Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
1968: Modstanden mod Vietnamkrigen vokser til en venstreradikal bølge, der skyller ind over det politiske og kulturelle landskab og ændrer det for altid. Eric Letang, tredje generation af familien Lauritzen, er nyuddannet jurist og glødende politisk engageret. Som ung fuldmægtig i det berygtede advokatfirma Henning Sjöstrand oplever han, hvordan juraen kan bruges til både godt og ondt. Hans første store sag fører ham ud i Europa den varme sommer, da de røde faner dominerer gaderne i Paris, og drømmen om socialisme med et menneskeligt ansigt bliver knust i Prag.En langvarig arvestrid har splittet familien Lauritzen og sat en stopper for de fælles juleaftner i Villa Bellevue og sommerferierne på Sandhamn, men Eric og Henning, der tilhører hver sin gren af familien, mødes til en Vietnamdemonstration og bliver venner. For dem er den fælles kamp for socialismen vigtigere end gamle arvestridigheder. 1968 er en roman om en omstridt epoke, skrevet af en forfatter, der selv befandt sig midt i begivenhedernes centrum. "Med vanlig selvironi og fortællelyst gør Jan Guillou det igen: Fryder, fængsler og fascinerer sine læsere til blandt andet at interessere sig for Thalidomid-skandalen, til Vietnamkrigen, til socialismen set gennem juraens øjne." ★ ★ ★ ★ ★ 5 stjerner, Nordjyske Stiftstidende "1968 er ganske enkelt god, fængende og lærerig underholdning. Guillou kan skrive, så man flyver gennem siderne." Bogblogger.dk "Jeg (er) sikker på, at Jan Guillous romanserie vil fremstå som endnu mere unik og storslået samt som et blivende og personligt hovedværk i nordisk litteratur." DrustrupsBogblog.dk, 5 af 5 stjerner "Som altid er Jan Guillou en velskrivende og underholdende fortæller." Lektør ”Politisk aktivisme versus traditionel borgerdyd.” 4 stjerner i Jyllands-Posten "Guillou mestrer som altid det slagkraftige …" Ekstra Bladet
Det er midt i 1950’erne. Tomas har inviteret Maj og deres to teenagebørn på hotelophold i Järvsö. Det er et flot sted med et godt køkken, og Maj burde være glad. Hvis bare hun ikke gik og var så svimmel. Maj gør sit bedste for at være godt selskab dér på hotellet. Men da hun under sig selv en ansigtsbehandling hos skønhedseksperten og mærker masken blive smurt nænsomt ud over panden, kan hun ikke holde tårerne tilbage. Er det bare overgangsalderen, eller er det ængstelsen for Tomas’ problemer med firmaet og alkoholen? Eller skuffelsen over Lasses forsømmelighed med skolen og Anitas stædige interesse for bøger og film? Måske aner Maj, at store forandringer er på vej, uden at hun har magt til at hindre det. LIV FOR HVER EN PRIS er sidste bind i trilogien om den hjemmearbejdende husmor Maj i Örnsköldsvik. Det er en stor fortælling om Maj, om hendes familie og hendes sociale opstigning – og det er en stemme til en generation af kvinder, som har fået meget lidt plads i historien. "Det er en præstation at skrive tre fundamentalt spændende romaner om en husmors overvejelser om middagsmad, børn, naboer, påklædning, støvsugning, indkøb, gæstebud og god opførsel. Men Kristina Sandberg kan det i en sådan grad, at hun nylig har fået både Augustpriset, Moa-priset og Svenska Dagbladets litteraturpris for at have levendegjort kvindeligt hjemmeliv på godt og ondt." Weekendavisen (anmeldelse af den svenske udgave) ”ROMANEN - og hele trilogien samlet set - er ikke bare en stor beretning om de enorme forandringer, der skete i livsformen fra 1930' erne til 1960' erne. Den er også et gennemlyst portræt af en kvinde, som vi kommer helt ind under huden på… et fremragende værk ud af sit stof. Trilogien er fuldstændig kongenialt oversat af Anne Marie Bjerg.” 5 hjerter, Politiken "Bogen er på alle måder en stor oplevelse at læse, og det vil den være for rigtigt mange slags læsere. Prøv selv!" 5 ud af 5 stjerner, Drustrups bogblog.dk "Efter ’Et barn at føde’ og ’At sørge for sine’ sætter romanen et punktum, der rammer hjertekulen og føles vedkommende." Søndag, 6 af 6 S’er "Det er klasselitteratur. Vi når helt, helt ned i detaljen, og man bliver rørt og berørt." Bogsyn.dk "Kristina Sandbergs fremragende trilogi om den hjemmearbejdende husmor midt i det forrige århundrede vil blive stående som et vigtigt bidrag til kvindernes historie." Litteratursiden.dk "Det er en vigtig trilogi, som sætter fokus på kvindernes historie. LIV FOR EN HVER PRIS fortæller os slutningen på Maj's historie på en unik måde, og det er en bog med en fortælling, der både gør at du bliver rørt og berørt af at læse videre på Maj's skæbne." Livetidukkehuset.dk "Det har været en udsøgt fornøjelse og en stor læseoplevelse at følge med i Majs liv." Bogblogger.dk
Forrest Gump skildrer sin livshistorie helt tilbage fra sin barndom, henover sine oplevelser både i hans ungdom og hans voksentilværelse. Det omfatter blandt andet Gumps deltagelse i Vietnamkrigen, hans talent for og succes som sportsudøver og hans forhold til sin smukke barndomskærlighed. Alt sammen set igennem Forrest Gumps god-til-kernen syn på tilværelsen. Følger Forrest Gump fra barnsben og senere hen i voksenalderen - den mindre kendte efterfølger (Gump & Co.) tager fat hvor etteren sluttede og følger blandt andet Gumps liv som enlig far.Winston Groom (f. 1943) er en amerikansk forfatter, mest kendt for sit værk "Forrest Gump" (1994), der blev filmatiseret allerede samme år som bogudgivelsen. Groom har endvidere udgivet en række fagbøger om blandt andet den amerikanske borgerkrig og første verdenskrig. Hans bog "Conversations with the Enemy" var en af finalisterne til at vinde en Pulitzer pris i 1984.
