Udsalget slutter om
Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Skønlitteratur: generelt

Her finder du spændende bøger om Skønlitteratur: generelt. Nedenfor er et flot udvalg af over 1.000 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Richard Osman
    119,95 - 228,95 kr.

    Fire rævesnu vennerEndnu en hyggelig mordgådeDet er en almindelig torsdag, hvis der altså findes almindelige dage for vores fire venner i Torsdagsmordklubben. En garvet, lokal journalist er på jagt efter en sensationel overskrift, og inden længe er den lille vennegruppe dybt engageret i at opklare to mord, der blev begået med ti års mellemrum.Som om det ikke var nok, får Elizabeth besøg af en ny ærkefjende der præsenterer hende for en dødbringende mission: dræb eller bliv dræbt …Mens pensionisterne i Torsdagsmordklubben finder nye venner i en tv-stjerne, lyssky pengefolk og en tidligere KGB-agent, kæmper de for at løse mysteriet. Vil det lykkes vores snu og helt vidunderlige venner at finde synderen og redde Elizabeth, før morderen slår til igen?Kuglen der ikke ramte er tredje selvstændige bind i Richard Osmans skønne krimiserie om Torsdagsmordklubben.Pressen skrev om Torsdagsmordklubben og Manden der døde to gange:”Vittig, rørende og skøn puslespilskrimi.”– Vild med krimi”Lige til at lægge på natbordet”**** – Politiken”Man klukler konstant”**** – Jyllands-Posten”Morsom og underholdende”**** – Bogrummet”Der er så afgjort stof til en herlig Spielbergfilm her!”– Bogblogger.dk”En gribende læseoplevelse”– Sunday Times”En af årets bedste bøger”– Daily Express”En morsom og gribende fortælling”– Daily Telegraph”En af årets herligste romaner”– Daily Mirror

  • - Beretning om et kvindedrab
    af Niels Frank
    119,95 - 228,95 kr.

    Sidst i marts 2021 dræber en 61-årig mand sin 62-årige ekskone i Horsens. Den dræbte er forfatteren Niels Franks søster, Elin. Knap tre måneder tidligere har Elin forladt sin mand gennem 30 år og faren til deres to voksne sønner. De næste uger flytter hun rundt mellem hemmelige adresser i Horsens, inden hun til sidst flytter ind på et krisecenter – hele tiden i frygt for, hvad hendes eksmand, der har brugt de sidste mange år på at ydmyge og skælde hende ud, kan finde på.Den dag bodelingen skal foregå, ringer Niels Franks telefon klokken 8.32, og så ved han, at det er gået galt.FANDEN TAGE DIG af Niels Frank er beretningen om tiden op til drabet og om tiden bagefter – om sorgen, vreden og afmagten, begravelsen, efterforskningen og retssagen. Om hvorfor mænd dræber kvinder, og hvorfor det er  så forbandet forudsigeligt.

  • af Elsebeth Egholm
    118,95 - 223,95 kr.

    Sally og Silas vokser op sammen på Djurslands yderste punkt, Helgenæs.Mellem dem spirer en ung kærlighed, understøttet af deres fælles passion for naturen og for at tegne fugle. Men en enkelt mørk begivenhed river dem fra hinanden, og da de mødes igen 25 år senere, er de ikke længere de samme.Sallys mand er netop død, og en håndskade forhindrer hende i at vende tilbage til jordemoderjobbet. Silas er blevet en verdenskendt kunstner. Kærligheden er stadig dyb og intens, men mellem dem ligger store spørgsmål og presser sig på. For hvad skete der egentlig den aften, da 15-årige Sally blev fundet nøgen i en grøft efter en fest? Hvem kender sandheden? Hvem har løjet i alle disse år? Og ikke mindst: Hvem var det, der gjorde det?Den røde glente er som Elsebeth Egholms anmelderroste kærlighedsroman fra 2020, Som natten kender stjernerne, en stand alone.

  • af Haidar Ansari
    73,95 - 152,95 kr.

