Bøger om 12. århundrede

 ”Hildegard II” er en selvstændig fortsættelse af romanen ”Hildegard”. I den første bog fulgte vi en af middelalderens mest betydningsfulde kvinder, Hildegard af Bingen (1098-1179), gennem den tidligste barndom og det isolerede klosterliv på Disibodenberg, indtil hun som 49-årig endelig fik mod til at fortælle om de visioner, hun havde modtaget, så længe hun kunne huske. Den første bog om Hildegard sluttede, da hun netop havde fået pavens altafgørende tilladelse til at fortælle verden om det, hun så.   I ”Hildegard II” bliver Hildegard stillet over for udfordringer, som hun ikke ved, om hun kan magte. Det trygge og velkendte liv på Disibodenberg må ophøre, da hun er nødt til at følge sin Guds ord og grundlægge et nyt kloster på et udsat og trøstesløst sted. Den indesluttede, sarte og overordentligt viljestærke Hildegard må træde i karakter som bygmester, strateg og leder for nonnerne. Samtidig kæmper hun sin egen smertelige kamp, da hun i sin stræben efter at indfri sine visioner skilles fra de to mennesker, der betyder mest i hele verden: hendes fortrolige hjælper, munken Volmar, og hendes elskede nonne Richardis. Tidligere længtes hun efter retten til at tale med sin egen stemme. Nu viser det sig at kræve mere af hende, end hun nogensinde havde forestillet sig. Det nye liv bliver fuldt af strid og sygdom, men også af nye visioner, skaberglæde og triumf.   Hildegard af Bingen var nonne, visionær, forfatter, komponist og lægekyndig. Historien om hende rækker ud over hendes skrift og samtid. Romanerne om hende er et nuanceret portræt af en kvinde, der bliver ved med at fascinere på tværs af århundreder, og som i sit virke tog store eksistentielle temaer under behandling: tro, tvivl, kald og afkald.   Lydbogen er indlæst af Grete Tulinius.

Jan Guillous romaner om Arn Magnusson hører til en af de helt store successer. Nu genudgives Vejen til Jerusalem i en illustreret udgave. Den oprindelige romantekst flettes sammen med op imod 200 fotografier og illustrationer i farve, forestillende de steder, hvor bogen foregår, og genstande fra den tid, hvor handlingen udspiller sig. Nye fotografier fra Västergötlands fortryllende landskab blandes med gamle illustrationer og billeder af ting fra historiske samlinger. En fantastisk roman får nu en flot visuel indpakning.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen har med romanen ”Hildegard” skrevet et psykologisk drama om en af middelalderens mest betydningsfulde kvinder, Hildegard af Bingen (1098-1179)Allerede som treårig oplevede Hildegard sine første visioner. Hun forstod hurtigt, at hun så noget, andre mennesker ikke kunne se, og holdt sine oplevelser skjult. For hvordan ville andre mennesker reagere, hvis hun fortalte dem, at hun både hørte Guds stemme og i glimt kunne se lige ind i fremtiden? Hvad skulle hendes egen mor stille op med sit tiende barn, der var sart og anderledes og næsten altid sygt? Og hvem kunne skelne Guds og Djævelens tale fra hinanden? Hildegard var kun otte år, da hun blev sendt hjemmefra. Først til den fromme, unge adelskvinde Jutta, der skulle forberede hende på klosterlivet. To år senere flyttede de sammen ind i en isoleret celle ved klosteret Disibodenberg. Hildegard blev tvunget til at leve i tavshed. Hun havde kun ringe kontakt med klosterbrødrene, men én fortrolig havde hun. Et usædvanligt venskab voksede frem mellem Hildegard og hendes lærer, den næsten jævnaldrende munk Volmar. Det engang så sære barn blev nonne, lægekyndig, forfatter og visionær. Hun komponerede musik, der stadig spilles den dag i dag. Hun forlod aldrig klosterlivet, men fik med tiden kontakt med de mest magtfulde mænd, deriblandt paven i Rom.   Historien om Hildegard rækker ud over hendes skrift og samtid. Det er et nuanceret portræt af en kvinde, der bliver ved med at fascinere på tværs af århundreder og som i sit virke tog store eksistentielle temaer under behandling: tro, tvivl, kald og afkald.

Arn er 27 år og allerede en æret veteran blandt tempelridderne. Meget har han lært i de ti år, der er gået, siden han red fra Arnäs for at gøre bod som Kristi stridsmand i Det Hellige Land. Nu sidder han som borgherre i Gaza med den opgave at opretholde lov og orden i området. Hjemme er Arns ungdomskærlighed, Cecilia, til straf for deres elskov blevet anbragt i Gudhem Kloster, hvor den strenge Moder Rikissa hersker, og uden for klostrets lukkede verden strides de sverkerske og erikske ætter. Tempelridderen er 2. bind i Jan Guillous romanserie fra korstogstiden. »Tempelridderen"" er på samme tid spændende som en gammeldags ridderroman og klog på både politik, historie og religion.« - Ekstra Bladet »Fint og formidabelt researchet og med et stædigt drive om at fortælle en god historie med et fast anker i det historiske.« - Politiken Indeholder efterord af Jan Guillou og Peter Flinth, instruktøren af filmene om Arn, samt en beskrivelse af bogens lokaliteter. Omslag ved: Boström, Aavatsmark, Utgren og Wistbacka

De verdensberømte islandske sagaer om bl.a. Egil Skalle-Grimssøn, Gunløg Slangetunge og Njal nylæses af Keld Zeruneith, og for første gang nogensinde beskrives sagaernes vilde drømmeliv indgående. Keld Zeruneiths ærinde er at påvise det bevidsthedsskred, der kan aflæses i sagaerne: De skildrer en hedensk tid præget af idealer om ære, ry og heltemod, men sagaforfatterne er kristne, og deres kristne værdier stikker trods forsøg på objektivitet igennem i deres fremstillinger.

