Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om 21. århundrede

Her finder du spændende bøger om 21. århundrede. Nedenfor er et flot udvalg af over 4.882 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - En kærlighedshistorie
    af Katinka Bjerregaard
    73,95 - 152,95 kr.

    Hun køber nyt tøj hver uge og drømmer om at blive et telt. Hendes hud skal forstærkes med lag på lag af tekstiler, for den er ikke stærk nok, hendes krop giver hende ikke husly. Alle kan se lige igennem hende, så da den perfekte mand i uldskjorte ser hende, rigtig ser hende, bliver hun forelsket. Én IKEA-pose ad gangen flytter hun ind i hans lejlighed og i al hemmelighed ind i hans faste og stabile form. Men kan man tage bolig i sin elskede uden at ødelægge ham?KLUMP er en grænseløs kærlighedshistorie, der begynder i lidt for små blondetrusser og ender i lånte boksershorts. En roman om ikke at eje sin krop, om at blive ét med en andens og om at elske højt, men nogle gange have lyst til at lade være.KLUMP er Katinka Bjerregaards debut som romanforfatter.

  • af Martin Rasmussen & Michael Rasmussen
    37,95 - 213,95 kr.

    Sommeren 2019, Milas og Conrad tager igen på ferie hos Carl-Christian. For der er noget helt specielt ved at besøge vennen ude på landet. Det bliver igen en hyggelig, dramatisk og spændende sommerferie helt ude på Lars Tyndskids vildmarker.Kongeborgens hemmelighed 2 er fortsættelsen til Kongeborgens hemmelighed.Martin Rasmussen og Michael Rasmussen (begge født 1975) er tvillinger og opvokset på landet nær Faxe. Skoven og naturen var deres legeplads som børn, og sammen med deres fascination af eventyr ledte dette en dag til, at de prøvede at skrive en børnebog sammen i 2011. Nu har de skrevet sammen i mere end 10 år, og udgivet forskellige børnebøger siden 2014.

  • - Mørkt bedrag
    af Colleen Hoover
    95,95 - 102,95 kr.

    Den viralte thriller fra bestsellerforfatter Colleen Hoover. Nu med forfatterens note samt et helt nyt afsluttende kapitel.Lowen drømmer om at slå igennem som forfatter og får en dag et vildt jobtilbud. Jeremy Crawford, gift med bestsellerforfatteren Verity Crawford, vil hyre Lowen til at færdiggøre de kommende bøger, der er planlagt i en serie, da hans kone ikke længere kan skrive. Lowen tager til familien Crawfords hjem for at gennemgå Veritys noter og komme i gang med at skrive. På Veritys kontor falder Lowen over en ufærdig selvbiografi, hvor Verity beskriver en grufuld udlægning af, hvad der skete den skæbnesvangre aften, hvor deres lille familie blev ødelagt for altid. Lowen er i tvivl, om hun skal vise Jeremy, hvad hans hustru har skrevet, men i takt med at hun får følelser for ham, ser hun muligheder i, at han kender sandheden. For uanset hvor hengiven han er overfor sin tilskadekomne hustru nu, vil han så fortsat kunne elske hende?"Altopslugende. Page-turner. Uhyggelig. Umulig at lægge fra sig." - Goodreads

  • af Michel Houellebecq
    178,95 - 238,95 kr.

    Paris 2022. Litteraturprofessoren François lever et liv med færdigretter, købesex og halvhjertede forhold til yngre kvindelige studerende. Det eneste han for alvor går op i er den dekadente forfatter Huysman, som han har skrevet afhandling om. Men med det forestående præsidentvalg begynder hans liv lige så stille at kæntre. For at undgå at det højreekstremistiske parti Front National kommer til magten går de øvrige partier i koalition med Det Muslimske Broderskab, og den karismatiske Mohammed Ben Abbes indsættes som landets nye præsident. Han indfører sharia-light, og efterhånden begynder det franske samfund at ændre sig: Kvinderne trækker sig fra arbejdsmarkedet, arbejdsløsheden falder markant og de universitetsansatte konverterer til islam - og også François må tage sit liv op til revision.

