dk-flag   Stort fødselsdagsudsalg   dk-flag
dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag   Vi fejrer fødselsdag med stort udsalg   dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag

Bøger om Åbenrå

Her finder du spændende bøger om Åbenrå. Nedenfor er et flot udvalg af over 2 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Martin Wangsgaard Jürgensen & Jacob Holm Krogsøe
    236,95 kr.

    Hvad er ”Randvads hemmelighed”? ”I gamle dage kaldte man det, der huserede i skovene, for Djævlen. I dag kalder man det ikke noget, men jeg tror ikke, du finder et stykke skov i hele Sønderjylland, der bliver brugt så lidt som det der strækker sig rundt om Randvad. Sjovt, hvordan den slags overtro kan blive ved med at overleve, ikke?”Karoline kørte en hånd gennem pigens hår, mens hendes øjne fulgte Werner. ”Der bliver fortalt så meget om skoven.” Hun lo dæmpet. Akademikeren Karl Johansen bliver i 2017 hyret til at finde ud af, hvad der skete med Albert Severin Termansen. Albert forsvandt i 1887, da han besøgte den lille landsby Randvad, nær Løjt Kirkeby i Sønderjylland. Han var historiker og ville undersøge stedets særlige, gamle landbokultur. Den talentfulde, unge kunstner, Werner Erik Kværndrup var med ham. Werners efterladte tegninger får det til at løbe koldt ned ad ryggen på Karl. Der er noget truende over Randvad og den gamle skov, der omkranser landsbyen. Det bliver snart tydeligt, at ikke alle ønsker, at Karl skal rode i fortiden. RANDVAD er en krimi om dyriske drifter, hemmeligheder og kræfter fra historiens dyb. RANDVAD er gys og spænding. JACOB HOLM KROGSØE er Cand. mag i Filmvidenskab, bibliotekar, og redaktør og skribent på onlinemagasinet Planet Pulp. Han er uddannet i København. Han bor i Skødstrup med sin kone og tre børn. RANDVAD er hans debutroman. MARTIN WANGSGAARD JÜRGENSEN har udgivet flere bøger og noveller, senest den okkulte roman THELEMA. Han bor i København med sin kone og børn, og arbejder som redaktør og forfatter.

  • - En byhistorisk vandring
    af Niels Christian Nielsen
    167,95 kr.

    Bliv af forfatteren guidet gennem historiske fortællinger fra Aabenraa i gamle dage fra omkring 1200-tallet og frem til i dag. Fornem den følelse, som den rejsende i 1800-tallet beskrev, da han på toppen af Arnsbjerg for første gang så Byen med dens huse og røde tage, med dens lille spidse kirketårn, med dens gamle slot, liggende fredfyldt ved fjorden …! Læs om byens udvikling fra dengang, den blev kaldt Opnørå – Openroe – Apenrade frem til i dag, hvor byen hedder Aabenraa. Der fortælles om mølledrift, teglbrænding og ikke mindst om byens stolte søfartstraditioner. Læseren guides gennem historien fra byens ”søndre port” og frem til ”nørre port” med afstikkere ad Slotsgade, som er en af de ældste og mest spændende gader i Aabenraa by og på kong Christoffers foranledning blev etableret ca. 1252, og videre ud til Brundlund Slot. Der er også fortællinger om nogle af byens gamle udflugts- og traktørsteder, Cecillielyst, Sommerlyst, Eliselund osv. Også den mere grumme del af byens historie omtales – nemlig bl.a. bøddelens arbejde og pligter. Bogen er sat sammen af forfatterens fortællinger under de guidede ture gennem byen i sommermånederne samt fra de hyppige foredrag, der er afholdt gennem årene – god fornøjelse! Uddrag af bogen År 1335 fik Aabenraa sin stadsret. Dvs. retten til at kalde byen for købstad. Men som boplads er byen dog af langt ældre dato, idet man antager, den omkring år 800 er opstået som fiskerleje for enden af den brede og dybe fjord. Da bopladsen i den tidlige middelalder bredte sig til den nuværende ”Mølleå”, kaldte byen sig dengang for ”Opnør-å”, som med tiden blev til Openroe. Aabenraa har tilbage i 1500-tallet omfattet cirka 108 husstande, og hvis man antager, at hver husstand med tyende (tjenestefolk) gennemsnitligt har været på 6-7 personer, har det samlede indbyggertal dengang været omkring 600. Jeg vil nu tage dig med, kære læser, på en ”guidet tur” gennem byens historie fra syd til nord, omhandlende hvad jeg personligt synes har været spændende at fremhæve og fortælle om. Det har ikke været muligt at få samtlige gode historier med i min fortælling, men jeg håber dog, at jeg skaber et godt billede af Aabenraas historie fra de ”gode gamle dage”. Jeg vil undervejs i min fortælling benytte nogle få sønderjyske udtryk! Men håber dog, at ikke-sønderjyder alligevel forstår sammenhængen. Turen starter i byens sydende! Om forfatteren Niels Christian Nielsen elsker lokalhistorie. Og det har han gjort, næsten så længe han kan huske tilbage. Han oprettede i januar 2014 Facebook-gruppen ”Aabenraa i gamle dage”, som fra dag ét var en stor succes. Er derudover en flittig benyttet foredragsholder samt afholder også guidede byture, hvor der fortælles om Aabenraa i gamle dage. Niels Chr. Nielsen har gennem årene skrevet mange indlæg i lokale aviser, og det er bl.a. disse indlæg med billeder, der er blevet til udgivelse i bogform.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.