Samlet genudgivelse af de to bind.Hildegard 1-2 er en litterær fantasi over en af middelalderens mest betydelige kvinder – nonnen, komponisten, lægen, forfatteren og mystikeren Hildegard af Bingen (1098-1179).Forfatteren Anne Lise Marstrand-Jørgensen har holdt sig så stringent som muligt til de faktuelle oplysninger om Hildegard af Bingens liv og hendes tid, samtidig med at hun har beskrevet hende som en person, der rækker ud over sine skrifter og er langt mere end et produkt af sin samtid.De prisbelønnede og meget populære romaner om Hildegard - den første udkom i 2009 og den anden i 2010 - indeholder et nuanceret portræt af en kvinde, der bliver ved med at fascinere på tværs af århundreder, og som i sit virke tog store eksistentielle temaer under behandling: tro, tvivl, kald og afkald.

Fritid og forlystelser – træning, morskab og tidsfordriv i middelalderen er en fremstilling af, hvordan folk anvendte deres fritid, og hvilke tilbud folk i almindelighed havde i middelalderen i Danmark og vores nabolande fra ca. 1000 til reformationen i 1536.Mange forestiller sig imidlertid, at tilværelsen i middelalderen var fyldt op med slid og slæb fra morgen til aften, og at der stort set ikke var plads til underholdning og tidsfordriv. Men faktisk var der omkring 200 fridage om året ligesom i dag. Og de dage kunne fyldes med idræt som boldspil, ridderturneringer, teater, gøgl, musik, sang og dans. Skjalde og troubadurer drog omkring, og der var forlystelser som drabelige dyrekampe og mere stille sysler med bræt- og kortspil.Kåre Johannessen præsenterer i den velillustrerede bog Fritid og forlystelser for første gang et samlet overblik over fænomenet fritid i Danmark i middelalderen. Kåre Johannessen (f. 1964) er uddannet cand.mag. i historie og middelalderarkæologi og har siden 2015 ernæret sig som selvstændig historieformidler ved bl.a. foredrag og formidlingsmæssige opgaver som TV-producent på TV2’s sjællandske regionalstation TV2øst, men også som vært på en række DR-produktioner og som fast paneldeltager i DR-K’s Historiequizzen. Han har senest udgivet bøgerne Magt og mennesker i Danmarks middelalder (Turbine 2020), Lyst og lidenskab i middel-alderen (Turbine 2021) og Mørkets skabninger (Turbine 2021).

Det siges, at Danmark er Europas ældste monarki. Alligevel er det de færreste danskere, der kender de farverige historier om de danske regenter. Kan du for eksempel svare på følgende spørgsmål? Hvem vandt slaget ved Grathe hede? Hvilken konge blev dræbt ved Blodgildet i Roskilde? Hvilken berømt biskop var Valdemar Den Stores fosterbroder og vigtigste allierede? Alt det og meget mere får du svar på i denne udgave af Lindhardt og Ringhofs historiske kortbogsserie. KONGERÆKKEN er danmarkshistorie fortalt gennem de danske regenter. På under 100 sider får du spændende og ikke mindst morsom viden om de danske kongers gøren og laden.

det Herrens år 1192 vender Arn Magnusson efter tyve års bodstjeneste i Det Hellige Land tilbage til Västra Götaland. Med sig hjem har han viden og indvandrere, der bliver forudsætningen for en ny tid i Europa, og som bidrager til at skabe det nye kongerige Sverige. Ved Arns hjemkomst er der fred i Västra Götaland. Men Arn og hans elskede Cecilia risikerer at styrte landet ud i kaos og krig, fordi de er overbevist om, at kærligheden er større end magten. Mod syd intrigerer den danske ærkebiskop Absalon, og stormagten Danmark har udviklet rytteriet til et farligt våben ... Riget ved vejens ende er 3. bind i Jan Guillous romanserie fra korstogstiden. »Guillou er en stor fortæller, som med dette store værk har udvidet sit repertoire betydeligt ... flot og fængslende er det.« - Ekstra Bladet »Samlet står trilogien om Arn som et storslået mindesmærke om en svunden tid - om dengang Norden nok engang skiftede karakter og ansigt.« - B.T. Oversat af Jan Mølgaard Omslagslayout: Mattias Boström Omslagsfoto (forside): Erik Aavatsmark. Omslagsfoto (bagside): Lennart Utgren Omslagsillustration: Kaj Wistbacka. Lydbøger på mp3-cd kan afspilles på de fleste nyere anlæg, på computere, dvd-afspillere og lignende. De kan overføres til iPods, mp3-afspillere og andre mobile afspillere. 1 mp3-cd. Samlet tid: 17:05