dk-flag   Stort fødselsdagsudsalg   dk-flag
dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag   Vi fejrer fødselsdag med stort udsalg   dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag

Bøger om 1980-1989

Her finder du spændende bøger om 1980-1989. Nedenfor er et flot udvalg af over 27 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • - Chadwick-trilogien 2
    af Marcia Willett
    137,95 kr.

    Denne roman fortsætter sagaen om familien Chadwick, der første gang blev præsenteret for det danske publikum i romanen Fremtids Håb.I Trygge Rammer hører vi igen om bedstemor Frederica og hendes tre børnebørn, der i 1957 tragisk mistede deres forældre og ældre bror i Kenya. De tre, Fliss, Mole og Susanna, vokser op i Devon i huset The Keep, hvor Freddy og svogeren Theo sørger for de trygge rammer. Børnene vokser til og får deres eget liv: Fliss må tage til Hong Kong med sin mand, selvom hun slet ikke har lyst til lange rejser - hun er nemlig en sand hjemmeføding. I modsætning til Mole, der uddanner sig i marinen.Og så er der Susanna, som går rundt og forelsker sig... Freddy vil så gerne skærme sine kære og drømmer om at se den næste generation komme til verden. Det forstår børnene intuitivt, og de træder til og sørger for Freddys trygge alderdom. Så med denne gensidige kærlighed bevæger Chadwick-familien sig ind i den uvisse fremtid.

  • - en biografi
    af Charles R. Cross
    127,95 kr.

    ‘I hate Myself and Want to Die’. Det var arbejdstitlen på Nirvanas sidste album. Et halvt år efter udgivelsen begik Kurt Cobain selvmord, 27 år gammel.‘Kurt Cobain’ følger Kurt Cobain fra hans omtumlede barndom, til han står på berømmelsens tinder. Det var her, den unge rockstjerne altid havde ønsket sig op – men han hadede berømmelsen og skruede sig langsomt ned i et heroinhelvede, som end ikke hans nyfødte baby kunne trække ham ud af. Den garvede New York Times-rockjournalist Charles R. Cross – kendt på dansk grund for den anmelderroste Hendrix-biografi ‘Room Full of Mirrors’ – har til denne bog haft adgang til Kurt Cobains upublicerede dagbøger, og han giver et hidtil uset indblik i en stor kunstners liv og den smerte, der tilintetgjorde det. ”... det lykkes på beundringsværdig vis Cross at vise, hvad der sker, når berømmelsen hiver og slider i en sart sjæl, der gerne vil anerkendes bredt og være den troværdige outsider.”Weekendavisen“… spændende og veldokumenteret ... fortæller sobert, forstående og medrivende om grungeprofetens 27 lange år."Tjeck"Cross giver en grundig, nøgtern og usentimental fremstilling af, hvorfor det nærmest måtte gå Cobain, som det gik. Og det er trods den usympatiske hovedperson ganske enkelt medrivende læsning."Fyens Stifstidende"Bogen føjer nye sider til historien om Kurt Cobain ... fascinerende"Gaffa"En af de mest bevægende og afslørende bøger, der nogensinde er skrevet om en rockstjerne."The Los Angeles Times“… vil formentlig blive stående for altid som den definitive Kurt Cobain-biografi"Aberdeen Daily World

  • - småstat mellem supermagter
    af Michael Boas Pedersen
    227,95 kr.