    INSTITUTIONALISERET er barske og kuldslåede digte om at bebo mange verdener samtidig – om både at være kriminel, bror og skoleelev. Fortællingen begynder den dag, jegets far kommer i fængsel, og slutter, da jeget selv sidder inde og afsoner en dom for forsøg på manddrab.Haidar Ansari (f. 2001) tegner et portræt af ”kvarteret” på Amager, hvor han vokser op, og af de institutioner og fængsler, som han ryger ind og ud af. Det er en fortælling om hans vej ind i kriminaliteten og om alle de veje, han ikke tog, selv om han havde muligheden for det.INSTITUTIONALISERET er Haidar Ansaris debut.

  • af Édouard Louis
    73,95 - 152,95 kr.

    En kvindes forvandling er Edouard Louis' fortællling om sin mor. Om hendes triste tilværelse gennem hans barndom og hendes frigørelse sent i livet. Lige dele tragisk forfaldshistorie og smuk genforeningshistorie. Både et råt portræt af et miljø gennemsyret af armod og et livsbekræftende vidnesbyrd om forvandlingens evige mulighed.Édouard Louis skriver som ingen anden om udkants - og underklassemiljøer. Med hans indsigt og oprigtighed fremstår de litterært underbelyste miljøer nærværende og autentiske. Tilmed hæver han blikket og sætter armoden ind i større samfundsmæssige perspektiver.

  • af Merete Pryds Helle
    102,95 - 167,95 kr.

    I det tidlige forår 1984 bliver Lis overfaldet i Utterslev Mose og hendes liv er med ét forandret. Om sommeren forsøger hun at bearbejde oplevelsen på Kvindehøjskolen i Visby, hvor healingholdet og byggeholdet lægger forskellige strategier for opgøret med patriarkatet. Det er også her Kirsten endelig overgiver sig til Lis kærlighed, men da hverdagen gør sit indtog hjemme i København, er tingene mere komplicerede end som så. Det vågne hjerte er en selvstændig fortsættelse af Folkets skønhed og Vi kunne alt. Til sammen danner romanerne en stort anlagt trilogi, der kortlægger det 20. århundredes danmarkshistorie med kvinderne i centrum. Fra Langelands husmødre i 30erne, via 70ernes nye forstadsliv, når vi frem til kvindebevægelsens pulserende hjerte på Kvindehøjskolen, sommeren 1984.En stor fortælling om kærlighed og venskab, køn og seksualitet i en tid præget af opbrud og nybrud.

  • af Richard Bach
    66,95 - 178,95 kr.

    Richard Bachs fortælling om havmågen Jonathan er en fabel om frihed for menneskene. På smukkeste vis spørger han: Hvordan kan vi blive frie og uafhængige og opnå at leve i nuet uden en masse begrænsninger, der hindrer os i at leve det liv, vi virkelig ønsker?Jonathan Livingston Havmåge er en smuk og tankevækkende fortælling om havmågen Jonathan, der afviger fra sin flok. Han kan ikke indordne sig dens normer; han vil det frie og uafhængige liv.Han elsker at flyve og bruger al sin tid på dette, og for hver dag der går, bliver han hurtigere og dygtigere. For når Jonathan flyver, glemmer han alt om tid og sted, han lever i nuet, og han er uafhængig og fri.Jonathan bliver udvist fra flokken og dømt til at leve resten af sit liv alene. Dette bekymrer ham dog ikke, for i stedet for at være en del af frygten, kedsomheden og vreden, der prægede mågeflokkens liv, kan han i stedet flyve hver eneste dag.En dag møder Jonathan to andre måger, strålende og smukke, milde og venlige, samt ikke mindst meget, meget dygtige til at flyve. De fortæller, de er kommet for at tage ham hjem til en anden flok, hvor alle har det til fælles, at de som Jonathan elsker at flyve og stræber efter at blive helt frie.

  • af Dennis Jürgensen
    80,00 - 198,95 kr.

    En ung skolelærer og hans elev går på en revle langt ude i Vadehavet, da en tæt, uhyggelig tåge pludselig overrasker dem. De bliver borte fra hinanden, og da vandet begynder at stige, gribes læreren af panik. Et skrig i tågen leder ham på sporet, og da han endelig finder drengen, står han bøjet over et lig. Et ansigt stirrer op fra havbunden. Og de to er ikke alene derude.Sådan lyder skolelærerens forklaring: En mystisk ansigtsløs skikkelse kom ud af den hvide tomhed og slog ham bevidstløs, og da han vågnede, var drengen væk. Det er ikke første gang, et barn er forsvundet i den lille flække Melum ved den jyske vadehavskyst. Året før forsvandt en seksårig pige, og da Sønderjyllands Politi hverken formåede at finde pigen eller gerningsmanden, bliver der nu hentet eksperter ind udefra. Liget lå i grænselandet, hvilket gør det til en sag for både dansk og tysk politi.Mand uden ansigt er første bog i serien om efterforskerne Lykke Teit & Rudi Lehmann.

