Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Morten Ingemanns populære og elskede satirestribe udkommer også i 2021 som bordkalender. 365 flotte, flabede, sjove, platte, men også alvorlige kalenderdage, hvor Morten Ingemann laver satire over aktuelle og politiske begivenheder samt hverdagens små fortrædeligheder. En kalender sprængfyldt med skæv humor, bidende satire og glimt i øjet. Striberne har tidligere været trykt i Ekstra Bladet.
Igen i år udkommer Maren Uthaugs populære striber Ting jeg gjorde også som bordkalender. I 2013 vandt den populære blogger og forfatter Politikens tegneseriekonkurrence med den humoristiske stribe, som med sin enkle og spidsfindige streg stiller skarpt på det moderne liv. Maren Uthaug har siden været fast tegner for Politiken.Maren Uthaug (født 1972) er forfatter og blogger. Hun debuterede i september 2013 med den anmelderroste roman Og sådan blev det, som i 2017 blev fulgt op af romanen Hvor der er fugle. I 2019 udkom En lykkelig slutning, som ligeledes høstede flottede anmeldelser. Derudover er hun fast tegner for Politiken med striben Ting jeg gjorde og ophavskvinde til den populære blog, Marensblog. Maren Uthaug har modtaget flere priser, senest Læsernes Bogpris 2020.
Dette fjerde samlebind i Blueberry – De samlede eventyr indeholder disse album: General GuldmankeDen gale tyskers guldmineGenfærdet skyder med guldkugler Den verdensberømte westerntegneserie Blueberry, skabt af forfatteren Jean-Michel Charlier og tegneren Jean Giraud i 1963, har været udgivet på dansk i flere forskellige udgaver siden 1969. Fra og med 2019 genudgiver Cobolt hele hovedserien i en enestående, nyrestaureret kollektion bestående af ni store samlebind i forbilledlig kvalitet. De nye samlebind er allerede blevet kaldt for ”den sande og hellige udgave” af den berømte tegneserie. I 50-året for de første danske udgaver kan seriens mange fans glæde sig til: Nyrestaureret trykmateriale, så hver eneste side fremstår præcis, som den gjorde i de allerførste franske udgaver Ny dansk oversættelse for første gang i 50 år, der bringer dialogen i overensstemmelse med og giver den samme omfang som den originale tekst Trykt på delikat retroagtigt papir, så farverne fremstår, som det var tiltænkt Fyldigt, rigt illustreret og helt nyudarbejdet ekstramateriale i hvert bind om seriens tilblivelse med mange aldrig før sete illustrationer og dokumenter Større format end nogen sinde: 24 x 32 cm Ni store samlebind i solid indbindingSamlebindene udkommer med cirka et halvt års mellemrum Pressen skrev om Blueberry – De samlede eventyr: ”God cowboyramasjang i fornemt udstyr ... Smukke landskaber og dramatiske actionscener.” - Politiken ***** ”Et aldeles forrygende fortalt westerndrama ... Et af westerngenrens genuint episke værker.” - Information ”En dejlig genudgivelse i flot udstyr.” - Litteratursiden.dk ”Flot er det. Imponerende flot.” - Serieland.dk *****
Så er Morten Ingemann Ekstra Bladet endnu en gang klar med et udvalg af de seneste års bedste striber fra "Og det var Danmark". Morten Ingemanns striber har vundet stor popularitet på baggrund af den skarpe sarkastiske humor, der gang på gang kærligt angriber danskerne der, hvor de godt selv ved, de er lidt galt på den. Ingemann slog igennem i 2004, da han vandt Ekstra Bladets tegnekonkurrence, og siden har han bidraget med en ny sjov stribe hver eneste dag. Trænger du til et godt grin, så er "Og det var Danmark" et rigtig godt bud.
Forfatteren til den populære serie om Kaptajn Underhyler har skabt en ny helt, som kan opsnuse forbrydere, grave sandheden frem og jagte de skyldige.Da politihunden Greg og hans betjent-menneske kommer til skade på jobbet, ændrer helt nyskabende kirurgi verdenshistorien for altid og frembringer HUNDEMAND. Med et hundehoved og en menneskekrop er denne modige helt klar til at kæmpe for retfærdighed. Men kan han holde sin natur under kontrol, når pligten kalder?Ny hovedperson - samme gakkede humor, som børn kender og elsker fra Kaptajn Underhyler.
