Bøger om 15. århundrede

10 år er gået, siden Ildefonso Falcones tog verden med storm med Havets katedral. Nu er han klar med en opfølger, der igen tager læseren med til det farverige og dramatiske Barcelona i 1300-tallet. Barcelona 1387. Klokkerne ringer i Santa María de la Mar-kirken sammen med klokkerne i byens øvrige tårne. I Ribera-kvarteret stimler folk sammen for at se, hvad der foregår, mens råbet ’Kongen er død’ genlyder i gaderne. I folkemængden befinder sig en af byens mest velansete mænd, Arnau Estanyol, sammen med den faderløse dreng Hugo Llor, som Arnau har hjulpet med at få arbejde på et af byens store skibsværfter. Klokkernes kimen varsler starten på en ny og vanskelig tid for byens borgere under den nye konge, og der går ikke mange dage, før tronskiftet får skæbnesvangre konsekvenser for Arnau og Hugo. Pressen skriver: »Selv hvis du ikke skal flytte dig to meter i din sommerferie, giver denne roman dig indsigt og eskapisme af den mest vidunderlige slags.« ****** – Femina »Jo, Ildefonso Falcones giver den for fuld skrue.« ***** – Fyens.dk »Og atter får vi de smukkeste, de grummeste og de mest fascinerende beskrivelser af livet i Barcelona […] Som debuten ’Havets Katedral’ er opfølgeren al den tid værd, det tager at læse den.« – Søndag

2019 er 500-året for Leonardo da Vincis død og interessen for renæssancegeniet er vakt på ny. Videnskabshistorikeren Carl Henrik Koch har tidligere skrevet roste biografier om tænkere som Pascal og Spinoza, og dette er kronen på et livslangt værk. Renæssancemennesket Leonardo da Vinci er til stadighed en gåde og inspirationskilde for mange. I én og samme person forenede han et virke som kunstner, som videnskabsmand og som filosof. Han efterlod sig værker som Mona Lisa og Den sidste nadver, banebrydende studier i den menneskelige anatomi og skitser til nogle af det 19. og 20. århundredes store opfindelser såsom cyklen og flyvemaskinen. Carl Henrik Koch, som har forsket i filosofiens og videnskabens historie gennem en menneskesalder, giver i Leonardos univers et stærkt portræt af universalgeniet Leonardo da Vinci. Således føjes endnu en perle til rækken af anmelderroste biografier om store europæiske tænkere fra Kochs hånd. Leonardos univers udkommer som et rigt illustreret pragtværk med en billedside, der bringer alsidigheden af Leonardo da Vincis virke til live for læseren.

Et kongerige. To familier. Tredive års krig. I 1437 bliver den svagelige Henry VI endelig myndig og overtager tronen efter sin for længst afdøde far Henry V. Samtidig tvinger de to adelige familier York og Lancaster England ud i en tredive år lang borgerkrig. Mens tordenskyerne samles, belejres Henry VI og hans støtter både i hjemlandet og i det delvist engelsk regerede Frankrig - for ikke alle tror på, at de rørte vande kan navigeres af en sygelig konge. Hvem, eller hvad, kan redde kongeriget, inden det er for sent?”Stormfugl” er første bind i en ny actionmættet serie fra den historiske romans mester Conn Iggulden. Om fejden mellem de to engelske adelshuse York og Lancaster, der begge gør krav på den engelske trone, og derfor kaster England ud i en tredive år lang borgerkrig, også kendt som Rosekrigene."Velturneret og handlingsmættet, tætpakket med action." - Sunday Times"En roman, der lydefrit kombinerer fortællekraft, historisk troværdighed og viden om perioden." - Daily Express"Iggulden befinder sig klasser over alle andre, når det kommer til episk historisk fiktion." - Daily MirrorMesterlig timing og plot. - The Times

Treenighed er andet bind i Conn Igguldens handlingsmættede historiske romantrilogi om fejden mellem de to adelshuse York og Lancaster og kampen om den engelske trone, der kastede England ud i en tredive år lang borgerkrig, også kendt som Rosekrigene. Året er 1454 og kongen, Henry VI, har i sit et år lange sygdomsforløb været isoleret på sit slot. Kongeriget er i hans fravær blevet holdt sammen af hans onkel Richard, Greven af York, hvis indflydelse i takt med kongens sygdom, har bredt sig ud i riget. Henry VIs loyale hustru og dronning, Margaret af Anjou, søger desperat at sikre sin ægtefælles interesser, alt imens Grev Richard former en formidabel treenighed med Jarlerne fra Salisburg og Warwick, der skal søge at ødelægge Henrys støtte/opbakning. Men da kongen, helt uventet, kommer til bevidsthed igen og vender tilbage til Westminster for at tage kontrollen tilbage fra sin onkel, forrykkes magtbalancen endnu engang, og England kastes ud i et stormvejr, der truer med at splitte landet ad.

