Bøger om 16. århundrede

Ny stor roman til dig, der ligesom millioner af læsere verden over elskede JORDENS SØJLER. I sin seneste roman, DEN EVIGE ILD, som er en selvstændig efterfølger til de to populære middelalderromaner JORDENS SØJLER og UENDELIGE VERDEN, tager Ken Follett os med tilbage til den gamle katedralby Kingsbridge og byder endnu en gang på lyslevende historisk underholdning. ENGLAND 1558. Da den protestantiske Elizabeth 1. bliver dronning af England, vender resten af Europa sig mod England, og i kulissen i Paris venter kusinen, den unge, katolske Maria Stuart, som mange mener, er den retmæssige arving til Englands trone. Elizabeth opretter derfor landets første efterretningstjeneste, der skal advare hende om mulige sammensværgelser og attentatplaner. I denne efterretningstjeneste kommer den unge Ned Willard i tjeneste som hemmelig agent i en tid, hvor den religiøse ekstremisme fører til vold rundtomkring i Europa, og hvor også Neds egen hjemby, den gamle katedralby Kingsbridge, er præget af religiøse stridigheder. Gamle venskaber og loyalitetsbånd smuldrer, og selv befinder Ned sig på den forkerte side i forhold til den pige, han længes efter at gifte sig med, Margery Fitzgerald. Dengang som nu er den sande fjende ikke de stridende religioner, men kampen står mellem dem, der går ind for frisind og tolerance, og de tyranner, der vil underlægge alle andre deres syn på verden – koste hvad det vil. Pressen skriver: »Follett skriver, så man føler, man er der […] Læs den.« *****– Femina »Ken Follett skriver flydende og uprætentiøst, han kan sit historiske stof ned i imponerende detaljer, og han er en mester i håndværket at lægge den helt store mosaik.« **** – Politiken »[…] forrygende, medrivende underholdning.« ***** – Ekstra Bladet »Når Ken Follett er bedst, bliver man både underholdt og klogere af hans bøger, og det er tilfældet her.« *****– Børsen »Den evige ild er en roman om stridende religioner og historiske begivenheder pakket ind i menneskeskæbner, som Follett gør så fremragende.« **** – Nordjyske Stiftstidende »Med en imponerende historisk detaljerigdom folder Ken Follett i Den evige ild vores fælles fortid ud som en populærromantisk spionthriller […]« **** – Berlingske ***** – Familie Journal »Follett mestrer at koge indviklede storpolitiske intriger ned til forholdsvis enkle, spændende fortællinger […]« – Weekendavisen »Tredje, selvstændige del af Kingsbridge-serien er en farverig og underholdende historisk roman. Ken Follett har endnu en gang leveret varen.« – Litteratursiden

Under sejl fortæller historien om de danske langfarter i sejlskibenes tid. Både de dramatiske med mytteri, slaveoprør, sygdom og forlis og dem, hvor det meste gik som planlagt: hårdt arbejde, kummerlige forhold og lasten fuld af værdifuldt gods på vejen hjem. De allerlængste sørejser fra begyndelsen af 1600-tallet til midt i 1800-tallet gik oftest til de danske tropekolonier – Trankebar, Guldkysten og De Vestindiske Øer – eller til Kina og Sydamerika. Under sejl giver for første gang en samlet fremstilling af langfarterne under dansk flag, hvor handelsflådens største skibe var hjemmefra i flere år ad gangen. Bogen fortæller om navigation, mandskaber, forplejning, justits og kvinder, og den følger udviklingen i sejlruter og sejltider. Man kommer tæt på sømændene, fra små skibsdrenge til erfarne kaptajner. Erik Gøbel (f. 1949), historiker og seniorforsker i Rigsarkivet i København 1981-2017. Erik Gøbel er forfatter til en lang række artikler og bøger om søfartens og tropekoloniernes historie og har i en årrække været et af de store navne inden for dansk søfartshistorie.

Anna Karenina er den store klassiker af Lev Tolstoj om den smukke, sanselige kvinde Anna Karenina, der vælger at forlade sin borgerlige tilværelse for at leve for sine lidenskaber – og knuses af dem. En dramatisk og forunderlig roman om zartidens Rusland  længe før den store revolution.For første gang siden 1929 er værket nu genoversat til dansk. Marie Tetzlaff står for oversættelsen. 