Greg er endnu en gang kommet i problemer, og snart falder der brænde ned. Men midt i det hele rammer en snestorm byen, og han sner inde med sin familie. Han ved, at når sneen smelter, så må han se problemerne i øjnene, men måske er det egentlig en værre straf at være fanget med sin familie?
I oktober 1766 bliver den kun syttenårige Christian 7. viet til sin engelske kusine, prinsesse Caroline Mathilde. En purung konge med et skrøbeligt sind – og hans importerede barnebrud. Hver for sig lever de en skyggetilværelse på Christiansborg: han som forvirret kransekagefigur i et såkaldt enevælde, hun som kongelig fødemaskine. Samtidig kæmper stadsfysikus Johann Friedrich Struensee i Altona en stille kamp for det anstændige liv, for sig selv og for samfundets svageste. Alle tre drømmer de om, at i morgen bliver bedre. Karoline Stjernfelt (f. 1993) er uddannet fra Serieskolan i Malmø og har en fast plads på tegnestuen Kulkælderen i København. Hun har tidligere udgivet tegneserier i en række antologier, blandt andre Knivsæg, Kulkælderen 3 og svenske Bon Kultur. I morgen bliver bedre er Karolines Stjernfelts første værkudgivelse, som kommer til at omfatte tre bind: 1. Kongen, 2. Dronning og 3. Lægen.
I andet bind i serien Wimpy Kid forsøger Greg efter sommerferien at lægge de seneste tre måneder bag sig. Særligt pinlig er en ganske bestemt begivenhed, som hans storebror Roderick desværre kender lidt for meget til. Og Rodrick har ikke tænkt sig at skåne Greg, nu han har krammet på ham ...
Mira og vennerne vil lave en kreaklub, de vil nemlig arrangere en rigtig kunstudstilling. Men da Livas søde fætter dukker op, bliver det umuligt at koncentrere sig. Samtidig har Mira svært ved at føle sig hjemme hos sin far. Hun synes, at de to er meget forskellige. Er han virkelig hendes far? Hvad nu, hvis mor husker galt? Heldigvis vil hendes veninde Liva gerne hjælpe med at opklare sagen.MIRA er en tegneseriebog om at være venner, have en mor og far, der ikke bor sammen, og at forelske sig for første gang.3. bog i serienMasser af flotte illustrationer af Rasmus Bregnhøi
Greg er ikke længere et barn, men selvom han altid har haft travlt med at blive voksen, så er teenagetiden ikke den succes, han havde regnet med. Armsved, nakketræk, piger og pligter derhjemme er blot nogle af de omvæltninger, Greg bliver udsat for. Og hvad værre er: Han skal gå igennem det hele alene for bedstevennen Rowley og han er nemlig blevet uvenner. Virkelig dårlig timing!
Med stor succes, ironi og et glimt i øjet laver Morten Ingemann satire over hverdagens små fortrædeligheder og spidder aktuelle og politiske begivenheder. Og det var Danmark 16 indeholder et bredt udvalg af det seneste års allerbedste humoristiske striber i Ekstra Bladet og Morten Ingemanns hånd.
Man kan godt føle sig lidt ensom, når ens bedste veninde laver en kærlighedsklub med hende den nye smarte i klassen. For man må kun være medlem, hvis man har været forelsket, og det har Mira aldrig været, selvom hun virkelig prøver.Hvad nu hvis hun beslutter sig for at tænke meget på ham fra klassen? Altså bare en halv time hver dag. Kan hun mon så blive forelsket? Hvor svært kan det være?!MIRA er en tegneserie-bog om at være veninder, blive forelsket og have en pinlig mor, men den handler også om at mangle en far og have lidt for mange i pap.