3. bind i Conn Igguldens højdramatiske serie om de engelske Rosekrigene. Sidste bind forventes at udkomme på dansk i 2017. Richard, hertug af York, er død; hans ambitioner ligger i ruiner, hans hoved er sat på en stage på Yorks bymur. Edward af March, den nye hertug af York, udråber sig selv til Englands retmæssige konge. Fløje og fraktioner dannes og flås fra hinanden som snefnug. Gennem blod og forræderi, ødelagte mænd og hævngerrige kvinder, skal broder møde broder, og konge stå over for konge på slagmarken.

En efterårsdag 1349. I Jammerbugten på den jyske vestkyst ligger et strandet skib og hugger i brændingen. Besætningen er død, men en uhyggelig passager er klar til at gå i land: Pesten – klar til at galoppere hen over de værgeløse menneskemasser.Den Sorte Død får den gamle verden til at krakelere. En tredjedel af alle mennesker dør, og i de næste 350 år hjemsøger forskellige epidemier kontinentet. Hverken bøn, urter eller lægekunst hjælper, så der er frit slag for vilde teorier. Det er Guds straf! Det er jøderne! Stjernerne og planeterne! Nej, det er heksekunst – eller giftige dunster fra jorden!Den blege rytter fortæller om et Europa i opløsning. Men de store epidemier skaber også nybrud. De sætter skub i den teknologiske udvikling, udløser sociale omvæltninger og baner vej for renæssancen, reformationen og det moderne samfund, vi nu lever i.

Fra den Pulitzer-prisvindende forfatter bag Alt det lys vi ikke ser, en af de mest anerkendte og bedst sælgende bøger i nyere tid, kommer nu en triumf af fantasi: En skyhøj roman om børn, der træder ind i de voksnes rækker i en ødelagt verden.I det femtende århundredes Konstantinopel vokser forældreløse Anna op i et hus befolket af kvinder, der alle ernærer sig ved at brodere kåber til byens præster. Da Anna ved et tilfælde får fingre i et antikt manuskript, fortrylles hun af fortællingen om Aithon, drengen der drømmer om at flyve op til Byen i skyerne. Men Konstantinopel er under fjendtligt angreb udefra, og Annas søster er dødeligt syg. På den anden side af de høje bymure står bondedrengen Omeir, milevidt hjemmefra. Han er tvunget i krig af den invaderende hær, og ved Konstantinopels mure krydses hans veje med Annas. Fem hundrede år senere, på et bibliotek i Idaho, er den tidligere krigsfange Zeno i færd med at instruere fem skolebørn i et skuespil baseret på Aithons historie. Blandt hyldernes mange bøger har den forstyrrede klimaaktivist Seymour plantet en bombe. Og i en ikke så fjern fremtid skriver Konstance fortællingen om Aithon ned fra erindringen, som hendes far fortalte hende den. Hun har aldrig set Jorden, kun hørt historier om den, om bord på fartøjet Argos. BYEN I SKYERNE er en episk roman om kærlighed, længsel og omsorg for Jorden og de sjæle, der befolker den. Med virtuos fornemmelse for komposition væver Anthony Doerr skæbnetrådene sammen til et varmt sanset portræt af menneskelivets mest hjertegribende aspekter.