  • - Statshemmeligheden, der ændrede Danmark
    af Hans Davidsen-Nielsen
    119,95 - 238,95 kr.

    Da chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, i december 2021 landede i Københavns Lufthavn, blev han anholdt og fængslet for landsskadelig virksomhed.Det var kulminationen på en historisk efterretningsskandale, der går hele vejen til toppen af regeringen, og som også førte til sigtelsen mod tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen. En helt igennem usædvanlig og udansk sag.Men i virkeligheden begyndte den ti år tidligere, længe før Mette Frederiksen blev statsminister. På Amager blev en af spionvæsenets it-eksperter så kritisk over for Danmarks overvågningssamarbejde med USA, at han gav sig til at optage sine samtaler med kolleger og chefer for at bevise, at stormagten spionerede mod sine allierede.Det udløste en kæderække af begivenheder, herunder en langvarig overvågning af efterretningsfolk og journalister; blandt dem denne bogs forfatter, som på baggrund af sine artikler om sagen i Politiken og årelange dækning af de danske efterretningstjenester forsøger at levere et svar på, hvordan det kom så vidt.

  • af Rebecca Serle
    115,95 - 168,95 kr.

  • af Liane Moriarty
    168,95 kr.

    Joy Delaney og hendes mand Stan lever på livets solside. Omgangskredsen misunder deres fire perfekte børn, velsmurte familieimperium og evner på tennisbanen, og efter halvtreds års ægteskab og salget af deres tennisakademi kan de se frem til en gylden pension. Men lykken vender, da Joy forsvinder ud af det blå og rygterne begynder at svirre. For hvordan fik Stan et sår i hovedet? Og hvem var Savannah, den mystiske fremmede, der bankede på deres hoveddør en sen nattetime, kort før Joy forsvandt?De fire Delaney-børn – Amy, Logan, Troy og Brooke – var tennisstjerner i deres egen ret, men som deres far har gjort klart for dem, havde ingen af dem det, der skulle til. Nu står børnene over for et tragisk dilemma, som truer med at ødelægge hele deres familie: Skal de anmelde deres mors mystiske forsvinden til myndighederne, selvom den hovedmistænkte er deres egen far? Søskendeflokken forstår pludselig, hvordan vores nærmeste er dem, der har størst magt til at ødelægge os.Æblet falder ikke er en fængslende thriller med psykologisk dybde. Det er fortællingen om en familie i opbrud, skumle hemmeligheder og en frygtelig sandhed, som vil frem i lyset.

  • af Camilla Grebe
    139,95 - 178,95 kr.

    Lykke Andersen er forlagsredaktør og gift med en kendt forfatter, sammen har de tvillingerne David og Harry. Udefra set er alt godt, og Lykke beundres af sin omgangskreds for sin store integritet og enorme kærlighed til sønnerne.Så hvorfor står hun en dag pludselig anklaget for et brutalt mord?Hvad skete der egentlig på den idylliske familiegård Evigheden, i hjertet af Sörmland? Har det nye knivmord noget at gøre med det mord, der blev begået samme sted otte år tidligere? Og hvorfor nægter Lykke at lade andre end kriminalinspektør Manfred Olsson forhøre sig?Velkommen til evigheden er en isnende spændingsroman. Det er sjette bog i krimiserien Den mørke side (eller Malin-serien) af svenske Camilla Grebe. Også den nye krimi stiller spørgsmålet: Hvem ejer sandheden? Og er der forskel på at være refærdig og at gøre det rigtige?

  • af Liv Nimand Duvå
    73,95 - 152,95 kr.

    "Mødrenes hus" er en stærk og uforglemmelig fødselsfortælling. Det, der skulle være en helt almindelig, ukompliceret fødsel, udvikler sig til et mareridt på fem døgn for Rosa og hendes kæreste Gilbert. Nat og dag flyder sammen, og grænsen mellem drøm og virkelighed viskes ud. I morfintåger genforenes Rosa med sin døde bedstemor, og sammen begiver de sig ud på en farefuld vandring gennem skoven – for at nå frem til Mødrenes hus. "Mødrenes hus" er en mørk og drømmende roman om fødsler og mødre. En historie om at vente – på livet, på døden, på en forløsning, som ikke vil komme. Det er også en roman om afsindig smerte, et forladt og fremmedgørende hospital og længslen efter fællesskab med andre mødre – både de levende og de døde.

