Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Macbeth af Jo Nesbø er endnu en fantastisk krimi fra en af nordens absolutte krimistjerner. Macbeth er den bedste politimand i byen. Efter en narkoaktion udvikler sig til et rent blodbad, er det derfor Macbeth og hans team, der bliver sendt ind for at rydde op. Han er selv tidligere narkoman.Macbeth har alt inden for sin rækkevidde. Om så det er penge, respekt eller magt, så kan han nå det med fingerspidserne. Men en ting, der er klar for ham er, at en mand som Macbeth vil aldrig rigtig nå toppen. Ikke nok med at han er plaget af både paranoia og hallucinationer, så er Macbeth overbevist om, at han ikke får de ting, som retmæssigt bør tilhøre ham. Ikke med mindre, at han er parat til at slå ihjel for at få dem...Macbeth er en ny thriller fra fantastiske Jo Nesbø. Macbeth er en bog, der finder sted dybt inde i sindets mørkeste afkroge og på samme tid ude på gaderne af en by, der er plaget af både kaos og korruption. Macbeth af Jo Nesbø er en fascinerende thriller, der stiller spørgsmålet om, hvor lang man er villig til at gå for at opnå sine mål, og om de mål, man har sat for sig selv, i virkeligheden er det bedste for en. Med Jo Nesbøs Macbeth er man garanteret en gribende bog og god thriller fyldt med spænding, for som der står på forsiden ’Blod skal betales med blod’ – men hvis blod?
1972: Den venstreradikale bølge fra 1968 virker nærmest idyllisk sammenlignet med den krig, der nu vokser frem mellem Europas sikkerhedstjenester og en mere og mere splittet venstrefløj. Eric Letang arbejder om dagen som fuldmægtig i Henning Sjöstrands berømte og berygtede advokatfirma, men om aftenen og i weekenderne er han aktiv på venstrefløjen.Hans store kærlighed Gertrude er advokat i Hamborg i et brutalt politisk klima, hvor hun oplever, at hendes venner en efter en sættes i fængsel eller bliver dræbt. I Sverige arbejder hemmelige agenter efter vesttysk forbillede på at fremprovokere en åben konfrontation mellem “terrorister” og staten, og for den modstandsbevægelse, som Eric Letang er med i, bliver det et farligere og farligere spil. Samtidig dør den ældre generation af familien Lauritzen, og en ny kommer til. DEM DER DRÆBER DRØMME SOVER ALDRIG er ottende bind i Jan Guillous romanserie om 1900-tallet. Serien skildrer familien Lauritzen i flere generationer. "DEM DER DRÆBER DRØMME SOVER ALDRIG [er] i mine øjne forfatterens bedste i hans ambitiøse slægtskrønike." Politiken, 4 af 6 hjerter "… et fint og farverigt portræt." Berlingske, 4 af 6 stjerner" "At Jan Guillou er forfatter i topklasse, har han for længst bevist. Sprog, handling og plot fungerer som altid i hans bøger. Også denne gang formår han at gøre sine personer lyslevende og realistiske … slagfærdig, stakåndet og strålende underholdning." Nordjyske Stiftstidende, 5 af 6 stjerner "Guillou er en fantastisk håndværker på sit felt, her er detaljer, spænding og holdninger i rigt mål." Litteratursiden.dk
Fra psykoanalytikerens briks ser en yngre kvinde tilbage på sin barndom. Hun blev født med en hvid skønhedsplet på øjets hornhinde – i en familie der var opsat på at korrigere denne skavank for enhver pris – og med klap for det ene øje udvikler hun et særligt blik for det, andre ikke ser. Hendes frigjorte forældre flytter hende frem og tilbage mellem Mexico City og en socialt belastet forstad i Sydfrankrig, og hun udsættes skiftevis for progressiv 70’er-pædagogik og konventionel pigeopdragelse. Oplevelsen af fremmedhed og følelsesmæssig isolation får hende til at forskanse sig og fremkalder bizarre møder med kakerlakker og lysegrønne larver. Men efterhånden som den voksne kvinde fortæller sin historie forvandler de smertefulde erfaringer sig til et nyt blik på verden. Kroppen jeg blev født i, er et fascinerende portræt af forfatteren som ung pige, af en af Latinamerikas mest markante unge forfattere. "Guadalupe Nettel er en mester i at synliggøre barnets magtesløse perspektiv." Politiken, 5 hjerter "Fremragende selvbiografisk fabel... Et smukt og mildt ironisk opgør med normalitetsbegrebet." Kristeligt Dagblad, 5 stjerner "Litteraturen har fået en ny stemme. (...) En mexicansk forfattersøster til danske Leonora Christina Skov og Katrine Marie Guldager og franske Delphine de Vigan." Weekendavisen Let og legende roman." Nordjyske, 4 stjerner
Jytte er sygeplejeelev og bor på kollegie i Lyngby, tæt på det sted, hvor en teenagepige findes brutalt myrdet. Snart bliver nogle af hendes mandlige venner på kollegiet mistænkte i sagen, og noget tyder på, at morderen har kastet sine øjne på Jytte. Jytte føler sig overvåget, oplever mærkelige ting og udsættes desuden for overfald. Men opklaringsarbejdet går for langsomt, så derfor beslutter Jytte sig for at tage sagen i egen hånd. Serien om Jytte foregår i 1970’erne, i en tid med marxisme, hessiantapeter, demonstrationer, speltgrød, hjemmestrik og arbejdsløshed... Og med kvinder der ved, hvad de vil. Og Jytte er en helt ny type detektiv: ung, varmhjertet, handlekraftig og en lille smule naiv - og så har hun en tendens til at falde for de forkerte mænd. LOTTE HAMMER (f. 1955) og SØREN HAMMER (f. 1952) har været fuldtidsforfattere siden 2010. Flere af deres krimier udkommer i over 20 lande og i 2022 blev de nomineret som årets forfattere hos PlusBog. Deres udgivelser har spændt bredt fra de historiske spændingsromaner i den populære Venner og fjender-serie til romances som Sidste nat med Belle, der udkom i år. Alle bøgerne har det tilfælles, at de trækker på forfatternes enorme historiske viden og deres sans for menneskelige relationer.