Martin Luthers opslag af en række teologiske teser i Wittenberg indledte reformationen i 1517, og knap 20 år senere blev den indført i Danmark. Samtidig med og ofte tæt knyttet til reformationen kom en anden europæisk bevægelse til Danmark: renæssancen. Mens reformationen som kongeligt indført lov omfattede alle, var renæssancen et fænomen blandt samfundets elite, der kunne engagere sig i tidens kunstneriske, litterære og filosofiske spørgsmål. Kvindernes renæssance og reformation undersøger, om kvinder var en del af disse bevægelser, og hvordan det i så fald gav sig udtryk. I bogens to dele, "Kvindernes renæssance" og "Kvindernes reformation", præsenterer forfatterne et bredt udsnit af periodens kvinder og deres bedrifter med hovedvægt på perioden 1500-1650.De to dele indledes begge med en introduktion, der opridser den europæiske kontekst med særligt fokus på centrale kvindeskikkelser i samtidens Europa. Bogens artikler repræsenterer forskellige faglige tilgange til periodens musik, litteratur og arkitektur, såvel som til dens sociale, politiske og religiøse liv. Artiklerne i Kvindernes renæssance og reformation udgør således tilsammen en omfattende mosaik over kvinders betydning for renæssancen og reformationen i Danmark.Grethe Jacobsen, dr.phil., er seniorkonsulent og fhv. Førstebibliotekar ved Det Kongelige Bibliotek.Ninna Jørgensen, lic.theol., er lektor emerita ved Afdeling for Kirkehistorie, Københavns UniversitetBogens bidrag er skrevet af Marianne Alenius, Charlotte Appel, Rasmus H.C. Dreyer, Anne Mette Hansen, Grethe Jacobsen, Birgitte Bøggild Johannsen, Ninna Jørgensen, Birgitte Jørkov, Bjarke Moe, Vibeke A. Pedersen, Hanne Kolind Poulsen og Mette Smed.

MARGRETE 1. var Danmarks første kvindelige regent og en af middelalderens mest bemærkelses-værdige skikkelser. Margrete 1. gjorde det, ingen kvinde før hende havde gjort, da hun overtog den danske trone efter sin far, Valdemar Atterdag og regerede landet i 37 år. Det lå ellers ikke i kortene. Det var nemlig meningen, at den lille kongedatter bare skulle føde nogle børn til sin norske mand, Kong Haakon. Men hun endte med at regere over hele Norden, da hun samlede Danmark, Norge og Sverige i Kalmar unionen. Men formelt var Margrete 1. aldrig dronning. Hun regerede først gennem sin søn og siden gennem sin fostersøn, den senere Erik af Pommern. Margrete 1. var et helt særligt politisk talent, der fik magt gennem kløgt snarere end krig. Det siges, at Danmark er Europas ældste monarki. Alligevel er det de færreste danskere, der kender de farverige historier om de danske regenter KONGERÆKKEN er danmarkshistorie fortalt gennem de danske regenter. Og den er fuld af storslået drama, politiske intriger og er ikke mindst en fortælling om udviklingen af det danske samfund. For med skiftende stormagter som nabo har Danmark gennem tiden måtte forholde sig til de evige europæiske konflikter, og kongernes beslutninger har derfor haft betydning for både Danmarks størrelse og nationale selvforståelse. ?

Har man lidt interesse for renaissancen, er det svært at komme uden om de 4 Valois-hertuger af Bourgogne. Middelalderen havde skabt flere samlinger af rige byrepublikker, med tilløb til demokrati, med de største og rigeste koncentreret i Nederlandene og i Norditalien. Under renaissancen mistede borgerne deres frihed, og kom under kontrol af fyrster, der brugte lidt af den opsparede rigdom som kunstmæcener, omend det meste gik til krig og nedkæmpelse af almuen. Det skete først i Bourgogne, hvor kunsten blomstrede under hertugernes beskyttelse, og bredte sig senere til Norditalien, som siden har forsøgt at tage patent på renaissancen. Johan den Gode af Frankrig gjorde sin søn Filip den Dristige til hertug af Bourgogne, som tak for at Filip havde kæmpet tappert ved Johans side under slaget ved Poitiers. Vigtigere var det imidlertid at Filip blev gift med den tidligere hertugs enke, Margrete af Flandern, og dermed kom i besiddelse af et af Europas rigeste områder. Det blev starten på hvad der, næsten, blev til et nyt rige i hjertet af Europa, og skete omtrent samtidig med at Margrete I skabte et storrige i Norden. Filips søn, Johan den Frygtløse, startede sin karriere som tyrkisk krigsfange, efter det mislykkede korstog til Nicopolis. Under den sindsyge Karl VI forsøgte han at tage magten i Frankrig, men blev myrdet af kronprinsens folk. Det førte til en alliance mellem Johans søn, Filip den Gode, og den engelske konge Henrik V, svoger til Erik af Pommern. Udover prægtige fester og ridderskab, var Filip mest optaget af at udvide sine territorier i de rige Nederlande. Selv om han solgte Jeanne d’Arc til englænderne, var han dog fransk ridder i sit hjerte, på et tidspunkt hvor ridderskab og middelalder lakkede mod enden. Hans svoger, Henrik Søfareren, var derimod, med sin helt videnskabelige udforskning af den Afrikanske kyst, en forløber for moderne tid. Imens sluttede Hundredårskrigen, Konstantinopel faldt til tyrkerne (grækerne så hellere en turban end en tiara på alteret i Hagia Sophia), og Gutenberg fik udviklet en metode til trykning af bøger. Den sidste af Valois-hertugerne, Karl den (Dum)Dristige, satte det hele over styr. Han forsøgte at få kejseren til at ophøje Bourgogne til et kongerige, og Christian I gjorde sit bedste for at mægle mellem kejser og hertug, men Karls halsstarrige sind bragte ham i krig med de foragtede schweiziske borgere og bønder, disse drukkenbolte, som slog ham læsterligt ved Grandson og Morat, og tog livet af ham ved Nancy.