  • af Kristina Nya Glaffey
    73,95 - 152,95 kr.

    Den moderne mand vågner for nedrullede mørklægningsgardiner den morgen, hvor pæren i hans lysterapilampe med indbygget fuglekvidder-option pludselig går. Det skal vise sig at indvarsle en ren lavine af ulykker, der kommer til at rulle ind over ham gennem det morgenritual, som ellers var tænkt til at gøre ham fit for fight til endnu en dag i spotlightenes midte.TO THE MODERN MAN er et forbandet og humoristisk portræt, der hænger den moderne mand op i tøjklemmer, så vi kan se ham, rigtig se ham, vende og dreje ham og det image, han har så travlt med at brande sig selv med.

  • af Pia Hauge
    278,95 kr.

    KONTORKOMA er en tankevækkende fortælling om det moderne arbejdsliv og en lettilgængelig håndbog i, hvordan du værner om din hjerne og udnytter dine evner bedst muligt i en støjende verden. Når vi fordyber os i arbejdet, lukker vi op for vores allerfineste tænkning – og vi bliver i stand til at levere kvalitet og arbejde effektivt. Men fordybelsen er truet i en verden, hvor storrumskontorer og digital tilgængelighed kendetegner de fleste arbejdspladser. Resultatet er KONTORKOMA. En tilstand, hvor hjernens tænkekraft er nedsat på grund af støj og forstyrrelser. Ironisk nok er det de funktioner, vi er allermest afhængige af i arbejdet, som hjernen først lukker ned for: Vi får svært ved at koncentrere os og være kreative – og vi bliver stressede. Heldigvis er der gode nyheder: Fordybelse er ikke så svært endda. Det kræver hverken mindfulness-instruktører eller fuld tilbagetrækning til de dybe svenske skove. Denne bog giver dig opskriften på fordybelse i arbejdslivet.

  • af Jan Kjærstad
    119,95 - 228,95 kr.

    Hvordan opstår en idé som får betydning for hele menneskeheden?I en nær fremtid sidder den nobelprisvindende partikelfysiker William Abelson i en lejlighed i Genève og fortæller sin historie til den kvindelige biografist Nina.En ung William møder sin far til frokost tæt ved farens legetøjsbutik i Oslo i 2017. William har en ph.d. i fysik, men har forladt forskningsmiljøet, og har i flere år arbejdet som barista. Han tror, det bliver en af deres sædvanlige frokoster, hvor faren lufter sine økonomiske vanskeligheder over smørrebrødet. Men faren har noget helt andet på hjerte: Liz, Williams søster, er forsvundet. Faren er bekymret, han tror der kan være sket hende noget. At hun er i fare. William får en opgave. Han må rejse til Hongkong, hvor søsteren efter sigende befinder sig.Hvor svært kan det være? tænker William. Jeg skal bare finde en søster og bringe hende hjem.I Hongkong venter ham imidlertid en overraskelse. Han bliver hentet i lufthavnen og uden forklaring installeret på et af byens fineste hoteller, The Peninsula. William ved det ikke, men de næste dage kommer han til at møde mennesker og miljøer, der vender op og ned på alt og sætter ham på sporet af forbløffende indsigter.Mr. Woolf er en hyldest til almindelige fædre, der måske ikke er så almindelige, som man tror.

  • - tragedien i Odense
    af Heidi Korsgaard & Camilla Schaap
    75,95 - 318,95 kr.