    Ved 2. Verdenskrigs afslutning måtte Danmark redefinere sin plads i verden. Bogen præsenterer en samlet gennemgang af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske historie fra 1945 til 2005.Den nye verdensorden, som tegnede sig i 1945, krævede, at Danmark tog stilling i en bipolær verden mellem de to dominerende supermagter.Det blev indledningen til en ny situation, hvor USA kom til at spille en langt mere dominerende rolle i dansk udenrigspolitik, end det hidtil havde været tilfældet, og hvor Danmark blev placeret på grænsen mellem de to blokke. Resultatet blev en balancegang mellem ikke-provokationspolitik og allianceforpligtelser.Forfatteren gennemgår hele koldkrigsperioden i dansk og international optik og trækker tråden helt op til de dramatiske år, der fulgte Murens fald. Den søger således at forklare, hvorledes Danmarks situation igen forandrede sig, da den bipolære verdensorden udskiftedes med en ny unipolær.Bogen er en lærebog til historie og samfundsfag på ungdomsuddannelserne. Den berører en række centrale internationale tematikker, heriblandt ideologiernes kamp, afkolonisering og menneskerettigheder, Murens fald, europæisk integration og globalisering. Bogen indgår i serien His2rie, der er et netbaseret undervisningsmateriale specielt tilrettelagt til historieundervisningen i gymnasiet: stx, hf og hhx. På www.his2rie.dk finder du gratis kildetekster, arbejdsspørgsmål med mere.Michael Boas Pedersen er cand.mag. i historie, mediefag og samfundsfag og har gennem en årrække arbejdet med undervisning. Michael er i dag chefkonsulent i Dansk Industri, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsuddannelser.

  • - Danmarks kommunistiske ungdom 1960-1990
    af Knud Holt Nielsen
    137,95 kr.

  • af Poul Blak
    306,95 kr.

    Poul Anker Bechs liv & billedunivers er emnet i journalisten og forfatteren Poul Blaks bog Fra baglokalet hos Poul Anker Bech, deneneste bog, der er lavet om den i dag 66-årige Bech fra Vrå. Bogen bygger på samtaler i Poul Anker Bechs atelier og hjem i det nordjyske, og bogen kredser om Poul Anker Bech og hans verden i almindelighed og hans liv som billedkunstner i særdeleshed.Bogen er fyldt med helsides-fotos fra Poul Anker Bechs atelier. Stort galleri med en lang række af kunstnerens hovedværker.

  • - roman
    af Tore Renberg
    97,95 kr.

    Kompagni Orheim er en opvækstroman fra halvfjerdserne og firserne. Jarle, hans mor og far flytter ind i et rækkehus med carport i Norges oliehovedstad Stavanger. Jarle er en dreng med stor nysgerrighed på livet. Han forelsker sig hovedkulds i pigerne, bliver antiracist og feminist og hans bedste ven kalder sig »kommunist med klare anarkistiske træk«. Han lever med i tidens musik, fra Live Aid til The Smiths. Alt ånder fred og idyl, men bag facaden skjuler sig en anden og barskere virkelighed. Jarles far drikker og langsomt krakelerer Kompagni Orheim, som faren ynder at kalde familien. Men hvordan gik det til at de der ville hinanden det så godt, kom til at gøre hinanden så ondt? Det er en stærk historie, fortalt på en original og gribende måde, og med en sørgmunter lethed. Renbergs skildring af Jarles opvækst, hans usikkerhed og sårbarhed, hans drømme og gryende seksualitet, og den rolle musikken spiller for hans udvikling, har fået de norske anmeldere til at sammenligne ham med Lars Saabye Christensen. Tore Renberg, f. 1972 i Stavanger, debuterede i 1995 med kortprosabogen Sovende floke, som gav ham Tarjei Vesaas´ debutantpris. Har siden udgivet 14 bøger, heraf syv romaner. Fik i 2003 et gennembrud med romanen Manden der elskede Yngve, som nu er filmatiseret med stor succes. Ved siden af sit forfatterskab har Renberg også markeret sig som kritiker og litteraturformidler, skrevet filmmanus og turneret som musiker i flere bands, senest i elektropopbandet Modan Garu. Kompagni Orheim, der udkom i 2005, blev nomineret til Brageprisen og tildelt P2-lytternes romanpris. I sin begrundelse fremhævede juryen bogens energi og dybden i persontegningerne og udtalte at tidsbilledet og beskrivelsen af musik, politik og tøjstil er taget på kornet.»En pageturner.« - Stavanger Aftenblad»Romanens letflydende strøm af tanker, dialog, beskrivelser og handling, den generøse adgang til alles tanker og den sørgmuntre historie gør Kompagni Orheim til en solid, gribende roman om at overleve tabet af en far.«- Julie Top-Nørgaard, Jyllands-Posten P2-Lytternes romanprisSolgt i 80.000 eksemplarer i Norge

  • - Erik Magnussen Design
    af Henrik Sten Møller
    139,95 kr.