Siden Fyrsten blev udgivet 1532 (tyve år efter den blev skrevet), har værket været ombrust af stærkt følelsesladet debat, dybt forkætret og højt beundret, i lige grad til inspiration for Shakespeare som for Hitler.Fyrsten er en lærebog i statsmandskunst, skrevet i en pessimistisk krisetid, og med opskrift på hvordan krisen kan løses. I bogen fremfører Machiavelli sin berømte og berygtede tanke om, at målet helliger midlerne, at f.eks. vold kan være berettiget til at opnå magt i en given situation.Problemstillingen har levet siden, hvad historien kun taler sit alt for tydelige sprog om, og Fyrsten er stadig et at de mest kontroversielle værker i verdenshistorien.

Min Kristin af Maria Helleberg er en stort anlagt og underholdende roman om en af de vildeste kvindeskæbner i 1500-tallets Sverige og Skandinavien – adelskvinden Kristina Gyldenstjerne (1494-1559). En roman om storpolitik, kærlighed, begær, fødsler, forræderi og mord. Om en kvinde i centrum af magten, helt inde i kernen af de store historiske begivenheder, der finder sted i hendes levetid; om hendes kamp mod uretfærdighed og overmagt – og hendes ukuelige lyst til at leve på trods af alle tab.Min Kristin er tredje selvstændige bind i Maria Hellebergs trilogi om Norden omkring Reformationen. De to første er Sommerfugl og Stormene, der begge udgives i nye udgaver samtidig med Min Kristin. Hver bog kan læses selvstændigt.

En efterårsdag 1349. I Jammerbugten på den jyske vestkyst ligger et strandet skib og hugger i brændingen. Besætningen er død, men en uhyggelig passager er klar til at gå i land: Pesten – klar til at galoppere hen over de værgeløse menneskemasser.Den Sorte Død får den gamle verden til at krakelere. En tredjedel af alle mennesker dør, og i de næste 350 år hjemsøger forskellige epidemier kontinentet. Hverken bøn, urter eller lægekunst hjælper, så der er frit slag for vilde teorier. Det er Guds straf! Det er jøderne! Stjernerne og planeterne! Nej, det er heksekunst – eller giftige dunster fra jorden!Den blege rytter fortæller om et Europa i opløsning. Men de store epidemier skaber også nybrud. De sætter skub i den teknologiske udvikling, udløser sociale omvæltninger og baner vej for renæssancen, reformationen og det moderne samfund, vi nu lever i.

Norge, 1494: 15 år gammel indgår Ingerd ægteskab med en meget ældre mand. Ingerd skoles i både kærlighed og politik, i alle tænkelige former. Da ægtemanden dør, kastes hun ud i 1520’ernes uro: reformation, personstrid og Unionens opløsning.  Som Norges førstedame befinder Ingerd sig midt i konflikterne, med sin store formue og yderligere fem gode kort på hånden: sine fem giftemodne døtre. Bryllupsnætter, barselsenge, dødslejer og henrettelser. Flygtninge, plyndrende ærkebiskopper, oprør og en verden i hastig forandring. Og så er det oven i købet en sand historie.

To unge mennesker ønsker et bedre liv. Hun forsøger at slippe væk fra mishandling. Han vil væk fra en underordnet stilling. I løbet af et år får de begge alt, hvad de kunne bede om, og mere til. Hun bliver skilt, han bliver biskop, og en livslang kærlighedshistorie begynder. Magt, rigdom, politisk handlekraft og erotik blandes.Stormene er på vej, men ingen ved det. Alt virker normalt. Der er kun en kirke i Europa. Alle tror på den samme indiskutable historie om liv, død og Gud. Men mens en ung mand finder fred og livsindhold i et kloster, flygter en ung nonne. Om lidt vil alle fire møde hinanden, og hele deres verden forandres.Synd bliver til salighed, cølibat til erotisk betagelse, religion til politik, politik til krig. Efter borgerkrig og reformation er alle havnet et andet sted, end de drømte om. Store forandringer kræver ofre og ny tilpasning. Hvad er vigtigt, når man har mistet alt det, som gjorde livet værd at leve? Kan man finde ro i et forhold, uden for ægteskabets beskyttelse, men som heller ikke hverken stivner eller ældes?

Thomas Mores Utopia, der i 2016 fylder 500 år, har lagt navn til den politiske utopi, som den dag i dag stadig er en del af den politiske diskussion. Thomas Mores Utopia kan læses på linje med Machiavellis Fyrsten som et af de klassiske værker, der reflekterer over statsdannelsen og den politiske magt. På øen Utopia findes den ideelle stat. Et samfund, hvor utopien er realiseret i alle detaljer; retspolitik, ejendomsret, beskæftigelse, religiøse dogmer, og selv utopiernes interne intime relationer er beskrevet i denne klassiker. Fortællingen er et fascinerende - og til tider skræmmende - værk om at skabe det perfekte samfund. Genudgivelsen af klassikeren er med nyt forord af Clement Kjersgaard.

