Skønlitteratur: generelt

Magi, intriger, romantik og eventyr for alle pengene. Med Sigrid er svenske Johanne Hildebrandt tilbage med en storslået fortsættelse af sin populære saga om Valhal. Hovedpersonen er den stærke, smukke og myteomspundne dronning, Sigrid Storråde, der fik stor indflydelse på Nordens historie gennem sit ægteskab med Svend Tveskæg. Rammen er det 10.århundredes kampe mellem vikinger og kristne.Sigrid er en dramatisk beretning om 900-tallets konger og dronninger, om krige, vold og kærlighed, og om gudinder, der går rundt blandt de dødelige. Yderligere tre bind er planlagt. Kan man lide Jean Auels Jordens børn-serie, vil man elske Hildebrandts Sagaen om Valhal.Pressen skriver:»Sagaen om Valhal er et overdrevet flot projekt.«– Søren Vinterberg, Politiken»Hildebrandt tegner et interessant billede af kvinden Sigrid, men også af hendes tid, og hun gør det i et sprog, der er levende, varmt og nærværende uden at være romantisk.«**** – Femina

Drevet af hævntørst øjner Ravn muligheden for langt om længe at fange sin kærestes drabsmand, lejemorderen Samuel Arentzen.Det er mere end ti år siden, at Eva blev dræbt. Ravn har så småt lagt fortiden bag sig, da han bliver kontaktet af sin tidligere kollega, Mikkel. En ung kvinde er omkommet efter en tragisk faldulykke, men noget tyder på, at det ikke var et uheld. Nogle af kvindens skader er identiske med de skader, Eva pådrog sig, og Ravns hævntørst vækkes til live igen.Efterforskningen afslører hurtigt, at kvinden ikke var helt uskyldig, men involveret i en international hvidvaskningssag, og da Ravn på eget initiativ tager til Berlin, hvor endnu et mord har fundet sted, hvirvles han uforvarende ind i den aldrende lejemorders sidste job.Samuel Arentzen har fået til opgave at slå en række personer ihjel, før han vil trække sig tilbage, men Ravns indblanding og en begyndende demens sender også Arentzen tilbage i fortiden, til hans opvækst på Færøerne og de dramatiske begivenheder, som har formet ham til den koldblodige dræber, han erHævneren er en klassisk krimi, der med lige dele uhygge, spænding, varme og humor ligger i tråd med de tidligere bøger i serien. Som altid er Ravn omgivet af vennerne fra Christianshavn, og naturligvis indtager også Møffe sin vante plads ved hans side.Hævneren er niende selvstændige bog i Ravn-serien.

Den 7. januar 2018 begår Livs bedsteforældre selvmord, efter at de i månederne op til selvmordet har inddraget hende i deres fælles beslutning. Som unge gav de hinanden et kærlighedsløfte: Hvis den ene af dem ville blive syg og ikke ønskede at leve mere, ville den anden følge med på den sidste rejse. Liv er selv udfordret i sit nære familieliv med kæresten og deres lille datter. Hun støder sin kæreste fra sig og opstiller forskellige katastrofescenarier for, hvordan og hvornår de går fra hinanden.Men i sorgen over tabet af bedsteforældrene får hun øjnene op for, at turbulensen i hendes eget parforhold kunne skyldes hendes besvær med at elske sig selv.Dagen efter bedsteforældrenes bisættelse inviterer kæresten hende med op i et træ i Østre Anlæg og frier til hende. Men inden hun for alvor kan sige ja til ham og stole på deres kærlighedsforhold, skal hun genbesøge og forlige sig med voldsomme oplevelser i sin fortid. "Med hjertet i hånden" er en bevægende undersøgelse af, hvor vanskeligt og angstprovokerende det kan være at lade sig elske og elske, hvis man tidligere har oplevet, at kærlighed var forbundet med smerte. Og hvor kraftfuldt frigørende det kan være at bevæge sig ind i familiens mørke og finde sin egen vej ud.  Instruktør Liv Helm debuterer som forfatter med den selvbiografiske roman "Med hjertet i hånden".

