammen denne helligdag, hvor alle andre ellers er på solskins-udflugt eller har fri til at besøge deres egen familie. Paul er den eneste overlevende af de to huses i alt fem sønner – resten mistede livet i 1. Verdenskrig – og han står over for et giftemål med arvingen til et stort gods i nærheden. I løbet af den usædvanligt varme marts-søndag sker der noget, der får betydning for resten af Jane Fairchilds liv.

  • - Bergen-trilogien bd. 1
    af Gunnar Staalesen
    73,95 - 138,95 kr.

    Genudgivelse i maxi-paperback. 1. bind i Bergen-trilogien. Nytårsnat år 1900 bliver konsul Carl August Frimann dræbt i sit hjem i Bergen. Dette gådefulde mord danner udgangspunkt for første bind i Gunnar Staalesens bredt fortalte og farverige romantrilogi om livet i det myldrende Bergen op igennem det 20. århundrede. På baggrund af verdenshistoriens dramatiske begivenheder, opløsningen af den svensk-norske union, ubådskrig, strejker og politiske modsætninger – væver Gunnar Staalesen et tæt billedtæppe af skæbner og vanskæbner, kærlighed og ulykke, fødsel og død fra århundredskiftet og frem til begyndelsen af 1930'erne. Og bag om det hele slynger sig stadig mordgåden fra nytårsnatten 1900.

  • af Katherine Webb
    138,95 kr.

    En underholdende og uforglemmelig roman om besættende kærlighed, et gådefuldt portræt og hemmeligheder, som ikke længere kan forties. Dorset, Sydengland, 1937. For 14 år gamle Mitzy Hatcher består livet af husarbejde og ensomme vandringer langs havet. Men da den berømte maler Charles Aubrey flytter ind i nabohuset med sin marokkanske elskerinde og deres to døtre, øjner Mitzy en fremtid hun ikke troede eksisterede. Aubrey beder hende sidde model, og det bliver starten på en række skæbnesvangre begivenheder. I løbet af tre hektiske somre holder Mitzy op med at se på ham med barnets uskyldige øjne. I stedet overtager et uregerlig, besættende begær ... Mange år senere tryllebindes galleriejeren Zach af intensiteten i Charles Aubreys førkrigsportrætter. Trangen til vide mere om modellen og miljøet leder Zach til Dorset, og langsomt kommer han på sporet af, hvad der egentlig skete mellem Mitzy og Aubrey for over 60 år siden.

  • af Pernille Juhl
    144,95 - 228,95 kr.

  • af Charlotte Weitze
    75,95 - 483,95 kr.

    Guldalderen i første halvdel af 1800-tallet er en blomstrende periode i dansk åndsliv. Der er her, vi møder malere, digtere billedhuggere, filosoffer, teologer, komponister og naturvidenskabsmænd som C.W. Eckersberg, H.C. Andersen, Adam Oehlenschläger, Jens Baggesen, Bertel Thorvaldsen, Søren Kierkegaard, N.F.S. Grundtvig, B.S. Ingemann, C.E.F. Weyse, J.P.E. Hartmann og H.C. Ørsted. Genopbygningen af København efter bombardementet i 1807 er i fuld gang med C.F. Hansen som arkitekt. Bag den kunstneriske udfoldelse lå den romantiske filosofi om forbindelsen mellem Gud, ånden og naturen, der kom til Danmark fra Tyskland, Frankrig og England. Marie-Louise Dane – et kunstnerisk talent – er gift med Troels Dane, som dør i 1818 efter de krigsskader, han pådrog sig under Slaget ved Trafalgar. Ægteskabet var traumatisk for begge. Marie-Louise tager ophold i Bakkehuset hos Kamma og Knud Lyne Rahbek, hvor hun får støtte til at udfolde sit talent. Her møder hun Thorvaldsen, som hun følger til Rom, og som hun får et kærlighedsforhold til. Efter en tumultarisk og omflakkende tid i Europa vender Marie-Louise tilbage til Danmark og møder her igen den norske maler I.C. Dahl, der hele tiden har været hendes store kærlighed og inspiration – men når kunsten skal udfolde sig, er der en stor pris, der skal betales.

  • af Majken Bloch Skipper
    75,95 - 288,95 kr.

    I Gunhilds kamp følger vi stamfaderen Valdemar Danes barnebarn, Gunhild, og hendes kamp for at vinde respekt og fodfæste i en mandsdomineret verden. Hun er dog ikke helt som andre kvinder, eftersom hun er blevet opdraget som en dreng og trænet som en mand. Da Gunhilds far, Svend, dør og hendes fremtidsudsigt er et arrangeret ægteskab med en forhadt fætter, flygter hun stolt sammen med barndomsvennen Toke og den unge prælat, Absalon - den senere ærkebiskop, kendt som Københavns grundlægger. Trekløveret slutter sig hurtigt til kredsen omkring Valdemar den Store, søn af Knud Lavard, som Gunhilds far både var knyttet til gennem sin fortid og sit blod. Og da slaget skal stå, om hvem der skal være Danmarks konge, støtter også Gunhild Valdemar i kampen mod rivalerne Sven og Knud.

  • af Peder Bundgaard
    75,95 - 318,95 kr.

    Årtierne i den sene guldalder var præget ikke blot af et blomstrende kulturliv, men også af politiske stridigheder, ikke mindst oprøret i Slesvig-Holsten samt underskrivelsen af Danmarks første demokratiske grundlov den 5. juni 1849. Den voksende nationalisme i Danmark samt i det tysksindede Slesvig-Holsten førte til Treårskrigen 1848-50, som endte med en dansk sejr, men uden at problemerne dermed blev løst. Grundloven var både et resultat af den voksende nationalisme og af et selvsikkert borgerskabs krav om forandring og indflydelse bort fra de middelalderlige lav og feudale samfundsformer. Jens Christian Dane, kaldet I.C., er en følelseskold godsejer og statsmand, som helst opholder sig i magtens korridorer i København. Han er gift med Giesela fra Holsten, som han har fire børn med, men som han forstøder. I.C.’s liv er præget af det traumatiske ægteskab mellem forældrene, Troels og Marie-Louise. Dette er antagelig skyld i skyggesider af hans liv og udvikling af en brutal karakter, som er nær ved at koste ham hans anseelse. I Treårskrigen mister I.C. sin ældste søn, Karl, der som 16-årig såres dødeligt på slagmarken. Karl med det følsomme og kunstneriske sind er gået i krig for at gøre indtryk på sin utilnærmelige far. Endnu er der tre børn tilbage i en omtumlet tid, som kræver sine ofre.

  • af Kim Leine
    44,50 - 118,95 kr.

    Kim Leine tager i denne roman igen udgangspunkt i sin egen families historie, idet hovedpersonen Erik er bygget over Leines egen farfar. Valdemarsdag udspiller sig over en enkelt dag - den 15. juni 1938. På denne dag myrdede Erik sin kones elsker - en gerning han fik livstidsstraf for. Efter drabet er det Eriks plan straks at melde sig selv, men han kan ikke få sig selv til det ...

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.