    Erik Magnussen er i dag placeret internationalt som en af de betydeligste designere i vor tid. Når man beskæftiger sig med Erik Magnussens arbejde falder betegnelserne enkelhed, klarhed, tydeliggørelse lige for. Dansk design, når det er bedst.Erik Magnussen har til stadighed været optaget af materiale og teknik, uanset hvilket materiale, han har beskæftiget sig med.Denne bog er Henrik Sten Møllers hyldest til Erik Magnussen og hans design.Indbundet i shirtinghelbind, med smudsomslag. Bemærk, at bogen findes med to forskellige smudsomslag (Steltonkanden og stolen Plasma). HVIS du ønsker et bestemt smudsomslag, skal du bestille bogen direkte hos Forlaget Rhodos. Stort format: ca. 29 x 24 cm. 2007. Bogen er på 160 sider med mere en 130 illustrationer. Dansk og engelsk tekst.Today Erik Magnussen enjoys a position internationally as one of the most significant designers of our time. When one is dealing with Erik Magnussen’s work terms like simplicity, clarity, clarification spring to mind.Danish design at its best.Erik Magnussen has always been preoccupied with materials and technology, no matter which material he has worked with.This book is Henrik Sten Møller’s tribute to Erik Magnussen and his design.Bound, shirting canvas, with a dust jacket. Note: There are two different cover illustrations (The Stelton, and the Plasma chair). IF you prefer one cover illustration instead of the other, please order the book directly from the publishing house: Forlaget Rhodos. Large format: ca. 29 x 24 cm. 160 pages with more than 130 illustrations. Danish and English text.

  • af Tove Kurtzweil
    367,95 kr.

    Fotografisk billedværk, der blander indtryk og øjeblikke af tider og steder fra fotografens mange rejser

  • - roman
    af Paul Auster
    73,95 - 149,95 kr.

  • af Lisbeth Bendixen
    282,95 kr.

    Det kan ske, at man man må rejse ud i verden for at genfinde noget tabt inde i én selv. Det erkender de kvindelige hovedpersoner i Lisbeth Bendixens sanselige roman "Lyset over Carmague".Sarah er forsvundet fra sin plejefamilie i Jylland, og familiens feriebarn Lisa rejser til Provence for at finde hende. De er begge på en form for opklaringsarbejde. Lisa leder efter Sarah, og Sarah leder efter sine rødder. For hvor kommer det røde hår og de kunstneriske evner egentlig fra? På rejsen gennem de provencalske landskaber med duftende lavendellunde, strålende solsikker og smalle brolagte landsbygader føres Sarah efterhånden nærmere på sin mystiske arv, og måske har den noget med den verdensberømte maler Vincent van Gogh at gøre.Lisbeth Bendixen (1923-2004) var en dansk forfatter og lyriker. Hun debuterede officielt som digter i 1958, da hun fik en række digte udgivet i tidsskriftet "Hvedekorn", men det var først i 1975, da da hun vandt Politikens Kronikkonkurrence, at hun for alvor sprang ud som forfatter. Siden skrev Lisbeth Bendixen en række anmelderroste romaner, og hendes arbejde er flere gange blevet belønnet med legater fra Statens Kunstfond.

  • af Mikkeline W. Gudmand-Høyer
    197,95 kr.