Den ensomme Oskar arbejder på Aud og Olav Blums mølle mod kost og logi. En dag finder han et barn i skoven, en utæmmet unge, som han tager med hjem. Barnet er lille af vækst og stum, men i Oskars varetægt begynder det at vokse."Stakkel" er en fabel om kærlighed og en coming-of-age historie. Den er fantasifuld, sprogligt sprudlende og blander passion og ironi. Fortællingen skifter mellem realisme, satire, romance og folkeeventyr og spænder over flere historiske tidsperioder. En original, underholdende og fængslende roman om ensomhed, isolation og omsorg. Om forfatteren: Matias Faldbakken (f. 1973, Hobro) er en af Norges mest kritikerroste forfattere og billedkunstnere. Hans kunstværker er repræsenteret på førende internationale gallerier. I 2017 udkom The Hills, og i 2020 udkom romanen Vi er fem, der fik Kritikerprisen og P2-lytternes romanpris.

Bjørn er tredje og sidste bind i den anmelderroste og stor­sælgende serie om Vittu og Tabita.Tabita er på vej til Upernavik for at blive genforenet med sin mor, Abelone, i den tro, at Abelone er den eneste familie, hun har tilbage i landet. Hun ved ikke, at hendes lillebror, Vittu, som hun i 15 år har troet var død, faktisk er i live og også befinder sig i Grønland.I Humlebæk er Berthel, Tabitas adoptivfar, ved at gøre regnskabet op i sit ægteskab med Eva. Berthel og Evas samliv har været defineret af den skæbnesvangre beslutning, de tog om at medbringe de to grønlandske børn til Danmark, og de lever nu i en glædesløs hverdag præget af skyld og skam, indtil Berthel tager beslutningen om at rejse tilbage til Grønland for at finde sine voksne børn.Bjørn er en roman om at leve med de valg, man træffer, og overleve de valg, som andre træffer på ens vegne. Om at kunne finde sin vej i livet og om tilgivel­se – kan man blive sig selv uden den?

''Om udregning af rumfang IV'' er fjerde del af Solvej Balles roman i syv dele. Tara Selter er blevet fanget i den 18. november, i en dag der gentager sig. Uden held har hun forsøgt at vende tilbage til en almindelig fremadskridende tid. Hun har forsøgt at skabe årstider ved at rejse nordpå for at finde vinter og sydpå for at finde solskin og sommer, men så opdager hun, at hun ikke er den eneste, der er fanget i den attende november. I romanens fjerde del viser det sig, at der ikke bare er nogle få, men temmelig mange mennesker, der er fanget i den attende november.

Bogen MIN KONE er Månedens Fortælling i juni. Karin Heurlin er forfatteren bag MIN KONE. En humoristisk og rørende kærlighedshistorie om Michael og hans kone, der har problemer med at finde kærligheden midt i hverdagens trummerum. Det leder Michael ud i hans livskrise. Men som bekendt er det jo først, når vi møder modgang, at vi har chancen for virkelig at udvikle os. MIN KONE er en vigtig fortælling om den moderne mands udfordringer, og alle det forventninger, som vi har til livet. Men hvad er det i virkeligheden, der går os lykkelige?

Om litteratur, religion, tro, ytringsfrihed, konservatisme og kærlighed. I denne bog beskæftiger den franske forfatter Michel Houellebecq sig direkte med de emner, der altid har optaget ham. Her forklarer og perspektiverer han de positioner og holdninger, vi kender ham for, og som både provokerer og stimulerer. Bogen rummer desuden en række personlige samtaler og interviews, som giver et interessant og tankevækkende indblik i Houellebecqs overvejelser om sit eget forfatterskab, om inspirationskilderne og bevæggrundene til at skrive. Det er underholdende og oplysende læsning, og for de fleste vil der nok være et par overraskelser undervejs.