1970’erne er både tæt på og langt væk på samme tid. Den arkitektur, der præger periodens bygninger, er blevet beskyldt for at være grim. Men hvad sker der, når man går tæt på? Når man nærstuderer ikke bare facaden men også de idéer, der lå bag?Denne guidebog handler ikke om arkitektonisk perfektion eller om smuk formgivning. Derimod fremhæver den 20 københavnske bygninger, som alle indfanger de tanker og idéer, der var på spil i 1970’erne.1970’erne var de kollekti ve tegnestuers og idéers tid, hvor nye boligformer blev prøvet af og hvor tæt-lav-byggeri, almennyttige boliger og mastodontiske kollegier skød op som paddehatte.Det var de bløde værdiers tid – og det var en tid, hvor det skønne måtte vige for klodser af beton.Tag bogen under armen og oplev 1970’ernes visioner omsat til arkitektur. Gå på opdagelse, løft blikket og kom tæt på de boligsociale idéer i byens almennyttige boligselskaber. Besøg kollegierne og bliv mindet om troen på lighed gennem uddannelse. Eller tag forbi Nationalbanken og mærk arkitekturen bag kapitalens højsæde, der rummer sin helt egen skønhed.
Kan mesterrod slå influenza ned?Kan galtetand give dig appetitten tilbage?Virker hjertensfryd mod migræne? Én ting er at finde ud af, hvilke urter der virker, noget andet er at finde ud af, hvor de gror, hvordan de tørres, og hvilke mængder de skal tages i. "Urtemedicinens ABC" hjælper dig godt på vej i urtemedicinens spændende verden. Bogen giver en lang række urtemedicinske opskrifter og fortæller om de rigtige fremgangsmåder, hvor man finder de nødvendige planter, og hvordan man tørrer dem.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlTabita Wulff er en dansk forfatter og journalist, som er kendt for sit meget store fokus på blandt andet helse og urtemedicin. Hun har udgivet mere end et dusin bøger i forskellige genrer om emner så forskellige som rygestop, naturmedicin og cirkushistorier.
Året er 1974.Kongen af København hedder Chris Simoni. Der foregår intet i byen, der ikke tillades af Simoni.Joshua Levinsen er Danmarks rigspolitichef. Hans tætte venskab med Simoni strækker sig tilbage til deres ungdomsår.Advokaten Mogens Glistrup arbejder for Simoni. Millionæren Simon Spies er ven med Glistrup og Simoni.Der produceres kulørte blade og Super 8-film, på hotellerne på Vesterbro, til eksport til hele verden. Aktørerne i bladene og filmene er drenge og piger under konfirmationsalderen, lokket ind fra forstædernes forrevne familier, i denne tid hvor monopolfjernsynet i Gladsaxe producerer verdens bedste børne-TV.Der spindes guld på forstædernes børn. Bjerge af millioner i kontanter. Til Simoni.Men en formiddag i oktober 1974, da det våde og visne efterårsløv daler ned mellem de slidte pornoskilte på Vesterbro, finder man liget af en ukendt skolepige. I en kælder i Viktoriagade.”Hvor gammel er hun? 12? Eller 13?”, tænker Esben Jøker fra Københavns politis afdeling A, mens han betragter pigens barnlige og skræmmende tomme ansigt. Så falder det ham ind, at ”der kan ikke have været nogen som helst form for sejr, i hendes korte liv.”