Året er 1961, og Lone er bare 15 år, da hun bliver gravid. Hun fortæller ikke til sine forældre, at hun venter sig, men tager selv til lægen, som sender hende til Mødrehjælpen, flov og ydmyget. På Rigshospitalets fødeafdeling for ugifte mødre føder Lone en lilledreng. Planen er at bortadoptere ham, men pludselig ændrer alt sig. Hvide ankelsokker er en socialrealistisk og ærlig skildring om en teenagepiges liv og opvækst i en børneflok på syv piger i Gladsaxe Kommune i 1950’erne. Det har altid været Lones ønske at skrive en bog om sine oplevelser, men ordblindhed stoppede hende. På opfordring gik hun dog i gang med skriveriet, og resultatet er denne barske, men også gribende bog om at få et barn, når man stadig selv er barn. Uddrag af bogen Han kiggede længe på mig og spurgte indgående: ”Har du haft seksuelt omgang med en mand?” Dødflov svarede jeg: ”Ja.””Vil du søge abort?” var hans næste spørgsmål.”Ja.””Ved dine forældre det?””Nej.” ”Læg dig hen på divaen, så vil jeg lige trykke dig på maven,” sagde lægen og pegede på en divan med et brunt flammet tæppe på, som stod op af en stor bogreol i det ene hjørne af kontoret. Han følte forsigtig rundt på min mave, men der var et sted, hvor han igen og igen vendte tilbage til, og jeg kunne næsten se på hans ansigtsudtryk, at han havde mærket noget. Ganske rigtig! Da han langsomt rejste sig, kunne jeg som i en tåge høre ham sige: ”Ja, Lone, du er gravid, og nu skriver jeg en henvisning til Mødrehjælpen, så du kan få en abort. Er det, hvad du ønsker? Om forfatteren Lone Wennemoes har hele sit arbejdsliv beskæftiget sig med mennesker, det være sig i forretning, på sygehuse, plejehjem og i et aktivitetscenter. I fire år drev hun galleri i København, hvor hun solgte egne malerier, havde gæstekunstnere og underviste i forskellige maletekniker. Hvide ankelsokker er hendes debut.
Ingalill har været guide på forfatteren Selma Lagerlöfs gård Mårbacka i Värmland i Sverige. Da hun skal derfra, tager hun to af gårdens ildrøde katte med sig. Herefter forsvinder Ingalill sporløst. Da hendes søster og venner giver sig til at lede efter hende, hjemsøges de af Selma Lagerlöfs ord om, at den, der forgriber sig på katte, vil blive straffet.Til sidst må de give fortabt og bede kriminalkommissær Christer Wijk om hjælp. Under efterforskningen bliver selv den garvede politimand overrasket over de ugerninger, mennesker er i stand til at begå.Den svenske forfatter Dagmar Maria Lange (1914-1991) skrev en lang række krimier under pseudonymet Maria Lang. Efter sin debut i 1949 med krimien "Morderen lyver" udgav Maria Lang én krimi om året og bliver i dag betragtet som Sveriges første krimidronning. Maria Lang havde en doktorgrad i litteratur og ved siden af virket som krimiforfatter skrev hun filmmanuskripter og skuespil samt avisartikler om blandt andet opera.