Bar er forfatteren Kristian Ditlev Jensens nye roman om livet med store mængder alkohol.Først er alkohol noget, man ser, langstilkede glas og grønne ølflasker ved de voksnes borde. Så er det en enkelt pilsner, tre glas vodka til en fest, et par flasker rødvin til fællesmiddagen på kollegiet, én før maden, én til maden og nogle stykker efter, en øl i hånden, når baren lukker, en omvej på turen hjem fra Rom for at besøge et fransk vindistrikt, en særlig flaske likør der kun sælges i små partier, en sommerhustur bare for at få fred til at drikke.Så er det forgæves forsøg på at stoppe, det sociale pres, pengene der ikke længere er der og en tur til London i ly for skattegæld, mere likør, et par flasker vin til maden, to flasker god gin til at komme gennem aftenen og en håndfuld stærke øl at falde i søvn på. Og så en dag en alkohol-coach, der stiller de svære spørgsmål: Var alle rejserne til eksotiske steder for at skrive reportager til aviserne blot en anledning til at drikke? Hvad blev der af livet? Af talentet? Og hvordan ser der ud for enden af vejen med alkoholen som livsledsager? Og hvordan ser der ud på vejen uden?

Vølve er Andrea Hejlskovs tredje roman. En overvældende og stærk fortælling om en kvindes kamp for at leve og overleve gennem utallige sammenbrud. Andrea Hejlskov er vølve og gydje i den nordiske tro, asatroen, og fortællingen er en central del af hendes magiske praksis. Med romanen genvinder hun sin egen fortælling og beskriver hvordan det der betragtes som svaghed og sygdom i samfundet, vendes til hendes styrke i heksemiljøet og asatroen. Her bliver hun indviet som vølve, fordi hun besidder den magiske evne, at bevæge sig mellem verdener og fortælle dem frem. Fortællingen følger Andrea Hejlskov fra ung pige til ung mor, til voksen kvinde med fire børn, flere forliste parforhold og en vildmarksdrøm som hun må opgive, for at noget nyt kan spire frem. Bogen er bygget op omkring Hejlskovs egen gendigtning af Vølvens spådom, det første langdigt i den Ældre Edda, som beretter om verdens skabelse, sammenbrud og genskabelse. På samme vis oplever vi hvordan Hejlskovs liv bygges op og brydes ned igen og igen, for til slut at styrke hende til den vigtige opgave, i en verden på klimasammenbruddets rand; fortællerens.Uro har indgået en aftale med Naturfonden, som sikrer frikøb af 1 kvadratmeter fri dansk natur, for hver solgt eksemplar af Vølve.

Grev Alexander Rostov, hofjægermester og ridder af Skt. Andreasordenen, residerer allerede i suite 317 på Hotel Metropol i Moskva, da han i foråret 1922 bliver stillet for ’Hastekomitéen under folkets intendantur for indre anliggender’ anklaget for at have skrevet et digt (og for ikke at ville fralægge sig sine adelstitler). Det er i årene umiddelbart efter Den Russiske Revolution, og Rostov idømmes livslang husarrest på hotellet. Træder han uden for hoveddøren, vil han blive skudt ned på stedet. Alexander Rostov er en dannet og vidende mand med et ukueligt sind, men han har aldrig rørt en finger i hele sit liv. Nu skal han stige de 110 trin op til et lille hummer under loftet hver aften og ned igen hver morgen for at gå til hånde på hotellet. Det gør han i de næste fire årtier, og det kunne lyde som en trist skæbne. For grev Rostov bliver det en gave, og for de mange fantastiske mennesker omkring ham bliver det en fest.