"Mig ejer ingen" er Åsa Linderborgs selvbiografiske skildring af sin barndom og opvækst hos sin far, som hun blev alene med, da hun kun var fire år gammel, og moren forlod dem til fordel for en ny mand og en ny familie. Far Leif er metalarbejder, efter eget udsagn Sveriges bedste, på Metallverken i Västerås. Han drikker øl til hverdag og stærkere sager i weekenden; der er meget smerte, som skal dulmes, udslidt og dødtræt, som han er, selvom han ikke engang er fyldt fyrre. Forladt og vraget af kvinder, ensom og uden selvtillid. Der er god grund til, at Far Leif forvandles til en tragisk og uglamourøs fyldebøtte. Men humoren bevarer han, ligesom viljen til at skabe et ordentligt liv for Åsa og ønsket om at øse af sin store, store kærlighed til hende."Mig ejer ingen" er en skandinavisk nyklassiker om en usædvanlig barndom. En dybt gribende beretning om en far og hans datter, om en opvækst i et arbejderhjem og om en drøm om forandring.Om forfatteren:Åsa Linderborg (f. 1968) er journalist, historiker, forfatter og tidligere kulturchef for Aftonbladet i Sverige. Hun slog igennem med den selvbiografiske roman "Mig ejer ingen", som udkom første gang på dansk i 2008. Hendes dagbog "Året med 13 måneder" (2020), som skabte debat for dens skildring af #metoo-bevægelsen og mediernes magt, er desuden et selvkritisk, kontroversielt og personligt portræt af en kvinde og vores samtid. Åsa Linderborg er gæsteskribent i Information og medvært i P1’s Norsken, svensken og dansken.
En københavnsk arbejderfamilie er ved at gå i spåner efter morens død. Tiden er 1970’erne og det private er efterhånden blevet meget politisk. Det er et halvt år siden, at Danmark blev medlem af EF og nu er de første konsekvenser ved ja’et ved at melde sig. Faren, Anton, der er socialdemokrat og tillidsmand, har svært ved at håndtere sorgen. I stedet fokuserer han al sin energi på arbejderbevægelsen, men sorgen spænder ben for ham, og snart er han uvenner med både fagforbundet og kollegaerne.Ditte Cedersen (1915-1984) var en dansk forfatter. Hun voksede op i Hellerup nord for København og uddannede sig blandt andet til korrespondent ved Handelshøjskolen. Ditte Cederstrand flyttede til Tyskland i 1938 og oplevede rædslerne ved det Nazistiske regime og krigen på nærmeste hold. I 1944 rejste hun tilbage til Danmark, og kort efter begyndte Ditte Cederstrands politiske engagement at blomstre. Hendes kommunistiske overbevisninger prægede i høj forfatterskabet, og hun er således også mest kendt for serien om "De uspurgtes historie" – et syvbinds værk om arbejdernes vilkår og historie. Ditte Cederstrand var stærkt influeret af forfattere såsom Martin Andersen Nexø, Hans Kirk og Hans Scherfig. Ditte Cederstrand opnåede at modtage Statens Kunstfonds livsvarige ydelse i 1979, samt et stort antal priser og øvrige hædersbevisninger for sit forfatterskab.
En række fremtrædende danskere, født i årene 1960-1970, fortæller om deres barndom i et farverigt årti, som mange husker, og de fleste har en mening om. Det var i de år, hvor såkaldt progressive initiativer som Roskilde Festival, Thylejren, Tvindskolerne og Christiania opstod. Den danske rødstrømpebevægelse fik for alvor vind i sejlene, og på Femø inviterede man til ø-lejr kun for kvinder. Den fri abort blev indført. Kvindebands som Hos Anna og Shit & Chanel blev hurtigt populære. Og for første gang nogensinde fik Danmark en kvinde som royalt overhoved.Med tekster af Kim Bildsøe Lassen, Lars Bom, Christine Feldthaus, Charlotte Fich, Julie Hastrup, Jimmy Jørgensen, Gitte Løkkegaard, Søren Anker Madsen, Isabella Miehe-Renard, Christian Mohr Boisen, Henrik Palle, Signe Ryge Petersen og Signe Wenneberg. Udgivelsen er en storskrift-udgave i et bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.
I denne dramatiske rapport fra Agent Q foregår historien i Hong Kong, og handlingen fører os rundt i dette stykke eksotiske Orienten og ned på bunden af det sydkinesiske hav, fra en grufuld og rædselsvækkende kamp på livet i en slangebutik og til den tyske undersøiske verden dybt nede under en olieboreplatform, hvor målet for agentens jagt befinder sig på kinesisk territorium. Ene mand skal agenten Quiller fjerne "objektet", den engelske raketekspert Tewson, som er gået i Kinas tjeneste. Opgaven er så godt som umulig, men Quiller giver ikke op. Mission Mandarin skal gennemføres.Adam Hall er pseudonym for den kendte engelske forfatter Elleston Trevor.Elleston Trevor har skrevet en lang række romaner, som er oversat til samtlige europæiske hovedsprog og filmatiseret. Herhjemme har Elleston Trevor især vundet sig ry med romanerne "Til sidste eskadrille", Blodig jord" og "Vinger til Fugl Føniks".