  • af Inger Gammelgaard Madsen
    59,95 - 118,95 kr.

    Blodet glimter i eftermiddagssolen på Store Torv i Aarhus. På brostenene ligger to næsten nøgne dyreaktivister fra organisationen We Protect Animals (WPA). De blodige kroppe skal symbolisere slagtede grise eller flåede mink. Men ikke alt blodet er teaterblod – de to unge aktivister spiller ikke kun døde, og en tredje aktivist er kørt bevidstløs til hospitalet. Hvordan er det lykkedes at dræbe aktivisterne midt i en aktion med opmærksomhed fra tilskuere og presse? Og hvem har ønsket at slå dem ihjel? Det bliver en svær gåde at løse for politikommissær Rolando Benito og hans team – Rolando bliver kastet ud i udfordringer, som sætter hans eget liv på spil. Anne Larsen arbejder som undercoverjournalist for Media House Denmark, som har sat hende til at infiltrere WPA. Anne kommer for tæt på begivenhederne, da hun deltager i aktionen på Store Torv og overværer noget, der sætter hende selv og hendes omgangskreds i fare. For WPA er med tiden begyndt at tage kriminelle midler i brug for at fremme deres budskab, og det er ikke alle, der har den samme dagsorden …

  • af Niklas Natt och Dag
    138,95 - 206,95 kr.

    Nyt bind i Niklas Natt och Dags store, prisbelønnede noir-trilogi, der har taget verden med storm.En mor sørger over sin datter, der blev dræbt på sin bryllupsnat. Efter mange forgæves forsøg på at få nogen til at opklare sagen, må hun ty til sin sidste udvej: Den forhenværende soldat Mickel Cardell, der selv sørger over en vens død. Et andet sted i Stockholm sidder en ung adelsmand på en sindssygeanstalt og pines af den forbrydelse, han er anklaget for.I andet bind af Niklas Natt och Dags historiske noir-trilogi følger vi endnu engang Mickel Cardell og Anna Stina Knapp på deres færd gennem et blodigt, kaotisk og stinkende Stockholm. "1794" er en klassisk historie om kampen mellem det gode og det onde, der ligesom sin forgænger "1793" tegner et brutalt og medrivende portræt af en mørk periode i Sveriges historie. Om forfatteren:Niklas Natt och Dag (f. 1979) arbejder som journalist og bor i Stockholm med sin kone og to børn. Han tilhører en af Sveriges ældste adelsfamilier, deraf hans højst usædvanlige efternavn og særlige forhold til svensk historie. Natt och Dag debuterede i 2017 med "1793", som er første bind i Bellmannoir-trilogien. Bogen vandt blandet andet Det Svenske Krimiakademis debutantpris og er solgt til oversættelse i mere end 30 lande. I foråret 2020 modtog Niklas Natt och Dag Stockholms hæderspris for litteratur.

  • af Jens Christian Grøndahl
    73,95 - 228,95 kr.

    Jens Christian Grøndahls DAGE SOM GRÆS består af seks fortællinger; man kunne også kalde dem små romaner, korte romaner, hver især er de så stofmættede, tætte, koncentrerede, at der er rigeligt til en hel roman. De handler alle seks om mennesker på flugt, fra krig, fra sult, fra fattigdom, fra grimme oplevelser. De fleste foregår i Danmark, men der er også afstikkere til bl.a. Italien, Tyskland og Østrig. Fortællinger om flygtninge før og nu, om tro og ensomhed, om at gribe ind i andres liv og om at finde friheden på uventede steder.

  • af Kristina Stoltz
    138,95 - 152,95 kr.