Gregs far tilmelder Greg det lokale fodboldhold for at hærde sønnen og vække hans interesse for "sunde, maskuline værdier". Desværre udviser Greg ikke den store begejstring, og først da far trækker et faretruende kort og fabler om rekrutlejr, går det op for Greg, at det ikke er tiden at være svækling - det her er alvor!
Dronning Caroline Mathilde sygner mere og mere hen efter at have opfyldt sin pligt som kongelig fødemaskine. Kong Christian 7. kæmper fortsat med sit skrøbelige sind og gør livet svært for dem, der kun har magten for øje. Derfor får Johann Friedrich Struensee til opgave at få styr på den uregerlige konge, men livlægen bringer mere med til det lille kongerige end bare sin viden om medicin. Måske bliver i morgen virkelig bedre?Pressen skriver om I morgen bliver bedre 1: Kongen"En ny stjerne er født"- Jyllands-Posten: ★ ★ ★ ★ ★ ★ "Suveræn tegneseriedebut"- Fyens Stiftstidende: ★ ★ ★ ★ ★ ★ "Elegant og fornemt udført"- Politiken: ❤ ❤ ❤ ❤ ❤ "Et brusende flot værk"- Berlingske: ★ ★ ★ ★ ★ "Bragende flot debut... smuk og stemningsskabende"- Ekstrabladet: ★ ★ ★ ★ ★ "En imponerende debut"- Information "Årets bedste tegneseriedebut; en kongelig affære ligefrem"- Atlas Magasin
Det er sjovt med drømme, altså ikke dem, man har om natten, men dagdrømmene. Pludselig kan de blive til virkelighed. Man skal huske at drømme med åbne øjne … Men man kan godt blive nervøs, når man skal møde sin far for første gang. Hvad nu, hvis man slet ikke passer ind i hans liv og omvendt, og ens største drøm bliver en skuffelse? Hvordan er det egentlig at skulle dele sig mellem sin mor og sin far? MIRA er en tegneserie-bog om at være venner, om at bo to steder og om at have en mor, der får lidt vel mange gode ideer. 2. bog i serien.
Har De brug for inspiration til at fornærme Deres fjender? I så fald findes ingen bedre læremester end kaptajn Haddock. Gennem årtier har den berømte og berygtede søulk kultiveret et ordforråd, der savner sidestykke. Selv Olsen-bandens Egon Olsen kommer til kort over for kaptajn Haddock. Velkommen til vredens ABC. Grænseløse tal-udbrud, talemåder – og ikke mindst de mangfoldige decideret fornærmende, hånende og krænkende skældsord, eder og forbandelser, som Hergé via sin mest beåndede figur, Archibal Haddock, har indskrevet i verdens ordforråd – og som foreløbig er versioneret til mere end 100 sprog. Her forklares de danske ord for første gang leksikalsk. Om bogen Kaptajn Haddocks ordbog er konceptuelt baseret på Le Haddock illustré, udgivet på fransk første gang i Belgien 1988, skrevet af den franske forfatter, humorist og Tintin-ekspert Albert Algoud (f. 1950). Da de mange skældsord, udbrud og talemåder, som Hergé har lagt i munden på kaptajn Haddock, ikke lader sig ”oversætte”, er de i det store og hele gendigtet på de mere end hundrede sprog, Tintin er udgivet på. Det gælder naturligvis også dansk. 2005-2007 genoversatte Niels Søndergaard (f. 1947) hele Hergés værk, og det er skældsordene, udbruddene og talemåderne fra denne nye fordanskning, som bogen her er en ordbog over. Kaptajn Haddocks ordbog er skrevet af forfatteren Kristian Bang Foss (f. 1977), som debuterede i 2004 med romanen Fiskens vindue. I 2008 fulgte romanen Stormen i 99 og i 2012 Døden kører Audi, der blev hans internationale gennembrud. I september 2019 udkom romanen Frank vender hjem. Kristian Bang Foss har modtaget flere priser – bl.a. EU's Litteraturpris og Det danske Akademis Beatrice-pris.
Traditionen tro udkommer årets Juleklassikere - og denne gang er det nummer 27 i rækken. Læs alle de klassiske og hyggelige historier fra Andeby med dine yndlingsfigurer og oplev, at julen endelig er kommet. En sjov idé til mandelgave for hele familien, eller blot en fed julegave til alle Disney og Anders And fans.