Gerard Durrell fortæller om sin vidunderlige have og de dyr, der bor i den – haven er en zoologisk have i Jersey, og dyrene er alverdens truede dyrearter, som det gælder om at få til at avle for at sikre arternes overlevelse. Det er med stor humor og varme, at Gerald Durrell fortæller om forelskede gorillaer og sildeelskende løver, mens tonen er ganske anderledes, når han taler om menneskets uvidenhed om alle de dyrearter, der går til grunde i fremskridtets navn, og den natur, der bruges som ressourcer til produktion frem for et gode i sig selv.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlGerald Durrell (1925-1995) er født i Indien og flyttede som femårig med sin familie til England. Han skabte sig et stort navn i Storbritannien som tv-vært for dyreprogrammer og forfatter til bøger om dyr. Gerald Durrell grundlagde Jersey Zoologiske Have i 1959 og startede naturfonden Durrell Wildlife Conservation Trust.
"Husker du, Alice, hvordan du bed dig fast i mig bogstavelig talt, da vi så hinanden første gang. Du bed mig i tungen og ville ikke tro det bagefter. Du var fuld og forrykt. (...) Da vi giftede os – det gyldne metal på min finger, en uvant guldplombe i min hånds rene klaviatur – vidste kun vi to ud af hele bryllupsselskabet, det det var noget helt andet som var sket, at vielsen og selskabet var en udvendig endgame som vi havde råd til at lege med i for at tilfredsstille etiketten hos de borgerlige omgivelser, hvis dødsdom vi for længst havde afsagt i vore hjerter."En flerstemming roman om en aarhusiansk forfatter, der tager til en lille fransk by med sin familie for at skrive. Men på turen bliver forfatteren snart forelsket i den ene og snart i den anden - til stor irritation for hans kone. Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlHenrik Bjelke (1937-1993) var en dansk forfatter. Henrik Bjelke debutrede i 1968 med bogen "Første person ental". Han var lidt af en enfant terrible, der nægtede at ligger under for de gængse fortællinger om verdens logiske opbygning og tilværelsens meningsbestemte løbebane. Ifølge Henrik Bjelke var dette et falsum, og hans bøger kredser igen og igen om dette emne. Hans strenge opdragelse i barndommen har også fundet plads i forfatterskabet, og hans karakterer er ofte blinde for den skade de forvolder i anstændighedens eller meningens navn. Henrik Bjelke blev tildelt Herman Bangs Mindelegat i 1979 og Beatrice Prisen i 1984.
Over grænsen fortæller historien om forholdet mellem den unge katolske lærer Cushla og den midaldrende protestantiske borgerrettighedsadvokat Michael i de tidlige 1970'eres Belfast, hvor The Troubles var på deres højeste, og diskrimination, frygt, selvtægt og magtmisbrug præger tilværelsen. Cushla lever et stille liv, underviser om dagen, serverer på familiens pub om aftenen. Der møder hun Michael, protestant og gift. Cushla falder for ham og hans sofistikerede verden, og de indleder en affære. Da en ung studerendes far bliver slået ned, vendes der op og ned på Cushlas liv. Louise Kennedy er vokset op i Belfast og bor nu i Sligo. Over grænsen er hendes første roman. Hun har skrevet for The Guardian, The Irish Times og BBC Radio og arbejdet som kok i 30 år. Over grænsen er shortlisted til the Women's Prize for Fiction 2023.
Tolv Tanter Tegner og Tæller Talrige Tosserier. Tælle Til To, Tælle Til Ti, Tælle Til Tusind. Tænker, Trylleri og Tælleri – Temmelig farverig! Alice Lodbjerg Madsens smukke Tegninger kan man fordybe sig i i Timevis – for ikke at Tale om når man skal Tælle de Tusind Travle Tissemyrer.
Gamle Alberta findes død af kulilteforgiftning, og arvingerne strømmer til hendes hjem ved Skogasøen for at få boet delt op. De kan imidlertid ikke blive enige om, hvem der skal arve hvad, og kaster sig som gribbe over Albertas ejendele. Bølgerne går højt blandt arvingerne, og da det ender helt galt, bliver Kriminalkommissær Christer Wijk sat på sagen.Den svenske forfatter Dagmar Maria Lange (1914-1991) skrev en lang række krimier under pseudonymet Maria Lang. Efter sin debut i 1949 med krimien "Morderen lyver" udgav Maria Lang én krimi om året og bliver i dag betragtet som Sveriges første krimidronning. Maria Lang havde en doktorgrad i litteratur og ved siden af virket som krimiforfatter skrev hun filmmanuskripter og skuespil samt avisartikler om blandt andet opera.
En ung kvinde i den lille svenske provinsby Skoga har foretaget anonyme opkald og sendt trusselsbreve. Da hun findes myrdet, vælter det frem med motiver. Det bliver en sag for kriminalkommissær Christer Wijk at opklare, hvem der har mest at vinde ved den unge kvindes død.Den svenske forfatter Dagmar Maria Lange (1914-1991) skrev en lang række krimier under pseudonymet Maria Lang. Efter sin debut i 1949 med krimien "Morderen lyver" udgav Maria Lang én krimi om året og bliver i dag betragtet som Sveriges første krimidronning. Maria Lang havde en doktorgrad i litteratur og ved siden af virket som krimiforfatter skrev hun filmmanuskripter og skuespil samt avisartikler om blandt andet opera.