    En roman om kærlighed og erindring. Om at finde vej gennem steder, tider og skæbner – for måske at finde sig selv.I romanen vender hovedpersonen Kristina tilbage til USA for at gense sin ungdomskæreste, som hun ikke har set i tyve år. Besøget, der ikke varer mere end en lille uge, bringer et hav af minder op om det forhold hun havde til Marlon i 1990’erne, de år de tilbragte sammen i København og i Californien, de begivenheder der fandt sted imellem dem, men også i verden på det tidspunkt. I ’Paradis først’ undersøger Kristina Stoltz, hvordan erindring fungerer. Er det vi husker sandt i forhold til, hvad der virkelig skete, eller forrykker minderne sig hele tiden, så de kommer til at spejle den nutid, vi befinder os i? Og hvordan ændrer kærligheden sig i takt med erindringen – den der var engang, og den der er nu?Kristina Stoltz (f. 1975) går sine egne veje i sit forfatterskab, som rummer poesi, eksperimenterende prosa, og i de senere år også romaner med et selvbiografisk afsæt, som fx romanen ’Som om’ fra 2016, der handler om kærlighed, skilsmisse, kernefamilie og opsplitning.

  • af Sanne Søndergaard
    89,95 - 188,95 kr.

    Nej er en samling skarpe, sjove, sylespidse, varme, humoristiske og alvorlige fortællinger om kvinder. I alle aldre, fra skolepigen der bliver mobbet, over den udmattede mor, til den gamle dame i stillekupeen. På arbejdspladsen, i familien, i parforholdet, i vennekredsen og i skolen. Historierne kredser om kvinders oplevelse af ikke at kunne sige fra – når chefen hugger den gode ide, når et seksuelt overgreb bagatelliseres af omgivelserne, når forventningspresset til moderrollen kvæler dem. Historierne viser konsekvenserne af at være underlagt et ydre pres, man ikke kan gøre effektiv modstand mod; hvordan kvinder tyr til livsløgne og overlevelsesstrategier, der spænder fra selvopgivelse, resignation, udmattelse, frustration, vrede til forsigtigt oprør. Veldrejede, tempofyldte og anfægtende historier om at være kvinde i dag.

  • af Malene Ravn
    119,95 - 228,95 kr.

    HVOR LYSET ER af Malene Ravn er en historisk roman om kunstneren Carl Fischers liv fra 1892 - 1962, om Carl og Elys store kærlighed – og den pris de og deres nærmeste betaler for den.Carl bliver født i Vejle, og hans sarte og religiøse mor ser hurtigt sønnens særlige talent. Men da moren dør, må Carl flytte til sin far i København og et helt anderledes, mørkere liv.Som ung kunstner møder Carl skuespileleven Ely, som sidder model for ham. De forelsker sig stormende i hinanden, og Ely bliver hurtigt gravid.Da Carl skuffer hende dybt, forlader hun ham, og barnet bliver sat i pleje. Men kærligheden fører dem sammen igen, og da sønnens plejemor dør af den spanske syge, må de tage den fireårige dreng til sig. Et ulmende følelsesfuldt familieliv begynder – og udvikler sig dramatisk, da Ely beder sin yngre søster sidde model for Carl.  

  • af Matias Faldbakken
    138,95 - 190,95 kr.

    På en ufrugtbar grund tre timer nord for den norske hovedstad bor Tormod Blystad, hans kone Siv og deres to børn. Efter at have lagt sine vilde år bag sig er Tormod nu en stabil og pålidelig familiefar. Men noget mangler i den lille familie, og så ankommer Snusken, den nye familiehund.Da Snusken dør, efterlader hun et tomrum, der skal udfyldes. Og så en nat befinder Tormod sig foran høvlbænken i garagen og blander rød ler og gødning. Uden at vide det kommer han til at udløse magtfulde kræfter med voldsomme følger. ”Udkants-Norge mødes med domestic noir og Mary Shelleys Frankenstein. Og med et chokerende godt resultat. Et virkelig originalt stykke skrivekunst. ”– Jo NesbøRomanen er nomineret til Nordisk Råds litteraturpris 2020 og vandt Kritikerprisen og P2-lytternes romanpris i Norge. Norske Matias Faldbakkens femte roman, Vi er fem, er en skarp, ukonventionel og underholdende roman, der blander eventyr, horror, mytologi og science fiction med en stor dosis rå realisme.Om forfatteren Matias Faldbakken (født 1973 i Hobro, Danmark) er en af Norges mest kritikerroster forfattere og billedkunstnere.Faldbakken romandebuterede i 2001 med The Cocka Hola Company, der var første del af hans trilogi Skandinavisk Misantropi. To år senere udgav han Macht und Rebel, efterfulgt af Unfun fra 2008. Alle tre romaner er skrevet under pseudonymet Abo Rasul. I 2017 udkom The Hills (da. 2019), der blev nomineret til Brageprisen i Norge og er den første roman i hans eget navn. Bogen er solgt til udgivelse i 16 lande.