"En sprællevende historielektion"♥♥♥♥- Søren Vinterberg, Politiken"Marcel Ruijters' farvemættede billeder og fandenivoldske stil (får) det heldigvis til at fungere. På et halvt årtusindes afstand er Hiyeronimus Boschs liv og værk stadig både bizart og fascinerende." - Felix Rothstein, Atlas "Det er en herlige farvestrålende sag på 160 sider eller deromkring, og den kunne sagtens få øjnene op hos en doven 9. klasse, og de ville tilligemed lære noget.”- Berti Stravonsky, SerielandHieronymus Bosch – visionær djævlemaler, tilbagetrukket geni, ydmyg håndværker. Hans værker hører til blandt de mest ikoniske billeder fra den sene middelalder, mens den hollandske mester selv er forblevet stort set ukendt. I denne biografi af den prisbelønnede serieskaber Marcel Ruijters tegnes et portræt af manden: hans arbejdsliv, hans familie og de visuelle inspirationskilder, der omgav ham overalt i en tid, der for os fremstår lige så bizar som hans malerier.

'This is the ring that you gave me, and these are your promises.'Rome 1611. A jewel-bright place of change, with sumptuous new palaces and lavish wealth on constant display. A city where women are seen but not heard.Artemisia Gentileschi dreams of becoming a great artist. Motherless, she grows up among a family of painters - men and boys. She knows she is more talented than her brothers, but she cannot choose her own future. She belongs to her father and will belong to a husband.As Artemisia patiently goes from lesson to lesson, perfecting her craft, a mysterious tutor enters her life. Tassi is a dashing figure, handsome and worldly, and for a moment he represents everything that a life of freedom might offer. But then the unthinkable happens. A violent act that threatens Artemisia's honour, and her virtue. In the eyes of her family, Artemisia should accept her fate. In the eyes of the law, she is the villain.But Artemisia is a survivor. And this is her story to tell.

Fritid og forlystelser – træning, morskab og tidsfordriv i middelalderen er en fremstilling af, hvordan folk anvendte deres fritid, og hvilke tilbud folk i almindelighed havde i middelalderen i Danmark og vores nabolande fra ca. 1000 til reformationen i 1536.Mange forestiller sig imidlertid, at tilværelsen i middelalderen var fyldt op med slid og slæb fra morgen til aften, og at der stort set ikke var plads til underholdning og tidsfordriv. Men faktisk var der omkring 200 fridage om året ligesom i dag. Og de dage kunne fyldes med idræt som boldspil, ridderturneringer, teater, gøgl, musik, sang og dans. Skjalde og troubadurer drog omkring, og der var forlystelser som drabelige dyrekampe og mere stille sysler med bræt- og kortspil.Kåre Johannessen præsenterer i den velillustrerede bog Fritid og forlystelser for første gang et samlet overblik over fænomenet fritid i Danmark i middelalderen. Kåre Johannessen (f. 1964) er uddannet cand.mag. i historie og middelalderarkæologi og har siden 2015 ernæret sig som selvstændig historieformidler ved bl.a. foredrag og formidlingsmæssige opgaver som TV-producent på TV2’s sjællandske regionalstation TV2øst, men også som vært på en række DR-produktioner og som fast paneldeltager i DR-K’s Historiequizzen. Han har senest udgivet bøgerne Magt og mennesker i Danmarks middelalder (Turbine 2020), Lyst og lidenskab i middel-alderen (Turbine 2021) og Mørkets skabninger (Turbine 2021).