Da krimiforfatteren Almi Graans nyeste bog er kommet fra tryk, går det op for hende, at nogen har ændret gevaldigt i den. Det er ikke længere hendes bog, men en morders bog. For alt i den nye udgave tyder på, at de forbrydelser, der bliver beskrevet, vil komme til at finde sted. Hun beder kriminalkommissær Christer Wijk tage sig af sagen, inden morderen får mulighed for at føre det grusomme plot ud i livet.Den svenske forfatter Dagmar Maria Lange (1914-1991) skrev en lang række krimier under pseudonymet Maria Lang. Efter sin debut i 1949 med krimien "Morderen lyver" udgav Maria Lang én krimi om året og bliver i dag betragtet som Sveriges første krimidronning. Maria Lang havde en doktorgrad i litteratur og ved siden af virket som krimiforfatter skrev hun filmmanuskripter og skuespil samt avisartikler om blandt andet opera.
Den elskede tv-vært Poul Thomsen deler ud af nogle af sine bedste og hyggeligste minder fra fisketure og jagtture i Danmark og udland. Han fortæller om fisketure ved Gudenåen, ved de danske kyster og langt oppe i de norske fjorde og om jagt på duer, ænder og ræve, om venskabet med hunden, der er uundværlig for enhver jæger, og om klapjagt på Sjælland og i Jylland. Dyrene, naturen og det gode selskab varierer fra sted til sted, men den hyggelige og humoristiske tone går igen i hvert kapitel i bogen.Poul Thomsen (f. 1938) er en dansk journalist og tv-vært, der i mange år har været kendt og elsket for sine programmer om dyr og natur. Han står blandt andet bag børneprogrammet "Dig og dyrene" (1976-1979), "Dus med dyrene" (1980-1985) og "Hund og hund imellem" (1988-1998). Ved siden af arbejdet som tv-vært har Poul Thomsen skrevet bøger om natur og friluftsliv.
Teenageren Maggie er blevet indlagt på hospitalet efter en spontan abort. Og hvis det ikke havde været for vennen Anders, så havde hun helt alene. Anders er ikke ligesom de andre drenge. Han er venlig og hjælpsom. På hospitalet oplever Maggie dog, hvordan personalet og de øvrige patienter også udviser varme og medmenneskelighed. Noget hun slet ikke er vant til - altså bort set fra hos Anders. Måske er verden slet ikke så skidt endda. Kan det være, at hun faktisk fortjener kærlighed? "M for Maggie" er en uafhængig fortsættelse til "Mistænkt" og "Forsøg at forstå" af Gunnel Beckman. "Bogen er meget velskrevet og forf. tager som i sine andre bøger for unge en række problemer op omkring unges indbyrdes forhold. Miljø (sygehus, landsby) - og personskildringerne er meget fine og levende, og selv om handlingen nogle steder nok kan tynges af personernes reflektioner og de mange emner, der behandles, er det alligevel en vedkommende og engagerende ungdomsbog, som bør anskaffes på linie med "Forsøg at forstå". - Kirsten Schaumann, Lektørudtalelse Gunnel Beckman (1910-2003) var en svensk børne- og ungdomsbogsforfatter. Hun var primært aktiv som forfatter i 1960'erne og 1970'erne. I hendes ungdomsromaner taklede hun tabu emner fra samtiden såsom abort, død og seksualitet. Hun vandt i 1975 Nils Holgersson-plaketten, en børne- og ungdomslitteraturpris, som ellers er vundet af bl.a. Astrid Lindgren. Hendes bøger er oversat til flere forskellige sprog inklusiv dansk, norsk, tysk, fransk og engelsk.
Med udgangspunkt i Tove Ditlevsens bøger "Barndom", "Ungdom" og "Gift" beskriver Anne Scott Sørensen den spændende måde, hvorpå erindringslitteraturen udviklede sig i Danmark i 1970’erne. Hun beskriver, hvordan Tove Ditlevsens stil og formål med bøgerne adskiller sig fra den mandlige selvbiografiske tradition, som oftest var skrevet for at høste erfaringerne fra et afsluttet livsforløb set med alderens afklarede syn. "Tove Ditlevsen - erindringen som selvterapi og udtryksform" udkom i 1983 og giver en spændende vinkel på Tove Ditlevsens forfatterskab og dets helt særlige plads i dansk litteraturhistorie.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlAnne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.