    »Jeg har en sidste gave til Marc,« siger den tidligere soldat, Bjørn Schaap, til sin ekskone en sommerdag i 2005, da han er på besøg for at fejre sønnen Marcs femårs fødselsdag. Desværre er gaven slet ikke en gave, men en hjemmelavet bombe. Bjørn har besluttet sig for at tage livet af sig selv, og med sig i døden vil han have Camilla og Marc. Fødselsdagshyggen bliver afløst af et usædvanlig voldsomt brag, der kan høres over store dele af Odense. Rækkehuset sprænger i luften, og Bjørn og lille Marc bliver dræbt på stedet, men Camilla overlever mirakuløst den voldsomme eksplosion. Da Camilla en uge senere vågner efter at have ligget i koma, modtager hun sit livs værste besked. Hendes elskede Marc er død, og hun har mistet sit ene øje og det meste af sin hørelse. Bjørns uhyggelige plan har for altid ændret hendes liv. Nu begynder kampen for at leve med tragedien - en kamp, der aldrig helt vil ende. For der er et spørgsmål, der hele tiden dukker op - hvordan kunne det nogensinde komme så vidt, at en mand, hun havde stolet på, kunne tage hendes livs gave fra hende? Dette er Camillas historie.

  • af Erik Sassersen Møller
    138,95 - 228,95 kr.

    Anders er ambulanceredder, ung, attraktiv og fuld af medgang. Hver dag byder på opgaver på kanten - af liv og død - af kedsomhed - af rutiner og udfordringer. Intet af det vælter ham. Hjemme venter hans unge, smukke kone, Line, som han vender hjem til i troskab trods jobbets mange tilbud. Line bliver gravid. Anders prøver at følge med. Og så tager livet den helt store drejning. Tvivl og usikkerhed bliver dagligdag. Alkohol, sex og flugt fra egne følelser bliver virkeligheden. Til sidst ser Anders kun én vej at gå. En fortælling om liv, fart, maskulinitet, retning, troskab og sex. Om, hvordan det hele kan vende sig på hovedet på et øjeblik. Og om død, smerte, bristede bånd og tilgivelse.

  • af Vibeke Grønfeldt
    44,50 - 267,95 kr.

    I den anmelderroste roman "Endnu ikke" introducerede Vibeke Grønfeldt den på en gang skarpe og sårbare forfatter Elvine Brink. I "Glasluft" møder vi igen Elvine som fortæller. Elvine ældes og bliver stadig mere ensom. Hendes bedste ven, Linn, har slået hånden af hende. Mennesker omkring hende rammes af lidelser, sygdomme og dør. Det er - måske mod forventning - ikke tragisk, det er blot sådan livet former sig mod slutningen. Elvine sidder trofast ved tastaturet og tyder tilværelsens kileskrift i sine skarpe og sorgmuntre dagbogsoptegnelser.

  • af Karen M. McManus
    64,50 - 89,95 kr.

    Forfatteren til En af os lyver er tilbage med endnu en page-turner Echo Ridge er en lille by, og Ellery har aldrig været der før, men hun har hørt om den. Det var der, hendes moster forsvandt som 17-årig. Og for blot fem år siden blev byen landskendt, da årets homecoming queen blev myrdet. Nu skal Ellery bo der sammen med sin tvillingebror hos sin bedstemor, som hun knap nok kender. Byen er billedskøn, men gemmer på hemmeligheder. Og nogen truer med at gøre årets homecoming lige så farlig, som den var for fem år siden. Ellery kender alt til hemmeligheder. Hendes mor har dem, hendes bedstemor har dem. Og efterhånden som Ellery lærer mere om Echo Ridge, står det klart: Alle skjuler noget. Men hemmeligheder kan være farlige - og de fleste er ikke gode til at holde på dem. I Echo Ridge er det bedst at holde sine hemmeligheder for sig selv ... Karen M. McManus debuterede som YA- forfatter med det internationale hit En af os lyver. Hun er master i jounalistik fra Northeastern University.

  • af Carsten Jensen
    108,95 - 133,95 kr.