Det er sommerferie og hedebølge. Greg er erklæret indendørsmenneske og vil helst sidde for nedrullede gardiner og spille computerspil. Hans største sommerferiefantasi hedder 'intet ansvar og ingen regler'. Men Gregs mor har skræmmende visioner om en rigtig familiesommer i det fri.
Carl Barks og Don Rosa har i hver deres generation skabt nogle af de mest elskelige historier om vores venner fra Andeby. Dette anden bind ud af fire i serien ”Carl Barks & Don Rosa – ORIGINALERNE OG FORTSÆTTELSERNE” byder på nogle af de bedste, originale Barks-historier samt Rosas fantastiske fortsættelser. Historierne bliver bundet sammen af en række fortællinger, referencer, billeder, breve og ikke mindst et helt nyt forord af Don Rosa, der udover at fortælle om sin fascination for Barks, også deler det brev, han som ung fan modtog fra Carl Barks. Don Rosas historier er i disse udgaver nykoloreret efter hans originale ide til streg og farver, og bøgerne er derudover blevet til efter hans anvisninger.
Sneen vælter ned over Gregs by, og da skolen lukker, forvandler villakvarteret sig til en slagmark. Rivaliserende grupper kæmper om territorie og bygger gigantiske sneborge under de episke sneboldkampe. Midt i kampens vanvid står Greg og Rowley, og de to venner må nu lære at navigere i nye alliancer mellem forrædere og brutale bander. Vil Greg og Rowley stå tilbage som kvarterets helte eller tabere, når sneen smelter?
Det er ved at være jul og familien Heffley har besluttet at flygte fra højtidens stress og jag. Derfor har Gregs forældre valgt, at familien skal holde jul på en vaskeægte bounty ø med tropisk klima og smukke badestrande. MEN det er jo familien Heffley, vi taler om, og så let går det selvfølgelig ikke. Det er første gang Greg skal flyve, og han bliver både konfronteret med sin flyskræk, og også med alt det en tropisk ø byder på – lige fra giftige dyr til solstik og madforgiftning. Hvordan ender ferien? Skal drømmen om jul i solparadiset ende her, eller kan familien nå at redde deres oplevelse?
Hvordan ved man, at man bliver glad igen, hvis man mister noget, man altid har haft?Når man er ked af det, er det godt at have venner og familie omkring sig. Det har Mira heldigvis. Men selvom man har nogen at snakke med, kan det være rart at skrive dagbog, så man er sikker på ikke at glemme det, der ikke er der mere.Mira tager til Paris for første gang, men det bliver helt sikkert ikke den sidste tur. Det med rejser er nemlig lige Mira. MIRA er en tegneserie om venskaber, kæresterier, familie, og om at ting nogle gange ændrer sig.
Her er dit liv, Joakim - Bind 1 er historien om, hvordan Joakim von And gik fra at være skopudser i Glasgow som 10-årig ælling til at blive verdens rigeste and med en pengetank med 3 kubikhektar penge beliggende på Bilbremsebakken i Andeby.Don Rosas magnus opus om Joakim von Ands liv fortalt på 12 kapitler blev i 1995 hædret med en Will Eisner Award som Bedste Serie. Don Rosa har finpudset serien lige siden – både i tegninger, tekst og farvelægning. Denne udgave er nyoversat og følger Don Rosas ønsker. Udover Rosas egne kommentarer om serien indeholder bogen også ekstramateriale i form af skitsemanuskripter, illustrationer, historiereferencer og 12 nye vignetter tegnet af Rosa i 2017.