Det er blevet sagt om Allan Simonsen, at han ligner en gøgeunge, der ikke har fået sin levertran. Han ser heller ikke ud af så meget. Men den mindste er blevet en af de største i international fodbold. Fra at være slave under Hennes Weisweiler, træneren, der foretrak diktatur med sig selv som diktator, udviklede han sig til superstar.Allan Simonsen er totalt upåvirket af sin succes i en branche, hvor risikoen for en tragedie er større end chancen for en triumf. I sin optræden uden for banen er han stadig den beskedne, nærmest selvudslettende fyr, som holdkammeraterne føler trang til at beskytte. Til gengæld skånes han ikke på banen, hvor han konstant er i fare for at blive sparket til invalid.Frits Ahlstrøm giver i denne bog et levende og dybtborende signalement af Allan Simonsen. Bogen giver besked om hans karriere, om hans dagligdag som professionel, om hans mange triumfer på banen – og om mennesker bag stjernen.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlFrits Ahlstrøm (f. 1945) var i mange år sportsredaktør på Politiken og Alt om Sport. Senere skiftede han spor og blev informationschef i DBU og sportschef i Brøndby. Frits Ahlstrøm er desuden kendt som medkommentator til VM-fodboldkampe på DR TV og var i mange år tilknyttet UEFA og FIFA.
San Diego, 1978: Den femtenårige Julie lever et ensomt, begivenhedsløst liv på en stille villavej i en forstad, da hendes nabo B pludselig en nat banker på hendes vindue. Med sig bringer B duften af forårsnatten, cykelture, eventyr og kys, der smager af whisky og af mere. Men også en masse døde fugle, vrede og en følelse af forladthed.San Diego, 2019: Da B flygter fra den institution, hvor hun har siddet fængslet for det skyderi, hun endte med at begå i 1979, vælder Julies minder om deres vilde, umulige sommer frem og hjemsøger hende. Sommeren, hvor B tog hende med på et roadtrip mod en berusende og dunkel afgrund. Hvad skete der egentlig den sommer i slutningen af 1970’erne, som fik B til at begå den afskyelige handling? Og hvilken rolle spillede Julie?’Til San Francisco’ er en foruroligende roman om farligt venskab og umulig kærlighed, løst baseret på Brenda Ann Spencers skoleskyderi i San Diego i 1979.Om forfatteren:Clara Eliasson (f. 1991 i Genève) voksede op i Stockholm og Las Palmas og var som barn lige dele fascineret af at se gartnere beskære rosenbuske som af at læse Den lille pige med svovlstikkerne. Derfor endte hun senere med at studere både botanik og creative writing. Som tyveårig tog Clara Eliasson på roadtrip langs USA’s vestkyst. Og et år senere flyttede hun til San Francisco for at studere. Siden har hun rejst i store dele af verden og boet i Nice og Rom. Hun taler fem sprog. ’Til San Francisco’ er hendes første roman.
PISSERENDENEn landsby. Et stenkast fra Rådhuspladsen. Med små lejligheder i dårligt byggede huse, beboet gennem 1200 år af søfolk, prostituerede, brændevinsbrændere, håndværkere, handlende, bumser og bohemer. Men også H.C. Ørsted og teaterfolk.I 1970’erne blev kvarteret udsat for et pludseligt angreb af spekulanter og sanering. Beboerne gik til angreb, med kløgt og humor, mod store entreprenører og deres advokater. Og vandt, godt hjulpet af borgmester Villo Sigurdsson (VS). Pisserenden nød en guldalder.Fanny Knight, kunsthåndværker, filminstruktør og forfatter, boede i kvarteret i 25 år. Hun fik lyst til at gennemføre samtaler med nogle af kvarterets mange personligheder. 21 af dem er samlet i denne bog som levende historieskrivning.Om forfatterenFANNY KNIGHT (f. 1941 i Rønne) er kunsthåndværker, filminstruktør og forfatter.Med en dansk far og engelsk mor og en usædvanlig barndom – skildret i bøgerne GAL MANDS VÆRK og SKAM – havde Fanny Knight en særlig sans for at forstå de eksistenser, hun mødte i Pisserenden, hvor hun boede i 25 år. Hun slog sig sammen med KONGEN AF PISSERENDEN, Leif Winther Jensen, og flyttede med ham til barndomsøen Bornholm.Filmen PÅ SPORET AF ET LIV skildrer barndommen med en far, der – praktiserende kiropraktor – en dag lagde sig i seng med ondt i maven – og blev liggende i 23 år! Filmen fik pris på Odense Filmfestival. ”En nødvendig film” sagde festivalens leder, Christian Braad Thomsen.Fanny gik som barn til eneundervisning hos Rønnes katolske præst, hvilket gav yderligere mærkværdige oplevelser, og først i Pisserenden foldede tilværelsen sig ud i al sin kompleksitet og skønhed.Om illustratorenPETER LAUTROP (1944-2019) var uddannet møbelsnedker og endnu en af Danmarks stærke avistegnere. Peter Lautrop tegnede i flere årtier til dagbladet Information, og denne bogs illustrationer er hentet fra den flydende mængde af sort/ hvide mesterværker, han leverede til avisen igennem årtier.Peter Lautrop boede selv i en periode i Pisserenden – læs samtalen i denne bog – med kæreste og børn. Peter Lautrop fik i 1999 tildelt Eckersbergmedaljen. Mange af hans tegninger opbevares på museet STORM på Frederiksberg.Peter Lautrop har illustreret to bøger af Grethe Dirckinck-Holmfeld, ’Hvor skal ægte skabet stå’ og ’Den store børnecitatbog’ og sammen med Povl Høst Madsen (tekst) udgivet ’Bamsernes Befrielsesfront, hele historien’. Peter Lautrop har desuden udgivet i eget navn ’Tegninger’, ’Sidespring’ og ’Tegninger der tirrer’.