Kærlighedens år er en roman om længsel, lyst og frihed. Det er en rå og rørende fortælling om mødre og døtre og om kampen for frigørelse gennem tre generationer.Nanna er nyskilt og lige flyttet ind i en lejlighed i Sydhavnen med sine tre børn. Som podcaster og dokumentarist lever Nanna af at fortælle historier, og i forsøget på at forstå sin egen historie beslutter hun at lave en udsendelse om sin mor. Elisabeth var frontfigur for 1970’ernes Rødstrømpebevægelse, smuk og feteret i sin storhedstid. Men Nanna er vokset op med en helt anden udgave af moren, der, efter et brud med både kvindekampen og Nannas far, forskansede sig hos sine forældre med sin lille datter.En skjult historie om kvinderne i familien træder frem. Den handler om Nannas mormor Rigmor, der drømmer om at blive læge, men bliver gravid, og om Elisabeth, der tror på feministisk forandring, men ikke tør stå ved sin forelskelse i en anden kvinde. Samtidig må Nanna, der prøver at få greb om sit nye liv, også stille spørgsmål til sig selv og sine idealer og valg. Hvad vil hun bruge sin frihed til?Johanne Mygind (f. 1976) debuterer med romanen Kærlighedens år. Hun har markeret sig som en af sin generations stærke feministiske stemmer og har arbejdet som journalist hos Weekendavisen, Information og P1.

Da Vigdis Hjorths Arv og miljø udkom i efteråret 2016 i Norge, medførte den en heftig debat om, hvor tæt litteraturen kan og må gå på virkeligheden. Bogen om et ellers tilforladeligt arveopgør har solgt over 100.000 eksemplarer, vundet Bokhandlerprisen og Kritikerprisen i Norge og er nu nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris. Debatten i Norge tog udgangspunkt i de tilsyneladende meget nære forbindelser mellem Vigdis Hjorths egne familieforhold og bogens fiktive karakterer. Arv og miljø begynder med et arveopgør mellem fire voksne søskende. Forældrene har besluttet, at de to yngste søstre, Astrid og Åsa, skal arve familiens to sommerhytter, mens broren Bård og den ældste søster, historiens fortæller Bergjlot, skal kompenseres økonomisk. Et barndomssted, som alle fire børn ellers har et forhold til. Det viser sig, at hyttevurderingerne, der ligger til grund for fordelingen af arven, er langt under markedsværdien. Dér starter arvestriden, som afdækker Bergjlots personlige beretning om farens overgreb, hvorfor hun brød med familien 23 år tidligere. Som et indlæg i debatten har Vigdis Hjorth udtalt: ”Jeg er blevet beskyldt for at hente for meget fra mit eget liv. Men jeg vil sige, måske en smule hovmodig: Det kan godt ske, jeg indimellem har haft dårlig samvittighed. Det indrømmer jeg. Men forfatterskabet har det ikke.” Og sådan formår Vigdis Hjorth at gøre sin roman højaktuel som en nådesløs og glasklar dissekering af familien og de mekanismer, der binder os sammen. Hjorth skriver i en klar, men subtil prosa, der til tider er bedragerisk banal – for lige pludselig at nå helt ind til kernen og give læseren en ny forståelse. Vigdis Hjorths Arv og miljø er en uafrystelig og brutal roman om familiens inderste væsen, om hvad det vil sige at fortælle og tie, anklage og tilgive. I sidste ende er Arv og miljø en bog, der berører alle, der har haft en barndom og en familie. VIGDIS HJORTH, f. 1959, voksede op i Oslo og har boet i København, Bergen, Schweiz og Frankrig. Hun er en af Norges mest anerkendte forfattere og har vundet et utal af priser. Arv og miljø er hendes store gennembrud. I forbindelse med udgivelsen af bogen i Danmark gæster Vigdis Hjorth København i forbindelse med forfatterarrangement på Louisiana d. 27/4. Derudover kommer Vigdis Hjorth til Folkemødet d. 18. juni på Bornholm, til nOrd Nordisk Litteratur Festival i Helsingør midt i september samt BogForum i BellaCenter i november.