    “… vor tids mange bøger om mindreværd og selvhad får baghjul af en erfaren rytter på livets landevej”. ♥♥♥♥ Steffen Larsen, Politiken På Neptun regner det med diamanter er en roman, der fortæller en piges livshistorie fra barn til voksen. Historien starter i barndommen, og folder sig ud i ungdommen i København i 1980’erne med kunstnerdrømme, stoffer, sex, musik og håbløse forelskelser. Vi følger hovedpersonens søgen efter identitet, kærlighed, grænser og tilhørsforhold. Men den handler også om at have svært ved at lære af sine fejltagelser. At blive ved med at møde drenge og mænd, der ikke er gode for en. Men hvem ved hvordan det ender? I 2007 udgav Mikkeline sin første roman, Gajolmanifestet, og var i den forbindelse i TV2 Lorry morgen-tv for at fortælle om bogen, og Politiken gav den fire hjerter og skrev: ”En sjældent underholdende og tankevækkende bog", mens Jyllands-postens anmelder skrev: ”Der er rock i sproget”. Mikkeline W. Gudmand-Høyer er uddannet på Kunstakademiet i København og Academy of Art College i San Francisco. Hun har selv lavet illustrationen til omslaget på denne bog.

  • - roman
    af Jóanes Nielsen
    147,95 - 197,95 kr.

    "Jóanes Nielsen er ét med sit sprog, der manifesterer sig præcist og med en fuldkommen plastisk anskuelighed og et prægtigt skikkelsesdannende talent." Weekendavisen "... en vidunderlig velskrevet roman. Det er gedigen fortællekunst, et komplekst og betagende broderi af menneskeskæbner." Berlingske Tidende (5 stjerner af seks). "... en vidunderligt velskrevet og stilsikker roman om livets store spørgsmål." Politiken "En flot opdatering af Heinesen-traditionen på Færøerne med bud til alle." Dansk BiblioteksCenter "... en intelligent, ærlig og bevægende fortælling ... en stærk og sjælden intens læseoplevelse" Litteratursiden.dk I en rigt facetteret mosaik skildrer forfatteren seks klassekammerater fra Tórshavns katolske privatskole og deres skæbner op gennem 1960´erne, 70´erne og 80´erne. Deres livsforløb har ikke meget til fælles med de glansbilleder, de samlede på som børn. Fem af dem dør i en ung alder, den første allerede som 11-årig af meningitis og den sidste kun godt fyrre år gammel af "den sygdom, som det er forbudt at dø af på Færøerne". En del af romanen foregår i København.

  • - En bog om Svend Åge Madsens forfatterskab
    af Lars Green Dall
    181,95 - 337,95 kr.

    Svend Åge Madsens forfatterskab er stort, skævt, skarpsindigt, sjovt - og svimlende. Lige siden debuten i 1962 har Svend Åge Madsen spillet sin helt egen rolle i dansk litteratur; han er på én og samme tid filosofisk filur og sprælsk sprogekvilibrist.Madsens meditationer er en vidtfavnende - og omkringfarende - præsentation og læsning af Svend Åge Madsens samlede (livs)værk, fra de tidlige "vanvidstekster" og frem til novellesamlingen Manden der opdagede at han ikke eksisterede (2007). Karakteristikken af forfatterskabet viser, at Svend Åge Madsen igennem alle årene vedholdende har formuleret en fornuftskritisk livsfilosofi - i hidsig dialog med rationalismens fader, filosoffen René Descartes, og dennes berømte værk Meditationer. Og ikke mindst sættes der med denne bog fokus på Madsen som en international forfatter, der må krydslæses med nogle af de største navne i litteraturhistorien: Kafka, Poe, Beckett og Joyce.

  • - 15 historier om Spanien i dag fortalt fra gadeplan
    af Kasper Kloch & Martin Tønner Jørgensen
    327,95 kr.