Den elskede tv-vært Poul Thomsen deler ud af nogle af sine bedste og hyggeligste minder fra fisketure og jagtture i Danmark og udland. Han fortæller om fisketure ved Gudenåen, ved de danske kyster og langt oppe i de norske fjorde og om jagt på duer, ænder og ræve, om venskabet med hunden, der er uundværlig for enhver jæger, og om klapjagt på Sjælland og i Jylland. Dyrene, naturen og det gode selskab varierer fra sted til sted, men den hyggelige og humoristiske tone går igen i hvert kapitel i bogen.Poul Thomsen (f. 1938) er en dansk journalist og tv-vært, der i mange år har været kendt og elsket for sine programmer om dyr og natur. Han står blandt andet bag børneprogrammet "Dig og dyrene" (1976-1979), "Dus med dyrene" (1980-1985) og "Hund og hund imellem" (1988-1998). Ved siden af arbejdet som tv-vært har Poul Thomsen skrevet bøger om natur og friluftsliv.
På en øde strand et sted i Bretagne i foråret 1926 bader en tiårig pige uvidende om, at tidevandet skifter og et øjeblik efter truer med at drukne hende. Fra klipperne højt over hende ser en femtenårig dreng ulykken komme. Han styrter ned mod stranden for at redde hende.I en lille badeby samles historiens mange personer. Drengens familie med faderen, General Leigh, i spidsen, hans kone Milly og to teenagedøtre samt drengens kyniske kammerat Hubert, der kaldes Blanco. Tarasova, en russisk emmigrant; den hollandske baronesse Rosa Habening med døtre, og ikke mindst sønnen Felix. Og selvfølgelig den tiårige Flora og hendes forældre, der kun har ét i hovedet – sex!Opløftende, kildrende og sjovt går dagene, og hormoner kommer i sving. Mary Wesleys gruppeportræt af de unge mennesker og deres store forventninger er indtagende og skarpt. I centrum står Flora, som ung og ældre, og omkring hende de tre mænd hun elsker."Et fornuftigt liv" handler om kærlighedens første år, om at elske på afstand, drømme sødt og frygte det værste.Mary Wesley (1912-2002) var en britisk forfatter. I løbet af sin karriere blev hun en af Storbritanniens bedst sælgende forfattere med flere end 3 millioner solgte eksemplarer af sine bøger. Wesley udgav tre børnebøger, før hun i en alder af 71 skrev sin første roman "Jumping the Queue" (da. "Sensommer-udflugt"). Herefter fulgte ni bestsellere, blandt andre "The Camomille Lawn" (da. "Kamille-engen"), som i 1992 blev adapteret til TV-serien af samme navn.
Owen Meany er navnet på en lille dreng fra provinsbyen Gravesend i New Hampshire. Han er i besiddelse af en skarp intelligens, stor autoritet og en bemærkelsesværdig skinger stemme. I en baseballkamp slår han som 11-årig en skæv bold, der rammer og dræber hans bedste vens mor. Men Owen Meany tror ikke på tilfældigheder, han mener, at han nu er Guds redskab. John Weelright er Owens bedste ven, og det er ham, der fortæller historien om de to drenges hjertegribende og groteske opvækst."Man ler, så tårerne triller ... vittigt, smukt og inderligt skrevet." – Jyllands PostenJohn Irving er født i Exeter, New Hampshire, i 1942. Han debuterede med romanen "Slip bjørnene fri" i 1968 og brød igennem ti år senere med "Verden ifølge Garp", der blev en stor international succes. Flere af John Irvings romaner er filmatiserede.
Sara er skuffet over at måtte blive hjemme i sommerferien, da hendes tur til Göteborg bliver aflyst. Da der flytter en ny pige ind i nabovillaen, tyder det til gengæld på at blive en spændende sommer alligevel. Den unge pige kommer fra Iran, hvor hun med nød og næppe har overlevet et jordskælv. Hun har glemt sit navn og sin familie, og derfor er hun blevet sat i pleje hos en svensk familie. Under et voldsomt tordenvejr begynder pigen at huske sine oplevelser og sit gamle liv, og hun fortæller Sara om det lidt for lidt.Gunnel Beckman (1910-2003) var en svensk børne- og ungdomsbogsforfatter. Hun var primært aktiv som forfatter i 1960'erne og 1970'erne. I hendes ungdomsromaner taklede hun tabu emner fra samtiden såsom abort, død og seksualitet. Hun vandt i 1975 Nils Holgersson-plaketten, en børne- og ungdomslitteraturpris, som ellers er vundet af bl.a. Astrid Lindgren. Hendes bøger er oversat til flere forskellige sprog inklusiv dansk, norsk, tysk, fransk og engelsk.