    Carsten Jensen er kendt for at være en kritisk røst både i den offentlige debat og i sine værker. ”Mod stjernerne” er naturligvis ingen undtagelse, og denne gang leverer forfatteren samfundsbetragtninger om nutidens unge generation. Han beretter om en generation, som søger efter stabile ideologier og store, forkromede tanker, som de kan tilslutte sig i jagten på selvrealisering og identitetsskabelse. Ved at koble populærkulturelle fænomener med store teoretikere såsom Ulrich Bech, Alain Badious og Hannah Arendt og skønlitterære mesterværker fra blandt andre Omar Robert Hamilton og Octavia Butler, tegner Carsten Jensen  en karakteristik af nutidens ungdom og samfundet omkring, hvormed han problematiserer det stigende behov for entydige sandheder og ubetvivlelige ideologier.Du kan selvfølgelig købe ”Mod stjernerne” og alle andre bøger af Carsten Jensen til markedets laveste priser hos tales.dk!

  • af Iain Reid
    94,95 - 149,95 kr.

    JEG OVERVEJER AT GØRE DET FORBI er en spændingsfyldt og nervepirrende thriller om en biltur, der får fatale konsekvenser. Jake og hans kæreste er på vej hjem for at besøge hans forældre på deres afsidesliggende gård. Da en snestorm bryder ud, tager parret en uventet omvej og strander foran en tom high school og søger tilflugt indenfor. I dagene efter efterforsker politiet et mord, der er sket på samme high school. Men hvem er offeret? "Romanens konstruktion er fantastisk og usædvanlig ... særdeles ubehagelig at læse men umulig at lægge fra sig." - Booklist "Denne uhyggelige debut kortlægger en foruroligende rejse, hvor filosofi og frygt mødes ... Du har lyst til at skrige: ?Løb for livet.? Og fortælleren kan høre dig. Hun hører bare ikke efter." - The Independent

  • af Mogens Blom
    94,95 - 149,95 kr.

    Skræmmende realistisk politisk thriller.En irakisk tolk bliver brutalt myrdet i Amman, og ved liget er efterladt en liste med 78 navne på tolke, der har arbejdet for Danmark. En liste, som ISIS-lederen Nasir Fayez seks måneder tidligere har lagt på nettet. Maiken Tarp fra Forsvarets Efterretningstjeneste tager til Mellemøsten for at forhindre at gerningsmændene kan strege endnu et navn på listen, men opdager snart, at arven fra Irak-krigen og hendes egen fortid som spion i Basra og Bagdad, spøger i det aktuelle opgør med ISIS - og at hun selv er i fare for at blive det næste offer. "Arven fra Basra" er andet selvstændige bind i serien med efterretningsagent Maiken Tarp. Mogens Blom har tidligere udgivet romanerne Dræbt af en vildfaren kugle (1983), Aftenholdet (1984), Naboerne fra Bagdad (2009) og senest første bind i serien med Maiken Tarp, Gidsel i Amman (2014).

  • af Pia Tafdrup
    44,50 - 190,95 kr.

    Smagen af stål er Pia Tafdrups 16. digtsamling. Samlingen tematiserer livets barske sider og handler om en række forskellige former for tab. Der er tale om en klassisk Pia Tafdrup-bog med stemningsmættede sansninger, iagttagelser og ræsonnementer om liv og død, samt litteraturens mening og betydning i en konfliktmættet verden. Smagen af stål efterfølger de fire bøger i Salamanderkvartetten, Hvalerne i Paris (2002), Tarkovskijs Heste (2006), Trækfuglens Kompas (2010) og Salamandersol (2012), som spænder over de fire elementer, vand, jord, luft og ild, og som er båret af hver sit dyr. I Smagen af stål arbejder Pia Tafdrup blandt andet med en hårdhed i sproget med hyppig brug af den trykstærke mandlige udgang.

  • af Hallgrímur Helgason
    94,95 - 198,95 kr.