  • af Ib Michael
    119,95 - 228,95 kr.

    Sandheden om Lucy er en roman om to unge, Igor og Lucy. Igor har mistet sine forældre i en trafikulykke. Han er graffitimaler. En dag går han ind i en gammel jernbanevogn ved Nørrebro Station, hvor han finder en bevidstløs og mishandlet ung pige, som han kalder Lucy. Han forelsker sig i hende. Det udvikler sig til en historie om kærlighed, vold og bortførelse. Langsomt kommer han på sporet af, hvem hun er. Igor og Lucy viser sig, hver på deres måde, at være i besiddelse af ganske særlige evner. På jagt efter virkeligheden bag tilbagevendende syner hos Igor, drager de til Amazonas, ledsaget af Snehvide, en fhv. jægersoldat fra Haveforeningen. Deres skæbner er flettet sammen i en sagnomspunden ruinby, City of Z. En legendarisk ekspedition, anført af Oberst Fawcett i det forrige århundrede, er sporløst forsvundet og har efterladt sig en hemmelig notesbog om byens beliggenhed. Ekspeditionens skæbne er ukendt. Rejsen får et udfald, som ingen kunne have forudset. Sandheden om Lucy af Ib Michael er på én gang en kærlighedsroman og en eventyrroman – en vild, dramatisk og underholdende historie.

  • - To romaner om Bjørn Hansen
    af Dag Solstad
    190,95 kr.

    En morgen i slutningen af august står Bjørn Hansen på Kongsberg Stastion og venter på sin søn. Han er netop blevet halvtreds, og det er fire år siden han forlod Turid Lammers, den kvinde som i sin tid var årsagen til at han forlod kone og barn og flyttede til Kongsberg for at følge "drømmen om stjålen lykke". Men heller ikke mødet med sønnen formår at fylde Bjørn Hansens tilværelse med det indhold han længes efter, og i protest mod livet undfanger han en plan der skal virkeliggjøre hans store Nej.Forord til "Elvte roman, bog atten" af Haruki Murakami.I "17. roman" møder vi Bjørn Hansen igen. Han er blevet pensionist og har for længst afsonet en fængselsdom for forsikringssvindel. Siden har han forsøgt at gå under jorden, og forblive der, i stilhed, så godt det nu lader sig gøre. Men så bestemmer han sig for at kontakte sønnen, som han ikke har set i femten år. Udgivelsen er en samlet udgave af de to første Bjørn Hansen-romaner, der på koncentreret og kompromisløs vis favner alle grundtemaerne i Dags Solstads mesterlige forfatterskab.Denne bog er oversat af Camilla Christensen, Kari Sønsthagen og Torben Weinreich.

  • af Carsten Müller Nielsen
    197,95 - 208,95 kr.

    ”Denne roman er en gave til læseren” * * * * * Ole Møller, Dagbladenes Bureau ”Intens … eksperimenterende og poetisk” Karina Høyer, Dansk BiblioteksCenter Han betaler hende for en hel nat. Hun skal blot lytte på hans historie – intet andet. Han vil fortælle om Tjernobyl, om ulykken, men enetalen bliver til en samtale om drømme drømt i gruset fra en smuldret stormagt, med støvet fra et eksploderet atomkraftværk i lungerne. Drømme om en fremtid der ikke findes, om kunst, katte og kærlighed. Carsten Müller Nielsen har otte udgivelser bag sig, senest romanen Kvartet til tidens ende (2018) og det narrative "opslagsværk" Bestiarium (2019), og er en de mest interessante, yngre danske forfattere i dag.

  • af Ane Riel
    102,95 - 167,95 kr.