    En levende og underholdende introduktion til Spanien i dag fortalt fra gadeplan. Det er en historie om splittelse, unge på røven og gamle dæmoner ... men også om festglæde, venskab og livskunst. Bogen stiller i en serie reportager og baggrundstekster skarpt på forskellige sider af hverdagsliv, folkelig kultur og samfundsforhold med ”gaden” og brugen af det offentlige rum som den røde tråd.Reportagerne er baseret på interviews med yngre spaniere og er skrevet på et letlæst spansk, der kun kræver enkelte gloser. De medfølgende øvelser øger forståelsen af teksterne.España en la calle henvender sig til elever i 2. og 3. g eller tilsvarende niveauer.

  •  
    297,95 kr.

    Victor B. Andersen´s maskinfabrik er først og fremmest et legendarisk tidsskrift, en særpræget læse- og billedbog, som er udkommet 34 gange siden 1975 - med Kenn André Stilling som hovedredaktør og ankermand.Men maskinfabrikken er meget mere end et tidsskrift. Gennem årene har maskinfabrikken drevet bogforlag, foredragsvirksomhed og startet cafékulturen i Danmark - med søsætningen af bl.a. Café Victor og Café Sommersko i København. "Skulpturer med personale på", som Kenn André Stilling har tænkt caféerne. Maskinfabrikken har tiltrukket det bedste fra en eksperimenterende kunstscene og været bevidst om inddragelsen af erhvervslivet og det merkantile element. Således har annoncerne i tidsskriftet altid været en del af tidsskriftets billedstof på lige fod med kunstfotografier, digte og breve.Nærværende bog er et kalejdoskop af mangfoldige udtryk, indtryk, værker, historier og episoder fra Victor B. Andersen´s maskinfabrik kombineret med en række nyskrevne tekster, der beskriver og analyserer maskinfabrikkens virke og betydning gennem tiden - om tidsskrift, café og omegn, skrevet af: Helge Krarup, Peter Laugesen, Morten Søndergaard, Oliver Stilling, Martin Zerlang, Jens Juul Nielsen, Frederik Preisler, Ole Albæk, Christian Skovbjerg Jensen, Mikkel Bolt, Morten Søndergaard. Desuden udførlig navneliste over bidragydere samt kronologi over maskinfabrikkens udgivelser, initiativer, projekter og produktioner.Sperme Anonyme er den poetiske betydningstilvækst, der finder sted, uden at nogen egentlig kan sige, hvordan eller hvorfor: et mylder af idéer og aktiviteter, tekst og billede.

  • - Roman
    af Hanne Ørstavik
    226,95 kr.