KONSTANTINOPEL, 1570. Den tilfangetagne Madeleine de Montdidier føres ind i Topkapi-paladset og bliver solgt til sultan Selim II’s hemmelige korps af snigmordere, det berygtede Månekorps. Snart befinder hun sig i en ussel celle og bliver underlagt et års benhård træning i kunsten at dræbe. Gradvist hærdes hun af sin træning og ændrer sig fra en ung kvinde med moral til en hårdkogt morder, der elsker sit fag og sine evner, og som slår ihjel uden tøven eller skrupler. Dermed bliver hun også det perfekte instrument i Osmannerrigets mange giftige magtkampe. Efter et fejlslagent mordforsøg må Madeleine flygte og bliver hvirvlet ind i søkrigen mellem osmannerne og deres katolske fjender om Cypern og magten i Middelhavet. Midt i volden og krigstummelen glemmer Madeleine dog aldrig sit overordnede mål: At blive genforenet med sin datter, Sne, hvis skæbne hjemme i Frankrig hun endnu ikke kender. MORDERSKEN udgør som fortsættelse til Dronningens dame og Bastarden det tredje selvstændige bind i den actionmættede historiske trilogi om Madeleine de Montdidier. Det er både en intens, feminin dannelsesfortælling og en stort anlagt skildring af renæssancens magtforhold og brutale religionskrige mellem huguenotter, katolikker og muslimer, af et Europa i opbrud og en ung kvindes kamp for at overleve. Om forfatteren: Anne-Marie Vedsø Olesen (f. 1962) debuterede i 2000 med den prisbelønnede historiske roman Salernos sol. Siden har hun bl.a. skrevet den anmelderroste trilogi om den ægyptiske gud Seth: Djævelens kvint, Tredje Ikaros og Gudernes tusmørke, der udkom samlet under titlen Gudestorm i 2012. Samme år udkom også romanen Glasborgen og operalibrettoen Orkestergraven. Med Mordersken (2016) fuldendes den actionmættede renæssance- trilogi om Madeleine de Montdidier, der også tæller Dronningens dame (2013 ) og Bastarden (2015).

Martin Luther (1483-1546) er en person, man ikke kan komme uden om, når danmarkshistorien skal fortælles: Hans liv og tankegods skabte grobunden for reformationen og dermed det samfund, vi har i dag. Bogen følger en af europæernes åndelige forfædre fra barndom over skolegang, uddannelse, klosterliv til den offentlige fremtræden og hans ægteskab. »...fremstillingen har den overlegne flyvehøjde, som kun den virkelige kender kan præstere.« - Weekendavisen »Jan Lindhardts biografi er godt skåret, flydende og pointeret.« - Information »Han skriver underholdende og veloplagt, og indimellem foretager han nogle drabelige kulturhistoriske tværsnit, der på en vittig og indsigtsfuld måde kaster lys over både fortid og nutid.« - Politiken »Det er ikke mindst lykkedes Lindhardt umanerligt godt at få fortalt nutidsmennesker med ganske andre forestillinger end 1500-tallets, hvad Djævelens skinbarlige tilstedeværelse må have betydet for den tids mennesker.« - Jyllands-Posten

Til min elskede samler en bred vifte af kærlighedsbreve fra kunstnere, politikere, forfattere, teologer og almindelige dødelige. I de 24 fortrolige korrespondancer afsløres nye sider af brevskriverne, og samtidig giver kærlighedsbrevenes historiske omstændigheder indsigt i tidens kulturelle atmosfære.Bogen viser kærlighedens mange ansigter: den stormende forelskelse, den vilde længsel og den gnavende jalousi. Mozart sender sin Constanze præcis ”2999 og et halvt kys” i 1791, mens den irske forfatter James Joyce i 1909 skriver til sin Nora, at hun ”har gjort ham til et bæst” af erotisk længsel. En længsel, der trængte ind i hans forfatterskab og fik ham til at lade sit mesterværk Ulysses udspille sig den dag, han havde mødt Nora.Korrespondancerne indledes af introduktioner til de historiske omstændigheder, som giver dybde til følelserne – som når den tyske teolog Dietrich Bonhoeffer skriver et afskedsbrev til sin forlovede fra en fængselscelle under Anden Verdenskrig.Til min elskede indeholder breve fra blandt andre Martin Luther og Katharina von Bora, Clementine og Winston Churchill, Edvard Collin og H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Marie Toft, Michael Ancher og Anna Brøndum, Agnes von Kurowsky og Ernest Hemingway, Astrid Lindgren og Louise Hartung, Benny Andersen og Elisabeth Ehmer.Udvalget af korrespondancer er foretaget af Kristeligt Dagblads Forlag. Forordet er skrevet af forfatter Jens Christian Grøndahl.