En fraskilt far kommer til at slå sin lille datter. En kvinde lyver sig gravid, en anden savner sin bedste veninde. En mand tager med sin kone til Sydamerika for at adoptere en lille dreng, men fortryder. Der er ikke langt fra længsel til fortvivlelse i Marie Auberts ni noveller om relationer og tabuer. Med underspillet humor og præcision beskriver hun mennesker i opbrud. Mennesker, der klamrer sig til forestillingen om, at der venter dem noget bedre end det, de har vendt ryggen. "Afsindigt vedkommende noveller. De er som en projektør, der lyser ind på vores liv og tid og fanger sprækkerne, hvor ubehaget vælter ud som kryb og kravl." - Thomas Korsgaard "Marie Aubert har et skarpt, psykologisk blik ? Hun får vanskelige og komplicerede følelser frem i overraskende og rammende situationsbilleder." - Dagsavisen "Det er dialogen, som driver novellerne frem. Ikke den gode samtale, men den vanskelige samtale, som vi ofte undgår. Fælles for novellerne er, at der er noget på spil." - Aftenposten "Velskrevet novellesamling fuld af charme og tristesse ? Dialogen glider let, og personerne føles ægte." - VG "I et afdæmpet, præcist sprog formår Aubert at fremmale hverdagslivets gråtoner, den murrende smerte og den stille desperation." - Stavanger Aftenblad

Helle er vokset op på en gård på Sydsjælland i 1980’erne. Moren er skolelærer, faren er landmand. Helle er på sin fars hold, hendes søster på mors hold. Helle forstår ikke alt hvad der sker omkring hende. Men hun ved i hvert fald at statsministeren er ond. Det er ham som er skyld i kartoffelkuren, som gør livet svært for landmændene. Far og mor skændes oftere og oftere, far bliver mere og mere underlig. Og en dag skyder han sig i sine forældres kælder. En dag får Helles mor cancer og dør. Er hendes slægt mon fordømt? Helle begynder at konfrontere barndommens spøgelser. Hvad skete der egentlig? Hun kommer på sporet af familiens dybeste hemmeligheder og finder en uventet sandhed om sig selv. Jorden under mig, er en smuk roman om skyld og skam – og om modet til at møde de mørkeste og fineste dyb i en familie.

EN HISTORISK ROMAN OM KUNST, KRIG OG KÆRLIGHED.I Hulemennesket følger vi guldaldermaleren Johan Thomas Lundbye under hans ophold i Rom i 1845, hvor det sanselige Italien lokker den unge maler ud af hulen og ind i livet på måder, der får afgørende betydning for hans senere valg om at melde sig frivilligt til krigen.Møderne under sydens sol med hjertevennen Jerichau, idolet Marstrand, frugtpigen Rosa, Thorvaldsens datter og flere andre i den danske kunstnerkoloni, driver Lundbye gennem forelskelser og svigt, manisk storhedsvanvid og selvudslettende depression, basale erkendelser og guddommelige åbenbaringer. Ind og ud af hulen mellem følelsen af at være ganske alene og forbundet til verden.J.Th. Lundbye (1818-48) er kendt for sine åbne landskaber og intime dyreskildringer, sit maniodepressive sind og spektakulært mystiske dødsfald som kun 29-årig under Treårskrigen. Inden han drager i felten i 1848, noterer han som det allersidste i sin dagbog:“Om en vildsom kugle … da vil den kun bringe et hjerte til ro, der lider af smerteligere sår.”Elleve dage senere dør Lundbye netop af en vildsom kugle, inden han overhovedet når i kamp. Men er den officielle vådeskudsforklaring virkelig sand? Eller er den en dækhistorie over et selvmord, der ville have udløst en skandale for den spæde og pressede nationalstat? 

Johanna er kunstner og har tilbragt de sidste tre årtier i USA sammen med sin mand og deres søn. Efter at manden dør, vender Johanna tilbage til sit hjemland, Norge. Hvad er tilbage af det liv, Johanna efterlod for så længe siden? Hvad forventer hun at finde, når hun vender tilbage? Hvordan skal hun bygge bro mellem fortid og nutid? I romanen følger vi Johannas selvransagelse, men også hendes forsøg på at forstå og henvende sig til sin mor, som hun ikke har haft kontakt med længe.