    Ingen ved, hvor lille Leon har sine muskler fra. Men hans mor ved om nogen, hvor svært han har ved at styre dem. Især når han vil kæle. Og Leon vil virkelig gerne kæle. Mens Danica bakser med sin søn, kæmper Mirko med sine forbudte følelser. Han er endnu kun en dreng, da han forelsker sig brændende i Danica. Det er en umulig kærlighed, for Danica er ikke alene en voksen kvinde og mor til Leon, hun er også gift med en uovervindelig kæmpe af en mand. Hjertet og lysterne driver Mirko ud af sit ærbare hjem og ind i Danicas hemmelige helvede. Det får en fatal udgang for alle, han holder af, og efter en dramatisk nat bliver Mirko bundet til Leon og hans gådefulde kræfter for resten af livet. BÆST er en stor fortælling om skyld og uskyld, og samtidig en lille varm historie om et usædvanligt venskab. Ane Riel har tidligere skrevet Slagteren i Liseleje og Harpiks, som filmatiseres med Sofie Gråbøl i en af de bærende roller.

  • af Sara Stridsberg
    89,95 - 225,95 kr.

    I Kærlighedens Antarktis får den døde kvinde en stemme. Romanen handler om den unge narkoluder, Inni, og begynder med det bestialske mord på hende. I fortættede erindringsfragmenter fortæller Inni sin historie, der er fuld af smerte, men også rummer lysende momenter af kærlighed og ømhed. Hun fortæller om opvæksten med forældre, der lukkede sig om deres egen rus. Om tabet af sin højtelskede lillebror, der druknede i åen. Om det første skud heroin, der føltes som at blive voldtaget af en engel. Og om kærligheden til Shane og de to børn, Valle og Solveig, der blev anbragt i familiepleje. Kærlighedens Antarktis er en roman om udsathed, ensomhed og moderkærlighed, skrevet med stor ømhed for sine personer. "Fremragende anti-krimi." Politiken, 6 hjerter"Mesterlig. Uafrystelig." Berlingske, 6 stjerner "En lysende smuk, mytologisk og sprogligt syngende roman." Kr. Dagblad, 6 stjerner"Grufuld og smuk." Børsen, 5 stjerner"En uafrystelig roman, som viser, hvor forbløffende langt en forfatter kan gå, når idé, sprog og handling passer som fingrene i en håndsyet handske." Weekendavisen"Tragisk, tankevækkende og fuld af kærlighed." Information

  • af Haruki Murakami
    138,95 - 158,95 kr.

    Det er ikke nødvendigt at tilhøre den store Murakami-menighed for at blive dybt charmeret af Haruki Murakamis nye storværk 1Q84. Her viser han alle facetter af sit verdensberømmede talent.Som en rød tråd igennem de tre bøger, der udgør romanen, løber en kærlighedshistorie, der er i slægt med de store klassikere. Men der er mange andre centrale temaer i spil, og måske også en helt anden verden – en verden, der har to måner.Det er denne verden, den ene af bogens to hovedpersoner, kvinden Aomame, kalder for '1Q84'. På japansk er det et snildt ordspil på George Orwells berømte roman '1984' – handlingen i de tre bøger udspiller sig da også i året 1984. Her i Bog 1 fra april til juni. Og hvis vi troede, at menneskeheden var kommet helskindet gennem dette skelsættende Orwell-år, så må vi tro om igen.april–juni 1984"Lad Dem ikke narre af det ydre."Med den sætning åbner Haruki Murakami denne første bog af sit romanværk i tre bøger, '1Q84'. Et værk, hvis kerne er en kærlighedshistorie i slægt med de store klassikere; to elskende, som mere eller mindre ubevidst leder efter hinanden.Tengo er en ensom mand med forfatterdrømme, og når han ikke underviser i matematik, skriver han på en roman. Hans skarpsindige og kyniske redaktør, Komatsu, overtaler ham til at omskrive en opsigtsvækkende historie, indsendt til en debutantkonkurrence af en kun syttenårig pige, den smukke, men indesluttede Fukaeri. Tengo bliver uimodståeligt draget af Fukaeris historie, og dermed trækkes han ind i et spil, som han ikke engang vagt aner konsekvensene af.Aomame er massør og kampsportsinstruktør. I romanens første kapitel sidder hun i en taxi, der er blevet fanget i en motorvejskø. Den vidende chauffør peger på en hemmelig trappe, som kan føre hende væk fra motorvejen og videre, for hun skal nå en vigtig aftale. Da Aomame skræver over gitteret til trappen, skifter verden spor, og med tonerne af Michael Jacksons 'Billie Jean' i ørerne klatrer hun nedad, for hun har en opgave, der skal lykkes, en mission, der skal fuldføres.