- et værk i den ambitiøse serie Danske Klassikere, der udgives af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og relanceres af Gyldendal.

Martin Luthers opslag af en række teologiske teser i Wittenberg indledte reformationen i 1517, og knap 20 år senere blev den indført i Danmark. Samtidig med og ofte tæt knyttet til reformationen kom en anden europæisk bevægelse til Danmark: renæssancen. Mens reformationen som kongeligt indført lov omfattede alle, var renæssancen et fænomen blandt samfundets elite, der kunne engagere sig i tidens kunstneriske, litterære og filosofiske spørgsmål. Kvindernes renæssance og reformation undersøger, om kvinder var en del af disse bevægelser, og hvordan det i så fald gav sig udtryk. I bogens to dele, "Kvindernes renæssance" og "Kvindernes reformation", præsenterer forfatterne et bredt udsnit af periodens kvinder og deres bedrifter med hovedvægt på perioden 1500-1650.De to dele indledes begge med en introduktion, der opridser den europæiske kontekst med særligt fokus på centrale kvindeskikkelser i samtidens Europa. Bogens artikler repræsenterer forskellige faglige tilgange til periodens musik, litteratur og arkitektur, såvel som til dens sociale, politiske og religiøse liv. Artiklerne i Kvindernes renæssance og reformation udgør således tilsammen en omfattende mosaik over kvinders betydning for renæssancen og reformationen i Danmark.Grethe Jacobsen, dr.phil., er seniorkonsulent og fhv. Førstebibliotekar ved Det Kongelige Bibliotek.Ninna Jørgensen, lic.theol., er lektor emerita ved Afdeling for Kirkehistorie, Københavns UniversitetBogens bidrag er skrevet af Marianne Alenius, Charlotte Appel, Rasmus H.C. Dreyer, Anne Mette Hansen, Grethe Jacobsen, Birgitte Bøggild Johannsen, Ninna Jørgensen, Birgitte Jørkov, Bjarke Moe, Vibeke A. Pedersen, Hanne Kolind Poulsen og Mette Smed.

The gripping new novel from the &i>Sunday Times&/i> bestselling author of &i>The Mercies, The Dance Tree&/i> is a transporting story of lust, family secrets and women under the eye of the Church.

Må man le i kirken? Spørgsmålet er lige så gammelt som en længst glemt lokal tysk tradition for at bringe menigheden til højlydt latter påskemorgen. I 1518 udkom et skrift af Basels senere reformator, humanisten Johannes Oecolampadius, hvori fænomenet påskelatter for første gang beskrives – og kritiseres. Skønt vidt berømt har teksten aldrig været oversat. Her foreligger den på dansk i en kommenteret udgave. Bogen giver en kulturhistorisk fremstilling af påskelatteren som en kirkelig praksis i senmiddelalder og tidlig renæssance. Den fokuserer navnlig på fænomenets eftervirkning i de følgende århundreder, hvor konfessionerne stredes om dens legitimitet. Herunder præsenteres en undersøgelse af påskelatterens skæbne i Danmark. Forfatteren runder af med et essay om latterens rolle i kirke og samfund, i teologi og filosofi, hvor det forsøges påvist, hvordan den almene vurdering af latteren har ændret sig radikalt over forbløffende kort tid. Fra en nærmest ubrudt tradition for mistanke og forbud nyder latteren nu så stor anseelse, at den i teologien er gået fra at være fordømt som djævelsk til at blive lovprist som himmelsk.

I 1521 blev Christian II's datter, Christine, født og kort efter overladt til slægtninge ved det nederlandske hof. "Christine" er historien om en royal kvinde i en periode i historien, hvor kvinder havde magt, som det aldrig var set før. Placeret midt i det europæiske spil om magterne og tronerne i blandt andet Danmark og Sverige befinder Christine sig imellem kærlighed og ægteskab og med sin egen del i det internationale magtspil.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlHelle Stangerup (1939-2015) var en dansk forfatter, der særligt var kendt og hædret for sine romaner og noveller. Stangerup blev cand.jur. i 1966 og fik sin litterære debut i 1967 med krimiromanen "Gravskrift for Rødhætte". Året efter fik hun sit litterære gennembrud med værket "De gule handsker". I løbet af sin karriere modtog hun adskillige priser, heriblandt De Gyldne Laurbær i 1985 og Thit Jensens forfatterlegat i 1990. Udover sine skønlitterære værker udgav Stangerup flere faglitterære værker om historikeren Saxo.