Anders på 12 år forguder familiens nabo, selvom hans mor ikke bryder sig om ham. Naboen er kunstmaler, og Anders synes, han er utroligt dygtig. Mor bryder sig til gengæld ikke om, at han nogle gange drikker lidt for meget. Da der sker en forbrydelse på vejen, falder Anders’ mistanke på hans ven, og nu står den unge dreng i sit livs dilemma. Skal han fortælle nogen om sin mistanke eller tie stille og beskytte sin ven?I Gunnel Beckmans fire ungdomsromaner følger vi drengen Anders, fra han er 12 år gammel, til han bliver voksen. Undervejs oplever Anders både svære og dejlige ting, og indimellem befinder han sig i dilemmaer, som mange unge sikkert vil kunne genkende.Gunnel Beckman (1910-2003) var en svensk børne- og ungdomsbogsforfatter. Hun var primært aktiv som forfatter i 1960'erne og 1970'erne. I hendes ungdomsromaner taklede hun tabu emner fra samtiden såsom abort, død og seksualitet. Hun vandt i 1975 Nils Holgersson-plaketten, en børne- og ungdomslitteraturpris, som ellers er vundet af bl.a. Astrid Lindgren. Hendes bøger er oversat til flere forskellige sprog inklusiv dansk, norsk, tysk, fransk og engelsk.
De tre søskende Martin, Sara og David, som vi mødte i "Guldsmeden" og "Hermelinen" er blevet ældre, og voksenlivets virkelighed er sværere og sværere at holde på afstand. I "Knæleren" afsløres det lige så stille, hvad det er, der skaber den uhyggelige og forvirrende stemning, der lurer lige under overfladen i børnenes liv og tanker. Vi følger deres mors uhyggelige kamp for at holde sammen på sit spaltede selv, mens de uendelige indlæggelser på sindssygehospitalet holder hende adskilt fra hendes mand og børn, som hun efterlod ude i den virkelige verden."Knæleren" er sidste bind i Jørgen Christian Hansens trilogi om børnene Martin, Sara og David og deres liv i 1950’ernes og 1960’ernes Danmark. Gennem hele trilogien følger vi udviklingen i børnenes følelsesliv og de tanker, de gør sig, i takt med, at livets realiteter trænger sig mere og mere på og truer barndommens mystik.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlJørgen Christian Hansen (1956-1989) var en dansk forfatter, der er særligt kendt for romantrilogien "Guldsmeden", "Hermelinen" og "Knæleren" fra starten af 1980’erne. Han var oprindeligt uddannet cand.mag. i dansk og engelsk og modtog en lang række legater fra blandt andet Statens Kunstfond.
"En ny tid begynder. Jeg forsøger at skubbe tankerne om min mormor og hendes manglende kærlighed til mig til side og koncentrere mig om mit nye hjem. Jeg opdager, hvor forskelligt mine kusiner og fætre har levet i forhold til mig. Hos mor har der aldrig været særlig mange regler, da vi kun var to, der boede sammen. Nu er vi syv mennesker i en toogenhalv værelses lejlighed og skal indrette os, så vi alle kan være der."Saschas barndom er præget af pludselige forandringer, mange flytninger og en psykisk ustabil mor. Ungdommen er også hård og utryg, og da Sacha bliver voksen, formår hun heller ikke selv at leve et stabilt og velfungerende liv. Hun ender i et miljø sammen med prostituerede, småkriminelle, kunstnere og andre mennesker, der ligesom hende selv søger en mening med det liv, der til tider kan være umådeligt svært. Selv stræber hun desperat efter den store kærlighed, som kan redde hende fra alt det indre kaos."Mod til frygt" er en stærk og rørende roman, der er inspireret af forfatterens egne barndoms- og ungdomsminder.Anita Grün (f. 1951) er en dansk forfatter. Hun debuterede i 2004 med romanen "Mod til frygt", som er inspireret af hendes egen ustabile barndom og ungdom. Anita Grün har sidenhen blandt andet udgivet børnebogen "Vi flyver mod solen" og den psykologiske krimi "Det du ikke dør af".
"Problemerne omkring Grønland optager en stor plads i pressen og i den almindelige bevidsthed. Alligevel er forestillingerne om Grønland tit meget vage og uklare i den danske befolkning, og man tager derfor stilling til mange spørgsmål ud fra forkerte forudsætninger. Hensigten med nærværende bog er at give en bred og elementær orientering i de grønlandske spørgsmål, specielt ved behandling af de problemer, som nyordningen har skabt. Herudover gives der en vurdering af denne problematik, som jeg selv anskuer den."Mads Lidegaard opnåede under sin tid som præst i Grønland en enorm viden om landets historie og kultur og gjorde sig samtidig en række observationer, som han her deler ud af. Han beskriver problemerne i det grønlandske samfund, som ofte har dybe rødder i landets historie med Danmark.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.