    Tomislav Boksic, også kendt som Toxic, er lejemorder og en af de helt skrappe. Han arbejder for den kroatiske mafia i New York og har 66 mord på cv’et. Men ved mord nr. 67 går det galt: Han kommer til at dræbe den forkerte mand og må i al hast flygte til Zagreb. I lufthavnen må han imidlertid skifte strategi, da FBI er i hælene på ham. Han nakker en mand på toilettet, udstyrer sig med hans billet og tøj (de er begge skaldede), og ved et trylleslag er Toxic forvandlet til tv-evangelisten Father Friendly. Turen går ikke længere til Zagreb, men derimod til Reykjavik, hvor han bliver modtaget af sine nye religøse venner, Goodmoondoor og Sickreaders, som hjerteligt og gæstfrit installerer ham i deres klinisk rengjorte hjem. For at holde sin sande identitet skjult længst muligt indgår han i et dybt komisk spil i sine nye kolde omgivelser, men selvfølgelig kan en kynisk lejemorder ikke trives i den islandske lava. Lejemorderens guide til et smukt hjem er en vanvittig morsom skildring af en mand i det forkerte tøj i de forkerte omgivelser. Men romanen er også en vedkommende og rørende skildring af krig og konflikt, og hvad disse størrelser gør ved mennesker. I Island møder Toxic nemlig kærligheden og får mulighed for at få gjort op med sin fortid og sin rolle i den tragiske konflikt i det tidligere Jugoslavien."En af den slags bøger, det er en fornøjelse at læse fordi den er underholdende, morsom, uforudsigelig og med et flot sprog." - Litteratursiden"Han skriver så rablende morsomt og med sådan en vitalitet og energi, at man altid bliver sært opkvikket." - Politiken

  • af Sophie Kinsella
    178,95 kr.

    Sylvie og Dan har været kærester de sidste ti år, gift i syv af dem. De er begge 32 år, har et skønt hjem, gode jobs, dejlige tvillingepiger og er så tæt forbundne, at de ofte afslutter hinandens sætninger. De ved alt om hinanden og kunne praktisk talt ikke være lykkeligere.Indtil de til et lægetjek får at vide, at de begge er så sunde og har så gode gener, at de sandsynligvis vil leve til de bliver 100 år. Hvilket burde være glædeligt, men også betyder, at de har 68 års ægteskab foran sig. Panikken bryder ud i lys lue, for ingen af dem havde forestillet sig, at deres ’til døden os skiller’ i virkeligheden betød syv årtier!For at sikre sig, at ægteskabet ikke hensygner, bliver de enige om at overraske hinanden, så de ikke kommer til at kede sig. Overraskelserne viser sig hurtigt at give anledning til misforståelser med komiske følger, men også mere alvorlige opdagelser, der ryster især Sylvie i hendes grundvold. Og da fortiden stikker sit hoved frem og afslører ukendte hændelser, begynder de at spekulere på, om de nogensinde har kendt hinanden rigtigt.Overrask mig! er en sjov og gribende fortælling, der både handler om, hvordan vi forholder os til livet nu og her med hinanden, og om hvordan vi kan ende med at tage så meget hensyn til hinanden, at det bliver en hæmsko for alle involverede parter.

  • af Erin Watt
    178,95 kr.

    Den ustyrlige arving er Eastons historie.Easton Royal – den mellemste Royal-bror – har det hele: udseendet, pengene, hjernen. Ikke at han bruger den sidste del, for hans eneste mål i livet er at have det så sjovt som muligt med så mange som muligt, og konsekvenser er noget, andre går op i. De hører ikke hjemme i hans verden.Indtil Hartley Wright dukker op. Hun er den eneste pige, der ikke kigger på ham med tilbedelse i øjnene og som siger nej, selvom hun virker tiltrukket af ham. Easton kan ikke rigtig gennemskue hvorfor, og det gør hende ikke mindre uimodståelig i hans øjne. Hartley er ikke desto mindre klar i spyttet om, at hun ikke vil have noget med ham at gøre.For første gang i sit liv er det ikke nok for Easton at være en del af Royalklanen – men læringskurven fra rigmandsdreng og trussetyv til god ven er stejl, og Easton må lære på den hårde måde, at jo højere man stiler, desto mere slår man sig, når man falder.Den ustyrlige arving er fjerde bog i serien om den dysfunktionelle Royalfamilie og den verden af penge, hemmeligheder og løgne, de lever i.

  • af Erin Watt
    178,95 kr.