Van der Byl, der ejer et diamantimperium i Sydafrika, ligger for døden, men han er ikke indstillet på at opgive kontrollen med sine arvingers liv. Van der Byls testamente er så snedigt og ondskabsfuldt udformet, at hans datter og to sønner må tage raffinerede og djævelske metoder i brug i deres stræben efter at bekæmpe og tilintetgøre hinanden for at erobre magten i et af verdens største diamantimperier.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlWilbur Smith blev født i Centralafrika i 1933. Efter en karriere i skattevæsenet blev han forfatter på fuld tid, da hans debutroman "Når løven jager" fra 1964 blev en stor international bestseller. I dag er Wilbur Smiths bøger oversat til 26 sprog og solgt i over 120 millioner eksemplarer verden over. Han har haft utallige bestsellerplaceringer og vundet et hav af priser.
At leve er ikke nok er en skildring af fire unge mennesker, som i perioden 1973-1979 forsøger at finde deres vej i livet. Den 11-årige Henner er gladest, når han kan snige sig til at tage sin søsters kjole på. Denne skamfulde hemmelighed gør ham til enspænder. Hvordan klarer han et liv uden håb om nogensinde at kunne udleve sine inderste længsler? Storesøsteren Mie fortrænger med skiftende held den sensommerdag for et år siden, hvor hun passivt så til, at Henners plageånd druknede. Hvilken indflydelse får Mies følelse af skyld på hendes livsvalg? Deres 18-årige søster, Anne-Mette, kommer sammen med Bjarne. Hendes ønske om et åbent parforhold og hans tiltagende alkoholforbrug skaber jalousi og skænderier. De er fælles om politiske visioner, men kan kærligheden overleve de personlige uoverensstemmelser? Romanen er den selvstændige efterfølger til Når svalerne flyver højt. Om forfatterenAnne-Kirsten Brønserud er født i 1955 på Fyn. Hun er fransk og engelsk korrespondent og cand.phil. i Nordisk Sprog og Litteratur, lærer i Dansk som Andetsprog samt forfatter til ”Rundt om sklerose” og ”Når svalerne flyver højt”.
Den saudiarabiske prinsesse Sultana er gift med den yderst velhavende prins Kareem, og hun lever luksuriøst i deres overdådige palads omgivet af tjenestefolk. Men skjult bag paladsets mure og sit slør, drømmer Sultana om et helt andet liv, et liv med frihed til at have sine egne meninger og udrette noget. Det elitære og indflydelsesrige miljø, som prinsesse Sultana tilhører, skinner nok på overfladen, men har i virkeligheden en grim bagside. Sultana kan berette om alt fra tvangsægteskaber til stofmisbrug og pædofili, for i magtens og pengenes epicenter lurer barbariet bag hvert hjørne. Parallelt med Sultanas voksende afsmag for sin egen verden, vokser modstanden mod den royale familie også udenfor paladset, og i befolkningen begynder en islamisk fundamentalisme at ulme.Prinsesse "Sultana" er en virkelig person. Hun er en del af den saudiske kongefamilie og nært beslægtet med kongen. Gennem sin amerikanske veninde, forfatteren Jean Sasson, fortæller hun anonymt den grusomme sandhed om sit liv bag sløret. "Prinsesse Sultanas kamp" er nummer tre i serien af prinsesse-bøger fra Jean Sassons pen. Den kan læses i forlængelse af de to første eller selvstændigt.Den amerikanske forfatter Jean Sasson (f. 1950) har skrevet en lang række anmelderroste bøger om saudiarabisk kultur og kvindeliv. Da hun i en årrække arbejdede på et hospital i Riyadh, kom hun tæt ind på livet af en prinsesse fra den saudiarabiske kongefamilie. Det er denne prinsesses historie, Jean Sasson beretter om i den populære serie af bøger om prinsesse Sultana og kvinderne bag slør i Saudi-Arabiens ypperste elite.