Ebbe Kløvedal Reichs forfatterskab er særegent og næsten uden lige i det 20. århundredes litteratur. Det er stort og spænder over emner inden for politik, historie, samfund, kultur, kunst og litteratur, livsanskuelse og tro. Og det har en umiskendeligt særlig profil, dybde og kompleksitet. Det skyldes for det første nogle af Kløvedal Reichs varige, personlige grundforudsætninger, som denne monografi betegner med ordene kamillen og svampen. Derudover er forfatterskabet blevet til i et tæt samspil med det personlige engagement i 1960’ernes politiske, kulturelle og litterære kampe og omvæltninger. Det samspil er dynamikken i hans såkaldte svampebøger. Kløvedal Reichs litterære arbejde rummer både aktuelt orienteret agitation, kritik og polemik og historisk-litterære værker, som fortolker og bruger historien med aktuelt og fremtidigt sigte. Dette og meget mere vil denne monografi om manden med de mange talenter belyse.
Under anden verdenskrig flygter et ungt italienske ægtepar fra Mussolinis fascistiske Italien. De ender i Canada, og det bliver begyndelsen på et helt nyt liv. Kort efter ankomsten til det fremmedartede land lokker en charmerende bolighaj dem til at flytte ind i et hus, hvor de snart finder sig omgivet af sære eksistenser. De er tvunget til at forsøge at forstå og tilpasse sig - ikke bare deres nye naboer, men også det nye lands sære skikke med alt, hvad det indebærer af sprogvanskeligheder og kultursammenstød.Agnes Jelhof Jensen var en dansk-canadisk forfatter med jødisk baggrund. Hun blev født på Frederiksberg, men efter Anden Verdenskrig emigrerede hun og hendes familie til Canada. Agnes Jelhof Jensen har skrevet flere bøger om sine barndomserindringer og om de svære år i Danmark og Canada under og efter krigen. Hun døde i 2007.
Meridian Hill vokser op i Sydstaterne – i en verden af racisme, fattigdom og social elendighed. Som syttenårig er hun forladt, bange og alenemor og omtrent lige så uvidende som sit lille barn. Hendes syn på tilværelsen er begrænset af hendes egne få og barske erfaringer. Meridians fremtid virker forbi, inden den overhovedet er kommet i gang.Det hele forandrer sig, da hun en dag begynder at hjælpe til i den lokale borgerrettighedsbevægelse for at se, hvad slags mennesker de egentlig er. Det kommer til at ændre hendes liv.Den amerikanske forfatter og aktivist Alice Walker (f. 1944) er født i sydstaten Georgia og har blandt andet arbejdet som medredaktør af magasinet "Ms" og af det afroamerikanske tidsskrift "Freedomways". I 1982 vandt hun en Pulitzer Prize og National Book Award for sin mest kendte roman "Farven lilla". Alice Walkers bøger er blevet solgt i store oplag verden over, og hun er bredt anerkendt for sit virke i kampen for afroamerikaneres rettigheder.
En romantisk og humoristisk spændingsroman om opklaringen af et mord på et engelsk landsted. Her bliver bogens hovedperson, Gray Octavian, hvirvlet ind i de lokales mystiske – ja, næsten magiske – liv og kærlighedsforhold.Iris Murdoch (1919-1999) var en irsk forfatter og filosof, der særligt beskæftigede sig med dualistiske spørgsmål som godhed og ondskab. Iris Murdochs filosofiske ideer smittede af på hendes skønlitterære forfatterskab, der også tager netop samme spørgsmål om menneskets gode og dårlige sider, om moral, etik, kærlighed og ondskab op.
Lemvig Barndommens tabte Land Gennem erindringsglimt præsenteres en konkret lokalitet - Lemvig og omegn - i en bestemt historisk epoke - 1960'erne. Distancen i tid og rum foranlediger refleksioner over, hvad der var, er og kan blive. Set på afstand gennem tid og rum synes stedet nu at være et marginaliseret udkantsområde med udgrænsede og udlevede livsverdener. Nævnte kan dog stadig spores som fragmenter i både det enkelte menneske og det sociale miljø. De sociale og kulturelle kvaliteter, som fandtes i det nu tabte land, er - både for den enkelte og lokalsamfundet - fortsat af relevans som mulige positive faktorer og aktiver i fremtiden. Bogen indeholder: - nogle korte biografiske skitser af nogle konkrete mennesker; - introdution til et miljø - både naturligt og socialt; - en poetisk, lettere hmoristisk og en anelse nostalgisk tilbageskuen; - en hyldest til byen og dens opland samt ikke mindst nævntes beboere og deres miljøer; - inspirerende provokationer; - en uortodoks turistguide til byen og dens omegn. Bogen er overvejende baseret på forfatterens personlige oplevelser som feriedreng i Lemvig i 1960'erne. Hensigten er at lade historien få betydning og aktualitet for nutiden og fremtiden.