    Det knuste rige starter, hvor Den ustyrlige arving slutter.Hartley Wright ligger på hospitalet med hukommelsestab. Eastons lillebror, Sebastian, ligger sammesteds i koma efter en bilulykke, der kan ende med at koste ham livet. Easton er splittet i to, da alle lader til at give Hartley skylden for ulykken.Lige siden Hartley mødte Easton, er hendes liv blevet vendt op og ned. Ikke mindst nu, hvor hun ikke kan huske noget fra de sidste tre år og derfor er afhængig af, at dem omkring hende vil hende det godt. Det går dog hurtigt op for hende, at det langt fra er tilfældet – selv i forhold til forældrene er der noget, der skurer.Easton virker bekendt og farlig på samme tid. Hun ved ikke, at han er den eneste ven, hun har – og at han vil gå til verdens ende for at hjælpe hende. Easton gør, hvad han kan for at få hende til at huske, hvad der gik forud for ulykken, men Hartley er af den overbevisning, at nogen ting måske er bedre glemt.    Det knuste rige er femte bog om livet i og omkring Royalfamilien. Om forræderi, tillid og familiens magt. Hvem kan man, når det kommer til stykket, stole på?

  • af Lisa Genova
    119,95 - 236,95 kr.

    Lisa Genova, forfatteren til Stadig Alice, er tilbage med en gribende roman om at finde lyspunkter, selv når livet ser allermest sort ud.Richard er en berømt koncertpianist, og han elsker at optræde og høste publikums anerkendelse, men der er noget galt. Fingrene danser ikke helt så let over tangenterne som før, og det er bare det første symptom på, at Richard er ramt af den forfærdelige sygdom ALS, der langsomt er i gang med at lamme hans krop.Richards ekskone, Karina, er stadig rasende på Richard, selvom der er gået tre år, siden de blev skilt. Hun giver Richard og deres mislykkede ægteskab skylden for, at hun ikke fik levet drømmen om at blive jazzpianist ud og i stedet er endt som klaverlærerinde for mere eller mindre talentfulde elever.Efterhånden som Richards sygdom skrider frem, og han ikke længere kan klare sig selv, må Karina beslutte sig for, hvilken rolle hun vil spille i hans sidste tid. Er det muligt at lægge mange års bitterhed til side og opnå en form for forsoning, inden det er for sent? Og kan Richard slutte fred med sin far, der aldrig har anerkendt sin søns valg af karriere? Og få tilgivelse af sin datter, der er vokset op med en far, der elskede sit klaver højere end hende?

  • af Keith Stuart
    119,95 - 238,95 kr.

    Årets mest opløftende bog. En rørende historie om en far og søn, der er faret vild i livet, men sammen finder en vej. En far der må genfinde kærligheden ...Alex elsker sin kone, Jody, men har glemt, hvordan han viser det. Han elsker sin søn, Sam, men forstår ham ikke. Han er kort sagt kørt fast og har brug for et spark for at komme ud af den sump, han befinder sig i. Det spark giver Jody ham, og Alex befinder sig nu på vennen Dans luftmadras. En søn der viser ham, hvordan man skal leve ...Mød den otteårige Sam. En skøn, men skæv dreng, der har brug for sine forældre for at kunne navigere i en verden, som han finder uforudsigelig og skræmmende. Men hvordan skal han få den far, der næsten er bange for at være sammen med ham, tilbage på banen?

  • af Julia Butschkow
    119,95 - 158,95 kr.

    En ung kvinde tager ud for at pisse på en grav. En mand går til bekendelse midt i aftensmaden. En ældre dame fantaserer om kødknive i japansk stål. En studerende finder sit hemmelige stash amfetamin i fryseren og står pludselig opstemt i et krat, lige ved siden af legepladsen. Og så er der Kurt, og hans katte, der har været kulrede, lige siden John Kerry landede i Kastrup. GRANIT er femten fortællinger om mennesker på kanten - af loven, livet, lidenskaben. Pressen skriver: »Fælles for de 15 historier er mennesker, der kæmper med at holde styr på deres lidenskaber.« **** – Jyllands-Posten »Vil du gerne have et lille løft i lattermusklen? Så er Granit sikkert noget for dig.« – Nordjyske Stiftstidende »Med en udpræget enkelhed i de skiftende fortælleres stemme giver hun et generøst portræt af, hvordan vi mennesker ofte kan gå galt af hinanden.« – Politiken »Fremragende.« – bogblogger.dk »Ligesom Julia Butschkows tidligere bøger, er også »Granit« så stilsikker som man kunne ønske sig.« – Litteraturmagasinet StandArt

  • af Christina Hagen
    138,95 kr.

