Bøger om 1968

I 1968 købte en flok langhårede unge en patriciervilla i Hellerup og startede det kollektiv, der senere blev kendt som Maos Lyst og som en af 68-oprørets danske bastioner. Ud af samlivseksperimenterne voksede der kulturhistorie: bl.a. Thylejren, Huset i Magstræde, Københavns Fødevarefællesskab og Kløvedal-klanen. I dag Danmarks længst eksisterende kollektiv.Bogen handler om Maos Lyst som flagskib og som inspiration gennem et halvt århundrede. Mest af alt er det en bog om menneskelig sameksistens. Det er også en moderne folkemindesamling, som giver de nysgerrige en chance til at kigge med indenfor havelågen.24 kollektivister, nye som gamle, er blevet interviewet om deres tid i Maos Lyst. Mange flere har bidraget med indhold, erindringer og billeder til KARMAKASSEN.Forfatteren, Tonje Eliasson (f. 1982) er norsk, og har boet i kollektiver i Norge og København, også i Maos Lyst. I dag bor hun i den økologiske landsby Friland på Djursland. Bogen er i kommission hos forlaget politisk revy.

PROTESTKRITIK samler en række kritiske, analytiske, eksperimentelle og teoretiske tekster i lyset og den lange historiske skygge af oprøret i '68. Gennem elleve forskellige bidrag formuleres nye historiske analyser og aktuelle protestbevægelser såsom klimabevægelsen, #MeToo, De Gule Veste, Nuit Debout, Et andet universitet og Occupy analyseres.Bogen er en flertydig og fælles refleksion over protestens væsen, et møde mellem generationer, erfaringer og fagligheder, og en anledning til at reflektere over, hvordan vi kan bringe arven fra '68 med ind i fremtiden.MED BIDRAG FRA: Mikkel Bolt, Kirsten Hyldgaard, Michael Hardt & Antonio Negri, Tania Ørum, Brian Benjamin Hansen, Gry Worre Hallberg & Sisters Hope, Arkivaristerne, Katrin Hjort, Kristian Thorup, Rasmus Bro Clemmensen og Gustav Johannes Hoder.

Steen Bille Larsen (f. 1942), tidligere nationalbibliotekar og vicedirektør ved Det Kongelige Bibliotek, fortæller om sit liv og sin tid som bevidst og engageret menneske i 1960’erne, som deltager i Kampagnen mod Atomvåben, som ung DKU’er og ikke mindst på fjortendagesbladet Politisk Revy. Vigtige stationer i en bemærkelsesværdig tid.Forfatteren oplevede selv en lang række af de opsigtsvækkende begivenheder og beskriver bevægelsernes organisation og interne forhold. Samtidig et veloplagt historisk billede af tiden under Den kolde Krig – og af møder med en ny verden af pacifister, kulturradikale, kunstnere og venstreintellektuelle. En åbenhjertig og personlig biografi om et liv dengang i den bevægede tid. Forfatteren har ikke tabt gejsten og slutter bogen med at efterlyse et nyt Kommunistisk Manifest.

Cand.scient pol. Lisbeth Jarlov beskriver i Velfærdssamfundets datter udviklingen i det danske samfund siden 1949. Hun tager afsæt i sin egen rolle som kvinde, mor, professionel, forbruger mv. Beretningen suppleres af generelle samfundsmæssige udviklingsmønstre og udgør til sammen en uvurderlig kilde til velfærdsstatens historie.