  • af Anna Todd
    153,95 kr.

    Anna Todd skriver den ene bestseller efter den anden, og nu er hun klar med andet bind i Stars-trilogien. Vi følger Karina, som bor i en lille amerikansk udkantsby, der grænser op til en militærbase. Karina har en hektisk fordi, som hun har måtte arbejde hårdt for at slippe. Hun har omsider fundet ro, og i den lille by har hun både gode venner, et sted at bo og et arbejde, hun er glad for. Da hun møder den stille og dæmpede soldat, Kael, er det som om, hans væsen trækker i hende. Hun drages af den mystik, hans stilhed bidrager til, og Karina udfylder selv tavsheden med sine drømme og forestillinger. Men efterhånden opdager hun, at det hele måske ikke er så drømmende, som hun havde forestillet sig det. Glansbilledet krakelerer, og Karina må finde en balance i sin egen kærlighedshistorie, som er fyldt med løgne. Månen over os er andet bind i Stars-trilogien, og Karina og Kaels store kærlighedshistorie fortsætter her.

  • af Anne-Marie Mai
    73,95 - 206,95 kr.

    Digteren Dylan er en bog om Bob Dylans poetiske værk. Anledningen er tildelingen af Nobelprisen til Bob Dylan i 2016. De mange diskussioner, der udspandt sig både før og efter begivenheden, kalder på en bog, der ser nærmere på Bob Dylan som digter og gør rede for, hvad han har tilført den moderne litteratur. Den har professor i dansk litteratur og Dylan-kender Anne-Marie Mai nu skrevet. Dylans sange er en glimtende digtning, der får ord og vendinger til at virke sammen, selv om de kommer vidt forskellige steder fra i kultur og litteratur. Det særligt fascinerende ved Dylans digtning er, at man som lytter og læser fornemmer, at hans ord lyner af betydning og historie. Digteren Dylan lægger for med at se Dylan selv som en aktør i et verdensomspændende netværk, der også tæller managere, fans, andre kunstnere, kritikere, forskere, museer, biblioteker og netsteder. Herefter følger kapitler om Dylans brug af ord, rim, personer og steder og om den særlige samklang, man kan få med hans værk. Der er selvfølgelig også et ekstranummer og en beretning om en rejse til Dylans barndomsland.

  • - Stars - Under stjernerne
    af Anna Todd
    91,95 - 153,95 kr.

    Karina bor i en lille amerikansk by, som grænser op til en militærbase. Det er langt om længe lykkedes hende at lægge en hektisk fortid bag sig, og hun føler endelig, at hun er faldet til ro. Hun har gode venner, tag over hovedet og et job, hun er glad for. Da Karina møder den tavse og indadvendte soldat Kael, bliver hun øjeblikkeligt draget af hans stille væsen. Han er netop hjemvendt fra Afghanistan og siger ikke meget, så Karina udfylder tavsheden med sine egne drømme og fantasier. Men efterhånden som hun kommer tættere ind på livet af Kael, opdager hun, at intet er så rosenrødt, som hun havde forestillet sig. UNDER STJERNERNE er en medrivende fortælling om kærlighed og løgne af forfatteren til bestsellerserien After. Bogen er første bind i Stars-trilogien, som er delvist inspireret af Anna Todds egen historie.

  • - En gendigtning
    af Keld Zeruneith
    74,95 - 152,95 kr.

    Beowulf drager til Lejre for at hjælpe kong Roar med at bekæmpe et forfærdeligt uhyre, der lemlæster og dræber hans mænd. Stærk og frygtløs slår Beowulf både monsteret og dets mor ihjel, og belæsset med guld og gaver rejser han hjem til Sydsverige, hvor han senere bliver konge. Som meget gammel dør han i kamp mod en ildspyende drage og gravlægges i stor pragt. "Beowulf" er unik og et hovedværk i verdenslitteraturen, et oldengelsk heltekvad, nedskrevet omk. år 1000, og nu gendigtet i Keld Zeruneiths prosanære, fortællende stil.