En sen aften bliver Fader Gorman kaldt ud til den gamle mrs. Davis for at give hende den sidste olie. På hjemvejen bliver han myrdet, og i hans sko finder man en seddel med ni ubekendte navne. Den unge historiker Mark Easterbrook bliver interesseret i sagen, og i et forsøg på at finde frem til morderen følger han et spor, der fører ham til en gammel kro ved navn Den blege hest, hvor overtro og gamle myter florerer.Agatha Christie (1890-1976) er Englands ukronede krimidronning og skaberen af kendte og elskede figurer som mesterdetektiven Hercule Poirot og den lettere påtrængende, men ikke desto mindre geniale Miss Marple. Agatha Christie er den bedst sælgende krimiforfatter i verden, og hendes bøger er oversat til flere sprog end William Shakespeares. Mange af romanerne er tilmed blevet lavet til både film, TV og sat op på hæderkronede teatre.
Miss Marple er på ferie i det solrige Vestindien. På luksushotellet Golden Palms bliver hun underholdt af major Palgrave – han beretter om sine safarier og sine militære bedrifter og serverer også gerne skandalehistorier.En dag fortæller majoren en fantastisk historie om en mand, hvis kone har begået selvmord. Og snart finder man Palgrave død! Først mener man, at hans død skyldes forhøjet blodtryk, men en obduktion afslører, at der er tale om giftmord.Miss Marple passer sit strikketøj, mens hun overvejer, hvad der ligger bag forbrydelsen. Og med sin aldrig svigtende nysgerrighed lykkes det hendes at afsløre den desperate morder.Miss Marple er Agatha Christies amatørdetektiv, hvis evner altid undervurderes, fordi hun udadtil bare ligner en sød og lettere påtrængende gammel dame. Miss Marple optræder i 12 af Agatha Christies romaner og adskillige noveller, og det er hendes nysgerrighed og menneskekundskaber, der som regel resulterer i opklaringen af selv de mest indviklede sager – altid til politiets store forbavselse.Agatha Christie (1890-1976) er Englands ukronede krimidronning og skaberen af kendte og elskede figurer som mesterdetektiven Hercule Poirot og den lettere påtrængende, men ikke desto mindre geniale Miss Marple. Agatha Christie er den bedst sælgende krimiforfatter i verden, og hendes bøger er oversat til flere sprog end William Shakespeares. Mange af romanerne er tilmed blevet lavet til både film, TV og sat op på hæderkronede teatre.
Solsorten i mit våben er en roman om en tid og et sted: Rødovre i 70'erne og 80'erne. En kærlig-kritisk skuen tilbage på forstadsmiljøet og en finkæmning af området for sansede detaljer og fundne følelser. Rødovre fortroliggjort. En del af romanen foregår i en nutid, hvor en voksen fortæller tager afsked med sin døende mor i barndomshjemmet. Og således afsked med barndommen som vi møder i forskellige nedslag: den første forelskelse, sommerhusferierne, bøllerne, kammeraterne, den Arne Jacobsenske skole, fluorskylning, Rødovre Centrum, Legolege, Vestvolden. Udkom første gang i 1999 på forlaget Rosinante.Anmelderne skrev bl.a.:“Det er hverdagsrealisme, når den er bedst.” Nordjyske Stiftstidende “(…) En usædvanlig tiltalende og indsigtsfuld bog om barnealderen. (...) Solsorten i mit våben er en beskeden og uanseelig bog. Den gør intet postyr af sig selv og står uden for alle litterære moderetninger.” Fyens Stiftstidende “Det handler om alt det, alle vores barn- og ungdomme handler om, og som vi tærer på resten af livet, men det gør det på en ny og original, levende og sanddru måde, og det er det, der er en kunst.” Weekendavisen "Det lykkes faktisk Boris Boll-Johansen at skrive det dagligsprog, andre taler, op til knitrende litterær kvalitet.” Jyllands-Posten “Solsorten i mit våben (…) fremskriver det sære i det ordinære, det fascinerende i det kedsommelige, det hemmelighedsfulde i det trivielle (…)” Information “Veloplagt og charmerende generationsroman.” Politiken “En fin og indfølt roman fuld af underfundig humor og varme.” Det fri Aktuelt “Siden Dan Turell skrev sit skelsættende generationsportræt Vangede billeder i 1975, har jeg længtes efter et tilsvarende projekt omkring den generation, der kom til verden midt i 1960’erne. Det ønske har Boris Boll-Johansen hermed indfriet.” Vejle Amts Folkeblad “Man får lyst til bare at fylde op med brudstykker af disse eminent citérbare sider og lade enhver, der kan læse, selv få syn for sagn.” Litteraturmagasinet Graf
"De tågede konturer i mit billede af Danmark bliver i denne sammenhæng en akt i sagen, et selvstændigt udsagn om, hvordan Danmark var i slutningen af tresserne. Det var sløret, fordi der var så mange, der rykkede på sig i alle mulige retninger, og jeg var en af dem. Mit ryk ser man mest til, fordi jeg holdt kameraet."Slutningen af 1960’erne var på mange måder en brydningstid i Danmarks historie. Ebbe Kløvedal Reichs krønike fortæller om NATO-magi i 1965, diskussion om LSD, kommunistiske idealer, der stod i skarp kontrast til den generelle frygt for Sovjetunionen, og ungdomsoprørets storhed og langsomme fald. Bogen fortsættes af "Svampen og korset" om 1970-1972 og "Du danske svamp" om 1973 og 1974.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlDen danske forfatter og debattør Ebbe Kløvedal Reich (1940-2005) var aktiv inden for Vietnambevægelsen i 1960’erne og var stor fortaler for frigivelsen af hash. Han boede en årrække i kollektivet Maos Lyst. I 1967-68 var han redaktør for tidsskriftet Politisk Revy. Kløvedal deltog aktivt i den offentlige debat og stillede blandt andet op til folketingsvalget i 1990. Ebbe Kløvedal modtog i 1978 De Gyldne Laurbær og i 2004 Dansk Forfatterforenings Faglitterære Pris.