Elizabeth Strouts ikoniske og elskede karakter fra Olive Kitteridge er tilbage i denne selvstændige efterfølger, Olive, igen.Som alderdommen nærmer sig, ændrer Olives liv sig. Hun ser frem mod et liv uden sin mand Henry, med den ensomhed, som alderdommen kan føre med sig, men også med den nye, spirende kærlighed, som hendes nye livssituation giver grobund for.Gennem tretten historier følger vi Olives forsøg på at forstå sig selv, sin nye situation og de mennesker, der omgiver hende. Med indsigt og empati giver Elizabeth Strout stemme til en enestående karakter, som lytter til andre mennesker, når de har allermest brug for det. Igennem deres historier får vi indblik i en perlerække af menneskeliv i den lille by Crosby, Maine.”Strout har formået at få mig til at elske denne besynderlige kvinde, som jeg aldrig har mødt, og som jeg ikke vidste det mindste om. Hvor er hun en fantastisk forfatter.” The Guardian”Et intimt, mangefacetteret og rørende portræt.” New York Times Book Review”Olive er en genial karakter, ikke kun på grund af hendes evige krakileri, men fordi hun er lige så brutalt ærlig om sine egne fejl som hun er om andres. (…) Det store, forfærdelige rod som livet er, vælter ud over siderne i denne rørende bog.” The Wall Street Journal

Den pensionerede bogholder og terapeut Anne Holst bliver brutalt myrdet med en afrikansk ritualkniv. Kort efter ryster endnu et mord beboerne i Holbæk: En lokal læge findes stranguleret i et udbrændt bilvrag i sin garage. Efterforsker og krigsveteran Jakob Nordsted sættes på sagen sammen med sin yngre kollega Tanya Nielsen. De to får travlt med at kortlægge de tilsyneladende umotiverede forbrydelser, hvor eneste fællesnævner er den kronisk syge teenagepige Emma, som er lænket til sin kørestol. Tanyas forfinede lugtesans kan registrere selv de mindste antydninger af forandringer i dufte - og der er noget på et af gerningsstederne, som lugter forkert. Helt forkert. Steffen Jacobsen er kirurg, Dr. Med. og overlæge, men har forladt lægegerningen for at hellige sig skriveriet. Han havde sit helt store gennembrud med Trofæ og har siden været fast inventar på enhver krimifans bogreol.

Forfatteren og kunstneren Joe Brainards mesterværk I Remember fra 1975 er en moderne klassiker. Bogen kredser om opvæksten i Oklahoma, om venner, idoler og kunstnerdrømme i New York, om genstande og seksualitet, men efterhånden forstår man at disse erindringer, der ved første øjekast er personlige også er universelle – det er på en måde "alles erindringer". Bogen er blevet hyldet og kopieret siden udgivelsen af så prominente navne som Paul Auster og George Perec.

Vernon Subutex og gruppen omkring ham holder raves, hvor de danser i en naturlig rus fremkaldt af Vernons fantastiske DJ-evner og tonerne fra afdøde Alex Bleach. De rejser fra sted til sted og tiltrækker stadig flere tilhængere – de er blevet et samfundsfænomen. Men Vernon får en nyhed, der vil ødelægge harmonien i vennegruppen. Samtidig kæmper Laurent Dopalet med at få tildækket den oprørende tatovering som Aïcha og Céleste påførte ham, og han vil hævne sig på de to piger. Vernon Subutex vender i tredje og afsluttende bind tilbage til Paris. Virginie Despentes fortsætter og afslutter sin fortælling om det moderne Frankrig og giver stemme til en mangfoldighed af karakterer og synspunkter, en stemme til de svage, de udstødte, taberne. Al vrede, alle frustrationer og skuffelser fra et knust samfund i skyggen af angrebene i 2015-2016, flygtningestrømmene og Bowies død.