    Hanne Ørstavik (f. 1969 i Tana, Finnmark) debuterede i 1994 med romanen Hakk. Har siden udgivet romanerne Entropi (1995), Kjærlighet (1997), Like sant som jeg er virkelig (1999) og Tiden det tar (2000). I Den tid det tager møder vi den voksne Signe der bor sammen med kæresten Einar og deres fireårige datter Ellen på en gammel gård. Julen står for døren. Forældrene og broren kommer på besøg og spørgsmålet om hvor julen skal fejres, udløser en konfrontation mellem Signe og moren. En konfrontation der tvinger Signe til at forholde sig til sin egen historie og sin barndom i Finnmark i 1980erne. Med et sikkert greb om form og sproglige virkemidler fortæller Hanne Ørstavik en rystende historie om en tilsyneladende velfungerende familie og gør det med en indlevelse som bevæger læseren dybt og giver historien almen gyldighed. Hanne Ørstavik er oversat til tysk, fransk, ungarsk og svensk. Fik i 1999 Sult-prisen for "et eminent yngre forfatterskab" og P2-lytternes romanpris. Den tid det tager blev i Norge nomineret til Kritikerprisen. Uddrag af anmeldelser: "HØ fortæller denne triste, tragiske Tove Ditlevsen'ske hverdagshistorie meget fint, i en neutral refererende stil, der holder dramaet tilbage, indtil det bryder løs." Jens Kistrup, Weekendavisen "Den unge norske forfatter HØ skriver fint og indfølende om en families hemmelighed. (-) Livsløgnen er beskrevet allerbedst af en gammel norsk forfatter - men HØs demonstration er hermed på det varmeste anbefalet." Mai Misfeldt i Berlingske Tidende "HØ er god til at give mellemrummenes hemmeligheder liv og eksistens, at fordele lys og mørke mellem personerne, at give de sarte glæder et sprog i pigens håb og frygt. (-) Tankevækkende er bogen den tid, den tager." Torben Brostrøm, Information "Romanen er en hård samtidsskildring. (-) Men den giver også en smule håb. Den følsomhed, skæbnerne fortælles med, lader os ane, at der hinsides bitterheden stadig er en rest af engagement og tro på, at lyset vender tilbage." Kasper Lezuik Hansen, Kristeligt Dagblad "Den tid det tager gør mig både varm om hjertet og giver mig tårer i øjnene, ikke kun fordi det er en gribende historie, men mest af alt fordi den er så glitrende fortalt, med en stilistisk nuancerigdom, en fingerspidsfornemmelse for sproglige mikroorganismers meningsbærende kraft og en kompositionel elegance som er meningsbærende ... Fortsætter Ørstavik at udvikle sig sådan som hun har gjort indtil nu, står vel den litterære verden snart over for et dronningeskifte." Øystein Rottem, Dagbladet "Hanne Ørstavik bruger ikke store ord og dramatiske fagter i sine bøger. Måske er det derfor de virker så stærke. Samtidig som ordbrugen er enkel og hverdagsnær, er den raffineret varieret. Den kan fremstå så enkel, så nøgen, dirrende ubeskyttet og grusomt afslørende. Og samtidig så hårdtslående i sin sårbarhed, kompromisløst indtrængende i sin kritik." Geir Vestad, Hamar Arbeiderblad

  •  
    287,95 kr.

    Denne bog fortæller om dagligdagen på Aarhus Universitet i de sidste 25 år. Fra dag til dag synes man måske ikke, der sker de store ændringer, men når man pludselig får et spand på 25 år, kan man se, at intet - næsten - er som det var dengang. På de store linjer er det mærkbart, at universiteternes rolle i samfundet er blevet en anden. I den første del af 1900-tallet, hvor Aarhus Universitet kom til, blev det både geografisk og i overført betydning placeret "oppe på bjerget". Men i begyn­del­sen af 2000-tallet eksisterer denne noget ophøjede status ikke længere. I dag spiller universiteterne med i samfundslivet, erhvervs­livet, kulturlivet - ja, alle de liv, der udfolder sig i et moderne samfund.Igennem 900 år har universiteternes kerneydelser været uddannelse og forsk­ning. Nu stilles der flere forventninger til, hvad de kan præstere, og i Danmark er det også blevet universiteternes forpligtelse at sørge for, at forskningen kan bidrage til at støtte det danske erhvervsliv i en stadig mere omfattende global konkurrence.

  • - den intellektuelle overbygning i Per Kirkebys værk
    af Lars Morell
    337,95 kr.

    "Et billede uden intellektuel overbygning er intet", skrev maleren Per Kirkeby i en programartikel i tidsskriftet Hvedekorn i 1964. Derfor analyserer idéhistorikeren Lars Morell i denne bog Kirkebys billeder ved at kombinere en kunsthistorisk vinkel med en idéhistorisk. Bogen går på tværs gennem hele Kirkebys værk, fra debuten omkring 1963 til de seneste værker. Fra malerier og bronzeskulpturer over arkitektur og film til litteratur.Men den går også på tværs gennem mange fag.

  •  
    311,95 kr.