    White girl er tilbage! I tekster inspireret af virkelige facebooksopslag er hun grovere, sjovere og mere rasende end nogensinde før.White girl 2 er en samling bidende skarpe tekster om de fordomme og den afmagt og vrede, der opstår i mødet mellem kulturer, når hvide turister rejser ud, eller brune flygtninge rejser ind. Det handler om os og dem-tænkning, om (strukturel) racisme, privilegieblindhed, patroniserende hjælpekomplekser, krænkelse og offersprog.

  • af Signe Maxen
    73,95 - 175,95 kr.

    Sigrid er flyttet hjemmefra og ind i en lejlighed i Albertslund. Men hun kommer ikke i gang med en uddannelse, som hun havde forestillet sig, eller får begyndt til kor, som hendes læge foreslår. Dagene smuldrer og lægger ubemærket længere afstand til det voksenliv, hendes søster, Fie, så ubesværet går ind i. En stilfærdig, alvorlig forpinthed forplanter sig i Sigrids sind, standser tiden og parkerer hende uden for de andres tid. Hun døjer med et diffust maveproblem, som hun tilskriver sort galde. Sort galde handler om en sårbarhed, der kammer over og bliver til sygdom. En fortælling, der insisterer på at give eftertanke, indadvendthed og sårbarhed en plads – og se skønheden i dét. Pressen skriver: »Signe Maxen har skrevet en på én gang humoristisk, tragisk og fintmærkende roman om spisevægringens natur, der især lever gennem forfatterens billeder og blik for det syge, stille liv - en verden uden for verden - som de travle og raske aldrig ser.« – Weekendavisen »Signe Maxens Sort galde er en af de mest helstøbte debutromaner, jeg har læst.« – Information

  • af Jonathan Tropper
    82,95 - 99,95 kr.

    Da Judd Foxman vil overraske sin kone på hendes fødselsdag, finder han hende i deres ægteseng med hans chef, den populære, men mandschauvinistiske radiovært Wade Boulanger. Mens Judd står i soveværelsesdøren, udstyret med cheesecake og flag, falder hans verden fra hinanden.Et par måneder senere dør Judds far efter lang tids sygdom. Familien, som ikke har været samlet i årevis, skal ikke blot deltage i begravelsen, men også sidde shiva. Det betyder syv dage under samme tag. Syv dage, der byder på hemmeligheder, slagsmål, utroskab og kærlighed.SYV SATANS LANGE DAGE er en morsom og rå roman om de bånd, der binder os sammen – hvad enten vi kan lide det eller ej."Men hvilke satans sjove dage! Familiens konflikter, som i bund og grund er ganske banale, eksploderer med lava-glødende sarkasme, spruldende sammenstillinger og dræbende one-liners.Ekstra Bladet ★★★★★En skamløst underholdende, hamrende veloplagt og velskrevet roman om en familie, der har de samme problemer som alle andre - gange 10.Magasinet Liv ★★★★★ Jeg kan simpelthen ikke forestille mig, hvem der ikke vil få noget ud af dette mesterværkLektørudtalelse At beholde en lille torn af smerte, mens sædekomikken opfindsomt afvikler den ene aparte og muntre situation efter den anden, er noget, den 43-årige Jonathan Tropper mestrer til noget nær perfektion i 'Syv satans lange dage'.Politiken ★★★★Trods det gennemgående dystre tema, er denne roman på ingen måde tung - tværtom. Den er en fortælling, der rummer dybden i alle personerne, og samtidig er den så helt igennem vanvittig morsom, jeg sad flere gange og grinede højt.Bognørden.dk ★★★★★

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.