Jane Hawk – den modigste, mest vedholdende og fantastisk nye heltinde fortsætter sin kamp mod et verdensomspændende forbrydersyndikat i den medrivende fortsættelse til ”Det stille hjørne”."Ingen tid til forsinkelser. Gør det du blev født til. Berømmelsen er din, når du gør dette.” Det er disse ord, der giver ekko i baghovedet på den milde, elskelige skolelærer Cora Gundersen i sekunderne før, hun tager både sit eget liv og mange andres i en rystende voldshandling. Da det foruroligende indhold af hendes dagbog bliver fundet, tyder alt på, at hun var sindssyg. Jane Hawk ved bedre!

Sethe undslipper sit liv som slave på Sweet Home, men atten år senere hjemsøges hun stadig af minderne fra det smukke, forfærdelige sted. Minderne om Elskede, det eneste ord hun nåede at kalde sit døde barn, som hun måtte forlade i jorden på Sweet Home.

"Forfatteren tager modigt og kompromisløst læseren med ind i mørket bag moderskabets lukkede døre." – 5 stjerner, Nordjyske"Sjældent har jeg følt en sådan omsorg for så usympatisk en karakter." – Weekendavisen I Monica Isakstuens nyeste roman udforskes en ukontrolleret vrede. En vrede, der bobler op i hovedpersonen i hendes omgang med sine nærmeste. Mod børn og mand, mod dem, hun elsker højest. Er det den person, hun vil være? Og hvor kommer dette raseri fra?Raseri er en roman, som på mange måder følger i fodsporene på Isakstuens seneste bog, Vær god ved dyrene, men her er det et helt nyt liv, der formes med nye forhold, nye børn og nyt hus. Og det er her, raseriet virkelig opstår: Hvordan er det at leve med og opdrage små børn, den invasion af livet og opgivelsen af selvet, det medfører, frustrationen og den nogle gange totale hverdagshåbløshed?Kun få kan skrive sådanne eksistentielle erfaringer så stærkt, og humoristisk, som Monica Isakstuen. Raseri er en roman, der virkelig brænder – og som brænder sig fast.

Det er nytår, og Patti Smith spiller en række koncerter på det legendariske spillested Fillmore i San Francisco. Men året begynder ude af takt. En nær ven og mentor er blevet ramt af alvorlig sygdom. Det sender Smith ud på en måneds strejfen ved den californiske kyst, urolig, men søgende og åben. Først derefter kan hun vende tilbage til slangerne og medicinlugten på den intensive afdeling. Efter denne begyndelse følger et år ubeskyttet af logik og en velkendt tidslighed. Patti Smith tager os med ind i sit eget eventyrland og en tid med uventede forandringer, rod i vante systemer og dyb sorg. For Smith – nysgerrig og altid udforskende og skrivende – bliver 2016 til et år slynget rundt i livets strømhvirvler: med tab, alderens nærvær og et dramatisk skift i det politiske landskab i USA. Som en fremmed siger til hende: “Alt er muligt. Når alt kommer til alt, er det Abens år.”

Forfatteren Christian Mørk mødte aldrig sin farfar, Max, som emigrerede til Amerika i 1930 og døde derovre. Derfor har Christian brugt Max som hovedperson i en delvist opdigtet roman om en uansvarlig mand, der bliver tvunget i landflygtighed og i New York er nødt til at tage stilling til jødehad, vold og til en ny, spirende fremtid, hvor rumskibe og endeløse motorveje glimrer forude. Amerikaneren er en dramatisk fortælling om en fremmed, der bruger sin fantasi til at opdigte det Amerika, som han helst ville bo i, men som bliver hevet tilbage til en virkelighed, der kræver, at han bliver voksen. Han er splittet, fordi han forlod sin kone og lille søn, Erik, og samtidig indleder et forhold til en amerikansk kvinde, som han gør gravid. Christian Mørk når nye højder i denne fængslende og bredt favnende roman, der fører læseren ind i fortidens Amerika, hvis politiske tumult og desperate figurer afspejler nutidens. Hvor man stadig kan genopfinde sig selv, men hvor prisen for at gøre det hele tiden stiger.