Fjerde bind i Jeffrey Archers Clifton-krønike. Harry Clifton og hans hustru Emma styrter til hospitalet, hvor deres søn Sebastian er blevet indlagt efter en alvorlig bilulykke. Imens finder et snedigt udtænkt magtspil sted i Barrington Shipping Company, hvor Don Pedro Martinez forsøger at forhindre, at Emma indtræder som formand og uden varsel tager den ukendte Cedric Hardcastle plads i Barringtons bestyrelse. Denne uforudsete omvæltning kommer til at ændre livet for alle i familierne Clifton og Barrington.Pas på hvad du ønsker dig er fjerde bind i CLIFTON-KRØNIKEN, en episk fortælling om magt og kærlighed, forræderi, hævn og familiebånd.Udgivelsen er en storskrift-udgave til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.
"Veje til socialismen i vor tid" undersøger på en pædagogisk og lettilgængelig måde socialismens teoretiske underbygning. Samtidig redegør Gert Petersen for begrebet marxisme, som er blevet fejlfortolket og fordrejet i gennem årtier. Endvidere ser bogen på grundlæggende begreber i socialismen:DialektikDen historiske materialismeProduktivkræfterProduktionsforholdMerværdiKlassekampidden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlDen danske politiker og journalist Gert Petersen (1927-2009) var i 1959 med til at stifte Socialistisk Folkeparti (SF) og var i mange år formand for partiet. Gert Petersen blev af mange set som personificeringen af folkesocialismen, og han har i gennem sin karriere som politiker skrevet en lang række bøger om politisk ideologi.
Clifford Wexford er 35 år gammel, kunsthandler, dygtig, vellidt af pressen, og et særdeles passende parti for den gnistrende 22-årige Helen Lally, datter af en fattig kunstner, der dog snart bliver både rig og berømt.Clifford og Helen falder for hinanden med et brag, gifter sig og producerer den bedårende datter Nell – alt sammen i løbet af ni måneder i de glade tressere...Skæbnen fører Clifford op mod stjernerne, indtil han bliver offer for en intrigant millionøse, der er fast besluttet på at have ham for sig selv – og så tager handlingen fart!"Mænds liv og hjerter" er endnu er stor sejr for Fay Weldon. En vidunderlig morsom, handlingsmættet, konstant overrumplende roman."At læse Fay Weldon er som at drikke champagne... og man bliver ved hele natten. "Mænds liv og hjerter" måtte læses i ét stræk." – Jyllands-Posten Den engelske forfatter Fay Weldon (1931-2023) har gennem hele sit forfatterskab skrevet med stor indlevelse, kærlighed og humor om kvindelivets kompleksitet i både essays, novellesamlinger og romaner, hvoraf over tyve er udkommet på dansk. Derudover har Weldon skrevet tv-dramatik, kulturjournalistik og en selvbiografi.
Den 28-årige Jane Gray er alene i sit hjem, forladt af sin mand og temmelig desillusioneret. Alligevel forelsker hun sig i sin kusine Lucys mand med en sådan heftighed, at alt andet bliver ligegyldigt. Deres fælles hemmelige verden, som gemmer sig bag løgne og antydninger, bliver mere sand end virkeligheden, men hvis de giver sig til at handle på det, risikerer de, at hele drømmen falder fra hinanden i virkelighedens ubarmhjertige lys.Margaret Drabble (f. 1939) er en engelsk forfatter og samfundskritiker, der har vundet en lang række priser for sin litteratur. Endvidere er Margaret Drabble blevet udnævnt som "Dame Commander of the Order of the British Empire" i 2008. Margaret Drabble debuterede som forfatter i 1963 med romanen "A Summer Bird-Cage", og sidenhen er det blevet til en lang række anmelderroste romaner.