Islændingene har aldrig haft deres egen konge - Island har været en republik siden løsrivelsen fra Danmark under Anden Verdenskrig. Men selvom man ikke har blåt blod i årerne, kan man jo godt te sig som en konge. ISLANDSKE KONGER er fortællingen om den vidtforgrenede Knudsen-slægt fra det lille fiskerleje Tangavik, hvor legendariske fyldebøtter og slagsbrødre, mesterfiskere og skibsredere, skønhedsdronninger og troldkvinder, distanceblændere og matematikgenier lever side om side.

A photography book that is a vital accompaniment to the many fans of Hilary Mantel's bestselling Wolf Hall Trilogy

"En sprællevende historielektion"♥♥♥♥- Søren Vinterberg, Politiken"Marcel Ruijters' farvemættede billeder og fandenivoldske stil (får) det heldigvis til at fungere. På et halvt årtusindes afstand er Hiyeronimus Boschs liv og værk stadig både bizart og fascinerende." - Felix Rothstein, Atlas "Det er en herlige farvestrålende sag på 160 sider eller deromkring, og den kunne sagtens få øjnene op hos en doven 9. klasse, og de ville tilligemed lære noget.”- Berti Stravonsky, SerielandHieronymus Bosch – visionær djævlemaler, tilbagetrukket geni, ydmyg håndværker. Hans værker hører til blandt de mest ikoniske billeder fra den sene middelalder, mens den hollandske mester selv er forblevet stort set ukendt. I denne biografi af den prisbelønnede serieskaber Marcel Ruijters tegnes et portræt af manden: hans arbejdsliv, hans familie og de visuelle inspirationskilder, der omgav ham overalt i en tid, der for os fremstår lige så bizar som hans malerier.

Hvad skoven skjuler er en samling af danske fantasynoveller. De fleste af forfatterne er debutanter, og novellerne spænder bredt i stil og fokus. Fælles er dog at de på hver deres måde indskriver sig i fantasygenrens tradition og historie. I Hvad skoven skjuler findes både romantik og satire, danmarkshistorie og samfundskritik.

Fritid og forlystelser – træning, morskab og tidsfordriv i middelalderen er en fremstilling af, hvordan folk anvendte deres fritid, og hvilke tilbud folk i almindelighed havde i middelalderen i Danmark og vores nabolande fra ca. 1000 til reformationen i 1536.Mange forestiller sig imidlertid, at tilværelsen i middelalderen var fyldt op med slid og slæb fra morgen til aften, og at der stort set ikke var plads til underholdning og tidsfordriv. Men faktisk var der omkring 200 fridage om året ligesom i dag. Og de dage kunne fyldes med idræt som boldspil, ridderturneringer, teater, gøgl, musik, sang og dans. Skjalde og troubadurer drog omkring, og der var forlystelser som drabelige dyrekampe og mere stille sysler med bræt- og kortspil.Kåre Johannessen præsenterer i den velillustrerede bog Fritid og forlystelser for første gang et samlet overblik over fænomenet fritid i Danmark i middelalderen. Kåre Johannessen (f. 1964) er uddannet cand.mag. i historie og middelalderarkæologi og har siden 2015 ernæret sig som selvstændig historieformidler ved bl.a. foredrag og formidlingsmæssige opgaver som TV-producent på TV2’s sjællandske regionalstation TV2øst, men også som vært på en række DR-produktioner og som fast paneldeltager i DR-K’s Historiequizzen. Han har senest udgivet bøgerne Magt og mennesker i Danmarks middelalder (Turbine 2020), Lyst og lidenskab i middel-alderen (Turbine 2021) og Mørkets skabninger (Turbine 2021).

A detailed history of the town of Lowestoft, its society, economy, and topography.`A superbly researched study.... An excellent addition not only to the history of Suffolk but of early modern society and economy more generally.' Professor RICHARD SMITH, University of Cambridge. Lowestoft has grown from a small urban community to become Suffolk's second largest town; and this book provides a vivid picture of the town and its inhabitants during the early modern period. Making full use of surviving documentation, in particular the parish registers, it begins with an overview of Lowestoft's medieval history, then proceeds to investigate topographical development, demographic features, occupational structure, social geography, house-building and interior decor, wealth and inheritance, maritime pursuits, agriculture, local government, education and literacy, religious affiliation, and urban identity. Wherever possible, the town is set into a national and European context, and its maritime nature fully brought out. DAVID BUTCHER is a retired Lowestoft schoolteacher and lecturer in Local History topics for the Continuing Studies Dept. at the University of East Anglia.