  • af Mario Vargas Llosa
    115,95 - 238,95 kr.

    Maleren Paul Gauguin møder aldrig sin mormor Flora Tristán, fordi hun dør, før han bliver født. Han bliver som hun, men på hver deres måde, optaget af drømmen om det ideelle og frie samfund. Flora forlader sin voldelige ægtemand – fra hvem hun ikke tager meget andet med end en dyb afsmag for sex – og begiver sig af sted til Peru for at kræve sin retmæssige fædrene arv, som hendes magtfulde onkel har sat sig tungt på. Undervejs skriver hun dagbog og bliver engageret i kvindernes kamp for lige vilkår, og hun får øje på sammenhængen mellem den kamp og forholdene for de undertrykte klasser i Peru, England og Frankrig. Paul bor i Paris og er gift med en dansk kvinde, han er aktiehandler og børsspekulant, men forlader den vestlige civilisation og sin kone og børn. Han vil forfølge sin drøm om at male og udforske det vilde og simple liv og rejser til Fransk Polynesien. I denne enestående dobbeltroman viser Mario Vargas Llosa barnebarnet og mormorens livsforløb som tæt forbundne i kampen for at bryde fri af et konventionelt, borgerligt liv og finde et fælles paradis på jord.

  • af Helga Flatland
    119,95 - 248,95 kr.

    Efter et 40 års langt ægteskab beslutter Torill og Sverre at lade sig skille. De er begge 70 år, pensioneret – og føler sig færdige med familieprojektet. Men det gør deres tre voksne børn ikke. For dem er familien et vigtigt omdrejningspunkt og ophav til deres værdier, valg og ambitioner. Det rokker ved grundlaget for alle tre søskende, da forældrene lader sig skille – men også ved balancen og dynamikken i familien. Gennem de tre søskendes forskellige synsvinkler fortælles historien om tilhørsforhold, opbrud og konsekvenser – og spørgsmålet stilles: Hvad det er, der egentlig udgør en familie? Helga Flatland skriver træfsikkert og genkendeligt om søskendeforhold og om at se tingene fra forskellige synspunkter og giver på den måde forskellige indblik i den samme fortælling.

  • - Southern Reach-serien 2
    af Jeff VanderMeer
    73,95 - 196,95 kr.

    John Rodriguez er den nyansatte leder af det nedslidte forskningscenter, Southern Reach, der har til opgave at bevogte det mystiske vildnis kaldet Område X. John modtager ordrer fra sin ukendte chef, Stemmen, der lige fra første dag på jobbet sætter John til at håndtere eftervirkningerne af den fejlslåede tolvte ekspedition til Område X. Efter at have gennemgået en række forhør, en samling af skjulte noter og timevis af dybt foruroligende videooptagelser, begynder John at gennemskue nogle af Område Xs mange hemmeligheder. Hver opdagelse han gør sig, tvinger ham dog til at se skræmmende sandheder i øjnene om sig selv og om den virksomhed, han har svoret sit troskab til. Autoritet er andet bind i South Reach-serien og fortsættelsen til Udslettelse. Pressen skriver: »Jeff VanderMeers trilogi om ’Area X’ er uden overdrivelse et af de mest forunderlige og tankevækkende værker, jeg kan mindes at have læst.« ****** – Politiken »[VanderMeer formår] at fastholde spændingen og gyset uden at tabe læseren undervejs. Alle vil kunne få noget interessant ud af Southern Reach trilogien.« – Avisen 2770 Tårnby

  • af Rosa Liksom
    74,95 - 188,95 kr.

    En gammel kvinde fortæller sin historie i en indre monolog. Det er historien om en barndom i mellemkrigstidens Finland med en højtelsket far, der opdrager sin datter i heroisk germansk ånd – og med en mor, der lærer hende frygten at kende. Den dobbelthed fører den unge pige i armene på en 30 år ældre oberst, der er overbevist nazist. Oberstinden vænner sig til grusomhed og brutalitet, og først sent kommer hun fri af det ægteskabelige helvede. ”Så smukt skrevet at det er ren magi.” – Sofi Oksanen ”Eminent portræt af en kvinde.” Politiken, 5 hjerter

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.