Tommy besøger sin tante Ada på et plejehjem, og imens falder Tuppence i snak med en gammel dame ved navn mrs. Lancaster. Ud af det blå spørger den gamle Tuppence: "Var det dit stakkels lille barn? Barnet bag kaminen." Tuppence slår det hen som en senil gammel dames slørede forstand, men da tante Ada nogle uger senere dør, er mrs. Lancaster forsvundet, og Tuppence får en fornemmelse af, at noget er helt galt. Blandt tante Adas ting finder hun et maleri, som hun angiveligt har fået af mrs. Lancaster. Det forestiller et lille hus ved en å, og det viser sig, at maleriet har uhyggelige hemmeligheder at berette – hvis man altså formår at tolke dem.Tommy og Tuppence Beresford er et detektivpar, der optræder i mange af Agatha Christies bøger. Vi møder dem første gang i "Den hemmelige modstander" i 1922, hvor de griber chancen for at afpresse penge af en forbryder, men de opdager hurtigt, at livet som privatdetektiv er langt mere spændende og lukrativt.Agatha Christie (1890-1976) er Englands ukronede krimidronning og skaberen af kendte og elskede figurer som mesterdetektiven Hercule Poirot og den lettere påtrængende, men ikke desto mindre geniale Miss Marple. Agatha Christie er den bedst sælgende krimiforfatter i verden, og hendes bøger er oversat til flere sprog end William Shakespeares. Mange af romanerne er tilmed blevet lavet til både film, TV og sat op på hæderkronede teatre.
Den grønne paryk tilhørte en barmfager, rødhåret korpige fra Las Vegas. Den raffinerede sorte pailletkjole var en parisermodel og kreeret til at skabe opmærksomhed omkring en ung blond skuespillerinde med store ambitioner. De lang hvide selskabshandsker var en livlig og elskværdig sygeplejerskes ejendom.De tre beklædningsgenstande forsvinder på mærkelig vis fra de tre damers garderober på millionær og playboy Johnny Benedicts landsted, hvor Ellery Queen og dennes far, politiinspektør Richard Queen, er på ferie.Johnny Benedict bliver myrdet og på gerningsstedet finder man de stjålne beklædningsgenstande. Var de blevet brugt, da overfaldet fandt sted? Eller var de falske spor? Hvad var den døendes sidste ord? Hvem er den mystiske kvinde, som alle sporene synes at pege på? Gang på gang med Ellery spørge sig selv: Hvem var den fjerde kvinde?idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlEllery Queen er både en fiktiv karakter og et fælles pseudonym for to fætre fra Brooklyn, New York – Daniel Nathan, alias Frederic Dannay, og Manford Emanuel Lepofsky, alias Manfred Bennington Lee – som sammen skrev mere end 30 romaner og flere novellesamlinger under Ellery Queen-pseudonymet.Den fiktive Ellery Queen er krimiforfatter og amatørdetektiv, og han bistår sin far, der er politiinspektør i New York, med at løse forvirrende mordgåder.
Den feterede og succesfulde skuespillerinde Alexandra Ludd, der på teatret spiller Nora i Ibsens "Et dukkehjem", kommer en aften hjem og finder sin mand død efter et hjerteanfald.Alexandra står tilbage med deres tolvårige dreng og minderne om det, hun troede var et vellykket ægteskab – indtil tre kvinder, angiveligt Alexandras veninder, bryder forstyrrende ind i den nybagte enkes sorg.Alle tre viser sig at have haft et mere end nært forhold til Alexandras mand, og Alexandra må ligesom Nora spørge sig selv, om ikke hendes ægteskab har været et skuespil.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlDen engelske forfatter Fay Weldon (1931-2023) har gennem hele sit forfatterskab skrevet med stor indlevelse, kærlighed og humor om kvindelivets kompleksitet i både essays, novellesamlinger og romaner, hvoraf over tyve er udkommet på dansk. Derudover har Weldon skrevet tv-dramatik, kulturjournalistik og en selvbiografi.
Nøgleordene i Harold Robbins roman "Magtspil" er penge, position og kvinder.Stephen Gaunt er den ny stjerne på finanshimlen. Men hans vej til toppen har han måtte gro nogle drabelige rundsave på albuerne og foretage et skruppelløst karaktermord eller to. Men for Stephen Gaunt er det særligt kvinderne, der udgør den helt særlige udfordring. Mon også de bliver hans undergang? idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlHarold Robbins (1916-1997) var en amerikansk romanforfatter. Harold Robbins, der oprindeligt var fra New York, havde en tæt forbindelse til den californiske filmindustri, da flere af hans romaner dannede baggrund for manuskripter til film og tv. Han har en stjerne på Hollywood Walk of Fame og hans bøger blev oversat til 30 sprog og solgt i omegnen af 750 millioner eksemplarer.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.