’Sådan overlever du livet’ er 100 gode råd til teenagere og alle andre om alverdens emner som f.eks. uønsket hårvækst, kærlighed, alkohol, neuroser, jalousi, forældre, selvhad, sex, selfies og anusblegning. ’Sådan overlever du livet’ af Maren Uthaug er 100 gode råd til teenagere fra den populære forfatter og stribetegner. Med bogen ’Sådan overlever du livet’ får du eller teenageren i dit liv 100 råd om alt fra alkohol, neuroser og forældre til sex, selfies og kærlighed. Bogen, der både er skrevet af tegnet af Maren Uthaug, er lavet i stil med Maren Uthaugs populære tegneseriestribe ’Ting jeg gjorde’. I ’Sådan overlever du livet’ formår Maren Uthaug endnu engang at blandet det alvorlige, det meget lidt alvorlige og det overraskende på en frisk og nytænkende vis, som kun hun kan det.Maren Uthaug er selv mor til tre store piger, hvilket man kan mærke på bedste vis i ’Sådan overlever du livet’. Hendes kærlige, sjove, kloge og lige-i-ansigtet råd behandler alt fra billeder af kønsdele til religion og forelskelse er solid livsvisdom til de søde, skrækkelige, sårbare, skøre og skønne teenagere, der har livet foran sig. ’Sådan overlever du livet’ er den perfekte gave til teenageren i dit liv eller til dem, som stadig husker, hvordan det var at gå igennem, og til alle os som elsker at lade sig underholde i Maren Uthaugs fantastiske, sjove og virkelighedstro univers. Maren Uthaug formår altid på skønneste vis at tage fat i nogle af livet store og små spørgsmål, bekymringer og situationer, på en måde så alle kan se sig selv afspejlet i hendes striber. Hvilket hun endnu engang har gjort med stor succes i bogen ’Sådan overlever du livet’.
LINDA OG VALENTIN har påvirket generationer af tegneserie- og filmskabere og er i dag en af verdens mest legendariske tegneserier. Nu genudgives samtlige 21 bind i fem store, lækre samlebind med masser af ekstramateriale.
”Her er dit liv, Joakim – bind 2” komplementerer Don Rosas mesterværk om Joakim von Ands liv fortalt på 12 kapitler i ”Her er dit liv, Joakim”, der siden første udgivelse i 1995 har stået som et af tegneserieverdenens monumenter. I denne nye bog fuldender Don Rosa fortællingerne om, hvordan Joakim von And gik fra at være skopudser i Glasgow som 10-årig ælling til at blive verdens rigeste and! Historierne i bogen understøtter og udbygger den historie, Don Rosa oprindelig fortalte om især den unge, fattige Joakim, men som også kommer omkring livet som succesrig multimilliardær. Bogens historier, populært kaldet B- og C-kapitlerne til ”Her er dit liv, Joakim”, er skrevet før, under og efter de 12 hovedkapitler om Joakims liv, og rækkefølgen af historierne er sammensat på den måde, som Don Rosa oprindeligt havde i tankerne ved tilblivelsen af Joakim von Ands livshistorie.
"En dag bliver jeg berømt, men indtil da må jeg finde mig i at gå i folkeskolen med en flok kraftidioter". Ordene kommer fra Greg Heffley, der nok mest af alt er en antihelt, men bestemt ikke sætter sit lys under en skæppe. Tværtimod udnytter han tiden ved at skrive den bog om sit liv, som hans fans en dag vil efterspørge. Serien om Wimpy Kid hitter verden over og er med sin humor og kombination af tegneserie og tekst gået rent ind hos både drenge og piger.
Linda og Valentins samlede eventyr 3 indeholder foruden spændende forord om serien og originalforsider følgende klassiske historier: - Skyggernes ambassadør- I den falske verden- Jævndøgnets helte
9. bog i den populære Wimpy Kid-serie. Bilferie med familien er vildt sjovt … med mindre det er med familien Heffley. Ferien starter godt, men tager hurtigt en mærkelig drejning. For rasteplads-toiletter, en hævngerrig beskægget familie og en gris på flugt er ikke ligefrem, hvad Greg forventer sig af en ferie. Men selv den værste bilferie kan forvandle sig til et eventyr – og det her er et, familien sent vil glemme.
Linda og Valentins samlede eventyr 6 indeholder foruden spændende forord om serien og originalforsider følgende tre klassiske historier: - Ultralummets gidsler- Hittebarnet fra stjernerne- Gennem usikre tider
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.