Bøger om År 1–500

Blandt de værker, der er overleveret under Platons navn, er den forholdsvis ukendte Theages. Det er en ganske kort dialog, som ikke desto mindre behandler et kernespørgsmål i Platons forfatterskab: Hvordan opnår man visdom? Den har tydelige referencer til en række kendte passager i Platons værk, fx i Forsvarstalen, Symposion, Staten og Theaitetos. Desuden viser den nogle af de berømteste sider af Platons Sokrates: Hans guddommelige tegn, hans særlige ironi, hans forhold til sofisterne og til de mennesker, der vil følge ham. Dialogen er både filosofisk og litterært vanskelig at fortolke og er ofte blevet anset for uægte.Den platoniske dialog Theages giver en oversættelse af dialogen, gennemgår dens forskningshistorie og fortolker den gennem en omhyggelig læsning og en diskussion af dens vigtigste temaer. Bogen viser, hvordan de sidste århundreders forskning direkte eller indirekte har været afhængig af spørgsmålet om ægthed. I modsætning hertil argumenterer forfatteren for, at den rette forståelse af dialogen bedst findes på baggrund af Platons samlede værk, uafhængigt af forfatterspørgsmålet. Således giver bogen også et overblik over den nyere Platon-forskning og en indføring i en række væsentlige temaer hos Platon. Rasmus Sevelsted er cand.mag. i græsk og latin og ansat på Søren Kierkegaard Forskningscenteret, Københavns Universitet. Han er desuden oversætter og medlem af redaktionskomiteen for Platons samlede værker (Gyldendal 2009–2014).

Aristoteles´ Politikken står som et monument over den politiske kultur i det antikke Grækenland: Bystaten, dens institutioner, sammensætning og beliggenhed, forfatningsformerne og årsagerne til deres opløsning, den sociale konflikt mellem rig og fattig samt borgerkrigen, der var en stadig trussel mod bystatens enhed, er blot nogle af de temaer, som behandles i dette encyklopædiske værk.Den røde tråd i det omfangsrige empiriske materiale er en stadig bestræbelse på at afdække de årsagssammenhænge, der strukturerer den politiske virkelighed. Denne bestræbelse fører Aristoteles til en erkendelse af, at det, der udspiller sig i bystaten, ikke lader sig forstå med filosofiens begreber. I et opgør med Platon lægger Aristoteles fundamentet for en tænkning, der anerkender, at de politiske forhold er underlagt en egen logik, en politisk tænkning.Åbningen mod den politiske virkelighed er andet og mere end en bevægelse inden for den politiske teori: Bestræbelsen på at forstå, hvad der gør bystaten til et politisk fællesskab, er uløseligt forbundet med bestræbelsen på at sikre dette fællesskabs fortsatte beståen. Den sammenhæng, der knyttes mellem den politiske tænkning og det politiske fællesskab, er ikke uden betydning for filosofien som aktivitet. Den tilsyneladende så banale omstændighed, at filosoffen også er borger, skal vise sig at have vidtrækkende konsekvenser for den måde, hvorpå der kan bedrives filosofi i bystaten. Politikken kan således læses som den første refleksion over filosofiens politiske mulighedsbetingelser.

Nordic Patristic Bibliography contains bibliographical data about approx. 6000 books and articles by Scandinavian authors or in Scandinavian languages on Church Fathers and early Christianity (c. 100-700 AD). Focus of the bibliography is Church Fathers and their writings. Included is also general history of the Early Church and various sub-specialties of early Christian studies: Reception and interpretation of the Bible, apocryphal literature, liturgy, preaching, church music, monasticism, organisation, ministry, doctrines, creeds, councils, canons, relation of Christianity to late antique religion and culture, Gnosticism, philosophy, church and empire, persecutions, archaeology, art and architecture.Nordic Patristic Bibliography is inspired by the international Bibliographia Patristica (1959-1997) with patristic publications from 1956 to 1990. This Nordic bibliography is restricted to publications by Nordic authors or in Nordic languages: Danish, Finnish, Icelandic, Norwegian or Swedish. It covers the period from 1508 to 2010.The bibliographical data is arranged in systematic order in the first volume and in alphabetical order in the second volume.

NORDIC PATRISTIC BIBLIOGRAPHY contains bibliographical data about approx. 6000 books and articles by Scandinavian authors on Church Fathers and early Christianity (c. 100-700AD).Focus of the bibliography is Church Fathers and their writings. Included is also general history of the Early Church and various sub-specialties of early Christian studies: Reception and interpretation of the Bible, apocryphal literature, liturgy, preaching, church music, monasticism, organisation, ministry, doctrines, creeds, councils, canons, relation of Christianity to late antique religion and culture, Gnosticism, philosophy, church and empire, persecutions, archaeology, art and architecture. NORDIC PATRISTIC BIBLIOGRAPHY is inspired by the international Bibliographia Patristica (1959-1997) with patristic publications from 1956 to 1990. This Nordic bibliography is restricted to publications by Nordic authors. It covers the period from 1508 to 2010/2011. The bibliographical data is arranged in systematic order in the first volune and in alphabetical order in the second volume.

Ethvert samfund har en spændende og broget historie og i mangt og meget står vi på skuldrene af De Gamle. I De tre vise mænd er det arven fra de store filosoffer, der præsenteres, og Lise Søelund giver et indblik i, hvordan Sokrates, Platon og Aristoteles har banet vejen for de tanker, der stadigvæk er fundamentet i Vesten. De tre filosoffer er hovedhjørnesten i vores historie, kultur, etik og politik. Forfatteren samler hovedlinjerne i deres lære og afdækker hvad vi bruger deres visdom til i en moderne stat.Bogen kan læses af enhver med interesse for en ukompliceret indføringi filosofi. Bogen er også velegnet til undervisning på gymnasie-og seminarieniveau.En letlæst og underholdende bog om de tre græske filosoffer, som anses for de første. Bogen er god som introduktions-læsning til Sokrates', Platons og Aristoteles' filosofiske ideer og centrale begreber i deres tænkning. Til filosofisk intresserede og til opgaveskrivning fra 9. klassetrin. Lektørudtalelse

Aristoteles (384-322 F.KR.) er den græske oldtidsuniversalfilosof, og blandt hans hovedværker er Politikken. Det handler specifikt om den oldgræske bystat (polis), men Aristoteles' generelle analyse af menneskets sociale og politiske adfærd har gjort skriftet til et hovedværk i politisk tænkning. Hans opfattelse af, at mennesket af natur er et politisk væsen, er et af de hyppigst citerede og mest diskuterede udsagng i den politiske filosofis historie. Hans opdeling af styreformerne i enevælde, fåmandsvælde og folkevælde er blevet den klassiske behandling af forfatningstyper. Hans skildring af det demokratiske frihedsbegreb viser, at grækerne i de demokratisk styrede bystater foregreb den moderne sondring mellem positiv og negativ frihed. Hans kliniske analyse af konflikt og klassekamp vidner om en indsigt og et overblik, der kan række langt ud overoldtiden. Men hans hierarkiske menneskeopfattelse og kritik af den individuelle frihed røber også det tidsbundne i hans tænkning, der på mange punkter er i modstrid med de idéer, som vi hylder i dag.Mogens Herman Hansen, Saxoinstituttet, Københavns UniversitetIndholdsoversigtRedaktionelt forord Kapitel 1. Biografi Kapitel 2. Aristoteles' politiske filosofi Kapitel 3. Aristoteles' indflydelse og aktualitet Kapitel 4. Oversættelse af udvalgte passager afHenvisninger og bibliografi Bibliografi