    I 1960´erne blev Skjern Å lagt i lænker. Åen blev ført over i en nygravet kanal, og 4.000 hektar ferske enge fra Borris til Ringkøbing Fjord blev omdannet til gule kornmarker. Den snorlige å viste sig imidlertid at være en katastrofe for store dele af plante- og dyrelivet, og i 2003, efter 15 års stående duel mellem miljø- og landbrugsinteresser, lå ådalen genskabt med snoede åløb, enge og sumpe, Nordeuropas største genopretningsprojekt var afsluttet.Genslyngningen af Skjern Å gav eksperter fra vidt forskellige fagområder en enestående anledning til at undersøge området: Hvad betyder de ændrede levevilkår for plante- og dyrelivet i området? Hvilken politisk og kulturel betydning har Skjern Å-deltaget haft historisk set? Hvordan kunne Folketinget træffe to så modsatrettede beslutninger med kun 26 års mellemrum?Disse spørgsmål er centrale i "Skjern Å i fortid, nutid og mellemtid", der giver et samlet billede af Skjern ådalen fra bornzealderen og frem til i dag. Arkæologiske fund af grave, hjulspor, velbevarede kongelige laksegårde og broer præsenteres, ligesom økosystemets struktur, funktion og fremtidige vækstmulighed fremlægges i artikler om bl.a. den sjældne vandplante vandranke og den rødlistede laks - der i øvrigt havde kolossal politisk slagkraft. Ikke mindst optrevler flere eksperter den ophedede debat, det politisk spin og de skjulte dagsordener omkring afvandings- og genopretningsprojekterne far 1960´erne frem til i dag.

  • af Dan Ringgaard
    225,95 kr.

    Henrik Nordbrandt digter som en drøm: Undervejs i digtet er alting klart, men mærkeligt, og bagefter ved man ikke helt, hvad der skete. Digtene virker mere som tilstande end indsigter, eller måske som indsigter i tilstande, der hele tiden forandrer sig. Intet er, hvad det ser ud til, skønt hver sansning er nøjagtig og hvert ord det rigtige. Denne bog er et forsøg på at beskrive og forstå Nordbrandts digte. Hvordan tilvejebringer de disse tilstande og indsigter? Og hvad går de ud på?Der gives ikke ét svar på disse spørgsmål, og derfor har bogen heller ikke nogen overgribende idé om Henrik Nordbrandts digte. Hvert kapitel tager et centralt emne i forfatterskabet op, eksempelvis stedet, nihilismen, glemsel og erindring, billedet, drømmen, musikken, Orienten, stemmen, melankolien, lyset. På den måde lægges en mosaik over et af de mest elskede og centrale forfatterskaber i moderne dansk litteratur.

  • af Anne Sørensen
    237,95 kr.

    Den østtyske sikkerhedstjeneste, Stasi, og de vesttyske røde terrorister havde fra ca. 1970 forskellige former for kontakt og samarbejde. Med baggrund i kildemateriale fra især Stasi-arkivet fortæller bogen historien om, hvordan og hvorfor de oprørske røde terrorister og de regimetro østtyske Stasi-ansatte mødtes, og den giver et tidsbillede af en epoke med et splittet studenteroprør, en terrorisme, der nu er fortid, den kolde krig, det delte Tyskland og stormagtspolitikkens konsekvenser for både enkeltpersoner og politiske systemer.

  • af Rachel Trezise
    67,95 kr.

    ´Der var noget, der tydede på, at jeg var blevet født ind i en blindgyde.´ Den konklusion kommer Rebecca frem til allerede som 4-årig, mens hun står på fliserne foran huset. Her ser hun måbende, at hendes far bakker ud af indkørslen for sidste gang, mens hendes mor prøver at ramme bilen med en mælkeflaske.Og følelsen af at være drejet forkert forfølger Rebecca op gennem hendes barndom og ungdom. Hun er vidne til vold, alkoholisme og arbejdsløshed, og som om det ikke er nok, kan hun ikke nøjes med at være tilskuer til pædofili. Hun mærker det. Så Rebecca gør alt for at finde en vej ud. Ud af sin krop, ud af familien og ud af blindgyden.Ned i akvariet og op igen er en historie om alt det, intet menneske fortjener at opleve. Og det er en historie om, hvordan en pige kaster sig ud i stoffer, flygter hjemmefra og på vejen ramler ind i den store kærlighed. Med bidende realisme beskriver Rachel Trezise, hvordan hun oplevede sin barndom. Der er ingen selvmedlidenhed, men til gengæld masser af sort humor og ukuelig vilje til livet.