I Depressionens USA bliver familien Joad fordrevet fra deres hjem på grund af de enorme støvstorme, som ødelægger alle muligheder for at dyrke jorden, og på grund af finanskrisen, bankernes hårdhændede metoder og kreditorernes ubarmhjertighed. De finder vej til Californien, hvor de forsøger at tjene til dagen og vejen som daglejere i appelsinplantagerne.Men også i den forjættede stat råder nøden – gerrige og grådige plantageejere, et enormt overskud af arbejdsløse indvandrere og kampen mellem arbejdsgiverne og fagforeningerne suger familien længere ned i nøden, og Tom Joad må til sidst flygte efter at have dræbt den mand, der myrdede fagforeningsforkæmperen Caseey, som søgte at skaffe de undertrykte arbejdere bedre vilkår.Vredens druer blev ved udgivelsen et fænomen i offentligheden. Den vakte glæde og vrede, blev forbudt og brændt offentligt og blev desuden den amerikanske bog, der blev diskuteret mest i samtiden. John Fords film over bogen med Henry Fonda i hovedrollen blev en af de helt store filmklassikere.Romanen er nyoversat af Thomas Krogsbøl.

Fine fornemmelser er et portræt af 90’ernes engelske overklasse og dem, der vil give deres højre arm for at tilhøre den. Edith Lavery, en klassisk smuk engelsk blondine med et indladende væsen og en for middelklassen rimelig sikker stil, er en kvinde, der ved, hvad hun vil. Selv om Edith lever et almindeligt Londonliv med ligegyldige venner og et kedeligt job i et ejendomsmæglerfirma, lykkes det hende at charmere aristokraten Charles Broughton, der er arving til godset Broughton Hall og alene af den grund en efterstræbt ungkarl. Da Charles frier, siger Edith lykkeligt ja. Men livet blandt engelsk landadel med de mange uskrevne regler, der er beregnet på at afsløre en middelklasseopkomling, er ikke for sarte sjæle, og Broughton Hall regeres enevældigt af Ediths svigermor, den legendariske Lady Uckfield. ’Googie’, som hun kaldes i inderkredsen, bliver hurtigt klar over, at det ikke så meget er Charles, som det er grevindetitlen, der interesserer Edith, og så er magtspillet mellem de to kvinder i gang. Fine fornemmelser er en moderne Jane Austen-historie. Den leverer, som også hun gjorde i sine romaner, et røntgenbillede af sin tid og en ætsende skarp hudfletning af den engelske overklasse – og af dem, der vil give deres højre arm for at tilhøre den.

En vinterstorm nærmer sig, og alt i forfatteren Adam Huus’ liv er ved at kæntre, da han og Harriet kører fra København. Ingen af dem ved, hvor længe de skal være adskilt. Adam har ikke skrevet en bog i flere år, og han frygter, at det er forbi. Fortiden indhenter ham med uventet kraft, da hans voksne datter rammes af en uheldssvanger tilstand. Samtidig hvirvles han ind i #MeToo’s virale stormvejr. Inde fra stormen er en dramatisk fortælling om livets skrøbelighed, relationernes og det kunstneriske arbejdes sårbarhed, og hvordan den polariserende tidsånd trænger ind i intimsfæren.

Isbjørnen er et humoristisk og grotesk portræt af den umulige teolog Thorkild Müller. Som præst i det nordligste Grønland får han frihed til at udfolde sin virkelige natur, men vender senere hjem til den jævne danske provins, hvor der venter ham et uundgåeligt opgør med det præsteskab, han i sin tid forlod.En af Henrik Pontoppidans mest kendte korte romaner. Denne udgave er baseret på 3. udgave fra 1984.