"En ny tid begynder. Jeg forsøger at skubbe tankerne om min mormor og hendes manglende kærlighed til mig til side og koncentrere mig om mit nye hjem. Jeg opdager, hvor forskelligt mine kusiner og fætre har levet i forhold til mig. Hos mor har der aldrig været særlig mange regler, da vi kun var to, der boede sammen. Nu er vi syv mennesker i en toogenhalv værelses lejlighed og skal indrette os, så vi alle kan være der."Saschas barndom er præget af pludselige forandringer, mange flytninger og en psykisk ustabil mor. Ungdommen er også hård og utryg, og da Sacha bliver voksen, formår hun heller ikke selv at leve et stabilt og velfungerende liv. Hun ender i et miljø sammen med prostituerede, småkriminelle, kunstnere og andre mennesker, der ligesom hende selv søger en mening med det liv, der til tider kan være umådeligt svært. Selv stræber hun desperat efter den store kærlighed, som kan redde hende fra alt det indre kaos."Mod til frygt" er en stærk og rørende roman, der er inspireret af forfatterens egne barndoms- og ungdomsminder.Anita Grün (f. 1951) er en dansk forfatter. Hun debuterede i 2004 med romanen "Mod til frygt", som er inspireret af hendes egen ustabile barndom og ungdom. Anita Grün har sidenhen blandt andet udgivet børnebogen "Vi flyver mod solen" og den psykologiske krimi "Det du ikke dør af".
"Udgangspunktet for det hele er naturligvis den eksempelløse succes, Oprør fra Midten har været i løbet af sine første tre måneder. Et salg på op mod 50.000 eksemplarer af en samfundsanalyse, en menneskeopfattelse og en utopi er såre usædvanligt. Og man kan ikke påstå, at bogens anmeldelser hjalp den på vej." I 1978 skabte bogen "Oprør fra Midten" af Villy Sørensen, Niels I Meyer og K. Helveg Petersen store overskrifter. Bogen forsøgte at finde en alternativ udviklingsmodel til de to fremherskende modeller, kommunisme og kapitalisme, og det blev anledning til en enorm samfundsdebat. Flemming Behrendts bog "Debatten om Oprøret fra midten" udkom kort efter og fortæller om det røre, bogen afstedkom. Flemming Behrendt tegner således et skarpt billede af samfundsdebatten i slutningen af 1970’erne. Flemming Behrendt (f. 1939) er en dansk journalist, redaktør, forfatter og litteraturkyndig. Han er uddannet cand.mag. i dansk med kristendomskundskab som bifag fra Københavns Universitet og har udgivet en lang række bøger og artikler om blandt andet kristendom, politik, film og dansk litteratur. Han har blandt andet arbejdet for Berlingske og Weekendavisen, hvor han i 1980 stiftede Weekendavisens litteraturpris. Flemming Behrendt har endvidere skrevet flere skuespil, der er blevet opført på Det kgl. Teater og Det Ny Teater.
Trippet er baseret på autentiske begivenheder i forfatterens liv som ung i 1970’ernes Farum. Det er en bog om et usædvanligt venskab og er et tidstypisk portræt af tiden med ungdomsoprør og hippieliv. Vi følger en gruppe unge flipperes tragiske liv og skæbne, da de bevæger sig ud i et stadig hårdere stofmisbrug.Martin Riel fortæller om baggrunden for sin roman: "Jeg blev som ganske ung bedste ven med Kim – søn af Benny Andersen – Vi var ikke bare venner, jeg flyttede også ind hos familien på Kastanie Alle i Farum.De efterfølgende år var både farverige og farlige. Vi blev en del af en gruppe unge, der over 3 år mistede os selv og hinanden. Det var en tid, der efterlod os med ar på krop og sjæl.For Kims vedkommende sluttede det i en leverkoma på Bispebjerg hospital.Jeg lovede ham at sige noget pænt til hans begravelse, og det gjorde jeg. Men jeg ville gerne sige noget mere, så jeg har skrevet bogen Trippet.Det er en beretning, der indeholder de rigtige navne på alle i bogen. Alle hændelserne er også autentiske. Men fortællingen er lagt ned i en romans form. Det er både 'Rich kid, poor kid'-historien og en beskrivelse af tiden i en (dengang) lille by.Historien 'krydsklipper' mellem 1970-1973 og 2010-2013 i et mix af optagede samtaler mellem Kim og undertegnede og hovedpersonens egen fortælling." – Martin Riel"Lev stærkt, dø ung: 'Trippet' er barsk autofiktion om rodløse danske skolebørn på stoffer. Bagsiden af 1970’ernes berømmede frisind var unge, der drak, røg og junkede sig ihjel, uden at nogen greb ind. Herregud, børn skal da have lov at udfolde sig, ikke sandt?" – Christian Møgeltoft, Jyllands-Posten ****Martin Riel (f. 1957) har arbejdet inden for musikbranchen i England og Danmark som presseagent for pladeselskaber og lydstudier. Siden 1980 har han skrevet tekster til en lang række danske musikgrupper. Han debuterede som romanforfatter med ÷ G i 1985 og har i 2019-2020 udgivet de første tre sci-fi-romaner i en planlagt serie på fire. Riel stiftede i 1994 Serious Radio Business med studier, hvor han stadig producerer podcast og lydbøger, når han ikke er optaget af at skrive sine romaner.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.