  • - medier; minoriteter og danskhed
    af Hanne Rikke Andreassen
    207,95 kr.

    I Danmark er medierne folks primære kilde til information om minoriteter integration og indvandring. Men hvad er det egentlig for en formidling vi får fra vores medier? Der er et yndigt land kortlægger de danske nyhedsmediers (aviser og tv) formidling om etniske minoriteter. Som den første forsker nogen sinde har Rikke Andreassen fået ubegrænset adgang til både DR og TV2´s arkiver. Gennem analyser af mere end 300 avisartikler og 300 nyhedsindslag fra 1980´erne til i dag kortlægger hun hvordan danske medier har beskrevet - og beskriver - etniske minoriteter.

  • - roman
    af Nina Bolt
    227,95 kr.

    Linda og Alice har ikke set hinanden siden gymnasiet. En dag – tyve år efter – indfinder Linda sig i Alices lægekonsultation. Hun er netop flyttet tilbage til København, hvor hun har fået arbejde som reporter på et stort dagblad. Hun har søvnproblemer og vil have en recept på sovemedicin. Men er der også noget andet hun vil? Og hvorfor har de ikke set hinanden i al den mellemliggende tid?De var de bedste veninder engang. I tilbageblik skildres deres forhold til hinanden i gymnasiet i midten af 1980’erne og det liv de siden har ført. Alice giftede sig tidligt med studiekammeraten Filip, som hun har den elleveårige datter Rose med. Mens Linda har levet en udpræget single- og freelancetilværelse med skiftende kærester og skiftende job. To meget forskellige valg – den ene har haft et trygt, men uhyggeligt stillestående liv – nærmest et torneroseliv – mens den anden har flakket omkring som om hun havde fanden i hælene. Det har hun måske også. Men begge befinder de sig nu ved en korsvej.Nina Bolt har ud over en række kulturhistoriske bøger, bl.a. Dyremennesker (1995), Hår – Sex, samfund, symbol (1996) og Blod, sved og tårer (1998) skrevet flere romaner. Senest er udkommet romanerne Mørkets kamre (2003) og Passionsspil (2005).

  • - en harmløs fortælling fra Nuuk¤fortalt af en grønlænder
    af Kunuk Franzin
    76,95 kr.

    Dette er noget så usædvanligt som en kriminalroman, der foregår i Nuuk, Grønlands hovedstad. Og vel at mærke ikke en roman skrevet ud fra et overfladisk, sensationslystent kendskab til grønlandske forhold. Nej - den er skrevet af en mand med dybe rødder i det grønlandske grundfjeld. Meget spændende - meget underfundig roman om hash-handel og andre lyssky affærer - og mord !

  • af Jan Larson
    47,95 kr.

    Forræderiske våben tager ligesom Jan Larsons første bog Diamanthandleren afsæt i afrikanske forhold. Gummiplantagen ´Southern Estates´ ligger idyllisk i det centrale Liberia midt i den storslåede, tropiske natur, hvor den danner rammen om familien Borres hverdag. Et sammenfald af uheldige og skæbnesvangre begivenheder sætter imidlertid en brat stopper for denne idyl. Pludselig bliver den dansk-belgiske plantageejer Dan Borre intetanende og imod sin vilje hvirvlet ind i en storpolitisk krise. Et attentat mod diktatoren udløser kaoslignende tilstande i landet. Et politisk regnskab skal gøres op, syndebukke findes - og hævn og lynchstemning kommer for alvor på dagsordenen. Meget står på spil for Dan Borre - forretningsmæssigt og økonomisk, og mest af alt er hans egen sikkerhed truet.

  • af Lars Schwander
    47,95 kr.

    Portrætfotos af en række forskellige udenlandske kunstnere, taget af Lars Schwander.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.